Det er en

almindelig fejl hos folk, der selv har et helbred, at tro at syge ved at "tage sig sammen" vil kunne bortjage smertefulde tanker, der aggraverer sygdommen.
Tro mig, hvert sygt menneske, der opfører sig efter normerne, udfører hvert øjeblik mere selvkontrol end du nogensinde vil blive i stand til at fatte, før du selv bliver syg.
Næsten hvert eneste skridt, de tager, og hver tanke, der krydser, volder dem smerte, og når de ytrer sig uden at komme med grovheder og sidder og ser til uden at virke stødende, er det kun fordi de opretholder den yderste grad af selvkontrol.
Florence Nightingale, 1869.
Hmmmmm tænk at de allerede var en forfulgt folkefærd for så lang tid siden....uhyggeligt

at vores styre i dette land ikke engang er nået til 1800 tallet.
Sjovt at tænke på at de småtskårne DF brokker sig over at islam tilhører middelalderen, når hele vort velfærdssystem er ved at blive ført tilbage til samme tidsalder ikke sandt?

Tomas, for en stund siden skrev du om en kontorchef (tror jeg nok), som fik en blodprop og hjerneblødning på samme tid, og var død i 8 minutter.
Det har jeg tænkt meget på siden du skrev det. For han skulle angiveligt tvinges til fleksjob, selv om han tydeligt var for syg til det. Det skrev du så en svada om.
Nu kan jeg ikke lade være at tænke på, om den omtalte mand - FØR HAN SELV BLEV SYG - kunne tænkes at være lige som "dem" eller "os", hvis du forstår.
Det jeg mener er, at han måske - jeg siger MÅSKE - også har gået og hånet andre der var syge, indtil han selv fik det ind i sit liv som offer.
Men det er en vigtig pointe Odevig og dig kommer med, for man glemmer ofte, at livet er en boomerang, der har det med at ramme en selv lige i synet!
Valdemar

sker det nok ikke igen.

folks fortid, er de i nød, så er de i nød og det er det eneste der betyder noget.
Det er jo neto de mennesker der ikke i deres vildeste fantasi kan forestille sig relaiterne der får det største chok når de ramler ind i det nuværende system og det chok og den fornedrelse de opelver er ofte mange gange stærkere end den er for en som mig, som har været i klemme flere gange som rask.
Grunden til at jeg kommer i kleme er fordi jeg ikke finder mig at man pisser på mig og udøver magtmisbrug overfor mig. Jeg siger fra og invollere gud og hvermand (medier og TV) i det når det går galt bare så myndigheden ikke tror den hellige grav er velforvaret.
Jeg er dog så 'kendt' hos kommunerne at de ikke forsøger sig med noget mere. ;-) Jeg er nemlig ikke bange for at stille mig op i medierne og fortællle og skrive breve til borgmester, minstre og lignende.
Sådan har man det jo ikke hvis man som nævnte kontorchef er så syg. Så har man nok at se til, både fysisk men sandelig også mentalt.

skadefryd

Ja, det siger du nok, men det er jo jungleloven.
Faktisk ser jeg problemet sådan, at ingen selv tror de kan blive ramt af ulykke, sygdom eller arbejdsløshed. Der mangler simpelthen oplysning og synlighed om problemet.
Der er da ingen tvivl om, at omtalte kontorchef - hvis han selv har været ond engang - har fået noget ekstra at tænke på nu, hvor han er syg og uinteressant, ja nærmest en barriere og irriterende omkostning for samfundet.
Hvordan gør man det problem mere synligt?

ved at de ledige og andre i klemme organiserer sig. laver foldere, hjemmesider, tv, medier og ås videre..
her er den spæde start:
http://www.argumentet.dk/demonstration/
Vi er nu i samarbejde med den nye landsdøkkende organisation der er under konstruktion, som kommet til at hedde nogte i retning af Landsorganisationen For Sociale Rettigheder. Navnet er ikke fastlagt enndu.
Der er et temmelig stort og landsdækkende græsrodsnetværk bag dette og det gør at demonstrationen kanske blvier landsdækkende der den 30. april.

Kunne ikke drømme om at være skadefro over den situation den stakkels mand befinder sig i, men kan da tilføje, at det netop er fordi folk tror på, hvad de siger på borgen om, hvor ufattelig godt det går og hvor ufattelig godt et socialt sikkerhedsnet vi har, at de bliver rendt over ende, når de endelig har brug for systemet.
Jeg behøver ikke være skadefro. Har han formastet sig kan jeg love dig han bitterligt har fortrudt det, nok lige så mange gange som han har hår på hovedet, så det finder jeg igen grund til at træde i - altså HVIS han har, det er jo slet ikke sikkert.