Det første skridt!

Kom så med sandheden, drenge. Hvad synes I om, når pigen tager det første skridt? Hvordan ville I reagere, hvis en pige inviterede jer ud? Der har jo været hele den debat om frembrusende kvinder, og der fremkom det tydeligt at I ikke var helt "in to" at piger var alt for frembrusende. men er man også frembrusende, hvis man tager det første skridt og inviterer jer ud?

og gør dig dine egne erfaringer

høre den brede mening først :)

Det er fint nok at I invitere.

være rigtigt rart, en dejlig tanke.
Jeg kan helt peronligt godt lidde når pigen tager initeritiv. jeg syntes det vider lidt stykre..
Så gå du bare igang :-)

...at blive inviteret - at pigen tager initiativ!!!
Hellere komme galt afsted, end ikke komme afsted.... :o)
Pøj pøj med det!

Hehe. Hvis man bare havde modet, heh.

Der er sq enighed blandt jer gutter, hihi. Troede der ville være meget delte meninger.

for svaret :)

Hej min ven :o)
Det var dog et dejligt spørgsmål. Og du kan se reaktionen, rent positivt.
Og må jeg svare, selv om jeg har mit på det tørre? Jeg kan jo sagtens sætte mig ind i dit spørgsmål.
JA, det kan du så sørme regne med I må. Hvad har hele ligeberettigelsen handlet om? Om at vi mænd stadig får dårlig samvittighed over at sidde i en bus, medens en kvinde eller to står op?
JA, du kan tro I gerne må tage det første skridt. Og JA, du kan tro at I gerne må give en fyr blomster.
Og ved du hvad? I piger vil ikke få nært så mange kurve som vi fyre risikerer!! Jeg vil godt se den fyr der siger nejtak, det rækker min fantasi slet ikke til. Også lidt fordi jeg vil sige ja under alle omstændigheder fordi jeg respekterer den kvinde, og det mod hun viser ved at tage det skridt.
Tak for et godt indlæg
Fandango

Altså at I ser positivt på det. Men jeg må nok indrømme at jeg ik tør. Hehe. Jeg er sq for kylling. Og hatten af for fyrene!!! At I tør...!

..vi ville jo dø af sult hvis vi fyre ikke tog os sammen? :o) Og nu skal jeg afsløre en velbevaret hemmelighed. Min kæreste inviterede mig på middag! Men hun er så også vokset op her i landet fra hun var 1½år, da hun blev adopteret af et dejligt åbent ægtepar.
Og ja, jeg fandt det fantastisk dejligt at hun gjorde det. Jeg har dog revancheret mig adskillige gange siden.
Venligst Fandango

Men min rfaring er at nogle kan lide det, mens andre ikke kan. Min kæreste var enormt genert da jeg mødte ham, så jeg måtte tage det første skridt, det førte os sammen. I dag har vi været sammen i knap 14 mdr. og er lykkelige.
Tror ikke du har noget at frygte ved at tage det første skridt, hvis bare som du selv skriver ikke er for frembrusende. Go for it

F.eks. var det mig der tog initiativ da jeg og kæresten fandt sammen.
Havde jeg ikke målrettet gået efter at lære ham at kende, var det aldrig sket.
Så det er vel også lidt med at mærke sig frem.
Nogle kan lide det, andre kan ikke... og så er der dem der har det ok med begge dele ;)

Det er et godt indlæg. Nu er jeg selv en genert fyr; jeg tror det er sødt hvis pigen tager det første skridt. Bare hvis du tror, at der er noget mellem jer. Du mister ikke noget. Enten er man interesseret eller ej.
Jeg har været Rigtigt vild med en pige, og jeg har prøvet at kontakte hende gennem hendes veninde, men jeg har fået afslag. Jeg har undret mig siden, at det måske kunne have gået anderleds hvis jeg har sprugt hende direkt eller måske inviteret hende.
Gå for it; held og lykke.
MVH Lover