Deprimeret efter rygestop

Hej Venner!!
Er der nogen her på debatten som har haft det sådan, at de er blevet deprimeret efter at være holdt op med at ryge. Det er ca. tre måneder siden jeg stoppede, af egen fri vilje og uden hjælpemidler. Der skal ikke meget til før jeg bryder sammen, græder over små bagateller, som før, intet betød.
Ville bare så gerne høre om nogen her har oplevet det og om det er en fase jeg skal igennem . Jeg tænker på det som et tab, men også hvad det kan gøre ved ens helbred.
Nogen siger at man lever længere som ikkeryger, men som ryger har man det sjovere så længe man lever.
Glæder mig til seriøse svar

er der mange af, en af dem "man lever længere som ikkeryger, men man har det sjovere som ryger", dette er en halv sandhed, rigtig at man lever længere uden røg, men man har det ikke sjovere. Men rygerne har det bedre når de tilfredsstiller den kunstige trang de selv har givet kroppen.
For at komme ud over depressionen som rygetrangen har givet dig, vil jeg m ene det er bedst at beskæftige dig med noget, nor trangen kommer. At vente på at tranger går over af sig selv, vil mest sandsynligt forstærke trangen.
Jeg havde hørt så meget om abstinens, så jeg gik konstant og ventede den, den kom aldrig, og det er 17 år siden jeg holdt op.

og måtte en periode have lykkepiller og sandheden er ilde hørt men min familie opfordrede mig til at ryge igen selv om ingen af dem ryger, selv min læge sagde at jeg skulle vente til at jeg havde motiveret mig selv lidt mere, det er lidt af ens identitet der skal ændres og vi er forskellige så rodvad kan sige hvad han vil, selvfølgelig godt for ham, jeg er mig selv igen glad som jeg altid har været og stopper på et senere tidspunkt sammen med en nær veninde, og må så erkende at det første rygestop mislykkedes men den nedtur var meget meget grim.Tillykke med dit rygestop det er så flot bliv bare ved.

at hvis en dranker, narkoman eller lign. bliver deprimeret når vedkommende vil stoppe
sit misbrug, ja så vil du sige til vedkommende at han/hun skal starte med at drikke
igen???

har ikke styrken til at kvitte. det hænger sammen med at det hovedsageligt er den svage del af befolkningen der idag stadig ryger. den stærkere del af samfundet har forlængst kvittet tobakken

et par gange også flere alt begynder med tanken underligt straks dukker en antiryger op og prøver at nedgøre en der er på vej i stedet for lidt venlig opbakning.

Kan du prøve at definere hvad du mener med stærk eller svag. Det lyder til for mig, at du generaliserer, det er enten eller!!
Tak iøvrigt til bebatører med seriøse tilbagemeldinger!!

at du aldrig har haft abstinenser, så siger det godt nok noget om, hvor forskelligt vi mennesker reagerer på tingene!!! At vores "maskineri" i kroppen er forskellig og vores hjerner ligeså.
Så når du siger, at du aldrig har haft abstinenser (nu har jeg set, du har skrevet det 2 steder), så tror jeg selvfølgelig på det. Men så fortæller det mig til gengæld også, hvor lidt vi kan tillade os at dømme og revse hinanden, eftersom nogen må kæmpe mod langt større modvinde end andre.
Carla

Jeg stoppede for snart 5 uger siden og synes godt nok også, humøret er dalet nogle grader. Men jeg tænker nu ikke på cigaretter så meget længere. Der er bare et stort tomrum. Jeg synes det lyder rigtig træls hvis det ikke går over efter 3 måneder. For det er trods alt længe efter!
Jeg tror nu jeg vil vente og se tiden an. Nu er det værste trods alt overstået, så jeg vil ikke ødelægge det.
Mvh
Carla

misforstod mig ved at fortælle at det ikke gik for mig første gang, det gør det da for dig og mange andre som du ved vi er forskellige (og gud ske lov for det) du er da kommet rigtig langt ved det at du ikke tænker så meget på cigaretter som i starten og jeg ønsker for dig at det går godt, det var nemlig et nederlag i den grad for mig selv at det ikke gik, - men jeg prøver da igen, jeg sender de de bedste ønsker med en masse held og lykke.
P.S jeg kan læse mellem linierne at du er et rart menneske.

fordi jeg siger hvad jeg mener?? Du tror ikke du er for hudløs??

