Det Gør Så Ondt!

Endnu engang! Det gør så ondt! Sidder her, og tankerne driver mig til vanvid! Der er så meget jeg gerne vil, men jeg KAN ikke! Orker intet! Savner ham der, der kan trøste en! Savner mit liv! Er så bange for at miste! Dem der er tættest på mig, men jeg aner ikke hvad jeg skal gøre! Jeg kan ikke ta' mig sammen til noget af det jeg gerne vil! Er som om, jeg lever i min egen verden, eller det er hvad mine tanker gør! Og det gør ondt! Kan ikke forstå, hvorfor ham der er så vigtig for mig, bliver ved, gang på gang, at svigte mig! Jeg er så afhængig af ham, selvom jeg ikke vil være det! Hvis han ikke kom forbi, og hjalp mig, når tiden passer ham, ville jeg være helt alene! Jeg græder, ved tanken om, jeg ikke engang ka' ta' mig af dem der betyder alverden for mig! Jeg vil såå gerne, men jeg KAN ikke! Mine tanker er andre steder, også selvom jeg prøver at forhindre dem! Jeg blir så nemt aggersiv, sur og tvær, hvis noget eller nogen kommer i vejen, for at jeg kan gøre lige det jeg Vil: Nemlig og sidde li her, og derved ved den eneste jeg kan stole på! Jeg sidder her, og der render koldsved ned af mig, ka ikke rigtig trække vejret, og mit hjerte, rummer en smerte, som ikke vil forsvinde! Det hele gør så ondt, og det eneste jeg vil, er bare og komme væk herfra! Jeg burde sove lige nu, men jeg kan ikke! Ligger jeg mig i sengen, begynder tankerne, og endnu mere koldsved render over min krop! Jeg ryster, og vil bare væk! Jeg vil græde, når nogen ser det, men gør man det, skal man kunne forklare hvorfor: Og jeg KAN ikke gi' en forklaring på netop det! Men tårerne, vil så gerne ud!
Jeg vil så gerne, bare være mig selv! Lad mig sove! Lad mig være i fred! Så har jeg det bedst! og dog, så er jeg os mere ensom, MEN så vil skyldfølelsen, over at skælde ud ikke være der! Men så kommer der bare andre skyldfølelser! Jeg orker ikke mere!
Det har, langt fra været en go' jul i år! Ikke som jeg havde planlagt, og det kun fordi, jeg ikke har kunne tage mig sammen! Jeg, som Altid har Elsket Julen så højt, Hader den nu endnu mere! Vil bare, tiden og alt omkring mig skal forsvinde!
Jeg græder, over min Ensomhed! Det er hårdt! Det er svært! Og det gør ondt!
Mine tanker, bliver ved med og dreje sig ind på, at jeg ligeså godt kan tage de piller, der ligger lige der i massevis, og så bare håbe på, at det i morgen er slut! Men noget stopper mig! Tankerne om, dem, der er mit liv! Stopper mig!
Jeg ved, i morgen, når jeg vågner, vil være sur og tvær, og det vil gå ud over dem! Men jeg kan ikke lade være! Først bagefter, får jeg det dårligt, og bliver ked! Men det er som om, jeg ikke tænker så langt i det øjeblik! Og det gør ondt at sige! Jeg græder endnu mere nu! Vil så gerne bare, tage dem ind til mig, og lade dem vide, det hele nok skal gå, men kan ikke, når jeg ikke selv tror på det!
VIl også bare så gerne, en eller anden, tog mig ind til sig, og lod mig græde, og bare holdte om mig, indtil jeg igen ville kunne klare dagen der kommer! Savner så meget, at føle mig tryk! Savner, en hånd, hurtigt ae' mig over kinden! Savner nærhed! Savner og føle, jeg også betyder noget for en! Men Ingen ka li' mig! Ingen vil holde om mig! Og stadig gør det bare så ondt! Sidder her, i en snart oversvømmelse, af mine egne tårer, og aner ikke om jeg bare skal gå i seng, og vente og se hvad dagen i morgen vil bringe, eller om jeg skal blive siddende her, og vente på et simpelt hej, fra en der altid kan få mig til og smile! Mem chancen for, denne ene skulle dukke op nu, er så lille, at det vil knække mig endnu mere, om 4 timer, og endnu ikke noget hej!!!
