Besøg fra Rummet
Ezekiels Bog (www.bibelen.dk) beskriver en simpel hyrdes ord for et rumskibs landing og personerne der var i det:
v4 Jeg så en storm komme fra nord, en vældig sky og en flammende ild; rundt om skyen stod stråleglans, og i midten, inde midt i ilden, var der ligesom funklende hvidguld. v5 I midten var der noget, der lignede fire levende væsener. De så sådan ud: De lignede mennesker; v6 hver af dem havde fire ansigter og fire vinger, v7 deres ben var lige, og deres fødder var som kalveklove, og de skinnede som blank bronze. v8 På alle fire sider havde de menneskehænder under vingerne. De fire væseners ansigter og vinger var sådan: v9 Deres vinger rørte hinanden, og når de gik, drejede de sig ikke, men hver af dem gik lige frem. v10 Deres ansigt lignede et menneskeansigt, på højre side havde de alle fire et løveansigt, på venstre side havde de alle fire et okseansigt, og alle fire havde et ørneansigt. v11 Vingerne var bredt ud opad, så de to og to rørte hinanden, og to skjulte deres kroppe. v12 Hver af dem gik lige frem; de gik, hvor ånden ville have dem til at gå, og de drejede sig ikke, når de gik. v13 De levende væsener lignede og så ud som glødende kul, der flammede op, så det så ud som fakler, der bevægede sig mellem de levende væsener; ilden havde stråleglans, og der kom lyn ud fra den. v14 De levende væsener løb frem og tilbage, og det så ud som lynglimt.
Kort sagt, han beskriver apparatet der landede som "storm, skyer og ild". Hvordan har vi ikke set jordiske rumskibe lande på Månen?
Ikke noget nyt i det gamle!
Han beskriver personernes beskyttelsesdragter så godt som én, der aldrig nogen sinde har set en astronaut, nu kan. Og sådan kan de jo udmærket beskrives, for de behøver jo ikke ligne vore dages astro-dragter!
Heller ikke noget nyt i det gamle.
v15 Jeg så på de levende væsener, og der var et hjul på jorden ved væsenerne på hver af de fire sider. v16 Hjulene så ud, som de var lavet af funklende krysolit; de var alle fire ens, og de så ud, som de var lavet sådan, at der var et hjul inden i hjulet. v17 De kunne bevæge sig i alle fire retninger, når de levende væsener gik, og de drejede ikke, når de gik. v18 Fælgene var høje og frygtindgydende og fulde af øjne hele vejen rundt på dem alle fire. v19 Når de levende væsener gik, bevægede hjulene sig ved siden af dem, og når væsenerne løftede sig fra jorden, løftede hjulene sig også. v20 De gik, hvor ånden ville have dem til at gå, og hjulene løftede sig samtidig, for det levende væsens ånd var i hjulene. v21 Når de gik, bevægede hjulene sig også, og når de stod stille, stod de også stille, og når de løftede sig fra jorden, løftede de sig samtidig, for det levende væsens ånd var i hjulene.
Ja vist var "det levende væsens ånd i hjulene", for det var jo personen, der styrede dette avancerede apparat. Måske et bæltekøretøj (hjul =bælter, og hjul i/på bælterne).
Hjulene på et bæltekøretøj drejer sig jo heller ikke når det drejer.
Heller ikke noget nyt i det gamle dér.
v22 Over de levende væseners hoveder var der noget, der lignede en hvælving, ligesom funklende, frygtindgydende krystal, der var spændt ud oven over deres hoveder. v23 Under hvælvingen var deres vinger strakt ud, så den ene nåede den anden. Hver af dem havde også to vinger, som skjulte deres kroppe. v24 Jeg hørte lyden af deres vinger, når de gik, som lyden af vældige vande, som den Almægtiges røst, en buldren som lyden af en hær; når de stod stille, sænkede de vingerne. v25 Det buldrede oven over hvælvingen over deres hoveder; men når de stod stille, sænkede de vingerne. v26 Oven over hvælvingen over deres hoveder var der noget, der så ud som safir; det lignede en trone. Og foroven, på det, som lignede en trone, var der noget, der lignede og så ud som et menneske. v27 Og jeg så noget ligesom funklende hvidguld, der så ud som ild med en ring omkring; det gik ud fra det, der så ud som hans hofter, og opefter. Og fra det, der så ud som hans hofter, og nedefter så jeg noget, der så ud som ild. Rundt om ham var der stråleglans; v28 som regnbuen, der viser sig i skyerne en regnvejrsdag, sådan så den stråleglans ud, der var om ham.
Og her beskriver denne simple hyrde selve rumskibets udseende og indretning. Kunne det have været en fortidig rumfærge, han beskrev?
Men klart. Manden fatter ikke en brik af det hele, og da han har hørt om denne "Herre og Gud" falder han naturligvis på næsen i sandet.
Logisk tænkning! Sammenligning af datidig beskrivelse med nutidig viden.
Men vil man lade sig bilde noget ind, så er man et taknemmeligt offer.
