Definitionen på utroskab.
Nu er vi alle forskellige, men jeg er sikkert ikke den eneste der har denne mening, som jeg vil forsøge at nedfælde i dette indlæg.
Jeg har læst en del indlæg her på siden, og jeg bevæger mig nok også mest under emnet: Utroskab. Og det gør jeg af en meget enkel grund. Jeg har selv været udsat for det og føler derfor, at jeg nogen gange godt kan bidrage med et svar. Jeg lærer aldrig at forstå hvorfor folk er utro, men dét at følge med i en debat om emnet og deltage i den, får mine tanker spredt lidt. Forstået på den måde, at det hjælper mig til ikke at synke hen i "minderne" og min egen historie.
At andre end jeg har været udsat for utroskab gør mig ikke godt. Jeg glæder mig ikke over, at andre har følt samme smerte som jeg. Tværtimod. Men bare det at man legalt kan dele sine tanker med andre i samme situation er en lettelse.
For helt ærligt, selv om man ikke selv var skyld i bedraget, så skammer mig sig nok altid lidt. For hvis man havde været den perfekte kæreste, ville det så have sket? - Syg tankegang ja, som der INGEN mening er i, men sådan tænker man.............jeg gør i hvertfald nogle gange.
Jeg er ikke ude efter nogen i dette indlæg. Men vil dog sige, uden at generalisere for meget, at de bedste svar man får, er fra dem som selv har prøvet det.
Er det bare mig eller er der en voksende tendens til, at grænserne for utroskab skubbes længere og længere ud?
Jeg har deltaget i nogle forskellige diskussioner og debatter, og faktisk ret ofte har jeg fået skyld for at være for nærtagende.
Er jeg nærtagende når jeg siger, at et kys er utroskab? Giv mig én god grund til, at éns kæreste er i sin gode ret til at kysse en anden. "Jamen, det er livsbekræftende at flirte".
Er det dét? Ja, måske for dén som flirter, men er det livsbekræftende at være dén det går ud over? Jeg véd, at vores grænser er forskellige, men det nytter ikke noget blot at leve efter sine egne grænser, når man er i et forhold. Gensidig respekt, er ét af nøgleordene hvis man skal bygge et sundt forhold op. Hvis éns handling sårer sin kæreste, hvorfor så foretage den handling? ER det nødvendigt at flirte og kysse en anden, selv når man véd, at det sårer ham/hende derhjemme? Hvordan kan det lige blive nødvendigt?
Chat - cybersex. "Jamen, det er altså ikke utroskab. Det foregår jo gennem en skærm og man er helt anonym."
Nej, man er ikke. Hvis man chatter intimt og/eller dyrker cybersex, så udleverer man sine inderste tanker og fantasier. Hvis man gør det, så må det jo betyde, at kæresten ikke er nok på det punkt. Man har lyst til en anden end sin partner. Både fysisk og mentalt. Man giver noget af sit inderste til en fremmed. Giver noget, som burde være forbeholdt sin partner. Og dét er utroskab.
Utroskab er ikke nødvendigvis fysisk. Det er også mentalt, og det er rent faktisk også slemt. Én ting er hvis man ser et menneske i fjernsynet eller i et blad, hvor man bare tænker "Wow". Vi er jo bare mennesker, øjet kan jo godt se når det ser noget flot, lækkert eller smukt.
Noget andet er, hvis man begynder at dele sine tanker og lyster med en, hvis udseende tænder én.
Så - udveksling af billeder, udveksling af søde flirtende mails, udveksling af fantasier.....det ER utroskab. Åndelig utroskab. Og det er ikke på nogen måde bedre end den fysiske utroskab.
Dette indlæg var et udrag af de tanker og meninger jeg har.
Hvad er Jeres?
Jeg har læst en del indlæg her på siden, og jeg bevæger mig nok også mest under emnet: Utroskab. Og det gør jeg af en meget enkel grund. Jeg har selv været udsat for det og føler derfor, at jeg nogen gange godt kan bidrage med et svar. Jeg lærer aldrig at forstå hvorfor folk er utro, men dét at følge med i en debat om emnet og deltage i den, får mine tanker spredt lidt. Forstået på den måde, at det hjælper mig til ikke at synke hen i "minderne" og min egen historie.
At andre end jeg har været udsat for utroskab gør mig ikke godt. Jeg glæder mig ikke over, at andre har følt samme smerte som jeg. Tværtimod. Men bare det at man legalt kan dele sine tanker med andre i samme situation er en lettelse.
For helt ærligt, selv om man ikke selv var skyld i bedraget, så skammer mig sig nok altid lidt. For hvis man havde været den perfekte kæreste, ville det så have sket? - Syg tankegang ja, som der INGEN mening er i, men sådan tænker man.............jeg gør i hvertfald nogle gange.
Jeg er ikke ude efter nogen i dette indlæg. Men vil dog sige, uden at generalisere for meget, at de bedste svar man får, er fra dem som selv har prøvet det.
Er det bare mig eller er der en voksende tendens til, at grænserne for utroskab skubbes længere og længere ud?
Jeg har deltaget i nogle forskellige diskussioner og debatter, og faktisk ret ofte har jeg fået skyld for at være for nærtagende.
Er jeg nærtagende når jeg siger, at et kys er utroskab? Giv mig én god grund til, at éns kæreste er i sin gode ret til at kysse en anden. "Jamen, det er livsbekræftende at flirte".
Er det dét? Ja, måske for dén som flirter, men er det livsbekræftende at være dén det går ud over? Jeg véd, at vores grænser er forskellige, men det nytter ikke noget blot at leve efter sine egne grænser, når man er i et forhold. Gensidig respekt, er ét af nøgleordene hvis man skal bygge et sundt forhold op. Hvis éns handling sårer sin kæreste, hvorfor så foretage den handling? ER det nødvendigt at flirte og kysse en anden, selv når man véd, at det sårer ham/hende derhjemme? Hvordan kan det lige blive nødvendigt?
Chat - cybersex. "Jamen, det er altså ikke utroskab. Det foregår jo gennem en skærm og man er helt anonym."
Nej, man er ikke. Hvis man chatter intimt og/eller dyrker cybersex, så udleverer man sine inderste tanker og fantasier. Hvis man gør det, så må det jo betyde, at kæresten ikke er nok på det punkt. Man har lyst til en anden end sin partner. Både fysisk og mentalt. Man giver noget af sit inderste til en fremmed. Giver noget, som burde være forbeholdt sin partner. Og dét er utroskab.
Utroskab er ikke nødvendigvis fysisk. Det er også mentalt, og det er rent faktisk også slemt. Én ting er hvis man ser et menneske i fjernsynet eller i et blad, hvor man bare tænker "Wow". Vi er jo bare mennesker, øjet kan jo godt se når det ser noget flot, lækkert eller smukt.
Noget andet er, hvis man begynder at dele sine tanker og lyster med en, hvis udseende tænder én.
Så - udveksling af billeder, udveksling af søde flirtende mails, udveksling af fantasier.....det ER utroskab. Åndelig utroskab. Og det er ikke på nogen måde bedre end den fysiske utroskab.
Dette indlæg var et udrag af de tanker og meninger jeg har.
Hvad er Jeres?