26tilføjet af

Det går ufatteligt godt - eller...

Der er en enkelt sætning fra TV2-Nyhederne her til aften, som stadig runger i mit hovede. Det tog vel et par sekunder at få ordene sagt - men eftervirkningerne af ordene vil vare i mange år - og i stigende grad gøre ondt.
Selve indslaget i TV2's Sportsnyheder var en såkaldt "afsløring" af lønningerne til kvinderne i dansk tophåndbold. Gennemsnitslønnen var 450.000 årligt - med op til millionen til de bedste i kvinde-håndbolden.
Og så kom sætningen - fra en af de danske landsholdsspillere: Tænk på, at vi som allerede som 30-årige kan opleve så mange smerter, at det kan være hårdt at stå op om morgenen. Det er vel fair nok, at vi får råd til en rollator.
Der var vel et element af slagfærdig humor i de ord - eller var der?
Er sandheden ikke, at vi er ved at opbygge et underholdningsbaseret drømmesamfund, hvor succes og spotlys skal opnås for enhver pris - også selvom det kan koste en invalideret alderdom. Hvad er meningen med det?
Samtidig i dag så jeg her i SOLen, en enlig mor udsende et nødråb. Hendes punkterede cykel var blevet et praktisk og uoverstigeligt problem i hendes verden, hvor manglende kontanter var ved at få hende og hendes børn smidt ud af deres bolig. Og en anden i SOLen roste sin nabo for lidt småfusk med sort økonomi, fordi han eneste motivation for plat var at kunne brødføde sine børn!!!
Hvad er det for et samfund vi er ved at udvikle - hvor succes skal opnås på bekostning, endda af sit eget helbred? Hvor sort arbejde skal roses for ædle motiver - samtidig med at to-tre andre børnefædre på samme bekostning har besvær med at sikre sine børn, fordi de har valgt at spille efter reglerne. Og hvor en enlig mors sociale tryghed for sine børn kan trues af en uforudset udgift til en cykellapning.
Over- og UnderDanmark er under hastig opbygning. Vejene dertil er absurde...og helt uforståelige.
tilføjet af

Ledernes ansvar

Hej native
Der må være et eller andet helt galt i det system. Er lederne direktører?
I Danmark opstiller vi regler i idrætten for at beskytte deltagerne.
Jeg har ikke noget fjernsyn, så jeg kender derfor intet til sagen.
tilføjet af

Sport

Så det ikke…men det lyder, som humor fra denne spiller – dog er det sandheden, at de mere eller mindre invalideres i denne alder.
Jeg tror disse mennesker, der vælger denne levevej……er startet med kærlighed til sporten. De bestræber sig på en livskvalitet, da de her kan kombinere sport/leg/hobby med et/at arbejde. På dette top - niveau….lider mange af et afsavn, som uddannelse, familie, venner osv. Så lønnen er vel fair….mere eller mindre.
Derfor ikke et spørgsmål om bare, at få smidt et spotlys i nakken…..trods man fra en ung alder, allerede kender konsekvenserne for elitesport………det er fordi man elsker sporten, at man drives.
Men jow…tror også vi er på vej i den gale retning, ved bare ikke lige om jeg kan forstå/forene sporten, med hende, der ikke havde råd til, at lappe sin cykel?
MVH Krampen
tilføjet af

Sej "Ørn"

Ja, det går ufatteligt godt - for den øvre del af den danske befolkning.
Jeg så et program med Thera Heymanns. Aftenens profil var Jens Albinus, også kendt som Hallgrim Hallgrimson alias "Ørnen".
Han kunne i det program have udnyttet sit kvarter til at profilere sig. Men hvad gjorde han? Han brugte AL tiden på at påpege det umenneskelige i den nye lov om "Kontanthjælps loftet". Han satte sig ind i de berørtes sted, og gjorde det meget tydeligt at de allersvageste i vort samfund vil bliver presset ud i total fornedrelse - økonomisk. De vil blive totalt paralyserede.
Og han langede i DEN grad ud efter SocDem og de Radikale, fordi de har støttet den tanke. Disse partier har nu fået kolde fødder, men desværre kan Venstre og Konservative gennemføre dette umenneskelige tiltag med DF´s støtte.
Hvordan fanden kan vi gøre dette? Er borgerlig tankegods lig med udslettelse af den sidste stolthed hos de svageste i vort samfund?
Som Ørnen sagde "Hidtil har de svageste måttet vælge mellem nudler med kødsovs eller med ketchup. Nu bliver de nødt til at vælge kødsovsen fra".
Det motiverer ikke de ramte til at komme i arbejde. Man skal have overskud, mentalt, for at kunne komme i arbejde. Dette paralyserer dem så de bliver afmægtige. Vi kan kun klare så og så megen ydmygelse. Herberger vil blive fyldte, folkekøkkener vil blive en nødvendighed, og ikke et gode.
Jeg er SÅ træt af dette "træde de svage ned i skidtet - Danmark". FØJ FOR POKKER
Fandango
tilføjet af

