Dem der er imod os

Her er en lille personlighedstest om dit livssyn og dit forhold til indvandre og udlændinge.
Er du en type A eller B?
Hvilket af de følgende 2 udsagn passer bedst på dig?
A) ”Dem, der ikke er imod os, er for os”
B) ”Dem, der ikke er for os, er imod os”

Tænk lidt over dit svar!

Citat A) er af Lukas (ham fra bibelen). Citat B) er af Stalin (ham fra Rusland).

Hvad kan man så lære af det?
Jo, at fremmedfrygt og fremmedhad er en by i Rusland. :-P – Eller burde være det!
Andre indlæg, jeg har skrevet om samme emne:
”Mobning - dine rettigheder” --->
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=70&posting=69830
”Allah/Buddha/Jehova/Gud fri os !” --->
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=68100

hvor solen aldrig kommer, med alle dine bibelcitater.

Som du formulerer det er alting sort eller hvidt.
Har du livserfaring vil du vide at sådan er livet ikke.

Ja, flere af dine tråde handler om dårlig integration, som du udtrykker poetisk og kreativt: i form af sange og (dårlige) jokes.
Men bsj har ret. Verden er ikke sort og hvid, men snarere grå (hvis man overhovedet kan sige det på den måde), for alle har deres drømme og visioner, mål som de følger, og det er det der gør alle mennesker lige, ikke deres relationer til en bestemt gruppe, som du prøver at sige.
Du sammeligner en citat fra biblen, og noget en sindsyg diktator har sagt 50 år siden. Megt spændende at høre, hvilket af de 2 kan du selv bedst lide..? Er du A eller B menneske?

Jeg ikke synes, at verden ikke er sort eller hvid, og så må jeg jo være til ”A” (”Dem, der ikke er imod os, er for os”). Det er jo netop den nuancere og positive måde at se verden på.
Men det er vist lidt af en tilsnigelse, at sige at mange af mine handler om dårlig integration. De handler vist mest om den fremmedfrygt, det fremmedhad, den racisme og den diskriminering, der kan give en dårlig integration. Og citat B, (”Dem, der ikke er for os, er imod os”), handler jo netop om diskriminering.
Eller hvad mener du med, at verden ikke er sort eller hvid. - At jeg skulle være tolerant over for intolerante synspunkter?
Hvis du ikke mener, at verden er sort eller hvid, så prøv at sige noget positivt om indvandreting. La’ mig høre.
Og selvfølgelig kan de 2 citater sammenlignes. De handler jo om positive livssyn kontra det negative livssyn.

Jo, jeg har masser af livserfaring. Det vist længe siden, at man kunne kalde mig for en årsunge. Men prøv nu at tage stilling til det jeg skriver i stedet for at tage stilling til min person.
Mit svar til ”Poul.Rye” må vist også dække dit spørgsmål.
Jeg skrev til ”Poul.Rye”:
”Jeg ikke synes, at verden ikke er sort eller hvid, og så må jeg jo være til ”A” (”Dem, der ikke er imod os, er for os”). Det er jo netop den nuancere og positive måde at se verden på.
Men det er vist lidt af en tilsnigelse, at sige at mange af mine handler om dårlig integration. De handler vist mest om den fremmedfrygt, det fremmedhad, den racisme og den diskriminering, der kan give en dårlig integration. Og citat B, (”Dem, der ikke er for os, er imod os”), handler jo netop om diskriminering.
Eller hvad mener du med, at verden ikke er sort eller hvid. - At jeg skulle være tolerant over for intolerante synspunkter?
Hvis du ikke mener, at verden er sort eller hvid, så prøv at sige noget positivt om indvandreting. La’ mig høre.
Og selvfølgelig kan de 2 citater sammenlignes. De handler jo om det positive livssyn kontra det negative livssyn.”

Jeg mener at verden er ikke sort og hvid fordi det er en meget naiv livssyn, det er lige som sort/hvid og farve TV, billeder i farver er tættere på virkeligheden
Man kan selvfølgelig sige firkantet: enten du er imod eller for. Du stiller et spørgsmål om valg: ja eller nej. Indvandrere vil ikke integreres, aha, de er imod os, så smider vi dem ud. Men har du tænkt på (siden du skriver så meget om fremmedhad, racisme og diskriminering) hvorfor er det sådan, at i USA lever mennesker fra alle verdens lande, side om side, og de kan føle sig som en nation, mens i danmark ser man på flytnige som snavs, der forurener nationen. Måske fordi alle nationalister er B-mennesker, men igen: det er jo en måde at se verdenen på.
Hvis du ikke selv magter at finde positive sider ved indvandringen (og du ER et A-menneske, som du siger), så kan jeg prøve nævne nogle enkelte: Udviklingen af kulturen, videnskab. Arbejdskraft (60'ernes gæstearbejdere), økonimisk opsving, som resultat af sidstnævnte punkter.Men der er også dårlige sider: mislykket integration pga. ghettoer, mobning, dobbeltmoral i integrationspolitikken. Huller i lovgivningen, _Angst_for_at_miste_sin_trykke_verden, for fanden.
Jeg ikke imod invandringen. Men jeg ville ønske at det var bedre muligheder for modtagelse af udenlandsk arbejdskraft, ungdom der vil studere og BLIVE her i landet for at bruge deres uddannelse. Jeg ville ønske at flytninge kunne lide at bo og arbejde her, at være med socialt og integreret i vores samfund.
Og ja. Du kan sagtens sammenligne de 2 citater. Men lad være med at bruge dem, når du taler om integration
Mvh. Poul

