4tilføjet af

Den første gang er den sværeste

Hej Solveig
Min kone og jeg har kun været gift i knap 1 1/2 år og er meget lykkelige og taler meget om hvor glade vi er for at ingen af os har været utro i tidligere forhold/ægteskaber.
Men når min kone siger (med hensyn til utroskab) at, "den første gang er den sværeste", tænker jeg ..... hvor ved hun det fra ???
Ser jeg spøgelser ?

Med venlig hilsen
Jeppe
tilføjet af

Det ved kun hun

SPØRG hende dog!
tilføjet af

Mon ikke det er noget

alle "ved". Det er i hvert fald det de fleste af os lærer.
tilføjet af

ja Jeppe

Jeppe, jeg tror du ser spøgelser. Jeg mener da også, den første gang må være den sværeste. Havde jeg været utro ville næste gang være nemmere. Det er bare hvad jeg tænker. 😉
tilføjet af

Svar/ Solveig ellingsen

Kære Jeppe[f]
Nej, jeg tror ikke du ser spøgelser. Jeg tror derimod, at du elsker autentisk - måske endda for første gang i dit liv.
At elske et andet menneske - at åbne hjertet og gøre os selv sårbare er noget af det der kræver allermest mod. Det kan være noget så angstprovokerende, og jeg tror det er dette tema du er opppe imod.
Du skriver til mig, at I taler meget om, hvor glade I begge er for, at I ikke tidligere har haft utroskab i jeres liv. Men jeg tror ikke det handler så meget om fortiden, men mere at du faktisk - ubevidst og camoufleret - spørger hende " Hvis jeg åbner mit hjerte for dig, vil du så love mig, at du altid vil være her hos mig og aldrig vil forlade mig".
Du siger det ikke direkte og derfor får du heller ikke et svar fra hende, som du kan bruge til noget. Derimod tror jeg nærmere, at hun bare svarer nøgternt i jeres samtale. For ja, det er jo almen viden, at første gang altid er den sværeste. Det gælder i alle aspekter af livet - de gode som de mindre gode.
Jeg kan fortælle dig, at når vi elsker autentisk, så kan vi ubevidst forsøge at spolere forholdet, simpelthen fordi det gør så ondt inden i at blive elsket/selv elske autentisk.
Mange kvinder (og enkelte mænd) der oplever at elske rigtigt kan finde på at lave store følelsemæssige dramer - holde lange enetaler, hvor de forsøger at tricke manden til at komme med beviser på, at han elsker dem - men manden forstår ikke hvad der foregår om ørerne på ham ,så han får svaret helt forkert. og begynder at forsvare sig. Det kvinden bare ønsker, er følelsen af at være elsket, men det kan hun ikke finde ud af at bede direkte om. Så mange tårer er grædt på den konto.
Nogle mænd (og enkelte kvinder) kan finde på at være partneren utro. Simpelthen fordi det er så hårdt for dem at elske og være sårbare. Så går manden ud og har sex med en kvinde han ikke har følelser for, for så kan han lige i de minutter slappe af og slippe af med den smertefulde og angstprovokerende følelse inden i. Og det kan være vanedannende for ham lige at få det pusterum fra alle de stærke følelser han har for konen, så det kan være en af forklaringerne på, at mænd har langvarige affærer uden nogensinde at forlade konen.
Så hvis det sker, at der kommer utroskab i jeres forhold, så tror jeg faktisk, at du er den mest potentielle kandidat til den post. Jeg tror din kone har det fint med at være, hvor hun er og ikke har brug for at søge ud af forholdet.
Jeg vil foreslå dig bare at være med følelsen. Det er okay, at du er bange og kan få sommerfugle i maven ved tanken om utroskab. Hvem ville ikke det, hvis vi er sammen med et menneske vi elsker dybt og inderligt?
Jeg vil foreslå dig, at I stopper de samtaler om fortiden. Sig hellere direkte hvad du har brug for og tal om nutiden og jeres forhold. Om alt det gode I har sammen. Det er der meget mere kærlig og tryg energi på.
De kærligste hilsner[f]
Solveig Ellingsen
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.