Delebørn og ferie

Hej der,...
Jeg er mor til 3 børn og har et bonusbarn på snart 5 år.
Jeg har været sammen med min kæreste i 2 år og undrer mig kraftig over det opførelse hans søns mor har.
Der er ikke involveret statsamtet i noget form og de har altid fundet selv ud af sammenkvem. I starten var det en uge hos hver, men efter forskellige problemer med arbejdstider osv er det blevet til, at vi har ham hver weekend fra fredag til mandag morgen.
Nu har vi lige været på 14 dags ferie, hvor han selvfølgelig var med, og han blev afleveret mandag eftermiddag (efter 17 dag) hos sin mor, hvor han så skulle holde ferie denne uge og næste uge. Allered da jeg afleveret, spurgt hun hvornår jeg henter ham på fredag... ???? I næste sætning fortæller hun mig, at han skal i børnehaven i næste uge, fordi han trænger til det....??? Og i uge 31 skal han med farmor og farfar på ferie. Uge 32 fedtet hun om vi ikke kunne have ham, fordi jeg har stadigvæk fri der og mine børn er herhjem.
Da jeg sagde at vi først kunne hente lørdag formiddag, ringede hun straks til min svigermor og lavet en aftale, at han skulle sove derover fra fredag til lørdag.
Er jeg fuldstændig twistet i mit hoved, hvis jeg spørger om det er normalt, at en mor ikke bruger mere end 3 dage på at holde ferie med sit barn? Har et barn ikke rettighed at holde både ferie med sin far og mor??? Trænger han ikke til at være sammen med hende, hvor de ikke skal noget?- især når hun heller ikke har ham i weekenderne (efter eget valg)
Måske skulle jeg lige nævne, at han tit siger, at han savner sin mor, men hun har altid aftaler, når vi spørger hende om hun måske vil have ham en weekend. Og hvis jeg nævner til hende, at han siger han savner hende, så siger hun bare at han er frygtelig morsyg lige ved tiden.
Har jeg misforstået noget og det er den ny måde at have børn eller er den galt???

Hej der
Sådan en har jeg aldrig hørt om, men jeg har sædvanligvis også kun med Statsforvaltningssager at gøre – og de er derfor fuldstændig uden grobund i virkeligheden.
Moderen er vel bopælsforældre og kan jo gøre næste hvad der passer hende – I skal måske være glade for at får muligheden for at have barnet så meget som muligt.
Men det er synd for drengen hvis han nu er så glad for mor – han føler sig måske tilovers og gør alt hvad han kan for at få sin mors opmærksomhed.
Jeg vil gerne høre lidt mere om jeres situation og aftale med mor – er de nedskrevne , eller er det sådan lidt ”fra hånden til munden” agtigt

Hej der, tak for dit svar.
Der er intet skrevet ned og de har aldrig haft statsamtet involveret, hvilket er jo en fordel.
Der er en fast aftale om, at vi har ham hvert weekend fra fredag middag til mandag morgen fast (efter hendes ønske + min kærestes lange arbejdsdage)
Jeg har mine børn altid, da deres far er gået bort,- ingen fri weekender. Min kæreste er tit væk fra mandag morgen til fredag aften og hvis han er hjem seer jeg ham ofte først ved 23 tiden,- og det er ikke fordi han er ud og hygger sig 🙂
Så når weekenden kommer, kunne vi jo også godt tænke os at sidde ned og drikke et glas rødvin og snakke lidt, men det er næsten umulige, fordi den lille kræver ham hele tiden. Og jeg tror det kommer fra, at hans mor giver ham ikke nok opmærksomhed fra mandag til fredag...og hun aldrig rigtig holder fri med ham. Selvom hun har fri, så bliver han sendt i børnehaven.I min verden har et barn behov at være sammen med både sin mor og sin far...og så nytter det ikke noget, at hver gang hun får chance, så slipper hun af med ham. Forresten sender hun ham også jævnlig til mine svigerforældre til at blive passet- typisk fra torsdag til fredag...

