Giv mig lov at dø

når jeg ønsker det! Jeg har kæmpet mod kræften i knap 5 år nu, først brystkræft,operation, stråler kemo, derefter lungekræft, fik fjernet en del af lungen og igen efterfølgende behandling, for knap 4 mdr. siden opdagede de to svulster i hjernen.
Det gør at jeg efterhånden er begyndt at miste balance, får kramper, har svært ved at tale og har kroniske smerter. De vil gentage kemo, operation, men kan ikke love helbredelse. Jeg syntes nu jeg har gennemgået så meget, et smertehelvede uden lige. Jeg vil have fred nu.
Mine børn er voksne, har ingen mand mere.
Jeg har snakket med mine børn om, at jeg ikke orker en omgang til, at skulle igennem endnu en beh, hvor der ingen garanti er. Og at jeg ønsker at dø, med værdighed, og ikke være en hjælpeløs person, der er pumpet med kemo og morfin mere.
De vil ikke accepterer det. Jeg kan ikke svigte dem siger de. Men hvad med mit ønske? Må jeg ikke have lov at tænke på mig selv nu, og hvad jeg ønsker?
Jeg syntes det er på tide at der bliver lavet om på den lovgivning om aktiv dødshjælp.. Det fungerer udmærket i Holland.

Selv bestemme -
Det er DIG, det handler om -
Dine smerter og dit liv -
Hvor gør det mig ondt for dig, det har været hårdt og smertefuldt, megen lidelse, fysisk og psykisk -
Dine børn er bange og kan jo ikke håndterer det at skulle sige til deres mor, at det er ok med at slippe livet -
Så du skal ikke regne med at de vil være i stand til at billige det, for de elsker dig jo, så det er da naturligt -
Jeg hverken kan eller vil råde dig til det ene eller det andet, men prøve at vise min forståelse for dig i din smertefulde situation -
Men jeg mener at valget er DIT og ingen andens -
Med ønsket om at du må finde dit valg af den ene eller anden slags, som du har det godt med -
Og jeg ønsker dig megen kærlighed og trøst til lindring for dig -
Mange kærlige og varme knuz og kram fra
guller

Hvad nu hvis du klarer dig igennem?
Og du sidder om nogle år og er glad og nyder dine børn og børnebørn og tænker tilbage, og glæder dig over at du valgte at kæmpe...!?
Hvad så? Så ville det være sørgeligt at du valgte livet fra nu, og efterlader dine børn, hvis du om nogle år ville være okay igen og kunne nyde livet...

Jeg forstår dig godt...og i bund og grund mener jeg, at alle mennesker har ret til at vælge om de vil leve eller dø.
Der hvor det kan være et problem er, når andre skal hjælpe én herfra. Det synes jeg er for meget at bede om! De mennesker...her dine børn...skal kunne leve videre med det de gør. Og de er tilsyneladende ikke parate til at slippe dig...og i hvert tilfælde ikke til at være medvirkende årsag til din død. Det må du respektere.
Du kan modsige dig behandling...og dø en naturlig død, så kan dine børn i det stille ærgre sig over, at du måske forpassede en sidste chance, men på den måde vil din død ikke have noget med dem at gøre. Så vil det udelukkende være dit valg.
Min bedstefar modsatte sig behandling i en alder af kun 59 år. Han orkede det ikke...og syntes formentlig også, at han havde oplevet, hvad han ville. Det er en beslutning jeg kan ærgrer mig over...fordi jeg gerne ville have haft ham i mit liv i mange flere år. Men jeg respekterer hans beslutning. Det var hans liv...og hans død.
Man skal ikke holde sig i live for andres skyld, men heller ikke dø for andres skyld...og det er jeg bange for at nogle hollændere gør...Mennesket vil jo helst ikke føle sig til besvær.
Til sidst vil jeg bare sende dig en masse positiv energi og ønske dig held og lykke fremover...Jeg synes du har været ualmindelig uheldig...og forstår godt, at livet ikke længere er så tiltalende.
Gode tanker fra Maria.

Har alle krav på
Det er store følelser du går rundt med indvendigt
De vil ikke kunne mærke hvor uendelig,dyb din smerte er
uden at gennemleve den hele
men de lider med dig
ser på døden som udfrielsen
for alle pinsler
men også at give slip
jeg tror på at vi er åndelige eksistenser
afgiv et løfte for dine børn før du går bort
har selv afgivet løfte om at hvis det er muligt
at vende tilbage
bare en gang
efter døden
som en sidste hilsen
vil jeg kontakte hende(eller omvendt)
vi er ikke evighedsmaskiner
luk intet ude
del alt med dine børn
erindringer,alt der vælder frem
jo,mere vil de være istand til at forstå
dit ønske
acceptere
Har du en tro?
hvilken rolle har døden for dig,er du tryg ved tankerne på det felt?
nærer forståelse for dit ønske
efter i årevis at lide under langvarige
smerter
som invalliderer end psykisk,som fysisk
at finde freden
vende tilbage til begydelsen i livets cyklus
god rejse
hvorend den fører hen
god bedring/lindring

så kæmp
for livet
kæmp for alt du holder af
psyken er stærk
et hav af positive kræfter
kan vælde op i dig
når man er tæt på døden
ændres man på det mentale åndelige plan
du har intet at skjule for omverdnen
en frigørelse fra det materielle plan
hvis du har den mindste tvivl,så bliv
på jorden hos dine

