15 spørgsmål fra hoften?

Hej Alle,
Her er 15 spørgmål lige fra hjertet, jeg ville værdsætte det hvis du selv svarede fra hjertet, det ville hjælpe mig meget på vej...
/Tak
01. Hvor meget skal man kæmpe for noget det umiddelbart ikke fungerer?
02. Hvor mange gange skal jeg/man sige ting før det fattes, her tænker jeg på alvorlige ting som " jeg bliver ked og såret over ....?" men alligevel sker det igen?
03. Hvor genvinder jeg hendes respekt da jeg føler jeg har mistet den ved at være åben (ikke klam åben men imødekommende og vist viljen til vores forhold)
04. Hvilke tanke mønstre kender du jeg kan lave når jeg i efterspiullet af det afsluttede forhold skal takle, savnet, trygheden og sorgen. Man har det med at romantisere tingene i efterspillet og nedtone ens daværende frustrationer pga. net ensomheden, tomheden, savn osv?
05. Hvor meget kan kærligheden klar i sig selv når alt andet fejler?
06. Kan man tro man er forelsket i en person men i virkeligheden være forelsket i intimiteten/sexen?
07. Når det tales om at "hun" engang imellem vil sættes på plads, hvad menes det konkret med det. - sættes på plads når hun overskrider grænsen, klart men hvis det ikke har nogen effekt!
08. Kan man afskaffe mistroen i et forhold når den er etableret?
09. Når jeg fortæller at jeg har noget bagage for tidligere forhold der har gjort mig en smule jaloux og at jeg har brug for en smule mere opmærksomhed når vi er ude, kan jeg så forvente a hun vil gøre hvad hun kan for ikke at bringe mig/os i sådan en situation?
10. Når "hun" har brug for tid til at åbne sig hvor længe er det hvis hun ikke selv ved det?
11. Når hun siger at hun har brug for albueplads og er asocial men har hele dagen til sig selv da jeg er på arbejde og hun har fri, skal jeg lægge noget i det?
12. hvor langt skal ens forståelse strække sig når man ikke for forklaret det man skal forstå. feks at hun har haft en barndom men ikke fortæller hvad der var dårligt?
13. Hvis man først er flyttet fra hinanden efter at ha boet sammen er det så typisk The End
14. Hvis den der har bragt sig i minus i forholdet pga. af handlinger eller ord, er det så ikke dennes ansvar at forsøge at bringe sig i plus?
15. Snakker du med andre fyre/kvinder når du er i byen med din kæreste? hvis ja , hvor meget tid bruger du på en evt. fremmed?

Har du ikke andet at gøre, støvsug lejligheden eller noget.
Jeg gider ikke læse det bavl.

bare du skal blive/forblive single!

men at hun har dig fordi at hun enten ikke kan få sagt til dig at hun ikke er interesseret længere eller fordi hun "ved" hvor hun har dig.
Mvh Tidsling