I har jo det man kalder en 6/8 ordning - seks overnatninger på 14 dage for et barn på 5 år. Det er ganske godt gået - og det tror jeg i skal være glade for. Drengen har et voksenbehov som han åbenbart ikke får dækket hos sin mor - godt at han har jer. Men jeg kan godt forstå det du siger med at når drengens far så er hjemme, ja - så er I flere der vil have hans tid ... og du skal som voksen også rumme (forsøge at :-)) drengen... ikke altid helt let. Drengen har åbenbar både lyst og behov for at se sin mor - og efter hvad du fortæller kan I ikke gøre ret meget anderledes. Den tid han er hos sin mor kan I ikke bestemme over, ligesom moderen heller ikke kan bestemme over den tid han er hos jer.
Hvis I vil have bopælen og eller mere samvær med drenge - skal I tænke jer rigtig rigtig godt om - fordi Statsforvaltningen tænker altid "mor" og meget sjældent "barn" - Statsforvaltningen vil ikke kunne forstå at moderen reelt fravælger barnet og vil ikke høre på jer - med mindre moderen selv siger det.
Jeg ved det er hårdt at opleve, og at leve i - men vær der for drengen så han føler sig tryg
Så mit bud er at I må fortsætte lidt endnu ... nogle år ... og se hvordan det udvikler sig...

Til KLAK
Jeg er noget fortørnet over at du siger Statsforvaltningen altid tager mors parti..
Jeg er selv i en situation hvor jeg har 3 børn, og en 10/4 ordning med deres far. Min opfattelse er bestemt at han kan skalte og valte som det passer ham, netop fordi de har bopæl hos mig. Han har RET til at aflyse samvær, hvor jeg ikke har mulighed for at gøre hverken fra eller til.. Børnenes far har selv valgt at gå fra en 7/7 til en 10/4 fordi HAN ikke gad mere, fordi han har fået ny kæreste og barn. Og dette var han også iflg Statsforvaltningen i sin gode ret til. Hverken børn eller mor (mig) blev hørt i dette foretagende. I de 2 uger han har haft dem på ferie har han fået dem passet i de 9 dage..
Som trådstarter skriver, så har børn både ret til mor og far... Men at have samvær med sine børn er også en ret, desværre ikke en pligt..
Trådstarter: Jeg ville helt klart tage det i Statsforvaltningen. Og foreslå en 10/4 ordning så I kun har drengen hver anden weekend, men tilgengæld få ham allerede fra torsdag, hvor du så måske kan hente ham i børnehaven? Hvis din kæreste ikke kan? Det tror jeg vil være til alles bedste :-)
Venlig hilsen Stine

Er det kun mig som sidder tilbage og ønsker at voksne lod børn være det de er - nemlig børn?
Nu har jeg kæmpet et lille halvt år med mit barns mor om overhovedet at få lov til at se hende. Og intet tyder på at jeg et i nærheden af at være færdig, heller ikke selvom Statsforvaltningen siger at jeg naturligvis skal have samvær.
Selv den aftale hun selv sagde ja til forsømmer hun...
Det bliver til sådan en "krig" mellem voksne som på ingen måde er barnets tarv som det hedder.
Jeg kan desværre ikke forhindre hende i at rakke mig ned hverdag overfor VORES datter, men jeg kan i al fald undlade at gøre det samme...
Nogengange skulle man tro at kvinde fik orgasme af at rakke deres tidligere partner, og evt far til evt. børn ned, men hallo, det var mig du valgte at have sex og få børn med.
Bliv lige voksen. Heldigvis er der andre fisk i havet ;)

Det er godt at de kan finde ud af tingene uden at blande kommunen ind i det... det er faktisk utroligt godt!
Så længe ungen har det godt er det da lige meget hvor mange dages ferie de holder... forskellige mennesker har forskellige holdninger og det "rigtige" for dig er ikke nødvendigvis det "rigtige" for moderen!
Nogle tager at have børn ret afslappet og nogle gør børnene til familiens midtpunkt. Sådan er vi så forskellige!

