5tilføjet af

Den sandfærdige historie om Jesu fødsel

TÆNK på en almindeligt kendt begivenhed i dit lands historie. Den er veldokumenteret, og den er beskrevet af mere end én historiker. Hvordan ville du reagere hvis nogen sagde at denne begivenhed aldrig havde fundet sted? At den var opdigtet? Eller, for at gøre emnet mere nærværende: Hvis nogen påstod at meget af det din familie havde fortalt dig om din bedstefars fødsel og ungdom, var løgn? I begge tilfælde ville alene antydningen af noget sådant sikkert gøre dig harmfuld, og du ville bestemt ikke tage påstandene for gode varer.
I dag affærdiger mange kritikere evangelieskribenterne Mattæus’ og Lukas’ beretninger om Jesu fødsel. De siger at disse beretninger er håbløst selvmodsigende og uforenelige, og at de begge indeholder åbenlyse usandheder og historiske bommerter. Er det rigtigt? Frem for uden videre at tro på sådanne påstande bør man selv undersøge evangelieberetningerne. Lad os se hvad vi kan lære af en sådan undersøgelse.
Allerførst må vi huske hvad der var formålet med disse bibelske beretninger. De er ikke biografier; de er evangelier. Det er vigtigt at forstå forskellen. Forfatteren til en biografi skriver ofte i hundredvis af sider for at fortælle hvordan en person har udviklet sig til en kendt skikkelse. Nogle levnedsskildringer bruger en mængde sider på at give en detaljeret beskrivelse af personens herkomst, fødsel og barndom. Sådan forholder det sig ikke med evangelierne. Jesu fødsel og opvækst omtales kun i to af de i alt fire evangelier, nemlig i Mattæusevangeliet og i Lukasevangeliet. Deres mål var imidlertid ikke at vise hvordan Jesus udviklede sig til den han blev. Husk at Jesu disciple vidste at han havde levet som en åndeskabning før han kom til jorden. (Johannes 8:23, 58) Mattæus og Lukas behøvede derfor ikke at beskrive Jesu opvækst for at forklare hvordan han senere blev som menneske. De genfortalte episoder der passede til formålet med deres evangelier.
Hvad var formålet? Ordet „evangelium“ betyder „god nyhed“. Begge mænd havde det samme budskab — at Jesus var den lovede Messias, eller Kristus, at han døde for at sone menneskehedens synder, og at han blev oprejst til himmelen. Men de to skribenter havde vidt forskellig baggrund og skrev til hver sit publikum. Mattæus, der var skatteopkræver, skrev sit evangelium fortrinsvis med henblik på jøder. Lukas, der var læge, skrev til den „højtærede Theofilus“, som muligvis havde en høj stilling, og i udvidet forstand også til mange andre, både jøder og ikkejøder. (Lukas 1:1-3) Hver skribent fremhævede relevante episoder som kunne overbevise dem han i første række skrev til. Mattæus’ beretning lægger vægt på de profetier i De Hebraiske Skrifter der blev opfyldt på Jesus. Lukas benytter derimod den mere klassiske historiske fremgangsmåde som hans ikkejødiske læsere ville have nemmere ved at acceptere.
Det er ikke overraskende at de to evangelieberetninger afviger fra hinanden. Men i modsætning til hvad kritikere hævder, modsiger de ikke hinanden. De supplerer hinanden og danner et mere fuldstændigt billede af personen Jesus.
Både Mattæus og Lukas beretter om et stort mirakel der skete i forbindelse med Jesu fødsel — han blev født af en jomfru. Mattæus påpeger at dette mirakel skete som en opfyldelse af en profeti der var blevet udtalt af Esajas flere hundrede år tidligere. (Esajas 7:14; Mattæus 1:22, 23) Lukas forklarer at Jesus blev født i Betlehem fordi kejser Augustus havde givet ordre til en indskrivning som gjorde det nødvendigt for Josef og Maria at rejse dertil. At Jesus blev født i Betlehem, var bemærkelsesværdigt. Århundreder tidligere havde profeten Mika profeteret at Messias ville komme fra denne tilsyneladende ubetydelige by nær Jerusalem. — Mika 5:2.
