Den store Løgn...

...om hvad kærlighed er, hvordan den viser sig
mellem menneskene og hvad vi
forventer os af den...kærligheden.
Et indtryk som fæstner sig her,,,er at kærligheden kan "måles" (bevidnes) udfra det enkelte menneskes handlinger - kan nogen forklare mig dette; er kærlighed virkelig ligefrem proportional m. en handling...i do not get that???
Med udgangspunkt i den først erfarede kærlighed, de fleste af os, uden blusel,
udsættes for...nemlig moderens....så vidt min børnelærdom diktere, er en moders kærlighed uden grænser, selv moderen er forment adgang til enhver tanke ell. følelse,
som kunne konflikte m. denne grundopfattelse.
(Hmm og hva´ba´).
Melanie Klein har skildret og kortlagt de faser (måske D. Winnicot kortlagde...hm det kan jeg ikke lige huske) ift. moderen (det gode bryst kontra det onde)som baby gennemgår.
Erfaringen skabt mellem kærlighed og kærlighedens fravær...ikke en neutralitet,
men en oplevet vrede og utilfredshed med moderen. Oplever moderen konfliktfølelser og
ambivalens ift. sit barn, kategoriseres hun som lidende af en fødselspsykose (eller andet og langt mere spidsfindigt).
Der hvor layoutet skrider for mig, er, denne faste form kærligheden åbenbart skal tilpasses, enten er den der eller også er den det ikke - enten er mennesket dét værd eller også er det det ikke.
(I utroskabsdebatten ses talløse eksempler på dette).
Det er for mig sløsagtig og hæmmet omgamg med hele ideen om kærlighed. Her gik jeg lige troede at det gjaldt om at sætte hinanden fri, til at være...hvad man nu måtte ønske at være;0)). Det forekommer lidt trangt m. kår for menneskeheden, at skulle leve i dogmer
(bygget på en skrøbelig "dobbelt"moral - kan det passe at folk i parforhold taler for lidt sammen, om det som rent faktisk optager dem???).
Har det enkelte menneske i dag, fået rummelig kærlighed nok? I hvor høj grad forholder du dig åbent til mennesker, ting, politik, filosofier som er stærkt anderledes end dit subjektive udgangspunkt???
- er du på udkig efter potentiale eller ved du lige nøjagtigt hvor du står (hugget i sten, formet i alabaster eller???).
(Lige et par tanker som har rumsteret. Jeg tager afsted om lidt og kan først svare på søndag. Håber du smider en tanke eller 740...om det så blot er en fritgående tanketorsk ell. noget helt 4)
;0))

er i mine øjne helt uselvisk.
Der ønsker man kun, at den elskede har det bedst muligt - uanset at dette er på bekostning af ens egne behov.
Denne form for kærlighed har jeg kun oplevet i forhold til mine børn.
Jeg mener dog ikke, at man kategorisk kan afvise alt andet som ikke værende kærlighed.
Jeg havde engang en kæreste, der sagde til mig "Jeg elsker dig virkelig - på min helt egen, lidt mærkelige, måde". Det er jeg slet ikke i tvivl om, at han gjorde :-)
Jeg tror heller ikke, man ikke elsker sin kone/mand, hvis man er personen utro. Det, jeg stejler over mht. utroskab, er løgnen og fortielsen. I den ligger der et svigt, jeg personligt har svært ved at håndtere (hvilket bringer mig tilbage til samme kæreste, som var uofficiel sjællandsmester i "kratluskeri").
Mht. kærlighed, åbenhed og rigtig mange andre af livets store spørgsmål, ved jeg slet ikke, hvor jeg står, for jeg håber, at jeg livet igennem vil kunne blive ved at overraskes og lære og ændre mig (og dermed min holdning til dette og hint). Er det ikke det, det handler om? :-)

Mange hilsner
dr100

Kærlighed er at give hinanden lov til at være lykkelig og lad andre have fri vilje

Men det handler om frihed under ansvar (og her må man bare stole på hinanden). Og så handler det også om, at have forståelse for andre menneskers følelser og respekt for deres grænser :-)

Mange hilsner
dr100

- nu kender jeg kun ganske få helgener (griner), hvor det er tydeligt at de rent faktisk efterlever denne smukke device (og smuk er den).
Et ell. andet sted er det sigende, at denne kærlighed er "lettest" at erfare sammen med sine børn (dels er det glædeligt - de små har sågu ret til al den kærlighed der kan pøses på dem:0)). Børn og dyr gør det bare...elsker (bruger deres givne tilknytning) uden bevidste/ubevidste krav om måde og metode i kærligheden
Den anden side er, det ser ud som om, at de mennesker...som rent faktisk evner uselvisk kærlighed - holder sig langt væk fra parforhold (jeg nævner i flæng; Jesus, Dalai Lama, Mother Theresa, Thomas af Aquinas, klarsynsklumpen (smile, smile) samt den skæggede dame).
Jeg ved jo, at hvis man kan elske uselvisk (om det så kun er i små portioner) kan meget overkommes - selv den uretfærdige utroskab...men det skal så måske ikke lige være en sjællandsmester udi disciplinen...man øver sig med. Nu nævner du løgnen og fortielsen som noget af det værste...de to elementer giver for mig (skriger til himmelen,,,praktisk talt) om
ubevidsthed og manglende kendskab til sig selv, oven i det faktum, at man fremmedgør det menneske man rent faktisk kunne vinde mest ved at være ærlig med.
Du skriver; "Mht. kærlighed, åbenhed og rigtig mange andre af livets store spørgsmål, ved jeg slet ikke, hvor jeg står, for jeg håber, at jeg livet igennem vil kunne blive ved at overraskes og lære og ændre mig (og dermed min holdning til dette og hint). Er det ikke det, det handler om?"
- og gør mig derved nærmest lykkelig (griner).....da det er så genkendeligt ift. min egen vision for mit liv...tænk sig hvis man ikke blev overrasket, intet nyt lærte og aldrig havde muligheden for at ændre sig...en rigtig gyser ville tilværelsen være. Koma!
(kunne sagtens skrive meget og mere, har lige en aftale...vender sikkert tilbage)
Dejlig dag til dig and the kids m. sol fra Århus C

