Den historiske beretning om Jesus Kristus - 22
Da de nu nærmede sig Jerusalem og kom til Betfa′ge på Oliebjerget, så sendte Jesus to disciple af sted 2 idet han sagde til dem: „Gå hen i landsbyen som ligger dér foran jer, og I vil straks finde et æsel som er bundet, og et føl hos det; løs dem og før dem til mig. 3 Og hvis nogen siger noget til jer, skal I sige: ’Herren har brug for dem.’ Så vil vedkommende straks sende dem af sted.“ 4 Dette skete for at dét kunne opfyldes som var udtalt gennem profeten, der sagde: 5 „Sig til Zions datter: ’Se! Din konge kommer til dig, mild af sind og ridende på et æsel, ja, på et føl, et lastdyrs afkom.’“ 6 Disciplene begav sig på vej og gjorde som Jesus havde pålagt dem. 7 De kom med æselet og føllet, og de lagde deres yderklæder på dem, og oven på dem satte han sig. 8 De fleste i folkemængden bredte deres yderklæder ud på vejen, mens andre begyndte at hugge grene af træerne og sprede dem på vejen. 9 Og folkeskarerne, de der gik foran ham og de der fulgte efter, blev ved at råbe: „Frels dog Davids søn! Velsignet er den der kommer i Jehovas navn! Frels dog, i det højeste!“ 10 Da han nu kom ind i Jerusalem, blev hele byen bragt i bevægelse, og man sagde: „Hvem er denne [mand]?“ 11 Folkeskarerne blev ved med at sige: „Det er profeten Jesus, fra Na′zaret i Galilæ′a!“ 12 Og Jesus gik ind i templet og jog alle dem ud der solgte og købte i templet, og han væltede pengevekslernes borde og duesælgernes bænke. 13 Og han sagde til dem: „Der står skrevet: ’Mit hus skal kaldes et bedehus,’ men I gør det til en røverhule.“ 14 Der kom også blinde og halte hen til ham i templet, og han kurerede dem. 15 Da de øverste præster og de skriftlærde så de vidunderlige ting han gjorde og drengene der råbte i templet og sagde: „Frels dog Davids søn!“ harmedes de 16 og sagde til ham: „Hører du hvad de siger?“ Jesus sagde til dem: „Ja. Har I aldrig læst dette: ’Af spædes og diendes mund har du beredt dig lovprisning’?“ 17 Og han forlod dem og gik uden for byen til Beta′nia og overnattede dér. 18 Da han tidligt om morgenen var på vej tilbage til byen, blev han sulten. 19 Og han fik øje på et figentræ ved vejen og gik hen til det, men han fandt intet andet på det end blade, og han sagde til det: „Måtte der aldrig i al evighed komme frugt på dig mere.“ Og figentræet visnede øjeblikkelig. 20 Da disciplene så dette, undrede de sig og sagde: „Hvordan kan det være at figentræet visnede øjeblikkelig?“ 21 Som svar sagde Jesus til dem: „Jeg skal sige jer sandheden: Hvis blot I har tro og ikke tvivler, kan I ikke alene gøre hvad jeg gjorde ved figentræet, men hvis I siger til dette bjerg: ’Løft dig op og styrt dig i havet,’ så vil det også ske. 22 Og alle de ting I beder om i jeres bøn vil I få når I har tro.“ (Mattæus 21:1-22)