Den dybere betydning af Guds navn
God morgen.
Jehova har selv valgt sit navn, et navn der er fyldt med indhold og mening. „Jehova“ betyder bogstaveligt „Han lader blive“, eller „Han får til at blive“. Ja, han er den der har skabt alt. Det er i sig selv en fantastisk tanke. Men er det alt hvad der ligger i betydningen af Guds navn? Moses ville åbenbart gerne lære mere om hvad Guds navn står for. Selve navnet var nemlig ikke nyt for ham. Det havde været kendt i flere hundrede år. Når Moses spurgte om navnet, spurgte han i virkeligheden om hvem den person var der bar dette navn. Han spurgte faktisk: ’Hvad kan jeg fortælle Israels folk om dig som vil styrke deres tro på dig, som vil overbevise dem om at du vil udfri dem?’
Som svar forklarede Jehova hvad hans navn betyder. Han sagde til Moses: „Jeg vil være det som jeg vil være.“ (2 Mosebog 3:14) Mange bibeloversættelser gengiver ordene på denne måde: „Jeg er den, jeg er.“ Men den mere nøjagtige gengivelse i Ny Verden-Oversættelsen viser at Gud ikke blot bekræftede sin eksistens. Han lærte snarere Moses — og dermed os alle — hvad navnet står for. Jehova ’vil være’, eller vil blive, hvad som helst der måtte være nødvendigt for at opfylde sine løfter. J.B. Rotherhams oversættelse gengiver verset på denne rammende måde: „Jeg Vil Blive hvad som helst det behager mig.“ En hebraiskkyndig har denne kommentar til navnets betydning: „Uanset hvilken situation eller hvilket behov der måtte opstå . . ., vil Gud ’blive’ udvejen eller løsningen.“
Hvad betød det for israelitterne? Uanset hvilken hindring de stødte på, og uanset hvor vanskelig en situation de måtte befinde sig i, ville Jehova blive hvad som helst der måtte være nødvendigt for at udfri dem fra trældommen og føre dem til det forjættede land. Det var afgjort et navn der indgød tillid til Gud. Det kan give os den samme tillid. (Salme 9:10) Hvorfor?
Tænk for eksempel på hvor alsidige og fleksible forældre må være for at tage sig af deres børn. I løbet af en enkelt dag skal en far eller mor måske være sygeplejerske, kok, lærer, opdrager, dommer og meget mere. Mange forældre synes ikke at de magter alt det der forventes af dem. Små børn har absolut tillid til at deres far eller mor kan puste på såret, afgøre skænderier, reparere legetøjet og svare på hvad som helst der dukker op i deres altid spørgende sind. Nogle forældre føler sig ydmyget — og er til tider frustrerede — på grund af deres utilstrækkelighed. De føler at de kommer ynkeligt til kort på mange områder.
Jehova tager sig også kærligt af sine børn. Men i modsætning til jordiske forældre er der, inden for rammerne af hvad hans egne fuldkomne normer tillader, intet som han ikke kan klare. Han kan blive hvad som helst for at kunne tage sig af sine jordiske børn på den bedst mulige måde. Hans navn, Jehova, er en garanti for at han er den bedst tænkelige Fader. (Jakob 1:17) Der gik ikke lang tid før Moses og andre trofaste israelitter lærte at Jehova lever op til sit navn. De så med ærefrygt hvordan han ’lod sig selv blive’ herre over naturkræfterne, en uovervindelig hærfører, en uforlignelig lovgiver, dommer, arkitekt, en forsørger som skaffede dem mad og vand og sørgede for at deres klæder og fodtøj ikke blev slidt — og meget mere.
Gud har altså gjort sit personlige navn kendt, forklaret hvad det betyder, og endda vist at han lever op til dets betydning. Der er ingen tvivl om at Gud ønsker at vi skal lære ham at kende. Men hvordan ser vi på det? Moses havde stor lyst til at lære Gud at kende. Det kom til at forme hans livsløb og førte til at han fik et meget nært forhold til sin himmelske Fader. (4 Mosebog 12:6-8; Hebræerne 11:27) Desværre var det kun få af dem der levede på Moses’ tid, der havde det samme stærke ønske. Da Moses omtalte Jehova ved navn over for den hovmodige ægyptiske hersker Farao, svarede denne foragteligt: „Hvem er Jehova?“ (2 Mosebog 5:2) Farao ønskede ikke at lære mere om Jehova. Nej, han afviste hånligt Israels Gud som en der var ham helt ligegyldig og uvedkommende. I dag har mange den samme holdning. Men det gør dem blinde for en af de allervigtigste sandheder — at Jehova er den suveræne Herre. Hør mere om dette i morgen.