Jeg er bange for mine tanker! I dem, gør jeg ting, jeg ikke vil! Nærmest som om man bliver tvunget! Er bange for, hvad der vil ske i morgen! Er så ked af, at skulle såre, dm der betyder alt, men ved, at hvis de ikke lader mig, være i fred, vil jeg sige ting, jeg bagefter vil fortryde! Se nu græder jeg endnu mere, og savnet af en der skal holde om mig, er så ekstremt stort! Jeg kan ikke holde det ud! At savne noget så meget, som er så langt fra, gør så ondt, at jeg ikke har lyst til og blive her! Har lyst, til og løbe, og løbe, og løbe, væk fra det hele! Og især væk, fra mine tanker!!!
Jeg er i smerte!
En ubeskrivelig smerte, styrer min krop!
Det gør ondt, og jeg græder!
Jeg savner!
Savner så meget, at det gør alt for ondt til og blive!
Men jeg kan kun, finde mig i det!
Eller også slutte det!
Jeg ved godt, hvad jeg helst vil!
Men ikke engang det, er jeg stærk nok til og gøre!
Sad'nLonleyGirl'InPain

Jeg ved godt at det ikke er fra denne front du vil høre dit HEJ! Men et skal du alligevel have, for du skal vide at du ikke er alene. Det er man aldrig! Der er altid én der vil hjælpe. Problemet ligger i at vide, når andre har brug for éns hjælp. Ensomhed stinker, sådan er det. Du har mennesker omkring dig, du holder af. Holder alle disse mennesker af dig? Eller er du for nogle, bare en selvfølge. Én der er der når de har tid? Én som nogle af disse mennesker, ikke selv ofrer noget af deres "kostbare" tid på? Svært at vurdere udfra dit indlæg, hvad problemet egentlig er. Hvem sårer dig? Hvorfor føler du som du gør?
Er disse folk, der sårer dig, noget at samle på?
Er du selv en del af problemet? Kan disse problemer løses? Hvis du har lyst, så drop et par linier....
God jul......:)
D@M@ST3R

Hej.
Av.
Det gør ondt at læse det du skriver. For du lyder præcis som en jeg kender, der har det på præcis samme måde. Jeg er selv en person i denne persons liv, som er alvorligt ramt af følgerne af det hun døjer med. Og som hun ikke kan forklare.
Det er et "noget" som bare er der. Og som langsomt er ved at smadre hendes liv.
Jeg har gjort alt hvad jeg har kunnet finde på, for at prøve at hjælpe. Også bare at "være" der for hende. Intet har set ud til at hjælpe. Og det er så hårdt i længden, at jeg nu har måttet klappe helt i, og lade hende være helt i fred. Jeg kan ikke engang få mig selv til at kontakte hende. For jeg vil ikke gøre hende mere ondt.
Men jeg savner hende helt ufattelig meget.
Med alt det her vil jeg bare sige, at du måske skal ringe til ham, der betyder så meget for dig. Forklar ham, så godt du kan, - ikke hvad problemet er, for det ved jeg er umuligt - men hvad du har brug for. Hvordan du føler, og hvad der skal til for at du kan få det bare en lille smule bedre.
Hvis han er bare en lille smule menneske, og føler bare en lille smule for dig, så er jeg sikker på han vil forstå. Husk at de mennesker du ved at du sårer, og er så ked af at såre, nok er din eneste vej ud af den klemme du sidder i nu. Og du kan kun bruge dem til det, få deres hjælp om du vil ... hvis du lader dem.
Jeg er sikker på, at de vil forstå dig.
Jeg forstår dig godt - for jeg kender det.
Håber at dette hjælper dig bare en lille bitte smule, og du er velkommen til at skrive tilbage, hvis du har lyst. Du er ikke ene om det her.
Pas rigtig godt på dig.
/Tank.

Jeg har sagt det!