Kære syge,
du bestemmer selv over dit liv - hvis du er nået så langt som til at erkende at du ikke ønsker at fortsætte med behandlinger, operationer, m.v., er det DIT VALG.
Det er den ene side af sagen - den anden side er den, at børnene vil ikke give slip på dig; de håber og ønsker for dig et mirakel eller andet, som med et trylleslag vil kunne gøre dig rask. Det kan du ikke holde imod dem - de mener det godt.
Men når det er sagt, er der flere forhold du bør tænke over.
1. vel kan lægerne ikke give garantier, men hvad er den egentlige grund til at du ikke ønsker flere behandlinger
2. hvis du ser på dit liv i perspektiv, er der virkelig ikke andet end bekymring for fordomme fra andre inklusive dine børn, der afholder dig fra beslutningen om at afslutte dit liv
3. har du overvejet muligheden af at takke nej til behandling såsom kemo, operationer o.l., men takke ja til lindrende behandlinger ?
4. døden er den mest uigenkaldelige handling et menneske kan foretage sig - og inden da findes der sandsynligvis (også for dig) nogle acceptable mellemløsninger.
Jeg ved det ikke er nemt, du har været så meget igennem - men måske finder du en mellemløsning som vil gøre dit liv tåleligt uden at skulle tage skridtet fuldt ud.
Med de bedste ønsker
MRW

Det er kun dig som vælge livet til eller fra... KUN DIG!
Jeg kan godt følge dig og jeg tror at jeg vil have det på samme måede hvis jeg engang får det på samme måde...jeg ved også hvad jeg gør ved det.
Hvis jeg ikke ksán få hjælp til at gøre en ende på livet så vil jeg selv klare det. jeg ved godt at det er ssvært for de mennesker som er tilbage men er det ikke ligeså svært for dem at se deres mor blive mere og mere syg og måske have smerter.
Jeg synes bare at du skal være 200% sikker inden du gør noget, men det er dit liv, og dig som bestemmer over det.
Jeg ville ønske at den danske regering kunn indse hvor meget godt aktivdødshjækp ville kunne gøre... men hvem skal være dommer? Hvem skal bestemme hvem er er syg nok?
De kærligste tanker
Birgit

Jo, du må selv bestemme, ialt fald hvis det stod til mig...
det er jo dit liv, dine smerter, dig der skal gennemgå det hele...
grunden til at dine nærmeste ikke kan se det, er ren og skær egoisme,,, som nok mange ville få i en lign. situation,,,Mange gange handler folk ikke rationelt men efter deres hjerter, og det er jo der de ikke kan slippe dig...
Så det er ikke fordi de ikke vil høre på dig, men simpelt fordi de elsker dig, og har svært ved at slippe...
Jeg ønsker dig alt mulig held med dine fremtidige valg, og uanset hvad du gør, vil du være i mine tanker..
knus rie

hey, inden der sker det helt vilde drastiske her, har du prøvet at opsøge de kristne? frikirker apostolske kirker? der er jo noget med at de tror på at Jesus kan heldbrede alle sygdomme, inklusiv kræf og andet... må sige jeg selv har prøvet det, ik kræft, men mit højre knæ var smadret og fik med krykker... har ik længere problemmer med det... uanset hvad, så er man en værdifuld skabning som ik burde leve i smerte, så prøv muligheden... hvad er der at tabe? spørgsmål så skriv til janmp@sol.dk

mig der skrev der... glemte at logge ind...

Har en meget syg mor, som lider af sygdommen ALS på 8 år. Hun er fuldstændig lam, kan ikke tale og kan ikke spise. Hun/vi vidste fra start af, at der ikke findes nogen chancer for helbredelse. Inden hun mistede sproget talte hun om døden ligesom dig men idag har hun alligevel fundet sin helt egen livskvalitet i sine børnebørn og nyder de små ting i hverdagen.
Held & lykke med dit valg !

Jeg kan sagtens forstå dig. Det er ikke et liv man ville tilbyde sin hund, men man ville istedet være "human" og aflive den, værdigt og stille.
Du har retten til at nægte behandling, men ikke til at modtage dødshjælp.
Dine børn holder fast i dig, Inge....de ønsker at du skal kæmpe, for de sværeste at sige farvel til er ens forældre, som man ved altid stiller op for en.
Men det er dit valg, dig der igen skal prøve at bestige dette enorme bjerg, der tårner sig op foran dig....og kigger du tilbage har du allerede besteget mange. Jeg forstår håbløsheden i at føle at der efter dette bjerg kommer flere....og at din energi til at bestige flere af disse bjerge er brugt op.
Når mennesker står i din situation bør man kunne yde aktiv dødshjælp.....Det mener jeg 100 %.
Jeg vil have dig i mine tanker, og håbe at du snart bliver udfriet af dine smerter!
Knus
Hende der smiler (omend bedrøvet)

Jeg synes det er ok at du vil dø med værdighed det er hårdt at være igennem så meget min mormor døde selv sidste år hun tabte et skærebræt over sin fod og der gik senere koldbrand i hun lå og kæmpede med morfin, hendes ene ben var væk, vand i lungerne, og det hele hun fik også en blodprop i hjertet.. mens vi sad der.. Vi ville have gjort det bedere for hende for hun ønskede ikk at dø på en sådan brutal måde hun lå to uger og svævede den ene nat fik vi af vide hun ikke ville overleve natten og den næste at hun havde en chance.