... må være det det handler om. At elske den anden fordi den anden er det bedste unikum man har mødt. Så jo det må handle om at give den anden fri til at blomstre, i en eller anden udstrækning. Vi er jo blot mennesker alle sammen og den enes frihed kan kollidere med den andens, ala forskellige behov for dette og hint. Men i udgangspunktet .......
Moderens (eller faderens - sagde faderen) kærlighed til sine børn kommer vel tættest på denne rene kærlighed, men også her er der ofte ugler i mosen fordi barnet ofte skal opfylde behov hos den voksne.
Da jeg faldt for min kone (efter et antal fejlskud) var en af de vigtige ting, at hun i den grad sandsynliggjorde at hun elsker mig for min skyld og kunne give mig fri. Denne følelse af total frihed gjorde at jeg med smil på læben kunne forpligte mig til hende for resten af mit liv ................ det er det frihed kan. Frihed til at vælge hinanden med et rent hjerte og afsige sig noget frihed uden at det føles sådan ......
;-)
1-2-3

og dens betydning kender du til bunds dendag du mister den.
Kærlighed er privat.
En definition kunne være: At tilsidesætte egne behov for den andens skyld.
Hvis en kollega gør noget for dig som han ikke behøver at gøre, er hjælpsomhed, den kan udvikles til kærlighed.
Kærligheden til feks godt håndværk, er jo præcis det der gør at nogle mennesker vil betale skyhøje priser for et unikt billede.
Kærligheden er selve livet og det er ikke en ommer, alt kan udvikles med kærlighed, alt hvad der er udviklet med kærlighed giver succes.

løber m. kjær-lig-heden, eller; den som er fri, vil altid kunne elske og vil altid blive elsket.
Er det ikke det vi alle drømmer om, det du har m. din kone (hvor var det dog godt du faldt:0)))....fri og varm i en grad så selv Peter the infamous Pan, må knirke m. let bæven og "rode" (;0)) sig ud i de tætte relationers forjættede lande/evt. vande.
Bliver lidt "fortættet" i tanken ved din indsigt i den pris ungerne kan være udsat for at skulle betale, for at sikre sig kærligheden (jeg er erhvervsskadet og har set børn i forskellige stadier af nedbrydning....i kærlighedens navn - mit hjerte bløder for dem).
Må I forblive frie i kærlighed, ærlighed, latter og varme allways;o))
og til dig fra mig; Længe leve faderen, han er et usædvanlig godt tiltag!
(den lange svar tid skyldes at, jeg var så heldig at blive bortført;0))))

størrelse for mig...den udvikler sig, får flere nuancer....at miste kærlighed har aldrig vist mig "kærlighedens natur" (lidt forblommet udtryk - må du bære over m. mig...jeg er blot en usædvanligt uperfekt menneske-kvinde;0)))...men, det at miste har lært mig om min egen evne til at gøre det....elske.
Jeg kan lide definitioner...de trækker mig ind i en blid illusion om, at alt har en mening...blot har jeg erfaret at menneskelige anliggender sjældent "giver mening"...
deraf min egen tiltrækning til emnet og "os" mennesker.
Og så må jeg lige tage den bagfra ;0))
...din sidste linie får "skovlen under spaden" (hehe altså mig)
...JA...det er også det jeg har erfaret...at kunne elske uden at tage den anden oder sig selv som gidsel i dramaet er succes, succesfuld kærlighed starter for mig ikke i den anden...det er illusion, kærlighed starter m. åbenhed...altså ikke en effektiv privatisering af kærligheden (jeg kommer til at opfatte dine ord som en form for begrebsliggørelse - dvs. indbygget findes en distance som kunne umuliggøre den der overvældende oplevelse af at blive eet og være to selvstændige individer m. to selvstændige og opfyldende liv - summasumarum jo bedre vi er til at opfylde vore egne behov (fri af usle og tillærte skyld og skam sager så snart man er bare lidt god ved sig selv) jo friere, stærkere og mere passioneret bliver de forhold vi vælger at være i)....har dog stærkt på fornemmeren at det slet ikke er din retning m. udsagnet??)
Gode, stærke, kloge, varme og spunky kolleger er det bedste - og ja, jeg værdsætter mine kolleger....næsten som familie. Et af mine eneste benhårde principper er at jeg aldrig blander arbejde og kærlighed sammen,,,,lige meget hvor tiltalende det har kunnet fremstå tiltider...er det simpelthen off-limits for mig....den virkelig dynamiske team ånd lider simpelthen under den slags (giv mig endelig på pulden for den;0))).
Kan jeg li´ den kunst jeg skuer....hehehe...ja så sidder "lapperne" løst.
Gennemført håndværk (den slags m. sjæl;0)) er vidunderligt!
Tak sgu...for dit indlæg ;0))