Det er ham, der i ny og næ, når tiden passer ham, kommer forbi, og måske lige sørger for at der er lidt mad, eller, ja hvad som helst! Jeg vil så gerne jeg kunne selv, men det er som om, jeg lever i en anden verden! Jeg ka sidde og bare stirrer, og pludselig "vågne" op, og tiden er gået! Det gør ondt inden i! Jeg kan næsten ikke huske noget mere! Og snakker jeg med Ham, ka jeg gå i stå, midt i samtalen, og ikke vide hvad jeg er kommet til!!!
Jeg har sagt til Ham, hvordan jeg har, og han har ved gud også gjort alt for at hjælpe.! problemet for mig, er bare, når han lover at komme forbi, og så ikke gør det, eller ikke ringer, netop det, får mig til, og køre helt skævt! Jeg bliver sur indeni, og gir skylden til højre og venstre!
jeg bliver irrerteret, hvis hvem som helst, prøver at forhindre, eller forstyrrer mig, i det jeg helst vil: At sidde lige her, i min verden!!!
Der er ikke det, jeg ikke har sagt til Ham her, og når han svigter, gør det såååå ufatteligt ondt! Han er go' til og få mig til og føle en vis skyldsfølelse over, at jeg er så langt nede som jeg er, MEN stadig, han er den ENESTE jeg har! Jeg gir ham hvad han vil, bare for at få ham til og besøge mig, eller få ham til og ta, de 2 der er mit et og alt! MEN kun fordi, jeg inderst inde ved, at de 2 har det bedre hos ham, end hos mig!!!
Og nu ka du vel nok regne ud, at det hele bliver en smule sværere, når "de 2" er inde i billedet!!!!!!!!!!!!!!!!!!
*Hold k... det gør ondt, at Indrømme det!!*
Jeg græder lige nu!!! Jeg savner! Alt og intet!!!
bare det, og være MIG SELV, være med dem, og ha det godt, og smile fra hjertet!!! Det savner jeg!!!
Men jeg KAN ikke!!!
Det hele er såååå svært!!!
Jeg har bedt om hjælp!!! Og den er også på vej, bare det går såååå langsomt!!!
Jeg er godt klar over, mit liv ikke kan blive ved således her, MEN indtil Hjælpen kommer, vil jeg sidde her, og leve i mine tanker, som alligevel gør så ondt!!!
Jeg kan ikke andet, end at græde, og føle skyld over jeg har det som jeg har!!! Min familie ved det godt, men de forstår ikke!!!
Og de vil ikke kunne forstå noget, før Hjælpen kommer!!!
Jeg har, i snart årevis, savnet min mor skulle ta om mig, og bare holde mig tæt!!!
Tænk sig, man sidder her, i denne alder, og ønsker sig dette, som om man stadig var et lille barn; Men gud hvor jeg savner min mor! Men HUN forstår det Ikke!!!
Og det gør ondt, og får mig til og græde endnu mere!!! Er så træt af det hele! Men mest træt af, at prøve at lade som om alt er okay, og leve godt! Er træt af at skulle forklare, folk omkring mig, hvorfor og hvordan, når jeg ikke selv ved det!!!
Ved bare, mit liv er et helvede!!!
Er ikke stolt af det!
Men har trods alt indset det,
og bedt om hjælp!!!
Men jeg græder! Hele tiden! Over Alt!!
og så lige!: Udover Ham; er der en anden, som betyder så ufattelig meget, MEN han er en jeg har "mødt" via nettet, og han vil mig ikk, og det har også gjort mig meget ked!!! Alle hans signaler, der fik mig til og tro så meget, men intet var der!!! Det sårer!!! Meget!!!
Han sagde han var min ven!!! Men blev KUN igen såret og svigtet!!!
Tak for dit svar!!! Og håber det vil gå din veninde godt!!! Måske eller, kan kun sige hvad jeg ønsker mig: en der kommer og bare tager mig "ved hårene", og får mig "ud"!!! Det er hvad jeg venter på hver dag!!! Men Ingen kommer!!! Måske hun inderst inde, bare vil det samme, men KAN ikke forklare eller sige det!!!
Anyway... Lykke og tak!!!
