Det er usandt når onde tunger påstår S
ikke har en politik.
Se selv her,hvor mange visioner Helle har.
Vi anbefaler følgende ti skridt, der øger samfundets sammenhængskraft og modvirker delingen af Danmark. Skridt, der fremmer fællesskab, deltagelse og valgmuligheder og sikrer en skarpere social prioritering:
1. Der oprettes sociale kooperativer, hvor ansatte og/eller brugere overtager løsningen af offentlige velfærdsopgaver. For eksempel kan et hjemmehjælper-kooperativ stå for kommunens ældrepleje - og Kræftens Bekæmpelse overtage driften af hospitalets kræftafsnit.
2. ‘Operation skoleløft’: Folkeskolen styrkes. Folkeskolen styrkes. Skolen får flere ressourcer, de fysiske rammer forbedres, der indføres landsdækkende mindstekrav til pensum i vigtige fag. Det gøres til et politisk mål at nedbringe andelen af elever i private skoler.
3. Bedre efteruddannelse til de kortuddannede. En offentlig uddannelsescheck på 100.000 kroner til alle 30-50-årige på arbejdsmarkedet, som forlod skolen uden videre uddannelse. Checken anvendes efter eget valg inden for en politisk vedtaget liste. Arbejdsløse får større indflydelse og ansvar for udvikling af egne kompetencer.
4. Klare prioritering af de offentlige ydelser. Børnechecken ‘bruttoficeres’ så den i højere grad går til lav- og mellemindkomster. ‘Cafepengene’ - S.U. til hjemmeboende under uddannelse - afskaffes.
5. Ældre med ressourcer yder en større indsats. Der oprettes en offentlig ‘jobbank’, hvor ældre kan byde på løsning af opgaver i lokalområdet. Offentlige udgifter til ældrepleje modregnes, før der udbetales arv til velstillede ældres børn.
6. Polariseringen i boligmønsteret stoppes, så der bliver flere kvarterer, hvor mennesker fra forskellige miljøer lever sammen. Alle kommuner forpligtes til at opføre billige lejeboliger. En mindre del af det almene byggeri sælges til beboerne som andels- og ejerlejligheder.
7. En ansvarlig og forklarlig udlændingepolitik. ‘Omvendt bevisbyrde’ i sager om forskelsbehandling styrker indsatsen mod diskrimination og skaber mere lige muligheder for nye danskere. Antallet af familiesammenføringer nedbringes gennem krav om selvforsørgelse for ægtefæller, der kommer til landet.
8. Demokrati i arbejdslivet. Ledelsesretten nyfortolkes. Arbejdsgiverne forpligtes til særlige ‘udviklingsdage’, hvor virksomhedens langsigtede planer drøftes med medarbejderne. Der oprettes et center til støtte for medarbejderejede virksomheder.
9. Det skal betale sig at arbejde. Der indføres et ’socialt skatteloft’, så lavtlønnede kan yde en ekstra indsats uden at miste det meste i skat og færre sociale tilskud. Langsommere aftrapning af boligsikring og tilskud til forældrebetaling i dagsinstitutioner.
10. Skatten på arbejde skal ned. Mellemskatten sættes ned. Reformen finansieres ved beskatning af kapitalgevinster på fast ejendom og ved at beskatte transport, der skader miljøet (roadpricing/bompenge i de store byer).
[ovenstående citeret fra Thorning-Schmidt et al.: Forsvar for fællesskabet. Fremad, 2002. s. 174
Se selv her,hvor mange visioner Helle har.
Vi anbefaler følgende ti skridt, der øger samfundets sammenhængskraft og modvirker delingen af Danmark. Skridt, der fremmer fællesskab, deltagelse og valgmuligheder og sikrer en skarpere social prioritering:
1. Der oprettes sociale kooperativer, hvor ansatte og/eller brugere overtager løsningen af offentlige velfærdsopgaver. For eksempel kan et hjemmehjælper-kooperativ stå for kommunens ældrepleje - og Kræftens Bekæmpelse overtage driften af hospitalets kræftafsnit.
2. ‘Operation skoleløft’: Folkeskolen styrkes. Folkeskolen styrkes. Skolen får flere ressourcer, de fysiske rammer forbedres, der indføres landsdækkende mindstekrav til pensum i vigtige fag. Det gøres til et politisk mål at nedbringe andelen af elever i private skoler.
3. Bedre efteruddannelse til de kortuddannede. En offentlig uddannelsescheck på 100.000 kroner til alle 30-50-årige på arbejdsmarkedet, som forlod skolen uden videre uddannelse. Checken anvendes efter eget valg inden for en politisk vedtaget liste. Arbejdsløse får større indflydelse og ansvar for udvikling af egne kompetencer.
4. Klare prioritering af de offentlige ydelser. Børnechecken ‘bruttoficeres’ så den i højere grad går til lav- og mellemindkomster. ‘Cafepengene’ - S.U. til hjemmeboende under uddannelse - afskaffes.
5. Ældre med ressourcer yder en større indsats. Der oprettes en offentlig ‘jobbank’, hvor ældre kan byde på løsning af opgaver i lokalområdet. Offentlige udgifter til ældrepleje modregnes, før der udbetales arv til velstillede ældres børn.
6. Polariseringen i boligmønsteret stoppes, så der bliver flere kvarterer, hvor mennesker fra forskellige miljøer lever sammen. Alle kommuner forpligtes til at opføre billige lejeboliger. En mindre del af det almene byggeri sælges til beboerne som andels- og ejerlejligheder.
7. En ansvarlig og forklarlig udlændingepolitik. ‘Omvendt bevisbyrde’ i sager om forskelsbehandling styrker indsatsen mod diskrimination og skaber mere lige muligheder for nye danskere. Antallet af familiesammenføringer nedbringes gennem krav om selvforsørgelse for ægtefæller, der kommer til landet.
8. Demokrati i arbejdslivet. Ledelsesretten nyfortolkes. Arbejdsgiverne forpligtes til særlige ‘udviklingsdage’, hvor virksomhedens langsigtede planer drøftes med medarbejderne. Der oprettes et center til støtte for medarbejderejede virksomheder.
9. Det skal betale sig at arbejde. Der indføres et ’socialt skatteloft’, så lavtlønnede kan yde en ekstra indsats uden at miste det meste i skat og færre sociale tilskud. Langsommere aftrapning af boligsikring og tilskud til forældrebetaling i dagsinstitutioner.
10. Skatten på arbejde skal ned. Mellemskatten sættes ned. Reformen finansieres ved beskatning af kapitalgevinster på fast ejendom og ved at beskatte transport, der skader miljøet (roadpricing/bompenge i de store byer).
[ovenstående citeret fra Thorning-Schmidt et al.: Forsvar for fællesskabet. Fremad, 2002. s. 174