Du kan måske få 15 svar...men nu er forhold jo altså ikke lige til at styre efter en tjekliste, så det kan godt blive svært at give dig noget brugbart at arbejde med.
Mellem linjerne læser jeg (næh du skriver det faktisk selv) at du har et problem med jalouxi. Ikke kun fordi du skriver at du har oplevet nogen ting der kan gøre dig jaloux, men også fordi du tilsyneladende vil styre hvem hun taler med og hvor meget, når i er ude.
ALLE røde lamper blinker når jeg læser den slags. Det er klart at hvis din kæreste farer rundt og er sammen med alle mulige andre, så er det ikke i orden. Men jeg fornemmer at det her handler om en sygelig jalouxi, hvor dit mindreværd gør at du ikke tåler at din kæreste bruger tid på andre når i er ude.
Det er stillet skarpt op og du føler dig sikkert ramt - men jeg kan love dig for at det er et helvede af karat at have en kæreste der er så jaloux anlagt, at vedkommende ikke tåler at man er social med andre! Det er ikke din nuværend kærestes job at rette op på de skader du har fået i et tidligere forhold. Hun kan selvfølgelig støtte dig i at bedre situationen, men du bør søge proffessionel hjælp, hvis du mener at den støtte skal bestå i, at hun ikke må socialisere med andre. Det er ganske enkelt ikke normalt at ville sætte en tidsgrænse på, hvor lidt og hvor meget ens kæreste må tale med eller omgås andre, når man er ude sammen!
I det hele taget virker det som om du gerne vil have kontrol: Din kæreste har tilsyneladende fortalt at hun har oplevet nogle svære ting i sin barndom. Det betyder ikke at du kan eller har ret til at forvente at hun lægger alle kort på bordet og deler det med dig. Det kan være meget traumatisk for hende, og det at hun har sagt at hun har oplevet svære ting, kan lige så godt være fordi hun synes du skal vide at hun har haft det svært - men at det ikke betyder at du skal vide alt eller redde hende fra det.
Men nu til punkterne:
1: Man skal kæmpe så længe man synes det er rimeligt. Overfor en selv og ens partner. Måske giver partnere op før man selv gør, og så må man forsøge at komme videre så godt man kan.
2: Med baggrund i mine antagelser om jalouxi, så vil jeg sige at du skal sige tingene så længe det er rimeligt. Prøv at vende den om; har du eksempelvis sagt "det sårer mig at du taler med andre når vi er ude" eller "du bruger for lang tid på andre når vi er ude" - så lyder det mere som om du vil kontrollerer og som om du er jaloux, og det er ikke rimeligt. Det er dig der skal arbejde med det problem.
3: Jeg tror ikke på at du har mistet respekten af den årsag, for de fleste vil gerne en åben og fleksibel partner. Spørgsmålet er om du kun vil forholdet på dine betingelser - har du vendt den???
4: Tankemønstre du kan takle et brud med??? Altså, du kan ikke forberede dig på alt. Du kommer, uanset dine tankemønstre, til at føle både vrede, sorg og ensomhed i en periode og det bør du lade dig selv gøre. Du skal selvfølgelig ikke gøre dumme ting, som f.eks. at gøre skade på dig selv, eller igen og igen at bede om forklaringer fra hende, eller på anden måde lade det gå udover din tidligere kæreste. Men du skal tillade dig selv at føle og give udtryg for følelserne. Det hjælper dig videre og gør dig klar til at komme videre i livet. Det kan ikke sættes på formel.
5: Hvad er det præcis der fejler? Er det urealistiske forventninger til forholdet, gamle traumer der spænder ben eller hvad drejer det sig om?
Det spørgsmål er umuligt at svare på, uden en uddybning.
6: Det kan man godt, ja. Og man kan endda tro det i årevis, særligt hvis man evt. har følt stor ensomhed eller er en enspænder af natur. Så er en kæreste ofte én man knytter sig meget nært til, fordi det måske er én af de få man har tæt på sig.
7: Det må du altså spørge din kæreste om. For mig handler det om, at manden skal turde sige at jeg overskrider hans grænser eller er urimelig. Han skal ikke sætte mig fysisk på plads eller udøve psykisk terror, men han skal kunne sige at "nu er det nok" på en ordentlig måde, hvis jeg overskrider hans grænser eller sårer hans følelser.