Det rislede mig koldt ned af ryggen da jeg hørte hvor meget du har gennemgået, og at det ikke er overstået.
Det er forfærdeligt at du skal igennem så meget, og have så mange smerter.
Jeg Kan godt forstå at dine børn ikke ønsker at du får aktiv dødshjælp, de elsker dig, og det skal de også have lov til. Jeg synes ikke at det er det rigtige at snakke med dine børn om det, hold hellere dem ude af det, da jeg ved at det gør forfærdeligt ondt på dem.
Men jeg forstår også dig fuldt ud. At du ønsker aktiv dødshjælp er kun forståeligt, og som jeg læser det, synes jeg det burde være tilladt, for der er jo også begrænsninger for hvor meget smerte, og sygdom man kan klare.
Jeg håber at der er nogen der kan hjælpe dig, i det mindste så bare stoppe dine smerter, så du kan få det bedre.
Kram.

Hvad er det for noget ævl at komme med.Selvfølgelig kan igen hellighed helbrede folk for sygdom.Hvor har du dog det vrøvl fra?Du må åbentbart være af den slags helligånd,som ingen tørnærme sig,med det ævl du kommer med.Tænk dog logisk,mand/kvinde menneske.Kvinden er så hårdt medtaget af den cancer sygdom,at det nok er det sidste hun har brug for at høre om hellig cancer helbredelse.

kan sagtens forstå dig, ville hvis det var mig også gerne have hjælp, kan dog også se det fra dine børns side, da jeg selv har mistet en forældre til cancer, her var valget dog, at ikke modtage behandling mere, dels da der ligsom hos dig havde været for mange operationer, men ingen forbedring over en længer årrække. kan godt se at det er svært for dine børn da de elsker dig.
men som sagt i starten hvis det var mig, ville jeg gerne dø på en "værdig" måde, hvis smertene blev for slemme.
Men det er kun dig som kan tage beslutningen, vil dog anbefale dig at tænke over det, det skal ikke være en impuls handling, hvilket jeg dog kan forstå det ikke er .
håber alt godt for dig i din fremtid
D..

Det er DIN holdning til det -
Hvad debat opretteren mener og kan bruge, er hendes valg -
Og hun beder jo netop om vores mening -
Så alle er vel velkomne -
Den her til dig er venligt men bestemt ment -
God dag til dig
guller

Kære Inger.
Jeg forstå godt dine tanker. Jeg var gift i 21 år da kræften slog ned i hende som et lyn.Jeg var på daværende tidspunkt imod aktiv dødshjælp, men som tiden gik, og den gik alt for hurtig, blev jeg mere og mere klar over, at der må være en lov som kunne gøre en ende på de smerte.Men Inger det du skriver, og dine tanker.Det er ikke bare at gøre en ende på det. Du er jo ikke begyndt på de behandlinger som du nu skal til. så hvad med at se hvordan det udvikle sig, Jeg ved man skal have en stærk psyke, for at gå det igennem som du har være Men dine børn og venner holder af dig. så kæmp lidt videre. Knus

Jeg forstår dig,du fortjener at får fred..
Det må dine børn forstår...
Held og lykke, med hvad du end bestemmer dig for..
Gud er med dig..

Når lægerne finder tidspunktet udtømt for livet. Skal der nedsættes et udvalg bestående af læger, præster og juristen samt evt. familiemedlemmer. Der træffer afgørelsen om dødshjælp. Hvis der ikke på forhånd er lagt en besked om hvordan man ønsker dødsfaldet skal indtræffe og hvilke organer der forsat kan gøres brug af.
Vi kan ikke havde Tito-tilstande i Danmark hvor en død holdes i live for at tilfredsstille efter-kommerer for at undgå krigsstilstanden i familien.
herollen

foreslaget om alternativ forsøg igennem de kristne er måske slet ikke så tosset som det lyder ...
Folk siger det er tosset og ævl og bævl, men hvis du virkelig ønsker at få det bedre, bør du prøve.
Jeg har set det. Det er muligt med alt... ligefra kørestol til kræft.
+ man er meget mere lykkelig og livsgald bagefter. Kan ikke forklare det, men har selv prøvet det.
mvh en som lige vil sige at det faktisk er muligt...

Kære Inge.
Det kan godt være at det virker langt ude, men har du overvejet at flytte til Australien? Der har de aktiv dødshjælp, og det har man vel krav på hvis man bliver statsborger dernede? Jeg forstår hvordan du må have det, min tante døde af brystkræft og det værste var at vide at hun havde så mange smerter. Vi gjorde alt for at give hende et ordentligt liv til sidst, men det nyttede ikke noget. Hun havde så mange smerter at alt gjorde ondt. Det var den bedste dag i hendes sygdomsforløb, den dag hun slap for at have ondt.
Mvh Laddie

Man skal jo også tænke på dem der skal lade dig dø. Det er jo på en måde synd for den læge hvis han skal gå og tænke måske kunne hun/ han ha haft det godt idag.
Men på den anden side er det jo ikke særligt fedt hvis man skulle ligge og lide!

