Det jødiske døgn

Det jødiske døgn starter ved solnedgang og slutter ved solnedgang. Det er i dag den 13. Nisan ifølge den jødiske kalender. Den 14. Nisan begynder i aften ved solnedgang. Derfor samles jøder over hele verden for at spise "seder" (påskemåltidet), til minde om udfrielsen fra Ægypten. Jesus Kristus, der selv var jøde, har også spist "seder" dengang han levede på jorden. Ved sit sidste påskemåltid indstiftede Jesus noget nyt, nemlig højtiden til minde om Herrens død og han sagde: "Bliv ved med at gøre dette til minde om mig." (Lukas 22:19) Derfor samles Jehovas vidner også på denne dag, for at mindes det største menneske der har levet. Hvis du selv har kærlighed til Jesus Kristus, burde du også være til stede.
Med venlig hilsen, ftg.

Kære Ftg
Du er blevet spurgt om der er mødepligt hos JV og du svarer ikke rigtig synes jeg.
- ifølge artiklerne skal man helst komme til møderne ellers kommer kredsbørgen efter én.
skal jeg finde dem frem, - artiklerne altså ;-).
For jeg forstår så udmærket hvis du har travlt - jeg hjælper dig gerne med at finde det ;-)
Brian

vil man helt sikkert komme, ingen tvivl om det.
Venlig hilsen, ftg.

Bare så vidner vil huske at vise kærlighed til dem, der af forskellige årsager ikke kommer ret tit til møderne.
Det er de slemt grimme til.
Man skal kende den sande tro på frugterne. Kærligheden.

Hilsen et eks-vidne

kærlighed til Gud og kærlighed til næsten.

Jeg håber aldrig for dig at du bliver udsat for det jeg og flere andre har prøvet på egen krop og sind.
Og jeg håber meget at du så i det mindste forstår at udøve næstekærlighed. Hvilket du jo nok vil sige du gør. Men husk ftg. der er svage, ældre og syge i enhver menighed.
Og der er svage med en meget stærk tro, der alligevel kan føle at de bliver holdt udenfor, fordi de har svært ved at vise deres tro i gerning. Husk det ftg. Næste gang du står overfor sådan et menneske. Husk at rigtig mange ældre mennesker er ensomme, osse hos vidnerne. Jeg kender en del eksempler.
Husk den mor hvis mand næsten ikke kommer, hun har brug for samvær med sine trosfæller.
Jeg har prøvet en del ftg, og derfor skriver jeg som jeg gør.
Jeg fortryder ikke jeg er gået ud. Jeg møder langt kærligere mennesker udenfor end indenfor. Og jeg elskede sandheden.
Kan du forklare mig det ftg. Hvad er det der går galt?
Hvorfor render de ældste f.eks. efter en mand der er blevet skilt fra sin kone. Han er millionær, hun har altid været med i sandheden, og har en søster der er pionær og forældre der er 100 % trofaste.
Hun er syg, psykisk. Kommer sjældent om slet ikke mere til møderne.
Hendes eksmand millionæren, har aldrig haft sandheden og ønsker den ikke.
Kan du fortælle mig, hvorfor er det ham de besøger og hende de totalt ignogrerer?
Kan du se hvad jeg mener?
Dette er et eksempel. Jeg har flere på lager, og mærk dig det er fra det virkelige liv.
Hilsen et eks-vidne

´
.........forkvaklede syn på deres medmennesker......
Eksvidne beder om en forklaring på manglende medmennekelighed hos jehovas vidner
ftg svarer følgende:
CITAT:...................................................................................
"Hvis du er begyndt at se efter fejl hos dine brødre, så er der noget galt med dit eget syn, for der er ingen mennesker der er fuldkomne, heller ikke blandt Jehovas vidner. Det viser Jehovas storhed, at han kan bruge ufuldkomne mennesker som dig og mig.
.........................................................................................
det er et ufatteligt koldt mennskesyn, der bliver stillet til skue i ovennævnte sætning,
Hvordan mon man kan holde sig selv ud - kun på en måde kan det være muligt:
_______ NEMLIG, HVIS MAN ER TOTAL EGOCENTRISK I SIN LEFLEN FOR ORGANISATIONEN!_______
Nok var jeg klar over at ftg var HARDCORE JV.......
men derfra og at skrive og mene ovennævnte -
der er fandme godt nok langt .....hvem sagde Troende.? jo da men ikke på en kærlig gud!

føj for den lede - du er langt ude ftg
JALMAR

Jeg har aldrig nogensinde ledt efter fejl hos Jehovas vidner mens jeg var et vidne. Jeg kom glad og åbenhjertet til jeres tro. Jeg brændte af iver og virkelyst.
Jeg roser normalt ikke sådan mig selv. Men jeg er et åbent menneske, der notmalt tænker godt om mine medmennesker. Jeg har osse stået mange gange og tænkt, nå okay, vedkommende har nok bare en dårlig dag, træt eller sløj henne i rigssalen. Mit hjerte var åbent for alle mine såkaldte brødre og søstre.
Men det siger jeg dig ftg, når man lige så stille oplever at blive behandlet dårligt, nedgjort og føler hvordan man lige pludselig ikke er god nok, så får man på et tidspunkt nok.
Jeg var med i 10 år ca. i anden runde. I de 8 af dem, oplevede jeg ikke ægte kærlige venner ens eneste gang. Jeg har oplevet to eksempler på omsorgsfulde præsiderende, men det var ældre mænd, af den gamle skole. Fra den generation af vidner, hvor det hele var en smule mere lyserødt.
Den ene blev sat af, fordi ældsterådet i den næstsidste menighed mente han var for gammel. Men han var hverken genil eller andet. De gamle mænd i det styrende råd er langt ældre end han var. Meget kærligt må jeg sige.
Han døde ensom.
Nej du, det jeg har set, er ikke et kærligt samfund.
Og det du skriver, har jeg selv læst 100 vis af gange. Og selv tænkt. Og nu skammer jeg mig over, at have tænkt sådan, om de x-vidner der står i samme situation som jeg nu gør. Dem betragter jeg som mine brødre og søstre.
Hilsen et eks-vidne der er glad for at have undsluppet is-fryseren.