Den nat Jesus blev født, har dannet grundlag for de berømte julekrybber med Jesusbarnet. Den virkelige historie er imidlertid meget anderledes end den man ofte ser skildret. Historieskriveren Lukas, som fortæller om den indskrivning der medførte at Josef og Maria måtte rejse til Betlehem, beretter også at hyrderne tilbragte denne betydningsfulde nat udendørs med deres hjorde. Disse to omstændigheder har fået mange bibelforskere til at slutte at Jesus ikke kan være født i december. De peger på det usandsynlige i at kejser Augustus ville have tvunget de rebelske jøder til at rejse til deres respektive hjembyer på en kold og regnfuld årstid, hvilket kunne have gjort det oprørske folk endnu mere forbitret. De mener også at det er usandsynligt at hyrderne ville have levet udendørs med deres hjorde når vejret var så barsk. — Lukas 2:8-14.
Læg mærke til at Jehova valgte at bekendtgøre sin søns fødsel for jævne arbejdere der levede ude i det fri, og ikke til datidens veluddannede og indflydelsesrige religiøse ledere. De skriftlærde og farisæerne havde højst sandsynligt ikke ret megen berøring med hyrder, hvis uregelmæssige arbejdstider gjorde det svært for dem at overholde den mundtlige lov til mindste detalje. Men Gud viste disse ydmyge, trofaste mænd en stor ære. En delegation af engle fortalte dem at Messias, som Guds folk havde ventet på i tusinder af år, netop var blevet født i Betlehem. Det var disse mænd, og ikke „de hellige tre konger“ som ofte er skildret i julekrybber, der besøgte Maria og Josef og så det lille barn ligge i en krybbe. — Lukas 2:15-20.
Gud begunstiger ydmyge mennesker som elsker ham og er interesserede i at erfare opfyldelsen af hans hensigter. Dette er et gennemgående tema i begivenhederne omkring Jesu fødsel. Da Josef og Maria en måneds tid efter at Jesus er blevet født, fremstiller ham i templet i lydighed mod Moseloven, bringer de „et par turtelduer eller to dueunger“ som offer. (Lukas 2:22-24) Moseloven foreskrev ellers at man skulle ofre et vædderlam, men hvis man var fattig, var disse to fugle tilstrækkeligt. (3 Mosebog 12:1-8) Tænk engang. Jehova Gud, universets Suveræn, gav ikke en rig, men en fattig familie den ophøjede opgave at opdrage og sørge for hans elskede og enestefødte søn. Hvis du har børn, er dette en påmindelse om at den bedste gave du kan give dine børn, er et familieliv hvor de åndelige værdier sættes på førstepladsen. Det er langt bedre end materiel velstand eller en prestigefyldt uddannelse.
I templet er der to andre trofaste og ydmyge personer der bliver begunstiget af Jehova. Den ene er Anna, en 84-årig enke som „aldrig var borte fra templet“. (Lukas 2:36, 37) Den anden er en trofast ældre mand ved navn Simeon. Begge er lykkelige for den forret Gud har givet dem, nemlig at se den der skulle blive den lovede Messias, før de dør. Simeon udtaler en velsignelse over barnet. Det er en profeti der er fyldt med håb, men med et anstrøg af sorg. Han fortæller den unge Maria at sorgen en dag ’vil gennembore hendes sjæl’ ved tabet af hendes elskede søn. — Lukas 2:25-35.
Simeons profeti er en dyster påmindelse om at dette uskyldige barn vil blive lagt for had. Det sker faktisk allerede mens han stadig er spæd. I Mattæusevangeliet får vi en detaljeret beskrivelse af hændelsesforløbet: Der er gået nogle måneder, og Josef, Maria og Jesus bor nu i et hus i Betlehem. Her får de uventet besøg af nogle fremmede. Uanset hvad utallige julekrybber skildrer, angiver Mattæus ikke hvor mange mænd der kom på besøg. Han omtaler dem heller ikke som „de vise mænd“, endsige „de hellige tre konger“. Han bruger det græske ord ma’goi, der betyder „astrologer“. Alene dette burde være nok til at vise læseren at noget ondt er på færde, eftersom astrologi er noget Guds ord fordømmer, og som trofaste jøder omhyggeligt undgik. — 5 Mosebog 18:10-12; Esajas 47:13, 14.