I den sammenhæng hjælper det i øvrigt ikke at råbe - så bliver jeg (og mange andre) trodsig!
8: Det kommer an på om mistroen er velbegrundet (f.eks. pga. utroskab) eller indbildt pga. sygelige jalouxi. Er det første gældende, så afhænger det nok af hvorvidt parterne er villige til at arbejde hen mod en fælles fortrolighed igen. Er det andet gældende, afhænger det af om den jaloux part er villig til at arbejde med sig selv, for at få styr på sine tanker og handlemønstre.
9: Egentlig ikke. Du kan forvente at hun ikke sårer dig unødigt, men du kan ikke forvente at hun kan eller skal indskrænke sin normale færden og sin evt. åbne personlighed, for at du kan føle dig tilpas. Jalouxien er dit problem og KUN dit, hvis du bringer den med fra et tidligere forhold.
10: Det kan ingen fortælle dig. Hun har ret til at tage den tid det tager. Det kan være svært og traumatisk for hende, og du kan ikke tillade dig at forvente at det sker indenfor en given tidsramme. Er det ikke godt nok, så er hun måske ikke den du skal være sammen med.
11: Du skal måske se på, om hun føler sig fanget, overvældet eller kontrolleret af dig. Vil du gerne vide hvor hun er og hvem hun omgås hele tiden? Vil du helst at hun altid går ud sammen med dig? Stiller du spørgsmål til hvad hun har lavet hele dagen for at kontrollerer hende, ringer du når du er på arbejde eller når hun er ude osv., osv. Jeg tror hun føler sig kontrolleret eller kvalt.
Nogle mennesker har også et naturligt behov for at være meget alene, f.eks. mig. Jeg bliver simpelthen deprimeret og nedtrygt hvis jeg hele tiden skal være sammen med andre - og jeg kan godt have været alene hjemme en hel dag, men alligevel føle mig kvalt hvis min partner insisterer på at vi skal være smamen konstant, når han har fri.
Få dig et liv(!) får jeg lyst til at sige, fordi jeg ikke vil være noget menneskes eneste sociale kontakt. Det bliver kedeligt og intetsigende i længden.
12: Du skal acceptere og respektere at hun er som hun er nu. Hvorfor har du så meget behov for en uddybende forklaring af hvad hun har sagt om sin barndom? Kan du ikke bare forholde dig til at hun er som hun er lige nu? Hvorfor vil du lave hende om eller presse hende i et bestemt tempo???
13: Ikke nødvendigvis, men det tyder på at der skal arbejdes meget med forholdet inden i måske finder sammen igen. Prøv evt. at læse den bog der hedder "Relationship Rescue" (er vidst også udkommet på dansk, men husker ikke titlen) Af Dr. Phillip C. McGraw. Den beskriver både nogle af de helt basale kerneværdier man bør tale om, inden man indgår i et forhold, men også hvordan man kan redde ét der måsker gået på grund. Den lærer dig at se på dig selv og dine egne fejl, fremfor at fokusere på partnerens og det kan give en langt mere åben og fornuftig dialog, som kan være med til at redde eller genoplive et døende forhold.
14: Både-og. Sommetider skal man bede om godt vejr og undskylde. Andre gange skal man som partner være villig til at overse handlinger eller ord, hvis de bliver sagt i et følsomt øjeblik, fordi vedkommende er presset eller magtesløs. Til gengæld skal man også være klar til at se sig selv og sine egne holdninger i øjnene og erkende når man har begået en fejl.
15: Selvfølgelig gør jeg det! Og forventer i øvrigt også at min kæreste kan klare sig selv uden barnepige i mere end 5 min. af gangen!
Det ville være unaturligt for mig ikke at tale med andre - og urimeligt af en partner at forvente at jeg ikke gjorde det så kunne vi jo lige så godt sidde hjemme i sofaen og glo på hinanden.
Jeg er et åbent, venligt og interesseret menneske, og jeg nægter at sidde og holde min mund og min kærestes hånd en hel aften. Der er og skal ikke være nogen tidsgrænse på hvor længe jeg taler med andre. Sommetider har jeg været i byen eller til selskab med en kæreste, hvor vi stort set ikke har talt med hinanden i løbet af aftenen, fordi vi hver især har talt med en masse interessante mennesker. Så har vi også lidt at tale om når vi kommer hjem, og måske nogle nye in-put som kan give interessante samtaler, os imellem.