Jeg vil kun beklage at dine børn har en møgfar – jeg oplever normalt at det er ”den anden vej” – nemlig at moderen ikke vil slippe børnene, at hun går under jorden, nægte at udlevere til samvær, pludselig har alle børnene feber og influenca og de kan ikke være syge hos faderen .. siger moderen…
eller at hun føler at hvis ”naturlig” hånd og halsret over for børnene og er umådelig stejl overfor andre meninger end hendes egne. Uanset hvordan hun gebærder sig vil Statsforvaltningen langt hen ad vejen synes at det er ok.
I din sag som er anderledes i og med at faderen ikke ønsker mere end en 4/10 ordning ….højst usædvanligt … jeg kender jo ikke jeres sag men I har måske kæmpet og kæmpet … så var der ikke det ene i vejen så var der det andet i vejen? Jeg ved det jo ikke… måske
Jeg vil blot sige at hvis han vælger sine børn fra så er han en lortefar!
Du er bopælsforældre? .. Ligesom trådstarters ”bonusbarn” hvor det også er mor der er bopælsforældre!
Statsforvaltningen kan ikke give mere samvær end den enkelte forældre ønsker… i trådstarters sag er det barnets mor der ikke ønsker mere samvær – i dit tilfælde er de faderen – og du kan ikke tvinge ved lov forældre til samvær – du kan kun begrænse/fratage

Men når det er sagt er det jo ikke problemet ved trådstarter… så vidt jeg forstod så er faderen reelt væk fra hjemme (eller komme meget sent hjem) de dage hvor drengen er hos sin mor. Mor gider ikke barnet mere end højst nødvendigt – så de eneste sted der reelt vil drengen og ønsker ham, er trådstarter med familie – og så forstår jeg ikke at du vil påtvinge drengen yderligere samvær med moderen, som jo typisk placerer ham et andet sted??
Drengen får dog i det mindst opmærksomhed hos faderen, som giver en tilværelse med kærlighed og nærvær i 6 ud 14 mulige dage – hvorfor vil du skære det ned?.
På den anden side ønsker trådstarter jo også et familieliv(voksenliv) med sin mand - og det er vanskelligt hvis drengen konstant hænge ved - her må man forsøge at lave nogle regler - og så for drenge, som skal lære noget om voksentid - og at servicebureauet lukker kl. 20 fordi der skal han i seng.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er her en kæmpe fejl i det kvinderne kalder for "ligestilling".
For den findes da ikke når det gælder børn.
Jeg gik (åbenbart naivt) rundt og troede at vi have fælles forældremyndgihed over vores datter, så længe intet andet var aftalt.
Det blev så lavet om i 2007 fandt jeg ud af (hende i statsforvaltningen skulle bladre meget længe i en bog for at finde paragraffen), så hvis i får børn og er af hankøn i dag, så har i ikke fælles forældremyndighed som udgangspunkt, den er morens... !

Hov den er lavet om. Før 2007 have man IKKE fælles forældremyndighed automatisk, EFTER er det morens alene medmindre andet aftales. Tak VKO... ! Og må i dø 7 etager under jorden...
Ja jeg blev noget overrasket da svare var "ja" på spørgsmålet "så hvis jeg havde fået en datter EFTER 2007 så var den fælles?

Jamen Fuerzzz har du søgt Statsforvaltningen om fælles forældremyndighed?. Der er jo mange mænd der søgte efter loven blev lave om 2007, og som dermed fik FFM.
Jeg ved jo fra tidligere - at du hellere vil diskutere emnerne herinde end at tage action og kontakt til Statsforvaltningen