Disse astrologer har fulgt en stjerne fra Østen og har gaver med til „jødernes konge som er født“. (Mattæus 2:2) Stjernen leder dem ikke til Betlehem, men til Jerusalem og Herodes den Store. Intet menneske har så mange midler og motiver til at skade barnet Jesus som han har. Denne ærgerrige og blodtørstige mand havde dræbt adskillige af sine egne familiemedlemmer, som han betragtede som en trussel. Da han hører at en fremtidig „jødernes konge“ er født, bliver han stærkt foruroliget og sender astrologerne af sted for at finde dette barn i Betlehem. Mens de er på vej, sker der noget mærkeligt. Den „stjerne“ der fik dem til at rejse til Jerusalem, ser ud til at flytte sig. — Mattæus 2:1-9.
Det vides ikke om dette stjernelignende objekt var en bogstavelig lyskilde eller blot et syn, men én ting er sikker: Denne „stjerne“ var ikke fra Gud. Med uhyggelig præcision fører den disse afgudsdyrkende hedninger direkte til Jesus, et hjælpeløst barn der kun er beskyttet af en fattig tømrer og hans kone. Astrologerne, Herodes’ intetanende håndlangere, ville sandsynligvis have givet den hævngerrige hersker en tilbagemelding, der ville have ført til at barnet blev dræbt. Men Gud griber ind ved at advare astrologerne i en drøm og sende dem hjem ad en anden vej. Det må derfor være Guds fjende, Satan, som ville gøre alt for at rydde Messias af vejen, der har sat „stjernen“ på himmelen. Hvor ironisk at „stjernen“ og astrologerne i julekrybberne skildres som sendebud fra Gud. — Mattæus 2:9-12.
Satan giver dog ikke op. Herodes, der blot er en brik i Satans spil, befaler at alle drengebørn i Betlehem under to år skal slås ihjel. Men Satan kan ikke stå sig mod Jehova. Mattæus skriver at Gud for længe siden havde forudset dette grusomme massemord på uskyldige børn. Jehova forpurrer endnu en gang Satans planer ved gennem en engel at advare Josef om at flygte til Ægypten for at være i sikkerhed. Mattæus fortæller at Josef nogen tid senere vendte tilbage fra Ægypten med sin familie og bosatte sig i Nazaret, hvor Jesus voksede op sammen med sine yngre brødre og søstre. — Mattæus 2:13-23; 13:55, 56.
Har denne opsummering af begivenhederne omkring Jesu fødsel og tidlige barndom overrasket dig? Mange er forbavsede over at opdage at evangelieberetningerne er harmoniske og nøjagtige, trods stærke påstande om det modsatte. De er også overraskede over at erfare at nogle af begivenhederne var blevet forudsagt hundreder af år i forvejen, og at evangeliernes beskrivelse af Jesu fødsel afviger markant fra den traditionelle skildring af denne begivenhed.
Men det mest overraskende er måske at meget af det der har forbindelse med julen, ofte tilsidesætter vigtige punkter i evangelieberetningerne. For eksempel er det kun få der skænker Jesu Fader, ikke Josef, men Jehova Gud, en tanke. Prøv at forestille dig hvad Gud må have følt da han overdrog Josef og Maria ansvaret for at opdrage og sørge for sin elskede søn. Forestil dig den smerte Jesu himmelske Fader må have følt ved at lade sin søn vokse op i en verden hvor en hadefuld konge ville lægge råd op om at slå ham ihjel, endda mens han endnu kun var et barn. Det var dyb kærlighed til menneskeheden der bevægede Jehova til at bringe dette offer. — Johannes 3:16.
Virkelighedens Jesus er svær at få øje på når man betragter fejringen af julen. Der findes ingen oplysninger om at han nogen sinde fortalte sine disciple hvornår han blev født, og der er intet der tyder på at hans efterfølgere fejrede hans fødselsdag.
Jesus befalede sine disciple at fejre hans død og dens betydning for menneskeheden, ikke hans fødsel. (Lukas 22:19, 20) Jesus ønskede ikke at blive husket som et hjælpeløst barn i en krybbe, noget han langtfra er i dag. Mere end 60 år efter sin henrettelse viste han sig for apostelen Johannes i et syn som en mægtig konge der rider ud til kamp. (Åbenbaringen 19:11-16) Det er som herskeren i Guds himmelske rige at vi bør lære Jesus at kende, for han er en konge der vil forandre verden.
tilføjet af