"Kan du prøve at definere hvad du mener med stærk eller svag."
Det kan jeg sagtens:
svag - folk der har svært ved at klare sig selv fordi de er afhængige af andre f.eks. hvis de er på overførelsesindkomster, psykisk syge, alkoholikere, stofmisbrugere...
stærk - folk der kan klare sig selv f.eks. hvis de har fast arbejde, er virksomhedsejere eller bare i de hele taget er veletablerede i det samfund de lever i.
"Tak iøvrigt til bebatører med seriøse tilbagemeldinger!!!
Det var da så lidt 🙂.

det lige det er, at gå rundt i ca.3 måneder uden at søge lægehjælp eller bruge
hjælpemidler, hvis man har det så skidt som t-starter siger hun har det?????

ud af et indlæg på 3-4 linier om et menneske er rart eller ej!! Det er dælme godt
skuldret, altså griner!!!!!!!

Vi har forskellig psyker og fysik. En del af abstinens tror jeg er noget med psyke, og giver man efter for "trangen", og syntes meget synd for sig selv, tror jeg det er meget vanskeligere.
Jeg brugte også nogle af kollegaers eksempler, "når han den vakkelvorne der kunne klare det, så kan jeg vel også"
Jeg glædede mig hver dag over de forbedringer jeg følte jeg havde opnået. Det kunne jeg også fordi jeg ikke vidste når de kom, så jeg forventede dem ikke, men var glad da de kom. Først forbedret kondition, lugte- og smagsansen der hele tiden blev forbedret. Jeg vidste at forbedringer ville komme på et tidspunkt, men jeg gik ikke og ventede på dem, derfor kom de hele tiden som en glæde.

den der ler sidst ler bedst.

der opfatter tingene sidst! Jeg tror heller ikke det rør dig! Det er jo derfor, du
skriver tilbage🙂

Hej Jegrygerigen.
Tak for svaret. Jeg misforstod ingenting. Der var ikke noget at misforstå. Men det var en rigtig skam, at du måtte opgive efter al den kamp (som det jo koster, at holde med rygningen - undtagen for en vis hr. Rodvad!!!). Jeg forstår godt du er ærgerlig over det. Men jeg forstår også godt, at du ikke kunne holde ud at leve med den efterfølgende depression. Jeg kender andre, som har fået en depression efterfølgende, men den har ikke varet ved for deres vedkommende.
Når alt kommer til alt, tror jeg man bedst selv kan afgøre, hvad der er det bedste for en, eftersom vi mennesker reagerer vidt forskelligt på de samme ting. Du har i hvert fald rygrad nok - det var ikke der det haltede for dit vedkommende. Rygraden halter nu heller ikke hos mig, men jeg kunne nu godt ønske mig, at humøret steg et par grader som belønning. Jeg håber det kommer med tiden.
Hilsen
Carla

ikke være ligegyldigt?
Man behøver da ikke gå sådan op i detaljer!!! 😕 Det var jo bare pænt ment!!!
Carla

Det er simpelt hen det værst tænkelige svar Rodvad!
Du forklarer det hele med psyken! Åh nej, det er simpelt hen bare for nemt! Det minder mig om så meget andet her i tilværelsen, når nogen har klaret noget, de havde nemt ved: "jamen de så lyst på tingene - og så løste det hele sig"!
Men ved du hvad? Jeg tror det er lige omvendt: de kunne se lysere på tingene, fordi de havde meget nemmere ved dem!! Se! DET er min påstand! For jeg har set det igen og igen, at det er sådan det virker. Den omvendte logik.
Og mere har jeg ikke at sige om den sag, for det bliver påstand mod påstand.
Carla

det er virkelig psyken der skal være med. Er man bekymret over om man kan klare det, forstærker man problemene.
Jeg kender nogen der har prøvet og i første omgang måtte opgive, men ved 2. 3. eller flere forsøg, gik det nemt. Det var da ikke fordi de var en anden person, men de havde psyken med.
Man kan også se på dem der sidder passive og syntes synd for dem selv, har det vanskeligere end dem der søger socialt samvær med andre, og også at man beskæftiger sig med noget andet, er af stor betydning.
Tandlæger ved det, så nogle af dem giver patienten nogen musik i øret, og patienterne har også udtrykt af smerterne ikke var der.