Senere kommer mere om Gud og Astronauter / besøg fra Rummet, med mere.
v4 Jeg så en storm komme fra nord, en vældig sky og en flammende ild; rundt om skyen stod stråleglans, og i midten, inde midt i ilden, var der ligesom funklende hvidguld. v5 I midten var der noget, der lignede fire levende væsener. De så sådan ud: De lignede mennesker; v6 hver af dem havde fire ansigter og fire vinger, v7 deres ben var lige, og deres fødder var som kalveklove, og de skinnede som blank bronze. v8 På alle fire sider havde de menneskehænder under vingerne. De fire væseners ansigter og vinger var sådan: v9 Deres vinger rørte hinanden, og når de gik, drejede de sig ikke, men hver af dem gik lige frem. v10 Deres ansigt lignede et menneskeansigt, på højre side havde de alle fire et løveansigt, på venstre side havde de alle fire et okseansigt, og alle fire havde et ørneansigt. v11 Vingerne var bredt ud opad, så de to og to rørte hinanden, og to skjulte deres kroppe. v12 Hver af dem gik lige frem; de gik, hvor ånden ville have dem til at gå, og de drejede sig ikke, når de gik. v13 De levende væsener lignede og så ud som glødende kul, der flammede op, så det så ud som fakler, der bevægede sig mellem de levende væsener; ilden havde stråleglans, og der kom lyn ud fra den. v14 De levende væsener løb frem og tilbage, og det så ud som lynglimt.
Kort sagt, han beskriver apparatet der landede som "storm, skyer og ild". Hvordan har vi ikke set jordiske rumskibe lande på Månen?
Ikke noget nyt i det gamle!
Han beskriver personernes beskyttelsesdragter så godt som én, der aldrig nogen sinde har set en astronaut, nu kan. Og sådan kan de jo udmærket beskrives, for de behøver jo ikke ligne vore dages astro-dragter!
Heller ikke noget nyt i det gamle.
v15 Jeg så på de levende væsener, og der var et hjul på jorden ved væsenerne på hver af de fire sider. v16 Hjulene så ud, som de var lavet af funklende krysolit; de var alle fire ens, og de så ud, som de var lavet sådan, at der var et hjul inden i hjulet. v17 De kunne bevæge sig i alle fire retninger, når de levende væsener gik, og de drejede ikke, når de gik. v18 Fælgene var høje og frygtindgydende og fulde af øjne hele vejen rundt på dem alle fire. v19 Når de levende væsener gik, bevægede hjulene sig ved siden af dem, og når væsenerne løftede sig fra jorden, løftede hjulene sig også. v20 De gik, hvor ånden ville have dem til at gå, og hjulene løftede sig samtidig, for det levende væsens ånd var i hjulene. v21 Når de gik, bevægede hjulene sig også, og når de stod stille, stod de også stille, og når de løftede sig fra jorden, løftede de sig samtidig, for det levende væsens ånd var i hjulene.
Ja vist var "det levende væsens ånd i hjulene", for det var jo personen, der styrede dette avancerede apparat. Måske et bæltekøretøj (hjul =bælter, og hjul i/på bælterne).
Hjulene på et bæltekøretøj drejer sig jo heller ikke når det drejer.
Heller ikke noget nyt i det gamle dér.
v22 Over de levende væseners hoveder var der noget, der lignede en hvælving, ligesom funklende, frygtindgydende krystal, der var spændt ud oven over deres hoveder. v23 Under hvælvingen var deres vinger strakt ud, så den ene nåede den anden. Hver af dem havde også to vinger, som skjulte deres kroppe. v24 Jeg hørte lyden af deres vinger, når de gik, som lyden af vældige vande, som den Almægtiges røst, en buldren som lyden af en hær; når de stod stille, sænkede de vingerne. v25 Det buldrede oven over hvælvingen over deres hoveder; men når de stod stille, sænkede de vingerne. v26 Oven over hvælvingen over deres hoveder var der noget, der så ud som safir; det lignede en trone. Og foroven, på det, som lignede en trone, var der noget, der lignede og så ud som et menneske. v27 Og jeg så noget ligesom funklende hvidguld, der så ud som ild med en ring omkring; det gik ud fra det, der så ud som hans hofter, og opefter. Og fra det, der så ud som hans hofter, og nedefter så jeg noget, der så ud som ild. Rundt om ham var der stråleglans; v28 som regnbuen, der viser sig i skyerne en regnvejrsdag, sådan så den stråleglans ud, der var om ham.
Og her beskriver denne simple hyrde selve rumskibets udseende og indretning. Kunne det have været en fortidig rumfærge, han beskrev?
Men klart. Manden fatter ikke en brik af det hele, og da han har hørt om denne "Herre og Gud" falder han naturligvis på næsen i sandet.
Logisk tænkning! Sammenligning af datidig beskrivelse med nutidig viden.
Men vil man lade sig bilde noget ind, så er man et taknemmeligt offer.
Senere kommer mere om Gud og Astronauter / besøg fra Rummet, med mere.