Den sandfærdige historie om Jesu fødsel

copy/paste direkte fra den fantastiske DEBAT-cd-rom Watchtower library
denne gang artiklen: (Vagttårnet 15 december 1998 side 5-9)
Hatten af for ftg fordi han er så fantastisk en debatør, man skal lede længe for at
finde et menneske med så stort et ordforåd som ftg.
Som selvstændig tænkende individ kan han virkelig stå på egne ben,
jeg er dybt imponeret, -tak mange tak.
faxman
tilføjet af

ftg's Usandsynlig uholdbare "Historie" re.: Jesu fødsel

´😮
Hvem i alverden har bildt dig det vås ind ftg❓- MEN okay
ftg - Når man farer så bombastisk ud, bør man også have beviser for sin påstand, så dem glæder jeg mig til at se!

Der er simpelthen så mange ting der ikke hænger samme med fakta
og dermed SANDHEDEN ftg at jeg ikke bare kan skrive dem ned -

... DU skriver ftg:
>>> "Den er veldokumenteret, og den er beskrevet af mere end én historiker." <<<

Re.: VELDOKUMENTERET:
Hvordan kan den være veldokumeteret når man kun har en tvivlsom historie om samme?
Re.: HISTORIKERE:
Hvilke Historikere mener JW/WTS så har dokumenteret JESU Fødsel ftg?

Re.: MATTHÆUS EVANGELIET!
Lad mig i første omgang få at vide, hvilket belæg du har for at bedyre, at MATTHÆUS er APOSTLEN MATTHÆUS, og at samme MATTHÆUS ER SKATTEOPKRÆVER (Altså med mindre at SKATTEOPKRÆVER og TOLDER var samme beskæftigelse dengang) og at denne MATTHÆUS har skrevet Evangeliet - IKKE mange andre Tror på den ammestuehistorie - Altså har du beviser udover gisninger, ser jeg dem meget gerne!

Re.: LUKAS EVANGELIET!
Der er intet belæg for, at Den læge LUKAS som PAULUS omtaler også er er Fofatter til Lukas Evangeliet - Har du et validt bevis på dette ser jeg det meget gerne?

.... SPØRGSMÅL RE.: JOMFRUFØDSEL og PROFETI?
I Grundteksten står der skrevet til Matt.1:23: "hineh ha`al’mah harah"
I Grundteksten står der skrevet til Esaj.7:14: "hineh ha`al’mah harah"
Der står JOMFRU i Matthæus MEN ...
Men der står ikke noget om en JOMFRU i Esajas 7:14 - Men ung Kvinde?

Derudover er navnet JESUS jo også forkert i Profetien -
Iflg. Esajas skal han døbes Immanuel -
Samt det faktum, at MARIA BURDE JO STENES SOM UGIFT GRAVID - uanset Trolovelse - !
Hvordan kan Profetien opfyldes i JOSEF's slægtsled -❓-
Når JESUS/IMMANUEL ingen SLÆGTSLED HER DA "HELLIGÅNDEN" ER FADEREN?

... DU skriver ftg:
>>> "Lukas forklarer at Jesus blev født i Betlehem fordi kejser Augustus havde givet ordre til en indskrivning som gjorde det nødvendigt for Josef og Maria at rejse dertil." <<<

... ORDRE ftg ??:
HVORDAN Ordre til den SUVERÆNE KONG HERODES DEN STORE - ftg? - Hvordan skulle Augustus give denne Ordre ftg - Forøvrigt dør Herodes i AD 4fvt - CA. 10-12 ÅR FØR AUGUSTUS MANDTAL?

... DU skriver ftg:
>>> "beretter også at hyrderne tilbragte denne betydningsfulde nat udendørs med deres hjorde.
Læg mærke til at Jehova valgte at bekendtgøre sin søns fødsel for jævne arbejdere der levede ude i det fri," <<<
... HYRDER I KISLEV/TIBETH - ftg ?
I et land der klimatisk på den årstid kan ligne vores ftg -
Man er næsten sikre på, at HYRDERNE gik ud i SLUT APRIL - FØRST MAJ -
og gik ind igen omkring slut SEPTEMBER til FØRST/MIDT OKTOBER - ftg ?
Har du andre oplysninger, ser jeg dem meget gerne?