Tak for alle jeres svar og alligevel... Hvad er det, der er bedst for drengen?
Nu har jeg tænkt som galning i flere uger over det her. Jeg som voksen menneske ville ikke trives, hvis jeg skulle bo i to hjem, som er så vidt forskellig som det overhoved kan være. Jeg ville hellere ikke bryde mig om, at jeg så engang om ugen skulle være en 3. sted hen og overnatte. Og så tænker jeg, når jeg som voksen ikke kunne trives med det, hvordan skal så en lille fyr kapere det????
Jeg synes hellere ikke at drengen opbygger noget form af forhold til mig, ligegyldig hvor meget jeg prøver at få "kontakt" til ham. Nu har jeg været hans papmor siden han var knap 2, men det er som om han ikke kan skabe forhold til andre mennesker, heller ikke rigtig til min familie, venner etc. Jeg har også en papdatter fra min mand, som er voksen i dag. Der kom jeg i billedet da hun var 6 år, og hun blev lynhurtig meget glad for mig og er det stadigvæk, og hende set jeg ikke halv så meget dengang, da hun boet på den anden side af Danmark.
Jeg har selv en søn på 7 år, der er både sukkersyge og har trauma efter min mands selvmord, men ikke engang han er så krævende....og han har 2 diagnoser :-(
Tænker bare på, om bittemandens krævende opførelse har noget at gøre med alt det frem og tilbage i hans liv....

Nu har jeg rent faktisk været i statamtet. Det var jeg i starten af Juni for at få noget samvær.
Naturligvis var sagsbehandleren kvinde, og kun med 1½ times debat kunne jeg få 1 times samvær med min datter pr uge.
Så sig ikke at kvinder ikke er for-fordelt hvad angår børn.
Men jo det var bare nok mig der var naiv da jeg troede at man havde fælles forældremyndighed medmindre andet var aftalt... Men sådan er der jo åbenbart STADIG forskel på mænd og kvinder.
Kunder være rart hvis de der lige-stillings-kvinder ikke kun kæmpede for kvinderne og men for lige stilling til BÅDE mænd og kvinder ;)

Jeg ved godt at vi kommer lidt væk fra det oprindelige emne med at bopælsmor ikke gider se sin dreng
MEN - hvis du sag stinker af kønsdiskriminering skal du skrive til lige@lige.dk og/eller ast@ast.dk
Jeg formoder at du har været i ankestyrelsen m.m. ifbm FFM sagen
Har du været i retten mht samvær?

Forresten er delt forældremyndighed ikke altid fra fordel.
Har en ven, som har fået at vide af statsamt, at når de har delt forældremyndighed, så skal de selv finde ud af det. Og hun kører ham rund i manegen...
Har du prøvet forening far???
De er ellers god til at rådgive....

Jaa det er synd for den lille fyr. Men børn kan normalt godt håndtere at flytte frem og tilbage - især som i jeres tilfælde hvor det fast uden diskussion.
Men at hans mor ikke vil se ham er et slag!!
At han ikke knytter sig dig/jer kan være mange ting... føler han sig hjemme hos jer? har sit eget værelse? bliver hørt og set? Taget med på indkøb m.m. det kan ikke tænkes at hans mor bagtaler dig/jer?
Du behøver jo ikke at svare uddybende på dette - men blot tænk tingene igennem selv - du virker meget rummelig, men alligevel

