Nu er der så det nye, at EU, altså ”det genopståede Romerrige” i ny ”forklædning” har skrevet et tal på medlemmerne, i hvert fald Grækenland, men andre lande følger med; Portugal, Spanien og Tyskland har det ikke selv for godt med hensyn til økonomisk stabilitet for ikke at tale om Belgien der er på randen af økonomisk og kulturel ”borgerkrig”.
Nu vil jeg så gøre opmærksom på det fænomen der omtales i Johannes Åbenbaringen og som der har været mange spekulationer om især i vor tid.
Johannes Åbenbaringen kap. 13. Jeg vil gerne (håber du har lyst til at læse det) fortælle lidt om det og citere:
1 Og jeg så et Dyr stige op af Havet, som havde ti Horn og syv Hoveder, og på sine Horn ti Kroner, og på sine Hoveder Bespottelsens Navne.
2 Og Dyret, som jeg så, var ligt en Panter, og dets Fødder som en Bjørns, og dets Mund som en Løves Mund; og Dragen gav det sin Kraft og sin Trone og stor Magt.
~ 3 Og jeg så et af dets Hoveder ligesom såret til Døden, og dets dødelige Sår blev lægt, og al Jorden fulgte undrende efter Dyret.
4 Og de tilbade Dragen, fordi den havde givet Dyret Magten; og de tilbade Dyret og sagde: Hvem er Dyret lig? hvem mægter at kæmpe imod det? 5 Og der blev givet det en Mund til at tale store Ord og Bespottelser, og der blev givet det Magt til at virke i to og fyrretyve Måneder. 6 Og det åbnede sin Mund til Bespottelser imod Gud, til at bespotte hans Navn og hans Telt, dem, som bo i Himmelen.
7 Og der blev givet det at føre Krig imod de hellige og at overvinde dem; og der blev givet det Magt over hver Stamme og Folk og Tungemål og Folkeslag. 8 Og alle, som bo på Jorden, skulle tilbede ham, enhver, hvis Navn ikke fra Verdens Grundlæggelse er skrevet i Lammets, det slagtedes, Livets Bog.
9 Dersom nogen har Øre, han høre! 10 Dersom nogen fører andre i Fængsel, han kommer selv i Fængsel; dersom nogen dræber med Sværd, han skal dræbes med Sværd. Her gælder det de helliges Udholdenhed og Tro.
---------------------------------------------------------
11 Og jeg så et andet Dyr stige op af Jorden, og det havde to Horn ligesom et Lam og talte som en Drage. 12 Og det udøver hele det første Dyrs Magt for dets Åsyn og får Jorden og dem, som bo derpå, til at tilbede det første dyr, hvis dødelige Sår blev lægt.
13 Og det gør store Tegn, så at det endog får Ild til. at falde ned fra Himmelen på Jorden for Menneskenes Åsyn.
14 Og det forfører dem, som bo på Jorden, for de Tegns Skyld, som det blev givet det at gøre for Dyrets Åsyn, og siger til dem, som bo på Jorden, at de skulle gøre et Billede af Dyret, ham, som har Sværdhugget og kom til Live.
15 Og det fik Magt til at give Dyrets Billede Ånd, så at Dyrets Billede endog kunde tale og gøre, at alle de, der ikke vilde tilbede Dyrets Billede, skulde ihjelslås.
16 Og det får alle, både små og støre, både rige og fattige, både frie og Trælle, til at sætte sig et Mærke på deres højre Hånd eller på deres Pande, 17 for at ingen skal kunne købe eller sælge uden den, som har Mærket, Dyrets Navn eller dets Navns Tal.
18 Her gælder det Visdom! Den, som har Forstand, udregne Dyrets Tal; thi det er et Menneskes Tal, og dets Tal er 666.
Citat slut.
----------------------------------------------------------------
Kan vi blive enige om, at det Apostlen Johannes beskriver er ”Det Politiske System”, som han kendte til og som han forestillede sig ville modstå Kristendommen, den lære Jesus forkyndte og som ”De Første Kristne” havde taget imod?
Altså dersom det er ”Det Politiske System”, taler Apostlen Johannes om en magt koncentration der styres af overordnede ”beslutningstagere”.
For at gøre hele denne lange historiske forløb kort, så har vi netop i dag ”Det Politiske System” der er de lande der før kaldtes ved et andet navn; ”Det Hellige Romerske Rige” altså Rom.
Her er så hvad der er muligt:
Al tænkelig data om alle mennesker indgår til disse dataanlæg, som kaldes Universal Computerized Identification Clearinghouse Ressource Center. Dette center er selve hjertet i L.U.C.I.D.
Eller som det også kaldes Beast (dyret) 666 Universal Human Control System. Heri er opdateret ethvert menneske på hele jorden. Og intet menneske kan undslippe systemet, som skal opspore alle fjender af Den Nye Verdensorden.
------------------------------------------------
Jeg har hentet disse sidste informationer fra denne site:
http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=75
Jeg vil lige gøre opmærksom på, at jeg ikke deler alle deres synspunkter, men fakta kan ingen vel komme uden om. Det er så nogle af de forskellige ”fortolkninger” jeg ikke er enig i, men ellers er det interessant at se hvordan andre oplever ”verden”.
Nu synes jeg det er på tide at ”skylle munden”. Skulle vi ikke tage at lovsynge og prise HERREN?
http://www.youtube.com/watch?v=5USCQN1zUy4&feature=related
Håber jeg kan forkynde et glædeligt budskab for jer, et evigtvarende budskab fra Himmelen. Jeg mener det i hvert fald godt for jer, for os alle sammen.
Kærligst, Kosmos