Kan til stadighed ikke forstå, hvorfor menneskeheden har så svært ved at tro på sig selv og tage ansvar for egen gøren og laden.
Mennesket vil heller tro på en gud, numerologi, astrologi og andet hokuspokus.
Hvorfor er så mange bange for selv at tage ansvaret for eget liv, ansvaret for at ha eller få det godt og ansvaret for egne dårlige handlinger?
tilføjet af Kvinde 42
Undskyld ...
... men hvor har du fået den opfattelse henne ?
Mange mennesker tager da ansvar for deres liv, medmennesker o.s.v. .....
tilføjet af Lana
Svaret er enkelt
Med det forsøgersamfund vi idag har bygget op er mange mennesker blevet rådvilde, de har fået en sovepude, der sikrer at de ikke behøver leve på gaden, hvis de ikke har arbejde. Så står mange tilbage med illusoriske og uopnåelige drømme, der føler de ikke slår til i en verden hvor de måler sig mod andre.
Sovepuden har lullet folk i søvn, nogen gange tror jeg det var bedre hvis man levede mere på "kanten" af overlevelse, først dér ved man hvad livet er værd, og først dér ved man hvad det betyder at hjælpe andre i nød.
Mit råd: afskaf den danske vældfærdsmodel, og det kan ikke gå hurtigt nok!!!!!!
tilføjet af Kvinde 42
Sikke en ...
..omgang fis ........ jeg gad godt vide hvor du selv ville befinde dig, bl.a. den dag du skal på pension, hvis velfærden blev afskaffet her i Danmark !
tilføjet af SDFT
Lyder som en god ide......
......så kunne vi også blive fri for alle de kvinder som ikke gider kæmpe for deres ægteskab / parforhold og i stedet bare vælger "enlig-mor-rollen" hvortil hjælpen jo er stor.
Godt forslag du kommer med, lad os endelig få afskaffet velfærdssamfundet.
Hvor mange enlige mødre tror du iøvrigt ville synes det er et godt forslag.
Til dem som nu mener jeg skal svines til fordi jeg "driller" enlig mødre, så kan jeg bare fortælle at jeg hverken er blevet forladt eller har børn, så det er altså ikke fordi jeg er bitter eller andet.
( det skal der nok være nogle som ikke tror på )
tilføjet af Søsterlystig
Svar :O)
Det er altid den anden eller de andres skyld, at forholdet gik i stykker, at jeg var nød til at være utro, at jeg ikke er lykkelige, at vi ikke kan snakke sammen. Hvis jeg eksempelvis skifter mit navn, så bliver jeg nok lykkelig eller hvis jeg beder et hvis antal gange om dagen til en eller anden gud, så går det mig nok godt.
Men i bund og grund er det mennesket selv som styrer hvor de skal hen og vi har altid et valg.
tilføjet af Kvinde 42
Ja,ja ...
... jeg har meget svært ved at forstå dig ....men du får da ret .... og så får jeg fred ... !