01. Hvor meget skal man kæmpe...: Det er et umuligt spørgsmål at svare på. Hvis du i detaljer fortæller hvad du har kæmpet for at få det til at fungere, så kan vi forholde os til om det er for lidt / nok / for meget.
02. Hvor tit skal man sige...: Hvis hun ikke fatter hvad du siger, så må du finde ud af at sige det på en anden måde.Er du sikker på at det ikke fattes? Måske giver det en for voldsom begrænsning for hende at lade være med at gøre det du bliver såret over?
03. Genvinde respekt...: Jeg kan ikke tro at det er det at du har været åben i sig selv der har gjort at hun har mistet respekten for dig. Det må være noget af det du har fortalt eller det som du i din fortælling indirekte har pålagt hende.
04. Tankemønstre efter et brud...: Jeg tror du skal afholde dig fra tankemønstre. Mit gæt er at du i forvejen tænker alt for meget. Gå i terapi i stedet for.
05. Hvor meget kan kærligheden klare...: Kærligheden vil nok blive ved med at være der, men den kan nok ikke klare at I bliver ved med at være kærester, hvis alt andet ikke fungerer.
06. Forveksling mellem kærlighed og intimitet...: Ja hvis man er en uerfaren person tror jeg godt at man kan tro man er forelsket, men i virkeligheden bare er vild med sexen og intimiteten. Fx hvis man er meget dårlig til at være alene.
07. At sætte hende på plads...: Hvem taler om at hun vil sættes på plads? Hende selv? Hvis det er hende så betyder det at hun skal mærke at du har en grænse. Det betyder at der er konsekvenser hvis hun overskrider grænsen. Men du skal vælge dine områder med omhu. Du kan jo prøve at komme med nogle områder, så kan du få feed back på om de er ok i andres øjne (jeg skriver det fordi det virker lidt som om du har et jalousi-problem). Du skal også vælge konsekvenserne med omhu. Jeg vil fx bestemt ikke foreslå at du slår hende, men sådan virker du nu heller ikke.
08. Fjerne opstået mistro...: Ja det kan man godt, men det er svært.
09. Stort hensyn til den andens jalousi...: Det kommer an på hvad der skal til for at du bliver jaloux. Men jeg ville forvente at hun ikke kyssede på andre og dansede tæt og udfordrende.
10. Hvor lang tid til at åbne sig...: Hvis du afkræver hende et svar på det, så giver du hende ikke det hun beder om. Hvorfor skriver du "hun" i anførselstegn? Hvor lang tid er der gået? Hvor længe ville du synes det var rimeligt? Giv et bud her og se hvad folk synes om det.
11. Albueplads...: Jeg tror det er mentalt hun har brug for albueplads. Lad hende være indtil hun henvender sig. Jeg tror at hun er på vej væk, men måske hvis du giver hende al den plads hun vil have, så kan det være hun bliver. Men spørgsmålet er om du vil det?
12. Forståelse uden forklaring...: Igen et spørgsmål som er svært at svare på. Er det hende eller dig der synes at du skal forstå? Mit gæt er at det er dig der synes at du skal forstå... men hvis det er hende så synes jeg at du skal holde fast i at du ikke forstår det. Hvis det er dig, så synes det lyder som om du presser hende. Jeg skal føle mig tryg for at fortælle om mine "lig i lasten" og hvis folk presser mig til at fortælle, så bliver min lyst til det mindre. Hvis I har kendt hinanden flere år, så synes jeg det er tegn på at hun generelt ikke er tryg.
13. At flytte fra hinanden...: Ja det er typisk The End, men det kommer an på hvor meget I gør for at forandre jeres handlemønstre - og tankemønstre :-)
14. Ansvar for at bringe forholdet tilbage i plus...: Er I enige om hvem der har bragt forholdet i minus? Det vil jeg ikke tro. Hvis I er enige, så er det selvfølgelig "den skadevoldende part" der har ansvaret :-). Du kan godt selv se hvor følelseskoldt det ser ud, ikke? Min far bragte mine forældres forhold i minus den ene gang efter den anden. Og han kunne ikke "komme frem for sig selv" når han var faldet ned igen. Det hjalp min mor ham så med. Det var kærlighed.
15. At snakke med andre...: Jeg er ikke særlig jaloux nu på mine gamle dage, men i mine yngre dage blev jeg ind imellem jaloux, men så fandt jeg frem til en måde at håndtere det på. Ja, jeg snakker bestemt med andre, både mænd og kvinder, når jeg er i byen med min kæreste. Og han snakker med andre. Vi kysser aldrig på andre eller danser tæt. Jeg kan ikke sige dig hvor længe ad gangen. Når der er gået noget tid tjekker jeg hvordan han ser ud til at have det, og hvis han ser ud til at kede sig eller ikke at more sig, så sætter jeg mig over til ham og rører lidt ved ham. hvis jeg skulle blive jaloux så sætter jeg mig også hen og rører lidt ved ham, så rører han lidt ved mig, og så forsvinder jalousien.
Jeg mener at begge parter hver især har ansvar for at opleve noget til fester. Men hvis man er til fest et sted hvor den ene er på hjemmebane og den anden ikke kender et øje, så har den hjemmevante lidt ekstra arbejde med at forsøge at bringe den anden i kontakt med nogen der kunne være interessante at snakke med, og at tjekke lidt oftere at den anden er ok.
Jeg håber du kunne bruge mine svar.
Vh P&C

