"De Tre Buddhistiske Sandheder"
"De Tre Buddhistiske Sandheder"
Grundlaget for Buddhismen er de såkaldte "Tre Sandheder",
- Intet er permanent eller uforanderligt. Så længe der er liv er der også død, ligesom alt godt ender en dag. Mennesker lider fordi de insisterer på at søge permanent glæde, skønhed og liv, og ikke forstår den grundliggende sandhed - at konstant forandring er Universets Sandhed (Dharma).
- Denne 'Universelle Sandhed' indeholder ingen ego-selv. Alt i universet er i en tilstand af konstant forandring, alt er forgængeligt, alt hvad der fødes skal dø. På samme måde ændrer et menneske sig konstant fra fødsel til død, den person man var som 12 årig er meget anderledes som 50 årig. Buddhisterne mener således at al lidelse og alle bekymringer er subjektive og opstår fordi mennesker tror de har et separat uforanderligt "jeg" (ego-selv).
Udfra dette "jeg's" synspunkt, findes der ting som godt><dårligt, fortid><fremtid, ting der går som "jeg" vil have dem><ting der ikke går som "jeg" vil have dem til. Så derfor, fordi mennesket tror, at det kan skabe lykke ved tanker og handlinger der er centreret omkring "jeg", vil man forblive med at leve i lidelse. Hvis man derimod indser at alt er forgængeligt, vil man accepterer at ændringerne vil ske og man vil indse at fødsel, at blive ældre, sygdom og død er lige meget fordi man er en del af resten af universet. På samme måde som hver eneste INDIVIDUELLE dråbe vand i havet samtidig ER havet.
- Tilstanden Nirvana er perfekt stilhed. Når Buddhisten indser de to foregående sandheder (intet er permanent og der er intet "ego-jeg") kan man gradvist beskære sine personlige følelser og opnå en tilstand af tomhed, dvs permanent fred og ro. Der vil ikke være nogen ønsker og derfor ingen utilfredshed, ingen bekymringer eller kedsomhed og der vil ikke længere findes adskillelse mellem opleveren, oplevelsen og det at opleve. Denne Erkendelse, (Nirvana) er det endelige mål med Buddhismen. Det er en tilstand i dette liv hvor alt begær er slukket og man derfor er fri fra cirklen fødsel og død. Indenfor Buddhismen er denne tomhed også kendt som "sindets sande natur" eller "Buddha naturen".
Er der nogen, der kan hjælpe med tolkningen af ovenstående?
Man hører ikke så meget om Buddhismen i Sol debatten, men den er absolut værd at stifte bekendtskab med.
Grundlaget for Buddhismen er de såkaldte "Tre Sandheder",
- Intet er permanent eller uforanderligt. Så længe der er liv er der også død, ligesom alt godt ender en dag. Mennesker lider fordi de insisterer på at søge permanent glæde, skønhed og liv, og ikke forstår den grundliggende sandhed - at konstant forandring er Universets Sandhed (Dharma).
- Denne 'Universelle Sandhed' indeholder ingen ego-selv. Alt i universet er i en tilstand af konstant forandring, alt er forgængeligt, alt hvad der fødes skal dø. På samme måde ændrer et menneske sig konstant fra fødsel til død, den person man var som 12 årig er meget anderledes som 50 årig. Buddhisterne mener således at al lidelse og alle bekymringer er subjektive og opstår fordi mennesker tror de har et separat uforanderligt "jeg" (ego-selv).
Udfra dette "jeg's" synspunkt, findes der ting som godt><dårligt, fortid><fremtid, ting der går som "jeg" vil have dem><ting der ikke går som "jeg" vil have dem til. Så derfor, fordi mennesket tror, at det kan skabe lykke ved tanker og handlinger der er centreret omkring "jeg", vil man forblive med at leve i lidelse. Hvis man derimod indser at alt er forgængeligt, vil man accepterer at ændringerne vil ske og man vil indse at fødsel, at blive ældre, sygdom og død er lige meget fordi man er en del af resten af universet. På samme måde som hver eneste INDIVIDUELLE dråbe vand i havet samtidig ER havet.
- Tilstanden Nirvana er perfekt stilhed. Når Buddhisten indser de to foregående sandheder (intet er permanent og der er intet "ego-jeg") kan man gradvist beskære sine personlige følelser og opnå en tilstand af tomhed, dvs permanent fred og ro. Der vil ikke være nogen ønsker og derfor ingen utilfredshed, ingen bekymringer eller kedsomhed og der vil ikke længere findes adskillelse mellem opleveren, oplevelsen og det at opleve. Denne Erkendelse, (Nirvana) er det endelige mål med Buddhismen. Det er en tilstand i dette liv hvor alt begær er slukket og man derfor er fri fra cirklen fødsel og død. Indenfor Buddhismen er denne tomhed også kendt som "sindets sande natur" eller "Buddha naturen".
Er der nogen, der kan hjælpe med tolkningen af ovenstående?
Man hører ikke så meget om Buddhismen i Sol debatten, men den er absolut værd at stifte bekendtskab med.