Desværre....

kan jeg ikke regne den ud.....men hvad ville løsningen være, for et bedre samfund?
MVH Krampen
tilføjet af

Koblingen mellem...

...succeskriterier i topsport og social fornedrelse er heller ikke helt indlysende for mig...;o)
Ud over at jeg kan se et absurd mønster i, at der i den ene ende af samfundet er personer, som er villige til at give alt for et kvarters berømmelse, måske endda helbredet, godt hjulpet af erhvervsinteresser og kommunale sponsorer - mens at vi i den anden ende er uvillige til at hjælpe en enlig mor, hvis verden kan skubbes i grus af uforudset udgift på en halvtredser.
Undskyld mig, det virker absurd på mig - og som et af tegnene på, at der er kræfter i dette samfund, som ønsker at fremelske ulighed uanset omkostningen. Og det finder jeg uforståeligt.
tilføjet af

Jeg er helt enig med dig...

...i, at oppositionen til den siddende regering - eller mere præcist de pt. styrende samfundskræfter - er overraskende passiv. Hvorfor ved jeg ikke. Jeg kan ikke se fornuften.
tilføjet af

Jow det er sørgeligt

….med denne mor……men det andet, altså
Citat: at der i den ene ende af samfundet er personer, som er villige til at give alt for et kvarters berømmelse, måske endda helbredet, godt hjulpet af erhvervsinteresser og kommunale sponsorer.
Er det ikke forretning…eller én forretning? - og det er der vel intet galt i ..eller?
- menneskelige overvejelser……hvis nu vi afskaffede uligheden i blandt os….er der vel også konsekvenser, som elementer af konkurrence kontra dovenskab, ansvarlighed osv. der forsvinder?.....bare en tanke.
Men jo…….der må da findes en middel vej? -men hvilken?
MVH Krampen
tilføjet af

Føler mig ikke "truffet" men nærmere prikket

fordi jeg ikke synes det er en fair udlægning at mit indlæg.
<Og en anden i SOLen roste sin nabo for lidt småfusk med sort økonomi, fordi han eneste motivation for plat var at kunne brødføde sine børn!!! >
Jeg har ikke skrevet "fordi han eneste motivation....." og det var bestemt heller ikke essensen.
De arbejdaløse der formaster sig herind får i den grad på puklen for ikke at tage sig sammen ikke at tænke kreativt og hvad folk nu kan finde på. Så er der en mand, der nægter at lægge sig og blive sparket - han knokler bare derudaf med lodder og trisser og hvad enten vi kan lide det eller ej, så var det måske hans eneste reelle chance for at klare skærerne - hvad fanden er det vi forlanger af dem? At de er villige ofre? Går i pæn ro og orden i armod ud af boligen og direkte på gaden, fordi det er vigtigst at "spille efter reglerne" Så må vi se at få lavet nogle andre konditioner - og det var min mening bag indlægget. Han har jo netop gjort det "hylekoret uden visioner" skriger her og alle andre steder, hvor de kommer frem.
Du gør tingene platte med den anden udlægning. Det skal du ikke gøre.
tilføjet af