Jeg har været med i 56 år, og jeg har aldrig mødt sådan en kold indstilling som den du beskriver, og jeg har endda været med i flere menigheder. Altid smil, og altid glade og venlige mennesker. Selvfølgelig er vi forskellige, men vi lærer at omgås hinanden på en kærlig måde. Hvis jeg kunne leve mit liv om, så ville jeg vælge det samme. Jeg ville bare ønske at jeg var begyndt 10 år før, så havde jeg haft de 10 år mere. Hvad kan man forlange mere, end at have fred med Gud og sin næste?
Anna E.

Jamen jeg mener af et oprigtigt hjerte, at det er da dejligt for dig, at kun har oplevet det fra solsiden.
Men jeg er virkelig osse et optimistisk varmt menneske, med et sundt livssyn, og jeg har virkelig ikke oplevet så meget godt hos vidnerne. Sørgeligt men sandt.
Jeg har da mødt vidner der er smilende og venlige. Men det der har vægtet mest for mig og desværre osse andre, er den kulde man bliver mødt med. Ikke i starten selvfølgelig, men lidt efter lidt. Jeg mener hvad jeg skrev i det sidste indlæg, jeg mødte op og brændte af iver. Og var virkelig meget positiv og imødekommende.
Alle de oplevelser jeg har ville fylde en mindre bog. Både for min mands og mit vedkommende.
Selv en jeg kender der stadig er godt med, sagde på et tidspunkt, kan sandheden osse være sådan, og da jeg en dag citerede: Den sande tro skal kendes på kærligheden, gav han mig ret og sagde ikke mere. For han ved jeg kender hans rigssal i bund og grund.
Så desværre er det ikke sådan alle vegne som du oplever det.
Nu tror jeg så ikke på at det er sandheden mere. Men det gjorde jeg i 4 år efter jeg holdt op. Tror du ikke jeg var fortsat, med det håb jeg havde, hvis min psyke ikke var ved at gå nedenom og hjem? Jeg elskede Jehova. Men jeg holdt bare ikke længere ud, at blive nedværdiget og set ned på, fordi jeg af personlige grunde, ikke kunne hænge på, som forkynder og heller ikke altid kom til møderne.
Men som du selv siger, vi er forskellige.
Og uheldigvis endte min "karriere" som vidne i landet koldeste rigssal. Har den ihvertfald ry for at være.

Kære Anne E
Når du skriver det med at starte ti år før, og at være et glad vidne, - jeg har et spørgsmål - mister man aldrig pusten over de mange lukkede døre - er der ikke i forkyndelsen dage, hvor det regner og hvor det triste gør at trætheden sniger sig ind.
- og tvivlen melder sig. - hvorfor gør man det?
Jeg kender faktisk "Eksvidne" hér på linien, hun er rigtig sød, det er der mange ex-vidner der er, men ikke alle Anne E der er nogen der har traumer pga savn. der er sikkert også nogen du har kendt engang som ikke er med mere, er der nogen du savner Anne - i din familie måske?.
Er det ikke hårdt at savne ,,, altså virkelig SAVNE.
Brian

´
.......Nogle mennesker, der ofte går på restaurant/McDonalds m..fl., og få det hele
serveret, fordi det nu engang er det nemmeste, at få det hele serveret fint og færdigt,
som nikker og smiler pænt til de andre, dem de altid møder - og orker de ikke det, så
bestiller de lige Pizzaen hjem, fra ham den flinke der altid smiler så sødt - men når
man så har dem på tomandshånd, får man pludselig at vid, hvor træt de er af den mad
og de omgivelser - og det stive smil til folk man kun kender på deres stive smil, jo jo
Vi har haft et par stykker af slagsen i omgangskredsen - den slags der bare ikke kunne
tage sig sammen til at have en personlig mening, eller simpel var for bange til at have
en personlig mening - dem der syntes at de restauranten var blandt venner - eller i det
mindste blandt dem man har set før!
Nogenlunde er det det samme med Bus-passagerer men endnu mere med Tog-pssagerer - er der
en der har taget pladsen, er den slags mennesker fuldstændig fortabt - for det var jo deres plads lige den der - ved siden af hende med det søde smil......!

MVH
jalmar
ved siden af hende

Hej jalmar
Det er nogen gode eksempler, for jeg har læst et x-vidne fortælle, at det er dejligt, at slippe for at gå hen i rigssalen, til alle dem man skal foregive er ens venner og omvendt.
Men som man i virkeligheden rent faktisk ikke har som venner.
Meget menneskeligt. :)
Hilsen et eks-vidne