Den absurde sundhed...

Sundhedsdebatten er ligeså stille kørt ud over afgrundens rand [:*(]
Denne debat er faktisk kommet så langt ud at der skrives så meget om sundheden og hvordan at Danmark ligger i forhold til Sverige/Norge i leveår, at man skulle tro at vi snakkede om et arvefjendeopgør i fodbold.
Gennemsnitslevealderen i de rspektive lande er faktisk ligeså ligegyldig som fodbolden, når det kommer til livskvalitet!
Det slår mig at den almene dansker og debattør ikke siger mere fra!
Det virker som om at man har forført en hel nation. [:*(]
For hvorfor egentligt begynde at pådutte naboen levevis får at hæve levealderen generelt?
Jeg har stor rspekt for de folk som virkelig føler dødsangsten og derfor vil gøre alt (det rigtige) for MÅSKE at leve et par år længere, fair nok.
Jeg mener bare at man har et kæmpe problem, hvis man tror at en højere gennemsnitslevealder får en selv til at leve længere.
Det stråler ud af oplysningskampagner og debattørers personlige holdninger at "hvis naboen er med til at hæve gennemsnitsalderen, så lever jeg længere" og intet er mere forkert.
Hvorfor vil man ikke respektere det enkelte individs personlige valg og derfor se bort fra hvor længe at gennemsnitsdanskeren lever i forhold til en svensker?
KUN din egen levevis kan påvirke DIN levealder...
Hvis du ønsker at leve så længe som overhovedet fysisk muligt, så fint med mig...
For andre er livskvalitet måske noget andet, hvorfor er det ikke fint med dig?
Jeg er så træt af at høre at vi alle skal have:
En ugentlig fiskedag...
Spise 600 gram frugt og grønt om dagen...
Ikke spise mere end maksimalt 90 gram kød om dagen...
Ikke drikke alkohol og hvis det sker, så og så meget af gangen/ugen/året...
Mindre slik i kurven, hvis overhovedet noget...
Ikke må ryge...

Og hvorfor?
Argumentet er at en svensker lever 2-3 år længere end jeg 😮 😮 😮
Det er i mine ører det dårligste argument som man overhovedet kan finde på!

Jeg har personligt været meget voldsomt syg, men er kommet mig helt igen, heldigvis...
En af de ting som jeg reviderede var livskvalitet!

Jeg vil ikke længere måle mit liv i hvor mange åndedrag at jeg tager ialt...
Jeg vil måle mit liv i hvor mange episoder som giver mig åndenød af glæde...

I den første sætning skal man leve som en svensker...
Den sidste sætning skal man leve som mig!


Syntes du, personligt, at livet skal leves og vurderes ud fra hvor mange åndedrag man kan nå og tage ialt?
Og syntes du at man også kan pådutte andre samme holdning?

holdningen til liv, sygdom og død - en holdning der bedst kan sammelignes med at patienten = bilen der skal til mekanikeren.
Patienten afleveres på værkstedet = hospitalet, man får at vide forventet "reparationstid" og lig værkstedet der ikke får bilen færdig til lovet tid, er sundhedssystemet for dårligt, ikke fungerende, eller noget helt andet, fordi patienten ikke er fit for fight indenfor den forventede/lovede tid.
I "gamle dage" gjorde man alt hvad man kunne for at gå bort fra apparatfejlmodellen indenfor sygehusvæsenet. Idag er denne model meget "in", fordi det er sådan de fleste patienter og især deres pårørende der ønsker det.
Livskvalitet er noget der sjældent tales om, da der i disse dokumentationstider er en umålelig størrelse som livskvalitet så godt som ubrugelig, fordi selve opfattelsen af livskvalitet er så individuel, som der er mennesker til.
Ydermere bidrager diskussioner om "hvis skyld er det, at man er syg" til at danne et skel mellem de "rigtig syge" og alle de andre, hvis sygdom er "deres egen skyld". Igen er ordet livskvalitet yderst sjældent nævnt i denne sammenhæng.
Vi taler meget om livet, hvordan vi skal leve det, hvad vi skal undgå for at leve længst muligt, men selve døden og tiden inden, er der ingen der tør nævne.
Det er som om mange forventer at med den viden og teknologi vi har idag, kan vi allesammen blive udstyret med reservedele fra nogle andre mennesker, der var mindre heldige end os, hvilket bringer os næsten på kanten af "udødelighed".
Jeg vil foreslå alle dem, som synes at livskvaliteten er vigtigere end længden af selve livet, at oprette et livstestamente. Heri kan man afkrydse sine ønsker m.h.t. hvordan man f.eks. ønsker den sidste tid her.
Livstestamentet har den fordel at man selv træffer de beslutninger der betyder noget for en og at familien kan holdes helt og aldeles udenfor, således af familien ikke i en akut situation skal tage stilling til noget, som den har svært ved at forholde sig til eller som går helt imod ens egne ønsker.
M.h.t. at pådutte andre en holdning m.h.t. livet, livskvalitet, osv. - nej, det skal man ikke - vi har alle et ansvar overfor os selv og vores nærmeste m.h.t. hvad vi vil med vores liv og hvordan vi vil det.
At nogen står med løftede pegefingre og mener at have retten til at bestemme over dig eller mig, er i mine øjne ganske uacceptabelt.
Dermed ikke sagt, at man ikke skal gøre folk opmærksom på de sundhedsskadelige elementer vi kan påføre os via forkert levevis, eller andet. Men når dette er gjort, må det være slut - det enkelte individ må have ret til at bestemme hvordan de lever; uanset om du eller jeg kan lide det, eller ej.

Patienten afleveres på værkstedet = hospitalet...
Ambulancen kører dog lige forbi damefrisøren som fortæller patienten hvor lang tid at sådan en "reperation" skal tage....
For der er jo ikke en eneste folkevalgt eller et eneste medie som hører lægen om hvor lang tid at man kan forvente...
Jeg tror da på at hvis man får en tid til en operation, så holder denne aftale!
Med mindre at sygehuset bliver ramt af strejke, sygdom eller noget mere akut end jeg kommer ind af døren. Det kan man ikke gardere sig imod, så det har jeg forståelse for!
Vi hører så tit at afdelinger har udstyr, men mangler læger osv...
Det ved damefrisøren ikke og det er jo hende som sætter forventningerne til vores sundhedssystem...

tilgang til en del af problematikken, men i bund og grund ganske rigtig.
Du har også ret i, at hvis man booker en operationstid, vil hospitalet gøre alt for at denne bliver overholdt.
Selv om der vil være nogen, der påstår at vi indenfor systemet er ligeglade, så er vi det faktisk ikke, men det er altid let at rakke ned på nogen, der har tavshedspligt.
Generelt er det jo også tit sådan, at diverse ugeblade og formiddagsblade har det med at bringe "rædselshistorier" fra hospitalsverden som dagens eller ugens underholdning. Jeg har tit undret mig over, at ingen af de skribenter har gjort sig ulejlighed med f.eks. at dokumentere at en sådan fejl ved lige bestemt den type operation er een ud af ???? antal operationer.
Men sådan er der så meget .......