Definition på ondskab

Hvad er definitionen på ondskab?
Hvornår er man ond?

Jeg tror at jeg ville definere ondskab med at man sætter al anstændighed, menneskelighed og respekt for ethvert levende væsen til side, for at opnå en kort eller længere tilfredsstillelse. Ikke nødvendigvist seksuel, men den laveste form for glæde ved at se et menneske eller et dyr lide.
Jeg har ikke haft den store berøring med det jeg forstår ved ondskab. Og jeg føler ikke den store trang til at få det.
Mvh Lagermann

hvis du fortæller, hvad formålet med at få folks syn på det er.

Ja..ham og folk der symapatisører med den gale nazist som ham..dem der har så meget ondt af folk der ser anderledes ud og har en anden religion..

at ondskab findes. De fleste handler efter de bedste hensigter, men kommer alligevel til at gøre noget forkert.
Vejen til helvede er brolagt med de gode hensigter.
Egoisme kunne betragtes som ondskab, men i en situation hvor der er knaphed på resourcer er en konkurrence hvor den bedst egnede overlever vel ok. Dvs. så længe man kan argumentere og tror på at man gør noget godt, så kan det vel ikke være helt ondt. Mao man skal tænke nu vil jeg gøre noget ondt, og så gøre det, hvad det så end er, og så er det jo overhovedet ikke sikkert, at andre opfatter det som ondt. De vil måske endda, opfatte det som godt. Jeg har jo netop gentagne gange argumenteret for, at hvad der er rigtigt og forkert, afhænger af, hvilken religion man har.
Jeg tror dog, at hvis man bevidst gør noget og med dette formål, der medfører livets ophør her på jorden, så er det ondt.

Som jeg har sagt før, så overgåes vores fantasi kun af virkeligheden. Og det er efterhånden min opfattelse at der ikke er grænser for ondskaben.
Når jeg hører at en far kan få sig selv til at placere sit barn på en rødglødende kogeplade, så er mine grænser overskredet forlængst.
Når en mand kan finde på at slæbe sin hun efter sin bil indtil hunden kun er én masse af kød blod og knogler, så bør sådan en mand spærres inde i meget lang tid.
Når man udsætter et levende væsen for sådanne lidelser, så er man i mine øjne ond!!
Lagermann

..så er det jeg må tro at du går gennem livet med skyklapper. Ondskab er når du IKKE kan slukke din PC for at slippe for Åbenråmanden.
Læs mine eksempler, så virker Åbenråmanden som verdens blideste hyggeonkel. Hvilket jeg egentlig også tror han er.
Lagermann

er det dog for et svar.
Jeg kender ikke Åbenråmanden, men at han skulle være ond på grund af hans indlæg sikke dog en gang vrøvl.

Ondskab er en relativ størrelse. Den afhænger af iagttageren. Det som er ondt set med en persons øjne er ikke nødvendigvis ondt set set med en anden iagttagers øjne.
IQ1000 siger:
Forskellige kulturer vil ofte have to sæt af værdier, der beskriver forskellen mellem godt og ondt. Det ene sæt er abstrakt/kulturelt/religøst og siger hvordan man bør leve, mens det andet er konkret/naturligt/politisk og beskriver hvordan man skal leve for at være god.

Hvad med tidligere tiders offerhandlinger af børn.
Også nazisterne myrdede mange børn.
Jeg må umiddelbart erkende, at alle disse gerninger, instinktivt siger mig, at det er forkert. Dvs. der er også noget arketypisk i mennesket, der bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert. Det er ikke kun samfundets religion. Men samtidig er vi mennesker meget fleksible. Vi er i stand til med vores intellekt, at gøre hvad der er nødvændigt for at overleve, og overleve det skal vi. Jeg mener derfor ikke, at man objektivt kan afgøre, om et menneske er ondt, før man ved, hvad der er inde i personens hoved.
Så uanset hvad en person har gjort, må man holde hovedet koldt.