Hej
Jehova har selv valgt sit navn, et navn der er fyldt med indhold og mening. „Jehova“ betyder bogstaveligt „Han lader blive“, eller „Han får til at blive“. Ja, han er den der har skabt alt. Det er i sig selv en fantastisk tanke. Men er det alt hvad der ligger i betydningen af Guds navn? Moses ville åbenbart gerne lære mere om hvad Guds navn står for. Selve navnet var nemlig ikke nyt for ham. Det havde været kendt i flere hundrede år. Når Moses spurgte om navnet, spurgte han i virkeligheden om hvem den person var der bar dette navn. Han spurgte faktisk: ’Hvad kan jeg fortælle Israels folk om dig som vil styrke deres tro på dig, som vil overbevise dem om at du vil udfri dem?’
Som svar forklarede Jehova hvad hans navn betyder. Han sagde til Moses: „Jeg vil være det som jeg vil være.“ (2 Mosebog 3:14) Mange bibeloversættelser gengiver ordene på denne måde: „Jeg er den, jeg er.“ Men den mere nøjagtige gengivelse i Ny Verden-Oversættelsen viser at Gud ikke blot bekræftede sin eksistens. Han lærte snarere Moses — og dermed os alle — hvad navnet står for. Jehova ’vil være’, eller vil blive, hvad som helst der måtte være nødvendigt for at opfylde sine løfter. J.B. Rotherhams oversættelse gengiver verset på denne rammende måde: „Jeg Vil Blive hvad som helst det behager mig.“ En hebraiskkyndig har denne kommentar til navnets betydning: „Uanset hvilken situation eller hvilket behov der måtte opstå . . ., vil Gud ’blive’ udvejen eller løsningen.“
Hvad betød det for israelitterne? Uanset hvilken hindring de stødte på, og uanset hvor vanskelig en situation de måtte befinde sig i, ville Jehova blive hvad som helst der måtte være nødvendigt for at udfri dem fra trældommen og føre dem til det forjættede land. Det var afgjort et navn der indgød tillid til Gud. Det kan give os den samme tillid. (Salme 9:10) Hvorfor?
Tænk for eksempel på hvor alsidige og fleksible forældre må være for at tage sig af deres børn. I løbet af en enkelt dag skal en far eller mor måske være sygeplejerske, kok, lærer, opdrager, dommer og meget mere. Mange forældre synes ikke at de magter alt det der forventes af dem. Små børn har absolut tillid til at deres far eller mor kan puste på såret, afgøre skænderier, reparere legetøjet og svare på hvad som helst der dukker op i deres altid spørgende sind. Nogle forældre føler sig ydmyget — og er til tider frustrerede — på grund af deres utilstrækkelighed. De føler at de kommer ynkeligt til kort på mange områder.
Jehova tager sig også kærligt af sine børn. Men i modsætning til jordiske forældre er der, inden for rammerne af hvad hans egne fuldkomne normer tillader, intet som han ikke kan klare. Han kan blive hvad som helst for at kunne tage sig af sine jordiske børn på den bedst mulige måde. Hans navn, Jehova, er en garanti for at han er den bedst tænkelige Fader. (Jakob 1:17) Der gik ikke lang tid før Moses og andre trofaste israelitter lærte at Jehova lever op til sit navn. De så med ærefrygt hvordan han ’lod sig selv blive’ herre over naturkræfterne, en uovervindelig hærfører, en uforlignelig lovgiver, dommer, arkitekt, en forsørger som skaffede dem mad og vand og sørgede for at deres klæder og fodtøj ikke blev slidt — og meget mere.
Gud har altså gjort sit personlige navn kendt, forklaret hvad det betyder, og endda vist at han lever op til dets betydning. Der er ingen tvivl om at Gud ønsker at vi skal lære ham at kende. Men hvordan ser vi på det? Moses havde stor lyst til at lære Gud at kende. Det kom til at forme hans livsløb og førte til at han fik et meget nært forhold til sin himmelske Fader. (4 Mosebog 12:6-8; Hebræerne 11:27) Desværre var det kun få af dem der levede på Moses’ tid, der havde det samme stærke ønske. Da Moses omtalte Jehova ved navn over for den hovmodige ægyptiske hersker Farao, svarede denne foragteligt: „Hvem er Jehova?“ (2 Mosebog 5:2) Farao ønskede ikke at lære mere om Jehova. Nej, han afviste hånligt Israels Gud som en der var ham helt ligegyldig og uvedkommende. I dag har mange den samme holdning. Men det gør dem blinde for en af de allervigtigste sandheder — at Jehova er den suveræne Herre. Hør mere om dette i morgen.
Hej