Kære Inge
Din historie er rørende. Jeg kan nemt sætte mig ind i dine frustrationer og overvejelser.
Jeg arbejder til dagligt som en del af det plejepersonale, der passer mennesker, der er alvorligt syge eller døende i eget hjem.
Jeg kan fortælle dig, at så vidt muligt, vil du ikke komme til at have unødvendige smerter. Der findes utroligt gode mediciner i dag, både til at dæmpe smerter og til at dæmpe angsten.
Det plejepersonale du vil komme til at møde, har en meget specifik viden, og der er meget etik forbundet med at pleje personer, der har kort tid igen. Vi vil gøre alt, hvad der overhovedet er muligt, for at forløbet vil være så skånsomt og så værdigt for dig.
Vi må ganske vist ikke direkte yde aktiv dødshjælp, hvilket også er mig uforståeligt. Men der foregår faktisk en form for indirekte dødshjælp. Det fx i form af, at der ikke bliver handlet på, at der er en betændelsestilstand, hvor der ikke bliver givet penicillin, men kun behandlet symptomer. Dette bliver kun gjort, hvis der fra din side, er givet udtryk for, at du ikke ønsker livsforlængende behandling.
Derud over bliver det bestemt ikke sparet på hverken smertestillende eller beroligende medicin, men igen hvis det er i overensstemmelse med dine ønsker. Jeg vil lige gøre dig opmærksom på, at får man store doser af denne type medicin, vil man ikke være så meget vågen, men det er noget, der vil blive aftalt nærmere med dig.
Jeg vil også fortælle dig, at når der gives høje doser af denne type medicin, i den sidste fase af livet, er det normalt, at åndedræt og puls bliver langsommere. Det vil sige, at man uden direkte at afslutte livet, hjælper folk på vej.
Men Inge, jeg har ikke indtryk af, at din tid er kommet lige nu. Nyd den tid du stadig har, vær glad for du har en familie, der elsker dig. Hvis i har overskud til det, kan i måske få jer en snak om, hvorvidt en eller flere af dine pårørende ønsker plejeorlog, og få formaliteterne på plads.
Endvidere vil en snak om, hvad du ønsker, når din tid kommer, vil du være hjemme, på sygehus eller hospice, kunne give både dig og dine pårørende lidt ro i sindet.
Jeg ved, at der er ingen mennersker, der ikke kan passes hjemme til det sidste, og selv om nogle af dine pårørende tager plejeorlog, udelukker det ikke, at hjemmeplejens sygeplejersker og personale er deltagende i et plejeforløb.
Ind til da, skal du også vide, at der findes meget effektive mediciner til at dæmpe dine nuværende symptomer. Jeg har set rigtig god effekt af plastre med morfica, som giver en god lindring af smerter, uden for sløvende effekt. Derudover kan du måske også have glæde af prednisonlignende stoffer, som kan lindre symptomer fra hjernen.
Tag dig en god snak med din læge om, hvorfor han mener, han har et behandlingstilbud til dig, fortæl om dine overvejelser, hvis du ikke ønsker at modtage behandlingen. Få jer en snak om fremtidsudsigter med mere. Jo mere forberedt du og dine pårørende er, jo nemmere vil fremtiden være for jer.
Jeg vil også fortælle dig, at blandt alt plejepersonalet er et meget stort æresbegreb i, at hjælpe et menneske gennem den sidste fase af livet.
Kære Inge - jeg ønsker dig god vind
kærlig hilsen
Mette

Min far døde for 9 måneder siden af sclerose.
Han var kristen. Gik til møder flere gange om ugen, i kirke og bad hver dag.
Det hjalp ham ikke... De andre i menigheden sagde, at han ville blive rask, hvis bare han troede rigtig meget. Det gjorde han. I dag er han alligevel død. Efter mange, mange dage, hvor han havde det rigtig skidt.
Jeg er selvfølgelig glad for,at jeg fik lov at beholde ham så længe. Men samtidig, så gør det så ondt at tænke på, hvor meget han har lidt.
Jeg både og ønkser han havde gjort en ende på det. Ville ikke undvære ham, men det er mig der er egoistisk. For ham ville det bestemt have været det bedste at få fred.
Jeg savner ham forfærdelig. Hver dag. Hver time.
Men samtidig så tænker jeg på, at han ikke længere lider.
Jeg er ikke selv specielt kristen. Ved der findes noget, men ikke hvad. Er som de fleste, går kun i kirke til bryllup og lignende.
Jeg er taknemlig for alle de besøg, som menigheden gav min far. For ham betød de jo meget. Men jeg kan ikke tilgive dem, alle de forsøg de gjorde for at "snyde" min far. Og var de ved hans sygeseng, så gik jeg indtil de var væk. De var med til begravelsen, det ville jeg ikke nægte dem. Men jeg har ALDRIG noget at sige dem igen.
Jeg ønsker dig alt held og lykke. Og håber du finder styrke til at tage den rigtig beslutning. Dine børn er selvfølgelig bange for at miste. Sorg ER noget forfærdeligt noget. Men de ønsker sikkert heller ikke at se dig lide.

