9tilføjet af

Den offentlige straffeattest og job!!

Jeg er en pige på 25 år, der dummede mig gevaldigt!! Jeg har en lille pige på 5 år og da hun var helt nyfødt var jeg i Bilka og købe bleer. Jeg havde smidt bleerne under barnevognen og de andre varer ovenpå vognen. Jeg glemte (og det er sandt) at lægge bleerne på båndet og på vej ud til min bil blev jeg stoppet af en vred vagt. Jeg forsøgte at forklare det var et uheld og jeg blev meget ked af det. Desværre var vagten fuldstændig ligeglad og sagde det var tyveri. Derefter modtog jeg besked om "tyverianmeldelsen" fra politiet og skulle betale en bøde på 500 kr.
Nu er problemet bare at jeg er nyuddannet pædagog og skal til at søge arbejde. Min private straffeattest er nu ren idet at den slags "kun" står på straffeattesten i to år. Men da jeg jo skal ansættes under kommunen indhenter de selv straffeattesten osv. Er det så den offentlige straffeattest de henter??? Der står "tyveriet" nemlig i 10 år😖
I mine praktikker har jeg været i børnehave og på døgninstitution. Sidstnævnte gjorde mig opmærksom på, at de via den offentlige straffeattest kunne læse min 5-årige gamle dumhed. Børnehaven sagde ingenting. Spørgsmålet lyder derfor, er det kun indenfor specialområdet(døgninstitutioner mm.) de beder om den offentlige straffeattest ?? Og så nøjes de indenfor normaltområdet(vuggestuer mm.) med den private samt børneattesten??
Jeg håber meget på svar, da denne episode har påvirket mig meget!!!
tilføjet af

forklar om forseelsen.

Udgangspunktet for at indhente straffeattester ved ansættelser er at se om der er "hændelser" der kan påvirke ansættelsen. En plettet straffeattest betyder ikke nødvendigvis at du er diskvalificeret til jobbet, men at arbejdsgiveren naturligvis er i deres gode ret til at spørge ind til hændelsen. Du har så mulighed for at komme med en forklaring som du gør her, og de kan så vælge at se bort fra indholdet i straffeattesten.
Det er grunden til at der som regel står som betingelse for ansættelse at man har en tilfredsstillende straffeattest- det behøver ikke at betyde en pletfri straffeattest.
Arbejdsgiveren indhenter først din straffeattest når du skal ansættes, så du har jo chancen for ved en ansættelsessamtale at gøre dem opmærksom på at du har den "plet".
Held og lykke med jobsøgningen og tilykke med din uddannelse
tilføjet af

tak for svar men...

Du har helt ret i jeg jo har chancen for at "forklare" mig. Men jeg bliver virkelig berørt når emnet falder på den episode. Så allerhelst ville jeg jo gerne undgå overhovedet at skulle ind på det. Det er derfor jeg så gerne vil vide om det "kun" er specialinstutioner der vil have den offentlige straffeattest (den hvor forseelsen står i 10 år) eller det også er gældende for børnehaver og lign.
tilføjet af

Det nemmeste

er jo hvis du kan få noget at vide om dem du skal forklare dig til❓så får du et resultat med et et ik??
tilføjet af

Disse attester.

Her er det straffeattesten, hvor din tråd også er en advarsel til andre som læser den om at være ekstra påpasselige med, at der ikke sker uheld svarende til dit lille fejltrin, der groft set svarer til, hvis du glemte at tænde cykellygterne, hvis man står for at skulle ansættes i niget med en straffeattest. Jeg vidste ikke at der var to slags.
Hertil kommer børneattesterne, hvor selv en falsk pædofilierklæring (måske ikke kun brugt som drilleri, men som chikane eller brugt personligt imod den det går ud over) kunne få alvorlige følger for et voksent m,enneskes jobmuligheder.
Og har man det skidt til en afsluttende eksamen kunne dette også ødelægge en helbredsattest.
tilføjet af

Jeg har to fartbøder for at have kørt

10 km/t for meget - det går nok😃
tilføjet af

Se på det på den måde at

du reddede vagtens dag.
Han kom vel i sin lille golfbil der er ombygget til el-bilkavagts-"politi"bil med en lille blå blinkende lampe på taget.
http://www.dimpel.dk/default.asp?Action=Menu&Item=79
tilføjet af

Svar på egentlige spørgsmål

:) Men er der virkelig ikke nogen der kan svare ¨på det egentlige spørgsmål?
tilføjet af

Tarzan

Her er Mariagerfjord Kommunes praksis ift. ansættelse i private institutioner. Af den kan udledes, at det er op til dem at vurdere i det enkelte tilfælde om de vil ansætte dig på trods af pletten
Privatinstitutioner skal indhente straffeattest for alle medarbejdere, der skal arbejde med
børn og unge.
• Privatinstitutionen har ansvaret for at vurdere børne- og straffeattester. Hvis der er
påtegninger på en børneattest skal Dagtilbudsafdelingen i Mariagerfjord
Kommune kontaktes.
• Hvis der er påtegninger på en straffeattest i forhold til følgende straffelovsovertrædelser,
skal Dagtilbud, Mariagerfjord Kommune godkende en eventuel ansættelse:
• §§ 216-236 Sædelighedsforbrydelser
§§ 237-255 Voldsforbrydelser
§§ 260-262 Forbrydelser mod den personlige frihed
§ 288 Røveri, samt ved henvisninger til Lov om våben og eksplosivstoffer og Lov om
euforiserende stoffer
tilføjet af

Oversigt straffeattester og hvornår de bruges

Du kan på indsatte link læse om indholdet af de forskellige straffeattester:
http://www.politi.dk/da/borgerservice/straffeattest/straffeattester
I forhold til hvornår de bruges... Jeg er ansat indenfor det offentlige i en personaleafdeling. Vi benytter alle 3 typer straffeattester. Børneattesten er lovpligtig såfremt du skal have direkte kontakt med børn under 15 år.
Den offentlige straffeattest (går 10 år tilbage) kan benyttes på personale ansat indenfor dag-, døgn- og rådgivningstilbud for børn og unge, ligeledes dag- og botilbud for voksne og til sidst indenfor folkeskolen såfremt der er direkte kontakt til elever.
Den private straffeattest (går op til 5 år tilbage) den benytter vi på resterende områder, hvor der er tilsynspligt (kommunens myndighedsansvar).
Alle indhentede straffeattester bliver vurderet konkret i forhold til den stilling en person skal ansættes i: F.eks. har du fået en bøde/tiltale indenfor færdselsloven, men dette ikke er relevant i f.t. arbejdet, har det ingen indflydelse på ansættelsen.
Har du en "plet" på din straffeattest, er det bedre at "krybe til korset" og fortælle det ved en ansættelsessamtale - arbejdsgiver finder alligevel ud af det, hvis de vil ansætte dig og det har bedre effekt at være ærlig!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.