Kan man dæmpe sin perfektionistiske karakter?

Hej! Jeg er perfektionist...i hvertfald kan jeg godt lide orden og logik - og det har jeg såmæn bare fra mine forældre, for de har det samme i sig. Men problemet er, at det perfektionistiske i mig tit hæmmer mig, fordi jeg altid vil være den bedste, hvis jeg skal prøve noget nyt...derfor er jeg sjældent særlig villig til at prøve noget nyt...ved det er skørt, men det sidder dybt i mig...får 11/11 i matematik. Der kan man også bare se det. Desuden er det også tit et problem i relation til andre mennesker, for jeg vil tit ikke vise mine dårlige sider...og hvis jeg gør har jeg det tit ikke så godt med det. Men jeg er jo selv klar over, at andre mennesker godt kan lide mennesker der netop IKKE er perfekte, men det sidder som sagt dybt i mig.

Nogen råd?

Ja, tag flere dag hvor du laver bevidste fejl og lader alt sejle - og nyd det så i fulde drag.
Læs "Slip kontrollen" af Joe Caruso.
Og husk så, at vi lever kun en gang - ihvertfald
de af os som ikke rigtigt tror på reinkarnation...:-)

Hej til dig
Perfektionisme har som årsag ofte at man er lidt usikker på sig selv. Man SKAL så have lagt diverse ting i faste rammer.
Er det noget du kan genkende? At du kan blive helt forvirret og nærmest irriteret når du ikke er helt så perfekt i bestemte ting?
Hilsen Quantum

..at perfektionisme til dels kan være tvangstanker?
Jeg har hørt om tilfælde hvor folk kan gå helt i selvsving over at frynserne på deres gulvtæppe f.eks ikke ligger helt lige?
Quantum

Når folk hele tiden skal give udseende af at være perfecte, er det på grund af mindreværdsfølelser. Dette kan tage forskellige former. For eksemple en kvinde som altid har sit hus i perfekt orden og slikket rent, bruger dette som hendes identitet.
Hvis du bare er opdraget med forældre, der er "perfekte" og du kan se det, ja så er det bare en tillært kondition og du kan nemt ændre dette ved at holde lidt sjov med din holdning og grine lidt af dig selv, når du kan se du igen er i en sådan situation.
Efter flere gange med at lave sjov ud af det bliver det nemmere og nemmere at acceptere både dig selv og dine forældres mani også.
MVH Kokkeline

Jeg er skuffet over at en perfektionist ikke kan stave eller sætte kommaer korrekt. Og 11/11 i matematik - hvorfor ikke 13?
Men bortset fra det, så må du vist bare lære at leve med det, du lyder til at være ung, så ting kan jo ændre sig, når (?) du flytter hjemmefra.
Hilsen
Anonym

Der er vist nogle skribenter her, der ikke rigtig er klar over, hvad det er, de giver sig i kast med at kommentere.
Perfektionisme er absolut ingen sygdom.
Perfektionisme er ikke manglende selvværd, tværtimod.
Perfektionisme er ikke mindreværd, tværtimod.
Perfektionisme er ikke usikkerhed, tværtimod.
Er der nogle af kommentatorene i denne tråd der personligt kender en Perfektionist? Hvis ikke så vær lidt forsigtig med jeres udtalelser.
En perfektionist har sit selvværd på toppen, mindreværd kendes overhovedet ikke, usikkerhed? aldrig i livet.
I hvilket stjernetegn er du født? Jeg gætter på jomfruen!
Jeg hører selv til samme kategori som dig, perfektionisternes verden, den er absolut ikke kedelig, drag nytte af det, der findes rigelig med sjuskehoveder i verden.
Et godt råd, lev med det, det har jeg nu gjort i 59 år i dag og det er faktisk gået rigtigt godt.
Det er værst i de unge år, tingene ændrer sig med årene, men helt slippe det, det kan du aldrig, det er noget der ligger i generne. Kig tilbage i din familie og du vil opdage, at der er flere end du tror, som du slægter gevaldigt på.
Perfektionisme er nemlig arveligt, som så meget andet. Er det ikke bedre at have arvet den egenskab, du kunne jo lige så godt have arvet en manio depresiv sygdom, så glæd dig over at perfektionisme ikke er den dårligste arv man kan få.
Så velkommen i klubben.

Hvis man går i selvsving over, at gulvtæppefrynserne ikke ligger ordentligt, vil jeg ikke kalde det perfektionisme - så er det en mani, og det er noget helt andet.
Perfektionisme er vel bare, at man kan lide, der er orden i tingene, og det er da en god egenskab at have!

Hej...
til manden, der skrev om perfektionisme, og du som er forfatter af dette indlæg, vil jeg vove at påstå, at der er en klar forskel på disse to "former for perfektionisme"...
Du "forfatteren" - skriver, at du kan være bange for at starte nye projekter - bange for ikke at slå til og for at skulle være presset for at yde tilstrækkeligt meget, til at det bliver perfekt.
Du er utryg ved at vise de sider, som du ikke selv mener lever op til et ideal.
Disse ting er tegn på en mindreværdsfølelse. At du ikke er god nok. Måske har du fået det fra dine forældre, som er perfektionistiske, skriver du.
Mandens definition på perfektionisme tolker jeg mere som en form for ordenssans. At man ønsker at gøre sit aller bedste, fordi man NYDER at gøre det og se resultatet af et godt stykke arbejde. Der er en forskel. Især fordi du, forfatter, ikke lyder til at nyde at have det sådan her.

ja, ja definitioner er der nok af... Og her er en til:
Perfektionisme = Neurotisk tendens til at kræve nøjagtigt afgrænsede begreber, trods der sjældent findes sådanne...