hvor bliver jeg ked af at læse dit indlæg....det gør ondt på mig at tænke på, hvad du har været igennem og ikke mindst, hvad du stadig skal gennemgå på grund af din sygdom...
Jeg kan godt forstå dine børn - de elsker dig jo, min første reaktion ville også være at tage afstand fra et ønske om at dø hvis det var MIN mor. MEN jeg håber de vil tænke over det og indse, at det i sidste ende er egoistisk at lade dig leve på trods af dit ønske om at få fred - det er trods alt DIG, der skal leve med smerterne. Når så dét er sagt, er det jo ikke et spørgsmål om, hvorvidst dine børn vil lade dig dø eller ej - det er jo desværre ulovligt at yde aktiv dødshjælp her i landet, så i sidste ende er det jo hverken dig eller dine børn, der kan træffe beslutningen.
Jeg ville ønske, at jeg kunne hjælpe dig - og ønske, at der er én, der vil gøre en ende på dit liv hvis ikke du vil mere. Hvis jeg selv skulle ende i dén situation ville jeg ønske mig det samme - jeg har heldigvis et familiemedlem, som deler min opfattelse af, hvor længe man skal holde mennesker i live, og jeg véd, at han i givet fald ville hjælpe mig væk. Jeg ønsker for dig, at der måske er ét af dine børn, der vil hjælpe dig på samme måde når de har tænkt lidt over det.
Jeg ønsker alt det bedste for dig!!
Mange kærlige hilsner og tanker fra Amelie

Dine børn må da kunne forstå dit ønske om at dø fredeligt uden alt det medicinske hurlumhej. Det er tydeligt, de ikke vil undvære deres mor, men mon ikke de kan forstå din tydelige smerte? Der er vel heller ingen, der kan tvinge dig til at tage imod behandling, er der?

HER I LANDET ER DER DESVÆRRE IKKE AKTIV DØDSHJÆLP!
DET ER OFTEST OP TIL OVERLÆGEN SELV! OG DET ER JO
DEN NÆRMESTE FAMILIE SOM BESTEMMER! DET ER RET
MEGET UKLART! OG VI ER PÅ SÅ MANGE OMRÅDER HELT TILBAGE I MIDDELALDEREN! OG VORES HOSPITALSOMRÅDER
ER OFTEST HELT UDE I SUMPEN MED DØDSPLEJE! DESVÆRRE HAR JEG OPLEVET DET SELV SÅ JEG VED HVAD JEG TALER/SKRIVER OM! NÅR DET ER BESTEMT AT ALLE
LEDNINGER SKAL TRÆKKES UD? SÅ FÅR MENNESKET LOV TIL AT LIGGE DER OG SUKKE UD! INGEN VÆRDIG DØD!
INGEN VAND! INGEN MORFIN! DET GØR JO ONDT OG DER ER SMERTER NÅR ALLE ORGANER SLUKKER OG DET VARER
JO OFTEST IKKE PÅ KOMMANDO! DET ER HJERTESKÆRENDE
HVOR PERSONALET ER LIGEGLAD OG HÅNLIG OVERFOR EN
DØENDE PERSON OG PÅRØRENDE PÅ DANSKE HOSPITALER!

bede om, ikke at få livsforlængende behandling, men smertedækning så vidt muligt.
Du ved sikkert en masse om mulighederne allerede, men Kræftens bekæmpelse kan sætte dig i forbindelse med Palliativ Team, som er eksperter i smertebehandling!!!
Jeg arbejder selv på en lungemedicinsk afdeling og møder dagligt kræftpatienter som kigger på mig med bedende øjne og spørger: "kan du ikke gi' mig noget gift?" og der er intet jeg hellere vil!!!
Et af de store spørgsmål herhjemme er jo: hvem skal være bøddel i disse situationer?
Jeg ønsker dig så inderligt god bedring og hvis dette ikke kan opfyldes, så en smertefri & værdig død.
Varme Tanker til dig!!

Hvem siger det er snyd...
Måske han bare havde det bedre hos Gud, og det var derfor han blevet taget væk fra jorden.
I himlen er der fred og lindring. Det at han troede på Gud, gør at han har det godt nu.
Bare fordi i ikke tror på det, skal du ikke fratage andre den glæde at opleve Gud. Man kan ikke garantere helbredelse, men fred og et godt liv efter døden.
Og der ER sket mange mirakler, og det er muligt. Hvis det er Guds vilje!!!

Jeg er bare bange for at hvis det blev legaliseret ville hvem som helst kunne dræbe en person som lagde på sygehuset, bare ved at lave en falsk underskift, derefter kvæle patienten og så er det det. Er det det folk gerne vil have? Anaki???

Først vil jeg sige at,jeg føler med dig.Så kan du jo spørge dine børn hvordan de ville regere hvis det var hunden der havde kræft.Den ville med det samme blive aflivet, for dyrene skal jo have en human død, den mening deler vi sjovt nok alle sammen. Jeg kan godt forstå deres frustration, men havde det været min mor, havde jeg støttet hende fuldt ud. Fred være med dig Inge.