Du skal altså høre om ENDNU mere ondskabsfulde personer, for at kunne bedømme om én given person er ond? Den ondskab skal altså overgåes, for at du med dig selv kan beslutte om nogen er ond?
Jeg håber du tillader andre at have en anden måde at vurdere onskab på? Jeg kan godt se hvor du vil hen. Jeg kan bare ikke dele den opfattelse.
Jeg så en udsendelse om en "contract-killer" som mafiaen fik til at skaffe ubekvemme personer af vejen. En psykiater interviewede ham i et fængsel. Det var en udsendelse på over 1½ time. Hvad den man lukkede ud, fik det til at gyse i mig. Jeg mener ikke jeg er skidesart, men han fik mig til at gyse.
Han kunne for sjov smide en hund eller kat ind i en ovn, bare for at se hvor længe den ville holde ud.
Han NØD at se ind i et offers øjne når han dræbte dem. Da jeg så den udsendelse, var det lidt mindre de uhyrligheder han fortalte. Det som virkeligt fik det til at gyse i mig, var hans næsten umærkelige grin på ansigtet. Den eneste gang hvor det grin forsvandt, var da han fortalte om sin barndom. Om hans far, og om hans fars og hans mors kærlighedsløse opførsel nok gjorde ham til den han blev.
Han fik over 350års fængsel.
Lagermann

Det kan næppe diskuteres med mig, da jeg mener det samme. Kanibaler i Ny Guinera(beklager stavemåden) kan man næppe kalde "onde" i den forstand, da de gør det de har gjort i lang lang tid. Men når vi ser at en person gennem Internettet kan søge folk som er interesseret i kanibalisme, og som stiller sig til rådighed for at indtage "offerrollen", så føler vi afsky.
Du har helt ret. Det vi ser som ondskab er relativt.
Men så se på det emne denne debat handler om. Vi blev bedt om at komme med vores individuelle bud på ondskab.
Lagermann

Ingen medfølelse er et godt bud men ikke tilstrækkeligt.
For selv en person uden medfølelse kan godt handle godt, for f.eks at blive respekteret af samfundet. Han var nok ond.
På den anden side har jeg ikke lyst til at diskutere mere, alt den stund at hvis der virkelig er en ond person, som bare ikke ved hvordan man er ond, så sidder vi her og løser problemet for ham. Det vil jeg ikke. Jeg finder en anden indgangsvinkel til det emne, jeg vil komme ind på.

Han har såmænd bare ondt af, at folk der "ser anderledes ud" eller har "en anden religion" behandles bedre end danskere i det sociale system - I Danmark.
Hvad er der "ondt" ved det?
Når vi nu har fastslået det imbecile i dit indlæg, skal vi så tage en snak om definitionen på dumhed, eller går du frivilligt til bekendelse?

Jeg mener ikke der findes ondskab og godhed, defineret som en objektiv ting eller handling. Ondskab er mere et subjektivt begreb mennesker kan bruge for at forklare en handling set fra et individuelt følelsesmæssigt perspektiv.
Sagt på en anden måde, definitionen på ondskaben er relativ og individuel, ligesom godheden også er det. Jeg mener ikke det er ondt at dræbe.
Men det er ikke alle der deler den samme overbevisning.
Der er flere religioner der mener at de kan opdele bestemte handlinger som altid 'onde' eller 'gode', såsom kristendommen mener at kunne. Et af de 10 bud er 'du må ikke dræbe' at dræbe er ondt, og af onde handlinger bliver 'onde mennesker', mener kristendommen.
Den kristne Gud har dog selv dræbt mennesker (mange endda) , Gud er så at sige også selv 'ond', dog også 'god' hvis man tager kristendommens målestok for 'disse' i brug.

… forstået på den måde at det er en basal del af morallæren. I religiøst forstand er ondskab konkretiseret. Hvor belejligt dette end må være, nedbryder denne konkretisering dog begrebet om det onde. For det onde ligger i uvisheden, arkiveret under begrebsapparatets fabelagtigheder. Man stiller sig som bekendt skeptisk overfor det udefinerede. Vi er alle, i det småtte, en flok angstløse, sejlivede filantroper, fuldt ud overbevidste om vores totale kendskab til den verden vi begår os i. Og hvad der kuer os til næsten overnaturlige konklusioner – det kalder vi det onde, for her kan man tillade sig ALT.