Sad'nLonleyGirl!InPain!

Kære søde Sad'nLonleyGirl.
Allerførst må du slippe den sidste rest af frelser for dine omgivelser!!
Du kan ikke bruge din tanker og omsorg for andre,, som du har det nu,, til noget som helst!!
Det nytter ikke noget at du bruger den energi du IKKE har på andre og andet en dig selv!!!!!!!!!!!!!
Det kan lyde egoistisk og det er det sikkert også, men ingen kan være tjent med du har det sådan og SLET IKKE DIG!!!
Du er centeret i dit eget liv og det er dig alle planeterne og energierne cirkulere omkring, så du skal koncentere dig om dig selv!
Du har en depression og skal vise dig selv omsorg, kærlighed og være sød og rar,, en "egoist" FOR DIG SELV!
Jeg skriver "egoist" på denne måde, da det at få sig selv på højkant igen, kræver at du fokucere på dig og ingen andre!!
Havde du været min veninde, havde du ikke fået lov til at have det sådan som du har det!
Jeg havde taget din hånd, rejst dig op og så havde vi taget turen sammen tilbage til livet igen!
Du må have sådanne nogle venner eller veninder du kan række hånden ud efter!!
ALLE TING I DIN LIV ER LÆREPROCESSER!!!!
Der er ingen af dine skytsengle der er ude på at gøre dig ondt men de kæmper den samme kamp som dig med at finde ud af det!!
Hvis der er noget i denne verden der er en synd, så er det det ,-IKKE at følge sit hjerte!!!!
Gør dig klart for dig selv hvad dit største problem er,(af alle dine problemer), og bed om hjælp til at løse det!
Rejs dig op og bed om hjælp hos dem du kan se og dem du IKKE umiddelbart kan se!!
Det gør ondt at være der hvor du er så giv dig den kærlighed du rummer til dig selv og ikke andre!! DET HAR DU FORTJENT!!!!
DU ER DEN VIGTIGESTE AF ALLE I DIT LIV!!!!!
Knus Niels

Hej igen.
Det er stadigvæk hårdt at læse din beskrivelse - og denne gang må jeg vel sige av to gange så, For som dig, er det det samme der er tilfældet "her".
Hende jeg kender har også "sådan to" inde i billedet. Der er mange lighedspunkter. I denne her opstilling er jeg bare "den anden fyr" .. og forskellen er så kun, at jeg gerne vil hende. Det hjælper dog ikke rigtig noget - situationen er for svær. Det er for omfattende til, at der kan være en enkel og simpel løsning på det.
Heller ikke det, at tage hende ved hårene og trække hende ud. Det er nytteløst. Men det er min verden.
I din verden - og i det du skriver - synes jeg det er godt, at du har fortalt ham det, og det er også godt at han har forsøgt at hjælpe dig. At det så ikke virker som man kunne håbe, kan jeg ikke lige sidde og give nogen god forklaring på. Mit eneste bud er, at der så måske skal noget andet og mere til også - ikke i stedet for, men også. Og jeg synes det er vigtigt at du ved, at det er okay at have det skidt. Det er okay at sige til andre at du har det ad helvedes til. Det er også i orden at du ikke ved hvorfor - men at det bare er sådan. Man skal ikke kunne forklare alting altid. Men det er nok kun hvis du siger det med helt klare ord - eller måske skriver det - at de vil kunne se hvad du sidder midt i. Ikke for at de skal forstå det og hive en løsning frem til dig - men fordi det nogle gange kan hjælpe lidt, bare at få lov at sige det. På den korte eller den lange måde. Hvis du ikke vil forklare alting til en masse mennesker, så er det i orden at sige det kort. Bare at fortælle, at du har det sådan, og hvad der i den situation hjælper dig bedst. Om du bare vil være og væres sammen med, uden at snakke - eller om du vil snakke om alt hvad du har på hjerte. Det er dét jeg mener med, at de fleste mennesker vil forstå.
Og så har du da fået det ud. Fået det sagt.
