depression og kærlighed.. hjælp

Hej alle der kigger
Jeg er er pige på 19, som stadig er meget forelsket i min ex som gjorde det forbi for 5 uger siden, da han havde fået en depression og ikke var sikker på om han elsker mig el. ej...Da han, som han selv siger ikke kan føle nogen ting over hovder...vi snakker stadig lidt sammen, som venner...
Det er under mig er at han bliver ved med at modsige sige selv i i forhold til om han har føelser for mig el ej. For det ene øjeblik vil han jeg kun må sende de vanlig godmorgen og godnat smser, og 4 dage efter vil han gerne at jeg skriver noget mere.. Han vil heller ikke høre tale om at jeg føler mig dum ved at "vente" på ham, selv om jeg elsker ham, men han ville ikke sige hvorfor jeg ikke var dum ved at vente =0S
Er der nogen der har prøvet noget ligen og kan give råd til at takle det, vil jo gerne ende sammen med ham igen så også gerne råd til hvordan man kan det...

hhan vil ødelægge dig fuldstændig, for på et eller andet tidspunkt vil han blive så depresiv, så han lukker sig helt inde, og han kan ikke tage sig sammen til noget som helst, ikke engang, at vaske sig.
det er ikke din skyld, så du skal ikke bebrejde dig selv, men blot se at komme ud af forholdet hurtigst muligt.

Hvad er det dog for noget lort at lukke ud?
Man kan sagtens være sammen med en der lider af depression, uden det ødelægger en. Man skal bare være klar over hvad det er man vil, og være klar over, at den anden part har brug for forståelse, og kan være meget underlig til tider.
Nu har jeg været depressiv de sidste mange år, og er faktisk først begyndt at få det bedre inden for det sidste ½ år. Alligevel har jeg været i et fast forhold de sidste 7 år, og min kæreste fejler bestemt ingen ting.
Men når ens første indskydelse er at slå op, så skal man holde sig væk!
Er man ikke indstillet på at være der fra dag et, så bliver man det heller ikke, og så kan det ikke andet end gå galt.

at fyre af - min kæreste har det også fint, fordi han er så stort et menneske at han kan rumme mig.

okay... er jeg glad for at høre...
forstår ikke helt det sidste for var ikke mig der slog op var ham altså min kæreste fordi han blive i trivle om os... eneste jeg gør det er at prøve at være der så meget som muligt for ham... Da jeg jo stadig elsker ham og vil ham selv om han har det... og han ved jeg vil gøre alt for ham... er det normalt at man kan finde på det med at skubbe kæreste væk ind til man finder sig selv lidt... ??

Hvis han ikke er i behandling, er det skruen uden ende, og du bliver trukket rundt i manegen, men er han selv indstillet på ikke at gøre sådan ved dig og ellers iøvrigt selv gør noget ved sin depression, så ser jeg ikke noget i vejen for at være kæreste med ham, MEN det jo ham der ikke vil være kærester, ikke?
Er du sikker på han ikke bare kalder det en depression, for at "slippe af krogen". Det skriver du ikke så meget om, og den slags skal man ikke stå model til.

ja gør han både med piller og psykolohjælp... og jo han siger han ikke føler han har tid til en kæreste og at han ikke kan mærke nogle føelser overhovede over for nogen ting... men derfor siger han stadig ting der gør man bliver i trivel om hvad han vil..
tanken har været der at det kunne være det der var grunden til det... og ved jeg godt man ikke skal...