Hej. Der er mange der ikke forstår hvorfor der er så mange der skærer i sig selv, de forstår ikke at nogen frivilligt vælger at gøre det og give sig selv ar for hvad får man dog ud af det❓Jeg kan give jer svaret. Når man først er inde i det er det løsningen på alt. Det er som at tage stoffer. Man har det dårligt og tankerne begynder at veje mere og mere og til sidst er de for tunge at bære og man ved der kun er en enkelt udvej. Bagefter er det som en rus. Man føler sig høj, kan klare alt, smiler og bevarer at holde den mest utrolige facade. Ingen vil tro man lige har siddet med et barberblad og snittet sig selv til blods. Man går og frygter at folk vil opdage det men samtidig håber man også lidt på det for så vil de se hvordan man virkelig er og ikke bare se facaden. Når man først er begyndt kan man ikke stoppe, for det er redningen på alt. De små ar gør mig til den jeg er og jeg ville ikke kunne undvære dem for uden ville der ikke være noget mig.
tilføjet af tromle70
Du skal søge hjælp
LMS
landsforening mod spiseforstyrrelser og selvskade
held og lykke
tilføjet af Halfdan
til Pigen19
Hej
Tak for at dele dine følelser og tanker. Jeg tror der er mange cuttere derude - og endnu flere venner og familie til personer der skærer i sig selv. Vi må lære at forstå hinanden og det er derfor vigtigt, at vi kan tale om det...
Mvh
Halfan
tilføjet af Lady86
Hey....
Hej med dig.
Jeg kan godt genkende meget af det du skriver. Især det med at man går og frygter at folk vil opdage det men samtidig håber, at folk vil bemærke og opdage det.
Jeg har selv gjort det engang.. vil tro at det er 4-5 år siden nu (har nok været 17-18 år) og jeg fortryder det inderligt og jeg ville ønske at jeg havde bedt nogen om hjælp, istedet for at skade mig selv! Når jeg kigger på min arm og de ar der er tilbage, skammer jeg mig og ville ønske jeg kunne spole tiden tilbage! Jeg vil gøre ALT for at få de ar til at forsvinde. De er godt nok ikke SÅ tydelige, men kan sagtens ses, hvis jeg har kort ærmet bluse på.
Det gav ikke mig et rus. Jeg var ulykkelig og ville bare forsvinde. Håbede på, at mine problemer ville forsvinde med det, men det blev blot værre.
Det var både kæreste sorg, familie, skole og depression der førte til det, og dengang kendte jeg Intet til dette fænomen.
Så til de kære piger derude som gør dette; Søg hjælp - gør det for dig selv ! Ingen skal have det så dårligt, at de ligefrem gør skade på sig selv. Det er så sørgeligt !
[l][f]