Undskyld mig. Jeg synes det er et pænt ungdomsbillede du har på din profil - og du er sikkert også en flink mand.🙂
Når det så er sagt, så synes jeg altså du lyder ligeså "frelst" som de der pædagoger, der for 15 år siden rendte til "Skab dit liv"-kurser, og som kom hjem med de sjældneste vise sten, som ingen anden på jorden nogen sinde havde fået fat i. Så de var blevet VISDOMMEN over alle visdomme - og når de så tegnede og fortalte og delte ud til højre og venstre af deres nye visdom, gik deres rumpet fra side til side mens de blev højere og højere af at undervise pøblen under dem!
Ligesom pædagogerne er det altså også ligeså træls at høre på, som de der damer på nu over de 60, som blev opdraget til at være "pæne piger" som unge, og som den dag i dag har været på kurser i at lære at "sige fra"! Og det er de så blevet rigtig gode til. Så gode, at de ikke kan bestille andet længere. Men de lærte så ikke på kurset at "sige til", altså at udvise venlighed, kun at være uforskammede! Det er altså ikke særligt godt.
Jeg generaliserer groft her. Det ved jeg godt. Men det gør du forresten også, skulle jeg hilse og sige. Og jeg synes du er for sort-hvid. For det kan da godt være psyken kan gøre noget (jeg har f.eks. set udsendelser om munke som kunne meditere sig selv til at afgive varme i et koldt rum - sikkert efter 20 års træning), men Rodvad: NOGEN KAN! NOGEN! Ikke alle - for psyken er skam heller ikke ens. Den er ikke en ens træningsmaskine hos alle, som dem man ser i fitnesscentret. Tag f.eks. en autist eller en anden psykisk handicappet. Mere tydeligt kan det ikke illustreres, for det er da til at få øje på! De har et psykisk handicap - og deres hjerne fungerer helt anderledes. Man kan derfor ikke sige, at alle mennesker har de samme muligheder for at blive herrer over deres eget liv og deres egen lykke.
Carla

at sige at man til en vis grad selv kan styre psyken, og til at lade det hele stå til, for så at give naturen skylden.
Selvfølgeligt er der forskel på hvor gode vi er til at koncentrere os, og også at styre psyken. Men den med at give forskellen på folk, skylden for eftergivelsen/opgivelsen.
Den dårligste trøst man kan give er "det er synd for dig, du må nok sidde stille i din stol og vente på at det går over". For det viser sig at successen er bedre med aktivitet og samtaler, samtaler om alt andet end den savnede røg. Gå nogle lange ture i frisk luft, vil også være en fordel.
Jeg kender hverken de pædagoger eller munke du taler om, jeg har mødt kvinder der ønskede den bløde mand, men fortrak den stærke. Men husk, i enhver tid er det kun et lille mindretal der tegner tiden. 68 generationen og rødstrømperne var mindretaller der kunne råbe højt. Vi der var ældre og ligedan flertallet i de perioder, var som de fleste altid har været, arbejdede for føden, og passede sit eget. Men tiderne har altid sat sine spor, eksempelvis blev alle dus.

bare han ville tages seriøst! Nå okay det er en detalje at han sidder og sorterer
folk, rare-dumme,kloge-idioter o.s.v det kan han da ikke tillade sig🙁

"stor forskel på at sige at man til en vis grad selv kan styre psyken, og til at lade det hele stå til, for så at give naturen skylden."
Ja! Men hvem gør da det?
"Den dårligste trøst man kan give er "det er synd for dig, du må nok sidde stille i din stol og vente på at det går over"."
Jeg er fuldstændig enig!
Hvorfor tror du, at folk med abstinenser i virkeligheden bare ser sort på tingene! Og hvorfor tror du, at andre som må give op p.gr.a. en depression i virkeligheden bare lider af selvmedlidenhed?
Da jeg holdt med røgen, prøvede jeg også at se alle fordelene ved rygestop. Og jeg læste samtidig en opbyggende "stop-ryge-bog" med masser af positive input og alternative tankegange for at gribe det an på en måde, så det blev meget nemmere for mig selv at stoppe. Men ved du hvad? Abstinenserne var der altså alligevel! Og hvad gør man så? så kan man da ikke gøre mere! (Jeg gik mig forresten også nogle lange ture og fik godt med frisk luft!)
Hilsen
Carla