Hvor er det trist at læse din historie.
Jeg er enig med de fleste debatører. Det er dit, og kun dit valg, hvordan den kommende tid skal være for dig.
Jeg synes generelt at lægeløftet er blevet forældet. Det handler kun om at redde liv, og tager ikke hensyn til livkvalitet, smerter og værdighed. Som en anden sagde, ville vi ikke udsætte vores kæledyr for samme behandling.
Når lægerne ingen garanti vil give, er du ligesaå meget forsøgskanin som patient. Det er grove ord, men lægerne skal jo have sin viden et sted fra. Jeg havde en svigerfar der fik en operation med 95% dødelighed indenfor 2 år. Og hvis det er det du står oppe imod, kan jeg sgu godt forstå at du er træt. Synes tit at kampen mod kræft er kvantitet fremfor kvalitet af liv. Men måske du kan få nogle tal på det, og så tage udgangspunkt i det?
Jeg har selv en kronisk sygdom som blusser op og kræver hård behandling. Da jeg fik den konstateret, havde jeg to udbrud med meget kort mellemrum. Jeg var ikke andet end teenager, og det tog ufattelig hårdt på mig. Tænkte, at hvis det var sådan mit liv skulle være, så hellere afslutte det. Men heldigvis, så fik lægerne bugt med det, har ikke været syg siden, og har to dejlige børn nu. Jeg ved godt at det ikke er kræft...men oddsene for et godt liv var faktisk dårlige.
Lad mig slå fast en gang for alle at jeg forstår dine tanker. Og havde du været min mor, havde jeg nok også forstået dem. Men jeg tror ikke jeg kunne få mig selv til at sige det til hende.
For mig ville det virke som om jeg allerede tog afsked med hende her og nu...at jeg havde opgivet hende. At jeg hellere ville være fri for at kæmpe med hende mod hendes sygdom, end at tage kampen op.
Tænk på hvis det havde været modsat. Ville du så bare sige "fint nok, læg du dig til at dø?"
Jeg synes at vi er rigtig dårlige til at snakke om døden. Og om livet før døden.
Tænk nogle tanker før du tager din beslutning.
Lev mens du lever, så du kan du mæt af dage. Men lad være med at vente på døden...det er spild af uvurderlig tid.
Carpe Diem

Jeg kan godt forstå at efter alt det som du har været igennem at du så ikke orker mere og bare vil have fred. Det tror jeg de fleste ville efter så meget. Jeg kan godt forstå at dine Børn ikke vil have det, da de elsker dig og vil have at du er i deres liv. Men de bliver bare nød til at tænke på hvad du ønsker, og så acceptere det, selvom det må være så kanon svært. Da du jo er deres mor! Men JO jeg mener at der skal laves om på loven så vi i Danmark kan få aktiv dødshjælp.
Mvh. Ibib

Kære Inge.
Jeg ved ikke om jeg er enig med dig i at dødshjælp skal gøres lovligt herhjemme, men jeg vil til gengæld give dig fuldstændig ret i at dine børn ikke længere er dit fulde ansvar. De er voksne og lever forhåbentlig deres egne liv, og kan under ingen omstændigheder tillade sig at sige at du svigter dem ved at sige som du gør. Forstår de ikke at deres mor har så forfærdeligt ondt? Selvfølgelig er de kede af at høre deres mor sige at hun gerne vil dø, men de må også være voksne nok til at forstå at du har oplevet hvad du skal, og nu er så afkræftet at du bare ikke kan mere.
Jeg ønsker dig alt den held og lykke jeg kan, og håber du får fred. Knus herfra.

Jeg er faktisk ret enig med dig.. jeg synes det er komplet idiotisk at man herhjemme helt forbyder at yde aktiv dødshjælp.. Det er ikke værd for noget menneske at gå rundt og vide at lægerne ikke længere kan gøre noget for en. de kunne lige så godt have sagt at man kan sætte sig hen i et hjørne og bare vente på døden.. jeg tror sjældent folk reagerer positivt på at vide at de måske har et par måneder tilbage at leve i kun.. hvis først man er "opgivet af systemet", synes jeg det ville være det mest fair at yde aktiv dødshjælp og befri mennesker for den smerte de lever med.. og dem der mener det er umenneskeligt at man vil tage livet fra et andet menneske skulle måske tænke på om det er mere menneskeligt at man i stedet doper folk med alverdens smertestillende præparater.. det synes jeg ikke det er.. man skal ikke holde "liv" i en anden person af egoistiske grunde, når vedkommendes liv alligevel synger på sidste vers..

Pladder og løgne.

gu ska du da have lov at dø bare sig hvornår så skal jeg nok skaffe maskinpistolen !!!

kære inge.
i dit tilfælde vil jeg ikke være i tvivl.jo, det er dit valg, det er dig der gemmengår kampen meen:
jeg har selv været alvorligt syg, var lam og som du, ikke kunne tale, jeg havde det, som alle andre i en sådan situation, hårdt. jeg var meget træt og meget tæt på at give op, på et tidspunkt sagde jeg højt at jeg havde opgive at jeg ikke ville mere. men tro mig: jeg er mere end ovenud lykkelig for at leve.
min point er at der skal kunne skældnes mellem udmattelse,afmagtelse og et reelt ønske.
hvad ville der være sket, hvis der var blevet slukket for min respirator?
jeg er bange for at der ikke kan skældnes.
vil vi "miste" mange ved en "fejl"?
men når, man som du ,er klar, vil mit svar være at det er dit valg.
jeg håber for dig at du får hvad du ønsker-på den ene eller den anden måde.

Kære syge
Jeg har selv haft en mor der døde af kræft, jeg var kun 14år dengang, men idag kan jeg se at hun led frygtelig meget. Hun var en kraftig dame indtil hun begyndte at blive syg, til sidst vejede hun kun 48 kilo. Det syntes jeg var uværdig, og havde jeg kunne have medbestemmelse idag skulle hun have haft fred noget før. Som min far sagde til mig den dag mor døde "det er ingen sorg, men et savn".
Så har jeg også for ca.4 år siden mistet min kære nevø han blev kun 31 år, men hvor han også led det sidste halve år, han bad min søster(hans mor) om hjælp til at få fred, men det kunne hun ikke få sig selv til, men som hun siger idag, hvis der kom en afstemning om aktiv dødshjælp, ville hun stemme for at det skal indføres.
For at sige det lige ud, syntes jeg dine børn er nogle egoister og skulle lade Dem få fred når De nu gerne vil.
Mange hilsner fra Britta