Jeg vil gerne svar dig
Jeg tror ikke hans mor bagtaler mig, hun er dum, dovn og naiv, men ikke ondskabsfuld. Deres forhold var slut længe inden jeg kom i billede og jeg tror ellers hun er næsten glad for jeg er her. Jeg er meget rimelig og når bittemanden skal klippes, så går jeg med ham til frisør og når jeg synes han trænger til noget nyt tøj, så køber jeg det. Jeg er for gammel til at være smålig over de der ting, hvor andre skændes i uendlighed over. Vi kan oveni købet drikke kaffe sammen og sludder om løst og fast.
Selvfølgelig har han sit eget værelse hos os, med den sammen indretning som min lille søn,- så ingen forskel der.
Og nej, han kommer ikke med på indkøb. Jeg hader at gå på indkøb, så det er noget jeg ordner UDEN børn, lige når de åbner om morgen. Hurtig ind-hurtig ud...
Han er sådan set med til alt: ferie, fornøjelser, familiebesøg (selv hos mine børns farmor og farfar.)
Og tror mig, han kan ikke blive overhørt... :-)
Min kæreste og jeg sad her i ferien om aften og ville drikke et glas rødvin og snakke lidt. På ca en time har han afbrudt samtalen 39 gang og hvis hans far sagde til ham, at han lige snakket og han måtte vente lidt, så starter han at græde og skrige. Og sådan er det altid snarest hans far er ikke 100 % der for ham. Hvilket er også krævende for ham.
Jeg har oplevet mange børn over årene (har været dagplejemor i mine ung år), har selv 3 børn, en bonusdatter, 3 nevøer plus dem jeg har passet rund omkring og jeg har aldrig oplevet et barn der var sådan. Selv mine nevøer der seer mig 3 gang om året er mere knyttet til mig... Og jeg tror ikke engang han ikke kan lide mig, det virker mere som om han ikke kan rigtig finde ud af sin plads i familien.
Jeg er ellers ikke en særlig rummelig menneske, men jeg kan bare ikke forstille mig, at et barn i den alder er bare sådan. Jeg er sikker det er hans miljø der gøre ham til det. Og nu prøver jeg at finde ud af hvordan problemet kan løses....

Det lyder næsten som moren til mit barn.
Bare et hurtigt eksempel:
Fra den dag hun kunne tale og forstå dansk, har moren fortalt hende hvad hun kan lide af mad og drikke og hvad hun ikke kan lide af mad og drikke (alt efter hvad hun selv kan lide)...
Med det resultat at hun er ekstremt kræsen og kun kan lige vand, cola og faxe kondi. Hun kan fx ikke lide is selvom hun aldrig har smagt det, kun fordi mor ikke bryder sig om is...
Virkeligt syge kvinder nogen af dem...

til Stine
problemet med denne løsning er, at han så tilbringer de weekender han endelig skulle være hos hans mor, hos farmor, fordi mor skal noget- i hvert tilfælde en af dagene.
Jeg har også foreslået min kæreste, at få en rådgivning (ikke afgørelse) i statsamtet. Hvor der måske kunne sidde en og fortælle dem hvad barnet har behov for. Så kan de efterfølgende finde ud af hvem der er bopælsforældre og hvem der er besøgsforældre. Men min kæreste er ikke så glad for ordet statsamt, fordi der kredser alle de historier omkring hvordan fædre ikke er ligeværdig med mødre.
Desuden må jeg indrømme, at jeg er hellere ikke så glad om tanken at have ham boende fast. (Og nej, det er ikke pænt sagt). Som sagt før, har jeg et barn med sukkersyg og et trauma, der har lidt bruge for faste rutiner. Det forgår meget stille og rolig her om morgen, og det gruer mig, at have et barn ekstra om morgen der kræver en store del. (stor overtalelser om at spise morgenmad, skrigeri fordi vi skal børste tænder, hyleri fordi det er det forkerte tøj han har på osv - Det ender altid med ca 1½ times stor drama, hvor jeg dårlig nok har tid at sende mit eget barn ordentlig af sted) Vi prøver det jævnlig om mandagen...
Men uanset hvad, så forstår jeg på dig, at du tro på det er bedst, at et barn i den alder bo fast et sted og "kun" besøger den anden?

Er det mig du mener - som syge kvinde??

