Vil du følge lægens råd?
Hvad er lægens ansvar i forbindelse med tobaksrygning? Skal han blot behandle sygdomme der skyldes tobaksrygning? Dr. Louis Sullivan, der er sekretær i det amerikanske social- og sundhedsministerium, mener at lægerne skal gøre meget mere end det. Han skrev for nylig i The Journal of the American Medical Association: „Lægerne har ansvar for at informere patienterne om rygningens sundhedsmæssige konsekvenser. De skal også hjælpe de patienter som endnu ikke ryger, til aldrig at begynde, og de skal hjælpe rygere til at aflægge denne vane.“
Hvorfor skal lægerne blande sig i deres patienters levevis? Dr. Sullivan siger: „At ryge er et valg, men det er et dårligt valg.“ Han fremlægger magtfulde beviser: „Hvert år dør omkring 400.000 amerikanere på grund af rygning; det er mere end 1000 mennesker om dagen, hvilket svarer til hvert sjette dødsfald her i landet [USA]. Antallet af amerikanere der hvert år dør af sygdomme forårsaget af rygning, overstiger antallet af amerikanere der omkom i Anden Verdenskrig.“
Sullivan nævner endvidere nogle foruroligende resultater i forbindelse med kvinder: „Lungekræft har nu oversteget brystkræft som den hyppigste dødsårsag når vi taler om kræft hos kvinder. Kvindelige rygere er tre gange mere udsatte for at få et hjerteanfald end kvinder der aldrig har røget. De risikerer også at få et dårligt helbred og at dø af emfysem og af andre sygdomme der følger med rygning. Kvinder der ryger under svangerskabet er også mere udsatte for at abortere og for at føde børn med lav fødselsvægt og børn der dør som spæde.“
Trods disse rystende kendsgerninger nævner dr. Sullivan at der stadig lægges et stort pres på folk for at få dem til at ryge. Han angriber de „forkastelige“ cigaretreklamer hvis målgruppe er minoriteterne. Han udtrykker også ængstelse for den snedige brug af unge tiltrækkende modeller der fremtræder i lyse, solrige omgivelser der skal få de unge til at tro at rygning er sundt og smart. Men hvis antallet af rygere ikke falder, vil fem millioner af de børn der lever nu, senere risikere at dø af sygdomme der skyldes rygning. Dr. Sullivan understreger over for sine kollegaer at „der er tale om en katastrofe som vi må forebygge“.
Det er tvivlsomt om lægerne er indstillet på at undgå en sådan katastrofe. Som dr. Sullivan siger: „Desværre fortsætter endog læger med at ryge. Derved sætter de et dårligt eksempel for patienter og personale og udsender et sundhedsskadeligt budskab til deres omgivelser.“