Du svigter ingen... Det er dit liv og du har været meget igennem, så det er tarveligt at sige du vil svigte dine nærmeste..
Det er dig der er syg og det er dig det skal gå en hård og nok også smertefuld tid i måde ikke dem. Jeg synes at Danmark godt kan indføre aktiv dødshjælp i nogle situiationer. Og din er bestemt en af dem. Alle skal ikke kunne få lov, det skal virkelig kun være til dem der bare ikke kan mere. Det er da mere humant end at folk skal begå selvmord for at få fred i sjælden.
Jeg håber det bedste for dig.. og din familie..
Og at du vil få fred!! det er nogle gange det bedste for dem der har det værst.. og det er bestem ikke egoistisk!!

mon ikke der er vidner og de yder da vel ikke aktiv dødshjælp uden familien??

Kære Inge, det er kun dig alene der kan træffe det valg, at dine børn synes du svigter har jeg svært ved at forstå eftersom du er syg og ikke kan ret meget. Så tillad mig at sige at dine børn er egoistiske og ikke tænker på dit velforbindende. Jeg vil også selv have lov til at tage valget hvis jeg en dag skulle blive alvorligt syg og uden nogen egentlig udsigt til et "ordentligt" liv. Jeg har selv haft det inde på livet med min morfar som fik mavekræft. De sidste 1½!!! måned lå han bare og skreg og skreg, selvom han fik morfin og han ønskede selv at dø. Det var pinefuldt og ikke æreværdigt at overvære. Så stå fast på dine holdninger. Jeg synes du er modig.
De bedste og kærligste hilsner
Nuser

Kære Inge.
Det gør mig meget ondt for dig. Og jeg kan godt forstå, at du ønsker at få fred. Men jeg kan også godt forstå, at dine børn ikke kan slippe dig. Da mine egne forældre døde, valgte vi, at der ikke skulle gives livsforlængende medicin, og det fortryder jeg i dag. Kræv at få så meget medicin, at du bliver smertefri, hvis det kan lade sig gøre.
Mange tanker fra Marianne

må du gerne dø hvis du vil det... det burde være alle menneskers ret selv at bestemme hvorrnår de vil forlade denne jord.. íkke alle liv er værdige liv, og ikke alt kan afhjælpes så det blir bedre, og hvorfor skulle man som menneske leve i pine, bare fordi nogen har bestemt hvad der er etikisk rigtigt..
hvorfor skal mennesker holdes kunstigt i live, vi modarbejder naturen alt for meget.. lad dog mennesket selv bestemme over sit eget liv, ve og vel..
med venlig hilsen
og jeg håber du klarer endnu en sej omgang

Skaf den med det samme - og ret den mod dig selv:-D

Den er altså ikke lige til at gå sådan til, på en måde er det vel ok at ønske sig selv død efter flere år i kræft behandling eller lign. tilfælde. Jeg mener at når det danske retsvæsen er som det er, må man nu engang acceptere det og så kan man jo selv bestemme om man vil modtage hjælp eller lade sin sygdom gå den gang den skal..

Det må være din ret som menneske, at tage den beslutning.
Dine børn har ikke mærket på deres egen krop, hvilke smerter du har gennemgået og kan have svært ved at skulle acceptere dit valg. Set fra deres side gennemgår de nogle andre smerter, nemlig frygten for at miste deres mor. Der er ikke noget at sige til at de gerne vil beholde dig og måske har svært ved at forstå hvordan du kan give op. De følelser kan man ikke tage fra dem. Måske føler de ikke, at du ser deres behov for at beholde dig? Nu kender jeg jo ikke dine børn, men det kan være, at de vil kunne acceptere det, når de lige har sunken din beslutning.
Jeg ved ikke om du vil gennemføre at tage dit liv, inden du bliver så svag at du ikke selv ville kunne gennemføre det eller om du vil gennemgå smerterne uden behandling og lade det ske af sig selv. Der er også den mulighed, at du starter på behandling og ser hvordan det går og om du holder det ud og så evt. stopper midt i forløbet, hvis du ikke orker mere? Under alle omstændigheder, så håber jeg at dine børn efterhånden kan accepterer din beslutning, selvom den vil betyde at de mister dig.
De bedste ønsker om en blid overgang og et godt liv på den anden side. Knus fra mig.

har du denne holdning fra ?
Ja, jeg spørger bare, for det er i alt fald ikke mit indtryk.
Venlig hilsen
MRW

du siger det jo selv, så er det klart han ik ka heldbrede dig.... du skal jo ligesom os gi ham lov... Gud gør ik noget med mindre du gir ham lov, som beskrevet i de første kapitler i bibelen, vi er skabt med den frie vilje, vi bestemmer selv hvad vi vil gøre, hvad vil med vores liv... vi skal gi Gud lov til at komme til før han vil gøre det... simpelt...

i mine øjne ok, der er bare en hage: hvem skal udføre denne? Selvfølgelig skal du tænke på dig selv og hvad der er bedst for dig, og du skylder sikkert ikke dine børn noget?
En læge aflægger jo løfte om at holde folk i live, så for ham er aktiv dødshjælp en torn i øjet, men hvis man har så mange smerter som du og du ikke orker livet mere, kunne man jo selv gøre noget og ikke inddrage pårørende og lægerne. Håber at du trods alt har det ok

men aktiv dødshjælp er at bede et andet menneske om at slå dig ihjel. Det kan et andet menneske ikke have på sin samvittighed, så hvem skulle gøre det, dine børn, en læge eller en slagter? Du ville nok vælge en læge, men lægen er altså også et menneske.