jeg er chokeret over dette indslag men det er desværre ikke ualmindeligt jeg kender flere piger som faktisk ikke skulle have deres børn, de bruger dem som værktøj imod deres eksér, eller de får dem afsat så ofte som muligt istedet for at lade faderen tage over.
jeg selv er en voksen kvinde som er alene med min søn på 2 år, hans far har ikke set ham i 1½ år nu, vi var i amtet på hans forespørgsel da han ville have vores søn hver 4 weekend og jul hellige dage osv. på det tidspunkt havde han kun set vores søn 5 timer på 2 mdr. vores søn kendte ham derfor ikke, jeg gik dog med til at finde en løsning da det er vigtigt for mig min søn har hans forældre altså begge 2 med alt hvad vi kan tilbyde ham. vi fik rådgivning på amtet og hun fandt en fornuftig plan som min eks faktisk bestemte og var meget indforstået og glad for, det gik ud på han skulle lære vores søn at kende inden han skulle på samvær hos min eks. vi lavede 5 aftaler og alle blev aflyst af ham så lavede vi selv nye jeg blev ved med at give ham nye chancer da jeg også selv havde lyst til forholdet skulle blive en realitet, efter den 7 gang hvor han aflyste fordi der simpelthen bare kom noget i vejen ......... (det kunne jo aldrig ske for mig) blev jeg lidt irriteret over at sidde og vente på ham så jeg kontaktede amtet og de sagde han kunne søge igen hvis han ville have noget med hans barn at gøre.
vi har også fælles forældremyndighed det er ikke valgfrit hvis man bor sammen når barnet bliver født.
til justme1974
det lyder som om drengen har tilknytningsproblemer er der ikke nogen problemer i børnehave?
jeg er godt klar over din kæreste er nervøs for kontakten til amtet, men nogle gange virker amtet altså efter foreskriften, de er til at snakke med, man skal bare ikke kaste med mudder mod den anden part.
i forhold til den lille dreng så mangler han jo desperat stabilitet, moderen som du har beskrevet hende virker meget ustabil og det at hun hele tiden afsætter ham siger jo faktisk at hun ikke er interesseret i at have ham. måske var det hende der skulle have ham mindst, jeg kan læse du helst ikke vil have ham til at flytte ind, måske var det på tide at din kæreste overvejede sine arbejdstider og fik mere tid til hans lille søn så drengen i det mindste ville føle sig ønsket et sted, alle har brug for et fast tilhørsforhold og hvis man ikke får det i sin barndom kan man desværre bliver helt rodløs i sit voksenliv også.
jeg er sikker på du er en god bonus mor, men måske føler den lille dreng han ikke får plads nok fordi du og dine børn er der hele tiden, har han alene tid med sin far engang imellem?
og får han alene tid med dig hvor du bruger positive vendinger til at opmuntre ham når han gør noget godt, hvis han får for lidt opmærksomhed hjemme vil han jo høste opmærksomhed på negative ting og dette føres jo videre til jer.

Kære tme
Min kæreste har sådan set engang lavet om på sin arbejde (før i tiden havde han kortere arbejdsdage, i gengæld var han udstationært op til et halve år) og i disse tider er det altså svært at få et arbejde på arbejdsmarked hvor han ville tjene bare det halve af det han får nu. Vi har snakket meget om det, men det er desværre ikke en option. Udover vi vil arbejde hen på en personlig konkurs og går fra hjem og hus.
Som jeg har skrevet før, så har jeg mine børn altid, så det er svært for mig, at har alenetid med ham, men det har hændes før, at han har hold fri fra børnehaven en mandag og så er det ham og mig alene. Hvor vi går en tur eller besøger en af mine veninder eller lign.
Hans far prøver også, men lillemanden bliver træt af det i længden. Far er ikke så sjovt at være sammen med, når han ved, at der andre børn i huset.
Du skal ikke tro, han ikke er ønsket. Og jeg plejer gerne at hente ham allered til middag fra børnehaven netop fordi han skal føle, at vi vil gerne have ham. Han er også helt stolt, når han er den første der bliver hentet. Min overskud til et ekstra barn der kræver mere end det sædvanlig, er bare ved at smuldrer helt væk. Jeg er alene med mine 3 børn og skal får alt til at fungere selv. De er 2 voksne + 2 sæt bedsteforældre i en radius af 1 km om et lille barn.... Kan du se problemet?
Du skrev:...."alle har brug for et fast tilhørsforhold og hvis man ikke får det i sin barndom kan man desværre bliver helt rodløs i sit voksenliv også".... Jeg tror, at det er sket, fordi de har jo sådan set kørt det her program siden han var 1 år gammel....og jeg ved, at mine børn kunne ikke trives med det...