Det ingen kan forstå…

… Er hvor stærk en smerte jeg føler i mit indre. Hvilket kaos der suser rundt i mit hoved, noget jeg ikke engang selv kan styre til tider. Hvor trist jeg er, uden at kunne forklare tårerne på min kind, kigger de alle på mig, og siger bare jeg skal tage mig sammen?! Men hvis de dog bare vidste hvor meget jeg prøver, og det gør jeg virkelig. Men det hjælper ikke, jeg falder kun dybere og dybere ned, i det sorte hul der er umuligt at komme op af igen.
… Hvilken ulykkelighed der har fulgt mig i alle disse år, bag facaden er jeg ganske glad og smiler, men det er jo bare skuespil, men hvorfor ser de det ikke, dem der skulle forestille at elske mig, hvorfor ser de intet. Jeg forstår dem ej, ligesom de heller ikke forstår mig. Men jeg har prøvet, prøvet at forstå hvorfor de skubber mig til side, og glemmer min smerte og sorg, men de har ikke engang forsøgt at forstå. De gider ikke, de har ikke tid, ikke tid til mit pjat. Gå nu ud og nyd livet du har, du er jo så ung og meget du skal nå?! Nå ja måske er jeg ung, men jeg føler mig gammel og slidt, ikke værd at bruge tid på. Disse følelser, kommer nok fra jer, mor og far, i har aldrig lært mig andet.
… Kender ikke til lykken, kun til smerten, smerten af og være glemt og overset, uduelig og grim, forkert og kikset. Ja det er hvad I har fået mig til at føle, Jer og alle de andre, alle dem der forestillede at elske mig, men nej alt de gjorde var at bruge mit fortabte hjerte inden det nåede at lære og forsvare sig. Føler mig brugt, udnyttet, en følelse jeg har følt hele livet, men I ser intet, I hører mig ikke. Hvorfor? Hvorfor er det så svært for Jer at være der for mig, når alt jeg har brug for er at I ser og hører mig?
… Hør når jeg fortæller hvor elendigt mit liv er, hvor gerne jeg ville ønske jeg bare kunne dø, hvor tit jeg tænker på at løbe fra det hele, hvorfor vil I ikke høre om det? Tænker I ikke på dengang jeg sagde til jer, at jeg kun tænkte på selvmord fordi alt er uoverskueligt for mig, fordi jeg ikke kan mere? Tænker I ikke på den dag? Tænker I ikke på om jeg kunne finde på det? Bare gør det, og være ligeglad med Jeres følelser, som I er med mine.
… Mor og far? Hvad vil det sige at have en mor og en far? Jeg burde vide det, alle tror jeg ved det, men det gør jeg ikke. Alt jeg ved, er hvordan det er at have en familie der er kolde, og ligeglade. En familie der ikke ser mig, hører mig, og tror på mine ord, når jeg siger jeg ikke orker livet længere!!!
…

Kære trætte sjæl...
Hvad er det som gør, at du er så trist? hvad gemmer du bag facaden?
Dine venner kender jo ikke dig bag facaden, med mindre du bare en gang har vist dem den...
Prøv!

Fordi vi skal lærer at intet skal tages for
givet, og livet gør ondt. Vi skal både modtage
og miste det igen. Men der kommer heldigvis
noget godt igen, hvis du venter længe nok.
Hvis vi bare fik alt, hvad vi pegede på. Så
var der ganske enkelt ingen udfordring, og
dermed intet formål med livet. Såvel modgang
som medgang er altid en udfordring i sig
selv, for der igennem lærer vi at blive hele
mennesker.
Knus og kram
B

Kære du!
Jeg ved bedre end nogen anden hvordan du har det, og hvordan ensomheden føles. Hvorfor kan menneskene omkring dig ikke forstå?
Fordi du ikke viser dem sandheden! Fordi det hele er skuespil. Fortæl dem hvad der er sket, hvordan du har det. Fortæl dem hvordan du VIRKELIG har det.
Da vil du modtage støtte og kærlighed, som jeg ved du har brug for! Men hvis de ikke ved, at du har brug for deres hjælp, så er det svært at give.
Hvis jeg kan, kan du også!
Kærligst Camilla

Jeg kan så fortælle dig at du ikke er den eneste der har det såen.
Du skal bare gøre lige hvad du har lyst til,
Hvis du nu er så heldig at bo langtvæk fra dine forældre bestemmer du selv hvornår du vil se dem
f.eks familie fødselsdage FUCK IT.
Det vigtigste her i verden er venner

Hvis du vil høres og ses, og ikke mindst forstås, er du nød til at åbne dig helt op for dine venner og famillie...
Dette kan være svært, det ved jeg, jeg har selv været i dine sko, og ved at det ikke bare sådan er noget man kan...
Men prøv at sætte dig i deres sted,,, de kan jo ikke se ind bag din facade vel, de kan kun dømme ud fra hvordan du er, når de sammen med dig, og du skriver at du er helt ok(som facade) når du er sammen med dem,,, hvad skal de så tro???
Du må, kære du, åbne dig,,, søt dig sammen med dine kære, og fortæl dem hvordan du har det... eller vis dem dette indlæg, hvis det er for svært at sige det...
så skal du bare se, så vil de være der for dig...
mine bedste ønsker om en lysere tid,,
knus rie

som mor til 2 piger i teenager alderen ved man, som forældre at den unge er meget sårbar, vi har selv været der. overgangen fra barn til teenager,
er et spejlbilled af andre og man vil så gerne være ,som spejlbilledet vise en. unge skal ikke overlades til deres egen verden, de skal tales med, ses og høres og ikke mindst tages alvorligt. lydhørhed for den unges tanker og ideer, er et must, for kun derfra kommer der en dialog.
man kan som voksen og ung ikke altid være enig i alt, derfra konflikter, men man kan agumenter.
og om ikke andet, nå til et synspunkt eller gerne en forståelse. Som voksen må man tage de konflikter, som kommer med den unge, men mottoet må være lyt, lyt , lyt. Fortæl dit barn, at du elsker det, og tager det alvorligt.den unge eller barnet, har derigennem mulighed for , at komme til den voksne, og de fleste konflikter undgåes, og forståes lettere,
indgangs replikken for den unge kunne være, mor eller far, jeg har noget meget vigtig, at tale med dig om og jeg har brug for, at du lytter til det jeg har , at sige, kan vi aftale et tidspunkt hvor du og jeg kan sidde og tale uforstyret F.eks i aften kl: ?.