Hvis aktiv dødshjælp skulle være lægerne en torn i øjet, hvem er det så der overbringer beskeden: Desværre, du har ..... og vi kan ikke hjælpe dig. Du har formentlig .... tid tilbage. "Sæt dig hjem og vent på at dø"?? Burde lægerne ikke netop komme med et alternativ, og sige: Hør, du har fået en diagnose, som vi ikke kan hjælpe dig med. Lev dit liv nu, og når det bliver for slemt, står vi klar til at udfri dig, så du ikke skal igennem for mange forfærdelige smerter og for mange ubehagelige forsøg på at holde dig i live i længere tid...og ikke udsætte dig for en behandling, der fratager dig al lyst ved livet, giver dig smerte og ubehag.
Burde vi ikke behandle vores medmennesker bedre end vores kæledyr??? Når et kæledyr får en dødsdom, kan den leve, indtil den får det for skidt og for mange smerter, hvorefter vi "forbarmer" os over dyret, og lader det sove stille ind. Hvorfor kan vi ikke gøre det samme for andre mennesker???
Jeg havde en far, der efter en uhelbredelig kræft-diagnose, kom med netop disse betragtninger, og havde jeg fået muligheden, havde jeg gerne påtaget mig, at give ham aktiv dødshjælp!
Ved aktiv dødshjælp havde jeg hjulpet ham, istedet for det jeg gjorde...jeg kæmpede for hans overlevelse, kæmpede for hans smertefrihed, og han blev i 1½ år trukket gennem det værste helvede. Den eneste årsag til at han ikke gjorde kort process og tog livet af sig selv, var hans frygt, frygt for smerter og frygt for hvad hans selvmord ville gøre ved os andre.
Han burde have haft statens velsignelse til at få fred, på en ordentlig måde....derhjemme i ro, omgivet af familien, have fået en pille og stille være drevet over i døden, istedet for at ligge den sidste uge afhans liv på et hospital, omgivet af mennesker der ikke holdt af ham, og som ikke sørgede ordentligt for hans smertebehandling. Hvor jeg som hans datter gang på gang måtte tage fat i sygeplejerskerne og bede dem sørge for at holde ham smertefri...det er vel det mindste man kan bede om. Det lægger et meget stort pres på de pårørende, at de ikke kan overlade plejen til dem der burde varetage den, men at de må være aktive og på tæerne konstant! Min far og jeg var lykkelige for at jeg er uddannet, og derfor kunne lægge pres de rigtige steder, og at mit ord vedr. hans smerter blev taget seriøst....så længe jeg var der og kunne råbe op....men om natten, når jeg ikke var der...eller alle de timer jeg måtte være på arbejde eller hos mine børn, blev der ikke taget hånd om ham. Det er ikke et liv at tilbyde en man elsker!
Aktiv dødshjælp er for dem, der har en terminal diagnose, og som ikke længere kan magte livet. Hvorfor ønsker i der taler imod, at se de mennesker i elsker sygne væk og blive dårlige?? Hvorfor ønsker i ikke at respektere dem?
En ting jeg ved er: får jeg den form for diagnose, må jeg gøre kort process selv...for jeg ønsker ikke at mine børn skal være stærke for mig og kæmpe den form for kamp, som jeg kæmpede for min far...det efterlader alt for mange ar på sjælen....for det er en kamp der ikke kan vindes...min far døde og jeg kunne ikke hjælpe som jeg ønskede!

må lige komme med en tilføjelse til det der... hvis i tror der kommer noget godt efter man er død, blir jeg nød til at skuffe jer, den eneste mulighed man har for at få det godt når du er når du tar Jesus til dig, lever med ahm, ik bare ser på ham som noget pjat... og hvis du tvivler så se i bibelen, der står klart og tydeligt hvis du læser johannesb 3;3 og 3;5 og 4;24 og 8;32 og 10;9 der er kun en vej til det gode liv efter døden... så kan du sige hvad du vil det står sort på hvidt i bibelen... spørgsmål, så send en mail istedet for at skrive det her... the_beliver@spymac.com

kunnet berette, at livet efter døden kun kan blive godt hvis man tager Jesus til sig inden??
Er der nogen der har været døde, været det et stykke tid, og så vendt tilbage og sagt, det er RIGTIGT nok????
Jaja, hver sin tro, men lad være med at komme og påstå at det er det eneste rigtige, når der ikke er nogen beviser på det!! Ville det ikke også være mere "normalt" at have det godt mens man er i live..og ikke efter man er død??? Hmmm, spørger bare!

der er nok beviser, spørgsmålet er bare om folk vil ligge mærke til det eller ej...

nemt at sige at der er nok beviser.. kan du fortælle om nogen beviser der er dokumenteret, eller som man kan sige..ok , du har ret.. ???
Lad være med at sige at der er beviser nok..for var der det, havde folk nok en helt anden indstilling til døden!
Venligt
Jonna

Inge døde onsdag d.22 juni. efter 2 hjerneblødninger. Hun nåede heldigvis ikke at mærke noget.
Jeg lovede Inge dengang hun skrev sit indlæg her til SOL mail, at give besked, den dag hun ikke var her mere.
Ære være Inges minde
Solvei