De uforbederlige
Die Unbelehrbaren!
Sie ziehen wieder zur Sehlachtbank,
aus Ost, Nord, Süd und West,
verblendet wieder zur Schlachtbank,
als wie zu einem Fest!
Und das nach soviel Kriegen,
Tränen und Herzeleid,
blutigen Pyrrhussiegen,
aufs Neue in den Streit!
Noch sich vom letzten Morden
die Wunden nicht verheilt,
die Jung’s grad flùgg’ geworden,
zu sterben es sie eilt!
Sie folgen ihren Fübrern
aus Ost, Süd, Nord und West,
vergreisten Volksverführern,
in’s Massengrab zuletzt!
5. Mai 1960.
De uforbederlige!
De drager igen til slagtebænken
fra øst, nord, syd og vest,
forblændede igen til slagtebænken,
som skulle de til fest!
Og det efter så mange krige,
Tårer og hjertesorg,
blodige Pyrrhus-sejre,
på ny ud i kamp!
Endnu fra de sidste myrderier
er sårene ikke helede,
drengene er netop flyvefærdige,
skynder sig i døden!
De følger deres ledere
fra øst, syd, nord og vest,
gammelmands-folkeforførere,
ned i massegraven til sidst!
Tja, man skulle tro, vi kunne lære bare lidt af historien - det kan vi ikke.
Selv i vort fredelige Danmark har vi krigsfortalere, og vi sender vore unge af sted i en angrebskrig.
Man skulle tro, der var så meget oplysning, at vi kunne gennemskue folkeforførerne - det kan vi ikke.
Disse "gamle mænd" er stadig i stand til at opflamme unge mennesker i fædrelandets navn.
Man skulle tro, at når samtidshistorien er så hurtig med at afsløre det falske grundlag for krigen, så vender folkestemningen sig mod folkeforførerne - det gør den ikke.
Der bliver simpelthen skiftet begrundelse. Og det kan da godt være, at den nye begrundelse lyder besnærende, men det var nu altså ikke den, der blev brugt som grund for krigen.
Sie ziehen wieder zur Sehlachtbank,
aus Ost, Nord, Süd und West,
verblendet wieder zur Schlachtbank,
als wie zu einem Fest!
Und das nach soviel Kriegen,
Tränen und Herzeleid,
blutigen Pyrrhussiegen,
aufs Neue in den Streit!
Noch sich vom letzten Morden
die Wunden nicht verheilt,
die Jung’s grad flùgg’ geworden,
zu sterben es sie eilt!
Sie folgen ihren Fübrern
aus Ost, Süd, Nord und West,
vergreisten Volksverführern,
in’s Massengrab zuletzt!
5. Mai 1960.
De uforbederlige!
De drager igen til slagtebænken
fra øst, nord, syd og vest,
forblændede igen til slagtebænken,
som skulle de til fest!
Og det efter så mange krige,
Tårer og hjertesorg,
blodige Pyrrhus-sejre,
på ny ud i kamp!
Endnu fra de sidste myrderier
er sårene ikke helede,
drengene er netop flyvefærdige,
skynder sig i døden!
De følger deres ledere
fra øst, syd, nord og vest,
gammelmands-folkeforførere,
ned i massegraven til sidst!
Tja, man skulle tro, vi kunne lære bare lidt af historien - det kan vi ikke.
Selv i vort fredelige Danmark har vi krigsfortalere, og vi sender vore unge af sted i en angrebskrig.
Man skulle tro, der var så meget oplysning, at vi kunne gennemskue folkeforførerne - det kan vi ikke.
Disse "gamle mænd" er stadig i stand til at opflamme unge mennesker i fædrelandets navn.
Man skulle tro, at når samtidshistorien er så hurtig med at afsløre det falske grundlag for krigen, så vender folkestemningen sig mod folkeforførerne - det gør den ikke.
Der bliver simpelthen skiftet begrundelse. Og det kan da godt være, at den nye begrundelse lyder besnærende, men det var nu altså ikke den, der blev brugt som grund for krigen.