1. Man skal kæmpe, til man ikke har lyst eller tror på tingene kan rettes og, eller man føler der mere mere negativt end positivt (Man kan blive ødelagt i forhold, og lave de samme fejl igen og igen.)
2. Det lyder til du skal sige tingene på en anden måde, hvis hun ikke forstår den måde du formulerer dig på nu, ellers skal du sige tingene på en "banke i bordet måde" Så hun kan forstå vigtigheden af det.
3. At genvinde respekt er ikke nemt, og tager langt tid ! Du bliver nødt til at kende dig selv, og få hende til at forstå at hvis du mener noget, så holder du fast i din egne holdninger, og laver ikke om på det fordi hun siger du skal. Også ved at leve dit liv, og gøre de ting som DU vil ! Siger fra, hvis dine grænser bliver overskredet (igen at banke i bordet.)
4. Hmm.. Når man afslutter et forhold, så skal man huske på hvorfor man gik eller hvorfor forholdet sluttede. Man skal ikke sidde og pille sig selv i navlen, og have ondt af sig selv. Det er vigtigt at man ikke burer sig inde, men derimod kommer ud blandt bekendte, og får oplevet en masse ting som kan lindre bruddet en smule, til tingene efterhånden bliver lidt lettere igen.
5. Altså du skal huske på at 2 mennesker kan sagtens elske hinanden uden det kan fungere fordi man enten er for forskellig, eller den GENSIDIGE respekt ikke er der.. blandt en masse andre ting selvfølgelig.
6. Ja, man kan sagtens være opslugt af begær, og egentlig mere have lyst til sex, end en dagligdag, men som regel så hænger sex og følelser sammen.
7. Hun mener du skal sætte hende på plads, så hun kan føle sig som en kvinde, og ikke være den styrende i forholdet, det virker som hun det er hende der styrer showet, og at du bare er HELT VILD med hende, og tilsidesætter dig selv for meget i forhold til hende. Hun mener jo ikke du skal svine hende til, men hvis du får overskredet en grænse, så synes hun ikke om du sætter dig ned på en pædagogisk facon og siger : Hør lige her engang lille skat. Hun vil have du siger FRA, og banker i bordet og siger HALLO MOSTER ! Du må du edderhugme lige respekterer mig her ! og høre efter hvad jeg siger.. (tage det ikke HELT bogstavligt, bare et eksempel.)
8. Hvad mener du med mistro❓Er du jaloux❓For alt er muligt at afskaffe, men det er hårdt arbejde med jalousi.
9. Ja, der var det med jalousi.. haha.. Godt gættet Elway😃Nej, du kan ikke forvente at hun skal acceptere din jalousi pga af tidligere forhold, det er altså ikke hende skyld at du er jaloux, og du ved vel godt det er forkert, så det må du bide i dig, og arbejde med selv.
10. Hvis hun skal have tid til at åbne sig, så er det fordi hun er lidt mistroisk overfor din jalousi, og hun føler lidt du hænger på hende.. Helt ærligt, så tror jeg du dræner hende for energi med alle de følelser, og bagage fra tidligere forhold, spørgsmål, bekymringer osv.
11. Hun siger med andre ord: Kan du ikke bare slappe lidt af, så jeg kan få luft❓Jeg føler mig presset ved at være sammen med dig, fordi alle dine følelser er UDE på tøjet, og du bekymrer dig for meget. Så derved jeg kan trække vejret og slappe af, hvis jeg får lidt albueplads.
12. Du skal nok få den historie fra hende barndom, når hun føler det er den rigtige tid, så derfor må du være tålmodig, og støttende (på en afslappende måde)
13. Ikke nødvendigvis, det har jeg prøvet med min kæreste, og vi er stadigvæk sammen 3 år efter. Men i jeres tilfælde kan det godt pga. albueplads, jalousi, mistro mv.. Så hvis i kommer over det, så kan det være i prøver igen, men det virker til du har en DEL at arbejde med, for i virker ikke på samme stadie
14. Nææ.. Egentlig ikke.. Hvis du gør noget for din kæreste, forventer du så hun gør det samme for dig ?? Man skal give uden at forvente at få noget tilbage, og mht til negative ting, så er der nogle som hænger meget i fortiden og husker ALT, og andre som bare forsøger at glemme og komme videre.
15. Ja selvfølgelig gør jeg det.. Hvor meget tid ?? Kan man da ikke sige. 50 min❓3 timer❓Does it matter ?