... DU skriver ftg:
>>> "Han bruger det græske ord ma’goi, der betyder „astrologer“." <<<
.... ftg 'MA'GOI' = ASTROLOGER??
Er det aldrig faldet dig ind ftg - at undersøge sådanne ORD ftg ?
'MA'GOI' betyder faktisk MAGIKER / VISE MÆND /ORIENTALSKE VIDENSKABSMÆND altså iflg STRONG's ftg ??

... DU skriver ftg:
>>> "Disse astrologer har fulgt en stjerne fra Østen og har gaver med til „jødernes konge som er født“. (Mattæus 2:2)" <<

.... DET ER UNDERLIGT ftg næsten Tre afsnit bruger JW/WTS - men iflg.
Samme JW/WTS er denne historie ikke noget særligt når man læser NWT's Matt.2:11?
MEN pludselig hviler din Historie alligevel bl.a. på disse "Vise mænd" el. som du POSTULERER "Astrologer" eller som STRONG's skriver "ORIENTALSKE VIDENSKABSMÆND" - Som SØGER DET DER ER "DEN NYFØDTE JØDERNES KONGE" Med Rige gaver -
Men altså ifølge 'jehovas vidner' så bukker de bare og viser deres HØFLIGHED/gør Reverens som det også kan kaldes, når man absolut VIL TAGE AFSTAND FRA JESUBARNETS GUDDOMMELIGHED - UNDERLIGT - MEGET UNDERLIGT?

... DU skriver ftg:
>>> "Satan giver dog ikke op. Herodes, der blot er en brik i Satans spil, befaler at alle drengebørn i Betlehem under to år " <<<
.... DETTE FATTER JEG IKKE?
DU "TALER" FAKTISK I OVENSTÅENDE OM EN FORETEELSE der sker 5-6år FØR JESUS bliver FØDT - DA Herodes dør AD 4FVT. - ???????? - Det er helt sikkert SATAN DER ER PÅ SPIL - Spørgsmålet her er bare HVOR DETTE ER ftg???

... DU skriver ftg:
>>> "Mange er forbavsede over at opdage at evangelieberetningerne er harmoniske og nøjagtige" <<<
.... ftg - ftg - ftg - HARMONISKE og NØJAGTIGE - Sikke noget VÅS ftg!
DU HAR GODT NOK GIVET MIG MANGE FLERE
SPØRGSMÅL END SVAR ftg? - OGSÅ FLERE END JEG TROEDE MULIG ftg ???

Med venlig hilsen¨
jalmar
P.s.
Ønsker DU ikke at svare her ftg -
Kan jeg godt skrive spørgsmålene ud i selvstændige Tråde?
J*
tilføjet af

JV-CD KOPI

Er det ikke SPAM? Jeg troede det var imod reglerne på sol-debatten?

Og HVEM er ham der jehovsa? Er det en græker? Har aldrig set hans navn i biblen??
Og evangelierne blev skrevet længe efter at jesus var død, så hvordan kunne de kende noget til ham? Har de bare skrevet løgne-historier fra den lokale alkoholiker ned??
Hvem er dog så stupid at tro på at man kan fødes af en jomfru og gå på vandet???
tilføjet af

hvordan kan du skrive den sandfærdige historie ?