Jeg tror egentligt, at vi enige meget langt hen af vejen.
Grunden til, at jeg bruger citatet - ”Dem, der ikke er imod os, er for os” – som en provokation, er fordi jeg mener at debatten drejer sig alt for meget om, at ”"de" vil ikke integrere sig”.
Men integration er jo en gensidig proces. Det ligger jo i ordet (integration = optagelse).
Vi burde snakke mindst lige så meget, hvem af os danskere, der forhindre integration. Og som ikke kan eller vil se, at alt udenlandsk ikke nødvendigvis er imod os.
Og det er der min provokation er rettet. Mange af de danskere, som siger ”de vil jo ikke integrere sig”, er dybest set danskere som ikke vil integrationen.
Jeg oplever meget af integrationsdebatten bare en hetz i mod ”de fremmede”. ”De fremmede” bliver set som en stor gruppe, der ikke er ”for os”.
Problemet med hetz er, at lige hvor meget den bliver tilbagevist. Så bliver der altid ”lidt hængende tilbage i luften”. Fordi vi så godt kan li’ at høre, at det er nogle andre end os selv, der mangler den gode vilje. ( Som når folk siger: ”Der er jo lidt om snakken.. osv.”)
Og så kan hetzen bruges til at score stemmer med - og til at give os et alibi for vores frygtsomme og hadske holdninger.
Som så igen betyder at lovgivningen hele tiden bliver strammet og diskrimineringen øges - Både i lovgivningen, i debatten og i hverdagen.
Ps. Jeg har boet på Nørrebro i 10 år, og jeg kan slet ikke genkende det billede af en Ghetto, som bliver fremstillet i pressen. Det er sgu så langt værk fra virkeligheden, som man kan komme.

Ja lige netop. Jeg ville også lige sige at problemet ligger i vores indstilling mod dem, men ikke altid, fordi indvandrere også kan have en forkert opfattelse af hvad er det egentligt betyder at indegrere sig. Man skal bare ikke se dem som en hær, der er ude på at berøve vores kultur og værdier, for nogle er faktisk ganske positive og åbne i forhold til danske værdier
Det er rigtigt at hetz er en slags våben i den politiske, men også i den sociale kamp. Nogle tror at det er bare sejt at sige "fuck tyrkere", for så er man politisk (u)korrekt (hvis man altså kan lide at provokere andre med sine holdninger).
Men tak for din svar.
Mvh. Poul

Hej Poul,
Sorry, at jeg ikke har skrevet før. Men det er svært at finde på noget at skrive, når vi er blevet enige eller i hvert fald har fundet en fælles forståelse.
Jeg er glad for, at vi har fået ryddet nogle misforståelser af vejen. Men pas på ”der ude”. Der er en nynazist, der bruger min signatur for at miskreditere mig. ØV
M.v.h.
Den ægte ”demokrat”

A) ”Dem, der ikke er imod os, er for os”
Det er ikke sikkert de ved noget som helst om os, og vi kan ikke vide om de er interesserede i at vide noget. Hvis vi vil have de skal være for os, så må vi jo vise os fra vores bedste side og give dem alt det gode vi har....det er en måde at få venner.

B) ”Dem, der ikke er for os, er imod os”
Dem der ikke er for os, kender ikke vores bedste sider, vi må vise dem, alt det gode vi har, så vi kan få dem til at gå ind for os.
Vi har behov for at etablere positive kontakter og at have andre at gå ind for, så vi vil gerne stifte bekendskab med deres gode sider.
Hvis vi mødes i en fjendtlig stemning har imødekommenheden ingen chancer.
Det er ikke fremmedhad, der får folk til at tage afstand fra hinanden. Vi har ingen grund til at hade folk vi ikke kender. Men vi frygter det ukendte og ledere efter fakta, der kan bevise at der er grund til at hade dem...det er den hetz der har så kronede dage for tiden.
Hvis vi kendte de fremmede, var de ikke fremmede, og der var ingen grund til frygt...så det er kendskab og viden, der kan slukke de hadske flammer.