Formålet

De er i færd med at spole tiden tilbage til større forskelle på rig og fattig, sort og hvid, dem og os, vinder og taber, osv osv osv.
Men hvorfor? For penge og magt selvfølgelig. Flere penge til eliten betyder færre penge til folket, men fuck folket, vi er ikke noget værd i forhold til at styre inflasionen.
Fællesnævneren for kapitalisme og militarisme er ekspansionisme. Kald det globalisme, kald det imperialisme - der er masser af mode-ord, men faktum er, at vi er på dørtrinet til fjerde verdenskrig.
Ja, for nogen er den allerede startet, nu mangler folket i vesten bare at opdage at vi rent faktisk har indledt et korstog for at ydmyge og tæmme de vantro, dræbe deres mænd, kvinder og børn, smadre deres land, og rage alle deres værdier til os. Vi torturerer dem, håner dem, stjæler fra dem og forgifter dem, så deres børn bliver født syge. Og hvorfor? Fordi Toplederne påstår at en af CIA's agenter er ondsindet. De tager endda din ret til at sige fra væk. Du må endelig ikke være kritisk selvom de opfører sig som syv plager og smadrer alt liv.
Den gispende regnskov, jordens mineraler og metaller, de smeltende poler, de snart uddøde dyreracer, hele folkeslag bliver vekslet til papir, som har den værdi de siger det har. Det kan ikke spises, det kan ikke drikkes, det kan ikke varme dig når du fryser eller trøste dig når du græder. Det er papir eller måske endda bare nuller og et-taller i en bank-computer. Og al den rigdom ryger lige i lommerne på eliten.
Og vi takker dem pænt og beder dem om at installere et kamera oppe i røven på os, så vi ikke skal være bange for fjenden. Men gæt hvad? Vi er vores egen største fjende, og vores ledere er ravende sindssyge og vil skide på os.
Kan I huske 18. maj 93? Politiet skød på borgerne, og fik som belønning bevilget nye kraftigere pistoler og armerede køretøjer. Hvad tror i de får med den nye terrorpakke? Skal almindelige gadebetjente til at gå med hjelm og skudsikker vest nu? Skal de have crowd control våben monteret på bilerne ligesom i USA?
Det er jo bare for vores egen sikkerheds skyld - så hvorfor er jeg så urolig ved det?
tilføjet af

Det er jo de....

...samme pengekasser - de kommunale og erhvervslivet - som skal holde gang i både den enlige mor med cyklen og i den prestige, som knytter sig til et lokalt håndboldhold med succes.
Så der må være truffet et valg!!!
tilføjet af

Så...nu

skal der skæres ned for sporten? Eller?
tilføjet af

Gisp

...du gør mig bange...hehe....kan sagtens se sandheden i hvad, du skriver....og godt skrevet.
Men prøver lige, at råbe nu, måske du har svaret: HVAD ER LØSNINGEN?
tilføjet af

Jeg ved ikke hvad du mener med....

...prikket, jeg har alene forholdt mig til den opfattelse jeg fik af dit indlæg.
Jeg har ikke genlæst det, men kan forstå du føler dig unfair behandlet. Så må jeg bare sige, at dit indlæg hos mig efterlod din accept af din nabos sorte arbejde på grund af hans ædle motiv - det var for børnenes skyld og ikke for personlig vinding.
Fint, de motiver kan jeg sagtens forstå, hos enhver far. Jeg håber de andre fædre, som gerne ville have jobbet til en hvid økonomi, har samme forståelse.
Det tvivler jeg imidlertid på. Og jeg vil gerne støtte den tvivl. Og vil for egen regning gerne tilføje, at den skjulte samfundsøkonomi er en af de største farer for det ansvarlige samfund - og det vil jeg gerne advare imod. Jeg finder ingen grund til at støtte det - og kan derfor ikke være enig i din beundring for din nabo.
Nu er det jo ikke kun dig og din nabo, jeg tænker på her. Men selvfølgelig på alle andre naboer, som gør det samme - og de virksomheder, som også er økonomisk kreative for at slippe for sine pligter til den fælles husholdning.
Accept af den slags unddragelse i vores fælles ansvar er i mine øjne uacceptabelt.
tilføjet af

Nej, der skal ikke....

...skæres i kommunernes sportsbudgetter, lad dem endelig stige. Og jeg argumenterer heller ikke for, at lønningerne til håndbold-kvinderne er for høje. Jeg holder selv af at følge deres arbejde på banen.
Men det er urimeligt, hvis håndbold-eliten skal betale med deres helbred for at tilfredstille lokale erhvervspolitiske og kommunalpolitiske ambitioner - mens der samtidig sker svigt andre steder i systemet.
Det er ikke rimeligt overfor nogen af parterne.
tilføjet af

Det jeg gør er vel en start?