Det er jo bare din villedte opfattelse af Jesus fødsel du har kommenteret her.
OK du har da ret til at opfatte historien som du vil men at prøve at bilde os ind at den er sandfærdig er noget helt andet.
Jeg vil hermed bevise at den er så fuld af unøjagtigheder og fordomme, hvor du gradbøjer den i forvejen modsigende tekst i de to evangelier på en skandaløs og hjernevasket måde som får almindeligt tænkende mennesker til at brække sig.
Lad mig begynde foroven.
I den første afdeling bedyrer du at de to modsigende evangelier er blevet bevist af kendte historikere, uden at fremføre beviser eller navne på det,
derefter sammenligner du det med at nogen historier om min bedstefar ikke stemmer med dem jeg har fået fortalt af min familie,
der er da fanden til forskel.
Hvis jeg tvivlede på min bedstefars renommé ville jeg da undersøge det og finde ud af hvordan det hang sammen hvis det altså var så vigtigt for mig, jeg ville da ikke forsøge at lyve og forvride sandheden ihvertfald for mig selv, men hvis der var noget at skjule ville jeg jo nok gå lidt stille med dørene og ikke udbasunere løgne hvor alle bare kunne læse sig til sandheden.
anden afdeling:
Der må jeg give dig fuldstændig ret, i stedet for at tro på kritikere af de to evangelier må man hvis man er interesseret i det undersøge det selv ved at læse begge beretninger, eventuelt ved at tage kopier af de to versioner og lægge dem side ved side og understrege de punkter der er divergerende, på med vanterne.
Tredie og fjerde afdeling : endnu engang må jeg give dig ret, evangelierne har ikke til formål at berette korrekt om Jesu fødsel, men om at få folk overbevist om hans guddommelighed og på hans berettigelse som Messias.
jo mere fantastisk jo bedre, om der så er historiske beviser på det er ikke det vigtige, bare de kan overbevise godtroende mennesker om at Messias var kommet for at frelse dem (fra Romernes Overherredømme) og restaurere Jerusalems trone til Davids slægt igen.
Sandheden må vige for hensigten.
5 afdeling: De to evangelier afviger helt sikkert fra hinanden(læs selv)de danner et fuldstændigt forvrænget billede af begivenhederne ved Jesus fødsel
Matthæus:En utrolig voldelig og blodig hændelse som der ikke er nogen somhelst historisk baggrund for, de østerlandske stjernetydere (minder meget om Buddhistiske munke)men kan også være Jødiske efterkommere fra Kashmir hvor der var en stor jødisk koloni, men kan udemærket være en blanding af begge fra samme område som havde set i stjernerne at en jødisk konge var født (buddhisterne muligvis havde læst at en reinkarnation af en vigtig Lama kunne findes der)som jo sker helt til i dag.
Dette er dog min opfattelse og kan ikke bevises ved bibelteksten.
6 afdeling: Ordet "Jomfru" betyder ung kvinde og er derfor ikke så mirakuløst endda
At Jesus familie har fulgt gamle profetier til punkt og prikke for at kunne bevise at Jesus var Messias, viser kun hvor skriftkloge og organiserede de var,
For mig tyder det på at der var tale om et familiekomplot som ville restaurere deres slægt på Jerusalems trone. Johannes som var Jesus fætter(og også efter sigende undfanget på mirakulær vis) skulle forberede hans fremståen som Messias.
7 afdeling: Da ikke engang årstallet kan defineres( efter Matthæus tager den hellige familie tilbage til Nazaret efter Herodes død som skete fire år før Jesus fødsel)
synes jeg ikke vi skal hænge os i om det var vinter eller sommer for selv om det ligger mange breddegrader sydligere end vores, kan der godt være ret koldt i December,
men da amerikanske cow-boys kan ligge i bivuak og passe på kvæget kan jødiske hyrder vel også, om der var varmere i Israel på den tid ved jeg ikke, men jeg kan da godt sympatisere med JV imod den Moneyteistike Jul vi fejrer
(det har vist mere med de oldnordiske midvinter fester at gøre.
Da jeg kan se at der ikke er plads nok til at besvare det hele du skriver vil jeg resumere dette til. I følge Lukas blev Jesus Omskåret på den Ottende dag som er jødernes
tradition og tog derefter tilbage til hvor de boede, nemlig Nazaret, det passer ikke med flugten til Ægypten og din usanfærdige teori om at de skulle have boet flere måneder i BetleHem, hvor har du det fra? at de har kunnet tage til templet i Jerusalem stille og roligt mens Herodes prøvede at dræbe ham lyder også forkert.
Historien om Stjernen der viste vej behøvede stjernetyderne da ikke, de havde jo fået at vide af Herodes vismænd at det skulle ske i Betlehem, og at de kunne være Satans instrument er da heller ikke rigtigt, de advarede jo nemlig om at Herodes var sur og at det var bedre at flygte til Ægypten huhej så hurtigt som muligt (nåede Jesus så at blive omskåret som Lukas sagde)? så fik Simeon og Ana jo ikke tid til at bedyre hans guddommelighed
At du prøver på at forestille dig Guds følelser er så rørende, og at din naivitet så får dig til at kæmpe for det gamle familiekomplot af Jesus ret til Jerusalems trone giver mig næsten tårer i øjnene, det skulle du hellere gemme til den næste Messias komme ligesom Jøderne.
tilføjet af

hmmmm

WAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA! BØHMANDEN ER HER!!!!!😮
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.