Min konklusion er at du er ALT for følsom, du er ALT for jaloux, og hvis du ikke arbejder med de ting, så går der ikke længe før du bliver single igen. Du bliver NØDT til at give hende lidt plads, det virker som om du vender og drejer hvert et ord, og hele tiden skal have en accept, og en forsikring på hendes følelse.
Det klogeste du kan gøre er at slappe af, og lade være med at lade dig fortid gå ud over hende.. Faktisk tror jeg det kunne hjælpe hvis du talte med en professionel omkring dine følelser, for der er tydeligvis en masse du ikke har fået bearbejdet.
Hilsen Elway.

Dels over at du gad. Jeg syntes, det var for stor en omgang og ikke mindst over dit blik for "skjulte meddelelser".
Du må være en menneske, der er behageligt at leve sammen med.
SOLskinsdag til dig.
Pia

Er du bare skredet? Nu må du på banen!

Jeg har læst jeres svar...Lad os lige slå det fast. Jeg er har ikke jalou problem, hun har sin frihed..begrænser jeg hende, begænser jeg mig selv. Hun går i byen alene og sammen med mig, vi klistre ikke men det sker ind i mellem at jeg føler hun glemmer mig, hun har faktisk nævnt at hun har glemt mig når vi er i byen og snakker med andre. Jeg har intet imod at andre mænd vil ha min kvinde men føler det lidt hensynsløst og når hun ved en fyr bager på hende at hun så ikke korter samtalen finder andre at snakke med istedet for at stå i 1 eller 2 med samme fyr.

Punkt nr 9, kunne da godt tyde på du har en lille problem med jalousi pga tidl. forhold, især når du skriver du har brug for mere opmærksomhed, da du bliver usikker når hun taler med andre mænd i 1 time eller 2 :)

Jeg har brugt en del tid på at skrive et svar til dig, og nu er jeg en smule nysgerrig efter hvad du vil og kan bruge svarene til?
Venlig hilsen P&C

Jeg også er!!!! total imponeret!!Det minder lidt om et forhold jeg havde engang.
Det er lykkeligvis slut!

