Demokrati i dagens samfund.
Hvad er demokrati er titlen på bog af skrevet af Hal Kock, som vist udkom i 1949, hvor Hal K. gør sig overvejelse omkring demokratiet og den udvikling fra antikkens Grækenland, hvor demokrati opstår og man begyndte at føre en dialogen og samtale. Selvom vi i dag vil sige at det var en anden form for demokrati, end den som vi kender i dag i vores samfund. Så er det alligevel den tænkning som blev født der, der har været med til at præge Europas historie, og indirekte medvirket til udvikle vores demokrati i Europa.
Selvom vi igennem den Europæiske historie har set de dyriske drifter og vrangforestillinger tage overhånd hos mennesker, så har den rationelle fornuft jo sejret, og vores tænkning er i den grad præget af den fanske oplysnings filosofi og den videnskabelige verdens billede.
Men på tros af alle de erkendelser som mennesket har gjort, befinder vi os alligevel i vadestad mellem rationalitet og irrationalitet, mellem den religiøse overbevisning, der mener at kunne gøre deres tro til noget andre skal leve efter. Men det er jo sådan vi mennesker ser verden og tilværelsen forskelligt formet igennem, vores arve anlæg, vores opvækst og miljø, som vi er vokset op i.
Derfor er samtalen og dialogen vigtigt i denne sammenhæng, for at diskutere vores udoverensstemmelser i dette samfund. Men da mange dansker ikke er blevet oplært i demokratis væsen, er de undskyldt i denne sammenhæng, da de kommer egne i dette land hvor disse tanker ikke har været særlige udbredte.
Men det har undret mig meget at en del unge her på debatten, ikke igennem deres skolegang har lært hvordan man føre en demokratisk dialog. Men da jeg så en udsendelse på DK. 4 om der ikke var en ensretning hvordan man underviste og oplærte unge til demokrati, gik lyset op for mig. Hvor man på nogle skoler i dag, bruger elver pragmatisk for fremme skolens egen politik. Dette er en misbrug af den ånd, som blev indført i den nye skolelov i 1977. Hvor det skulle være dialogen og samtalen der skulle fremmes, og det skulle være naturligt at diskutere uenigheder i de timer, der var afsat til det i samfundsfag.
Der har skolens lære en stor forpligtelse til at være deres ansvar voksen, til at give plads til forskelligheden og høre alles synspunkter. Dette er et problem for overordentligt mange dansker i dagens samfund, at give udtryk for hvad de selv mener, men påtager sig holdninger, fordi det har de lært, ellers kan de blive udstødt af gruppen. Men i et demokrati er der plads til forskellighed, og enighed må aldrig være målet i sig selv, som Hal Koch så rigtigt sagde og skrev.
Skal vi løse de store sociale problemer, vi har i det danske samfund, er det lidt vigtigt vi kan diskutere problemerne på en ordentlig måde, og i den sammenhæng må folkeskolen påtage sig sin opgave. Jeg selv kan se i bakspejlet, at jeg var heldig med at have en lære der tog sig denne opgave alvorligt. Det så mit håb at alle folkeskole lære læser (Hvad Er Demokrati) med Hal Koch
Mvh.
Selvom vi igennem den Europæiske historie har set de dyriske drifter og vrangforestillinger tage overhånd hos mennesker, så har den rationelle fornuft jo sejret, og vores tænkning er i den grad præget af den fanske oplysnings filosofi og den videnskabelige verdens billede.
Men på tros af alle de erkendelser som mennesket har gjort, befinder vi os alligevel i vadestad mellem rationalitet og irrationalitet, mellem den religiøse overbevisning, der mener at kunne gøre deres tro til noget andre skal leve efter. Men det er jo sådan vi mennesker ser verden og tilværelsen forskelligt formet igennem, vores arve anlæg, vores opvækst og miljø, som vi er vokset op i.
Derfor er samtalen og dialogen vigtigt i denne sammenhæng, for at diskutere vores udoverensstemmelser i dette samfund. Men da mange dansker ikke er blevet oplært i demokratis væsen, er de undskyldt i denne sammenhæng, da de kommer egne i dette land hvor disse tanker ikke har været særlige udbredte.
Men det har undret mig meget at en del unge her på debatten, ikke igennem deres skolegang har lært hvordan man føre en demokratisk dialog. Men da jeg så en udsendelse på DK. 4 om der ikke var en ensretning hvordan man underviste og oplærte unge til demokrati, gik lyset op for mig. Hvor man på nogle skoler i dag, bruger elver pragmatisk for fremme skolens egen politik. Dette er en misbrug af den ånd, som blev indført i den nye skolelov i 1977. Hvor det skulle være dialogen og samtalen der skulle fremmes, og det skulle være naturligt at diskutere uenigheder i de timer, der var afsat til det i samfundsfag.
Der har skolens lære en stor forpligtelse til at være deres ansvar voksen, til at give plads til forskelligheden og høre alles synspunkter. Dette er et problem for overordentligt mange dansker i dagens samfund, at give udtryk for hvad de selv mener, men påtager sig holdninger, fordi det har de lært, ellers kan de blive udstødt af gruppen. Men i et demokrati er der plads til forskellighed, og enighed må aldrig være målet i sig selv, som Hal Koch så rigtigt sagde og skrev.
Skal vi løse de store sociale problemer, vi har i det danske samfund, er det lidt vigtigt vi kan diskutere problemerne på en ordentlig måde, og i den sammenhæng må folkeskolen påtage sig sin opgave. Jeg selv kan se i bakspejlet, at jeg var heldig med at have en lære der tog sig denne opgave alvorligt. Det så mit håb at alle folkeskole lære læser (Hvad Er Demokrati) med Hal Koch
Mvh.