Der var en der i et andet svar til dig skrev, at du skal fokusere på dig selv. Og det vil jeg give ham ret i. Det er vigtigt at du giver dig selv lov til at have det dårligt. Men ikke på en måde der gør det til en undskyldning for aldrig at komme videre.
Nu ved jeg heller ikke hvad du mener med, at hjælpen er på vej, men det er godt at vide. Hvis det er, hvad jeg håber det er i hvert fald. Bare dét alene er et vigtigt skridt. en god og vigtig viden. Og vid også at du bestemt ikke er alene - der er andre der gennemgår nøjagtig det samme - bare på andre måder. Men i hvert fald sidder med den samme slags følelser. Og nej, der er ikke noget entydigt svar på det - ingen simpel og let løsning. Jeg kender den i hvert fald ikke. Hvis jeg gjorde, skulle du få den med det samme. Det lover jeg dig. Det ville de fleste nok gerne kunne give.
Har du fortalt din mor at du ønsker dét? Helt konkret? Det er der ikke noget galt i at gøre. Uanset om det får hende til at forstå det eller ej, så har du sagt det. og så kan du ikke længere føle skyld over det. For jeg tror meget at skyldfølelsen over at have det skidt, er den værste. Eller i hvert fald noget af det værste. Og den er der ingen der fortjener. Det er slemt nok at have det dårligt, man skal ikke også slås oven i hovedet med det.
Jeg ved det er meget nemmere sagt end gjort, men jeg synes ikke du bør give dig selv skylden for det. Hvordan skulle det dog være din skyld?
Det at du kommer til at såre andre, eller føler at du gør det, kan se ud som om det er din skyld ... men det er det jo egentlig ikke. For det er jo ikke noget du har valgt at gøre. Det er jo ikke med vilje. Og dét at du bliver ked af det når du sårer andre, viser jo bare dem og dig selv, hvor meget menneske du er. På godt og ondt.
Jeg vil ikke komme med en masse gode råd. For jeg synes ikke rigtig jeg har nogen. Men bare sige, at det ikke er din skyld. Det kan det pr. definition ikke være.
Jeg har oplevet det her før. Oplever det lige nu faktisk... jeg har aldrig siddet i lige din situation, men har haft andre dårlige perioder og har selv været svært deprimeret over ting før. Jeg ved hvor hårdt det er. Både at være den der har det sådan og at være en af dem det berører. En af dem der bliver såret og ked af det. Og noget af det værste ved at være dem "udenfor" er, at man er så ufatteligt magtesløs. Man vil så gerne kunne hjælpe, kunne løse bare en lille ting for vedkommende, men det virker aldrig, og så føler man sig selv ufatteligt svag og nytteløs.
Jeg håber at det kan hjælpe lidt at vide at du ikke er ene i verden og at der et eller andet sted i en mere eller mindre fjern fremtid er et håb om, at det går væk. Der er som sagt ikke nogen let løsning eller nem vej, men heldigvis er vi mennesker utroligt stærke et eller andet sted. Vi har det med at overleve. Det kan jeg i hvert fald trøste mig selv med, når jeg får det sådan.
Hvis du vil skrive mere er du velkommen. Hvis du ikke vil er du også velkommen til dét. Du kan skrive her eller til min mail: marauder@mail-online.dk hvis du vil snakke. Jeg kæmper selv en kamp, bare fra den anden side af billedet, og måske kan udefrakommende inputs være noget der hjælper lidt. Men som sagt det bestemmer du.
Jeg håber at du får det bedre snart.
At et eller andet sker, som ændrer tingene lidt.
Og at du får en masse gode svar herinde, som kan vende tingene lidt på hovedet. Det hjælper nogle gange.
Pas godt på dig.
/Tank

Jeg er så overrasket over, de svar jeg har fået. Havde ikke forventet, nogen ville skrive. og slet ikke på den måde!
Det hele, får mig selv, til og se det lille lys, der er for enden af dette mørke!
Jeg vil bare, sige Jer tak for jeres ord!
Det er dejligt og det varmer, at høre disse ord fra nogen, man alligevel ikke kender!!!
I mine tanker, må I være guld værd, og ta jer tid og lyst til og svare!!!
Igen Tak!
Sad'nLonleyGirl