Vi skal omformulere elitens udspekulerede løgne og udstille, hvad de virkelig mener og hvad de gør.
Vi skal kommunikere til alle, som gider læse eller lytte, og opfordre dem til at reflektere og give deres mening til kende.
Vi skal opfordre til debat og selvstændig tænkning i stedet for blindt at adlyde. Vi er ikke deres undersåtter. De skal tjene samfundet, og samfundet skal tjene os - folket.
Vi skal for alt i verden ikke tilbage til et feudalsamfund, hvor herremændene bliver født til deres magt og vi andre bare skal holde kæft og rette ind. Men det er den vej vi bevæger os.
Når et stort firma handler amoralsk og ikke bliver straffet for det, hører vi "jamen så må vi boycotte" NEJ!!! siger jeg. Det er deres tænkning. At vi skal give dem styringen, indtil de handler så amoralsk, at det giver grus i maskineriet. Det er forkert. Det er grundlæggende forkert at store firmaer køber sig ind i vores liv for fantasi-penge.
tilføjet af

Skal lige fange den

Citat:Men det er urimeligt, hvis håndbold-eliten skal betale med deres helbred for at tilfredstille lokale erhvervspolitiske og kommunalpolitiske ambitioner - mens der samtidig sker svigt andre steder i systemet.
I stedet for, at skrive, jeg tror.....skriver jeg nu, jeg VED, at elitehåndboldspillere ikke betaler med deres helbred for, at tilfredstille andre end, den lidenskab de har for sporten.
Kan se tråden hvis du mener, at sponsorer og politikker vælger, at prioritere deres penge for at profilere sig igennem sport, frem for at sætte deres penge i det forsømte Danmark.....hvis det er med denne vinkel.....så spørger jeg igen: er det så ikke bare forretning, som alt mulig andet?
Altså vækst?
tilføjet af

Kræver ....

vel solidaritet?
Hvad med viden? - eller bare det, at have kræfter til, at få viden....i al den elendighed?
Måske er vi for dovne? - eller også magter vi ikke den konstante bombastiske virkelighed...og slet ikke, at handle på den?
-og hvordan gennemskuer man disse udspekulerede løgne...hvis ikke man selv vil se sandheden i øjnene?
tilføjet af

Præstationsfremmende...

...lønninger skaber pres på den enkelte lønmodtager - måske et for stort pres, med urimelige konsekvenser.
Som nævnt allerede i starten, ser jeg er faresignal her - og samtidig et tegn på uansvarlig fordeling af de kommunale skattekroner. Men nu begynder jeg vist at gentage mig selv...;o)
tilføjet af

Jaaah *g* gentagelser er godt

især hvis de ikke bliver forstået.
Kan ikke lade være med, at tænke på og slet ikke lade være med, at spørge nu....er du kommunist?
Mvh Krampen
tilføjet af

Jeg troede at....

...kommunismen døde med murens fald. Men hvorfor spørger du om det?
Det er vel ikke særligt kommunistisk, at stille nogle spørgsmål på baggrund af hvad en respekteret håndboldsstjerne har sagt i en sætning i TV2 - og især på baggrund af de tanker udtalelsen satte i sving i mit hovede.
Det er SOLisme...;o) Eller hvad?
tilføjet af

sov godt :)

Som en klog person engang har sagt: "10% er talent og 90% er hårdt arbejde". Udfra dette må jeg konkludere, at spilleren på et tidligt tidspunkt i sin karriere, har fundet ud af, at der er en del hårdt arbejde forude, for at opnå succes. Hvis man skal lægge så meget arbejde i sin sport.....må jeg helt klart gå udfra, at spilleren brænder for sin sport.
Derfor i kraft af mange års hårdt arbejde, er det en løbende tilvænning til det, at være professionel....set i lyset af dit præstationsfremmende kontra niveau og løn.
De urimelige konsekvenser.....kender man til....før man får sin første check.
Hygge at debattere med dig...sov godt🙂Krampen
tilføjet af

nej da *g*

Sol´isme...tsk *gh*
tilføjet af

Du har ret

Det er på høje tid at sove godt. Men din 'isme-snak fik mig på arbejde, bla med min profilside - tak for den gode ide...;o)
Ok, jeg ved godt vi snakker om voksne, bevidste og professionelle kvinder. Men nej, jeg køber alligevel ikke synspunktet som garanti for, at det ikke går galt. Jeg kan selv tale med om, at man i det fortsatte alderforløb kan overtales til en ekstraordinær indsats med en pose penge.
Men sov godt selv...;o)
tilføjet af

sang

er der ikke en sang der starter (det går ufatteligt godt)
tilføjet af

:-)

Wow og tak!
K.H.
MogJoh
tilføjet af

Meget mere af det hele

Der er sådan set ikke noget nyt under solen. Det at man ved man bliver invalid på kort tid, har specielt balletdansere vidst på forhånd, og lønnes derefter. Så intet nyt - bare meget mere af det hele.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.