Jeg siger tak til jer begge.
Alt hvad jeg har skrevet, er skrevet på baggrund af mine egne erfaringer med en sygeligt jaloux samlever. Hvorvidt det har ramt plet eller er brugbart i denne situation ved jeg ikke, men jeg ved både af personlig erfaring og via senere tilegnet viden, at personer som er sygelig jaloux ofte skal konfronteres direkte med det, hvis det skal stoppes.
Desværre når det ofte at eskalere ind i psykisk eller fysisk vold inden der gribes ind (sygelig jalouxi ér psykisk vold) og derfor er det vigtigt at være kontant og ærlig, hvis man mener at det er problemet.

Jeg finder det interessant og symptomatisk, at du bruger utrolig meget tid på at formulere dit begyndende indlæg, det er langt og tilsyneladende gennemtænkt. Du gennemgår de ting du anser for at være din kærestes fejl, mens du kun kortvarigt nævner at du muligvis har et problem med jalouxi.
Der er flere som har brugt utrolig lang tid på at formulere et godt svar til dig, og næsten alle nævner netop jalouxi som et problem.
Nu kommer du så med et afkortet og til en vis grad mobset svar, hvor du fuldkommen benægter jalouxien, samtidig emd at du igen giver din kæreste hele skylden for problemet. Det er da helt i orden hvis du ikke vil have den hjælp som folk tilbyder dig, mend et mindste du kunne gøre var da at tage dig tid til at skrive et ordentligt svar.
Det er fair nok, hvis du ikke kan eller vil indse at du selv kan bære en del af skylden for jeres (tilsyneladende?) brud. Dit svar giver dog, ærlig talt, næring til tanken om at vi har ramt HELT rigtigt i antagelsen af, at det er jalouxi og måske navnlig benægtelsen af jalouxi der er problemet.

- Jeg har været så imponeret over alle de ressourcer, der er lagt i den her fyr. Hvor kan SOLen dog være overvældende velvillig.
- Jeg må ærlig talt indrømme at jeg ikke blandede mig, (ellers meget mod min religion) for min første indskydelse var: Jalous guy.! og jeg er mere end rådden til at håndtere dem. Jeg får altid sagt/skrevet noget, der får dem helt op i det røde felt.
- Han kunne godt kommentere på ORDENTLIGT på de indlæg, så ikke, næste gang nogen henvender sig, reagere som jeg gjorde.

Hej Dulkis.
Jeg har vist aldrig brugt så meget tid på et indlæg, som har fået så ringe en feed back, og du har helt ret: Jeg tænker at det gider jeg sgu ikke en anden gang. Det er jo faktisk urimeligt overfor den næste, der måske har i sinde at forholde sig seriøst til mit svar...

Hej Elway.
Du er en af os der har brugt en del tid på at svare på oplægget og i mangel af tilbagemelding fra Tænkeren, så vil jeg lige fortælle, at jeg synes det er et rigtigt godt svar du har brygget sammen.
Især var jeg glad for at læse at du stadig er sammen med din kæreste selv om I er flyttet fra hinanden. Den statistik så indtil da helt sort ud fra mit udsigtspunkt.
Vh P&C

Hej va...
Jeg var så længe om at nørkle mit første svar sammen at da jeg begyndte var dit svar ikke kommet, men det var det, da jeg var færdig! Hvis jeg havde set dit inden jeg greb tasterne så havde jeg vist bare skrevet: Det mener jeg osse!
Jeg har fundet den danske titel på den bog som du anbefaler: "Førstehjælp til parforhold : sådan genfinder I kærligheden", den vil jeg gå ud og lede efter...
Vh P&C

Jeg erkender at jeg har en lille jalusi problem men jeg har nu efterfølgende fundet ud af at jeg ikke var jalou men usikker på hende...Ja, min intuition var godt nok :-)
Hun var ikke så glad for mig som jeg havde håbet...
Tak for jeres svar, håber ikke jeg har stødt nogen ved ikke lige at replikere og følge op!
/Tænkeren