Den barmhjertige samaritaner?
Jesus svarede og sagde: »En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi.
Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?« Den lovkyndige svarede: »Han, som viste ham barmhjertighed.« Og Jesus sagde: »Gå du hen og gør ligeså!«
Jeg har hørt alverdens undskyldninger for ikke at ville hjælpe andre, når det bliver farligt og besværligt (den omtalte strækning var dengang berygtet for sine mange overfald, og samaritaneren var på udebane og derfor i reel fare - alligevel valgte han at hjælpe). Men idag hørte jeg godtnok den mest lamme undskyldning fra ftg, som ikke er parat til at risikere sit liv for multani's skyld, med begrundelsen at det ville være et dårligt bytte - for så ville "forkynderen" ftg jo risikere at gå tabt, medens det at redde multani's liv tæller mindre end ftg's forkynden.
Det er godtnok et mærkeligt værdisystem ftg har. Jeg ser vægten for mig med lodderne: det ene lod repræsenterer værdien af multani's liv, det andet værdien af ftg's forkyndelse. Ftg påstår forkyndelsen vejer tungest. Det er som farisæerne der ikke ville tillade folk at redde et dyr der var faldet i brønden på sabbatten, for det ville jo være arbejde! Altså at sætte ideer højere end næstekærlighed.
Så hvem er multani's næste? Åbenbart ikke ftg. Hvilket lod vejer tungest? Vejer nogle liv virkeligt mere end andre, sådan som ftg tror? nej:
Falsk vægt vækker Herrens afsky,
nøjagtige lodder har hans velbehag.
Korrekt vægt og vægtskål hører Herren til,
alle lodder i posen er hans værk. Ordspr 11:1; 16:11
Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?« Den lovkyndige svarede: »Han, som viste ham barmhjertighed.« Og Jesus sagde: »Gå du hen og gør ligeså!«
Jeg har hørt alverdens undskyldninger for ikke at ville hjælpe andre, når det bliver farligt og besværligt (den omtalte strækning var dengang berygtet for sine mange overfald, og samaritaneren var på udebane og derfor i reel fare - alligevel valgte han at hjælpe). Men idag hørte jeg godtnok den mest lamme undskyldning fra ftg, som ikke er parat til at risikere sit liv for multani's skyld, med begrundelsen at det ville være et dårligt bytte - for så ville "forkynderen" ftg jo risikere at gå tabt, medens det at redde multani's liv tæller mindre end ftg's forkynden.
Det er godtnok et mærkeligt værdisystem ftg har. Jeg ser vægten for mig med lodderne: det ene lod repræsenterer værdien af multani's liv, det andet værdien af ftg's forkyndelse. Ftg påstår forkyndelsen vejer tungest. Det er som farisæerne der ikke ville tillade folk at redde et dyr der var faldet i brønden på sabbatten, for det ville jo være arbejde! Altså at sætte ideer højere end næstekærlighed.
Så hvem er multani's næste? Åbenbart ikke ftg. Hvilket lod vejer tungest? Vejer nogle liv virkeligt mere end andre, sådan som ftg tror? nej:
Falsk vægt vækker Herrens afsky,
nøjagtige lodder har hans velbehag.
Korrekt vægt og vægtskål hører Herren til,
alle lodder i posen er hans værk. Ordspr 11:1; 16:11