Det lille barn..............

Ærede debattører og gode borgere.
Har du tænkt på, at det lille barn du har i din livmoder (godt navn) er dit eget kød og blod?
Har du tænkt på, at du nu er bærer af et mirakel og at det barn du er bærer af skal drømme om glæde og kærlighed, som du selv drømmer om?
Venlig hilsen
Enoch

og glæder mig igen til at opleve det mirakel...
Her i huset er vi blevet enige om barn nr 7...
For at gi vores lille efternøler en lillebror eller søster han er jævnalderende med.,..
Han var jo så at sige med på efterbud....altså en smutter..(egentligt grimt ord)....og der er langt imellem ham og den anden sidste....8½ år...
Så har tænkt og tænkt her den sidste tid....at selv om han har mange søskende...så når han når den alder hvor han kan lege rigtigt og sådanne ting...så er der ingen af de andre der nok gider....da de jo er blevet store og har andre iteresser----så i realiteten bliver han et form for ene barn...og det syntes vi er synd....
Og jeg vil vildt gerne ha et barn mere....og skal det være skal det være inden jeg bliver for gammel....er 36.....og efternøleren min bliver 1 år juleaften...
Så vi venter på at storken skal komme forbi.
Og glæder mig vildt meget til igen at opleve det mirakel....og den forventning og glæde der følger med....
Vil nyde min 7. graviditet(hvis det går så vel) i fulde drag.....for vil blive min sidste......
Havde jeg råd.....fik jeg ti.....(så ønsk mig held og lykke i Lotto på lørdag)*GG*
Men det har jeg ikke....

Men kan også sige...at der bliver kigget skævt til os der vælger at få mange børn......'
Er ikke *normalt* at få så mange børn...og folk er ved at skvatte ned af stolen når jeg bliver spurgt om hvor mange jeg har...og jeg svarer dem...

Hvem du er og hvad du får ud af at skrive alt dette, ved jeg ikke.
Men jeg ved desværre, at du sårer mig så dybt i mit hjerte.
Ved også med min fornuft, at disse følelser slet ikke handler om dig, men om noget i mig.
Jeg valgte livet fra på den måde for nogle år siden, -et valg jeg stadig mener var det bedste i den situation jeg stod i i livet, -men også et valg jeg har svært ved at tilgive mig selv, og aldrig gør igen.
Alligevel ku jeg aldrig få mig selv til at skrive indlæg, som du gør i disse dage.
Er dit hjerte så koldt?
Din fordømmende måde at bringe dit budskab på, ved jeg ikke kun ændre mening eller provokere andre, men også sårer nogle af os så hjerteskærende.
Jeg er tilhænger af det frie valg, ytringsfriheden, og den åbne debat....
Men af hjertet imod, din sukkersøde og klamme måde at bringe dit budskab på.

Tillykke.
Enoch

Nej, det gør jeg ikke. Som du selv skriver er det ikke mig, men dig selv der stadig forsøger, at retfærdiggøre dig selv.
Det kan du ikke. Du kan ikke retfærdiggøre dig selv for det du har gjort. Du skal ikke overføre din feghed til min person, men forholde dig til det du har gjort.
------------------------------------------------------------------
Du skriver:
”Hvem du er og hvad du får ud af at skrive alt dette, ved jeg ikke. Men jeg ved desværre, at du sårer mig så dybt i mit hjerte.
Ved også med min fornuft, at disse følelser slet ikke handler om dig, men om noget i mig. Jeg valgte livet fra på den måde for nogle år siden, - et valg jeg stadig mener var det bedste i den situation jeg stod i, i livet, -men også et valg jeg har svært ved at tilgive mig selv, og aldrig gør igen.
Alligevel ku jeg aldrig få mig selv til at skrive indlæg, som du gør i disse dage. Er dit hjerte så koldt?
Din fordømmende måde at bringe dit budskab på, ved jeg ikke kun ændre mening eller provokere andre, men også sårer nogle af os så hjerteskærende.
Jeg er tilhænger af det frie valg, ytringsfriheden, og den åbne debat.... Men af hjertet imod, din sukkersøde og klamme måde at bringe dit budskab på.
Citat slut.
-------------------------------------------
Svar:
Nå, så du mener jeg er fordømmende? Du spørger om mit hjerte er koldt? Du mener jeg sårer nogle ”hjerteskærende”?
Du er tilhænger af det frie valg, ytringsfrihed og den åbne debat, men…………..
Nu skal jeg sige dig en ting. Dersom du kan tillade dig at dræbe dit eget kød og blod, dit eget barn, kan jeg tillade mig at skrive hvad det passer mig.
Min agenda er at forsvare disse uskyldige dødsdømte børn, hvis mødre skider på dem. Disse børn kan ikke svare for sig selv, de kan ikke forsvare sig selv, så nogen må gøre det og det gør jeg så.
Har du problemer med det? Jeg foragter dig.
Enoch
PS. Du har imidlertid en chance for, at komme videre.

Du skriver:
"Nu skal jeg sige dig en ting. Dersom du kan tillade dig at dræbe dit eget kød og blod, dit eget barn, kan jeg tillade mig at skrive hvad det passer mig."
"Min agenda er at forsvare disse uskyldige dødsdømte børn, hvis mødre skider på dem. Disse børn kan ikke svare for sig selv, de kan ikke forsvare sig selv, så nogen må gøre det og det gør jeg så."
Citat slut.
Du skriver, at jeg har dræbt mit eget barn, -og at du må forsvare disse uskyldige dødsdømte børn, hvis mødre skider på dem.
Jeg trøster mig med, at du skriver i uvidenhed.
Men det var også det jeg prøvede at sige dig i mit første indlæg. Tænk dog på, at vi sidder nogle herude, med sorg i hjertet, over historien omkring og over det som er sket. Og som for alt i verden, gerne ville det anderledes.
Jeg blev brutal overfaldet, og voldtaget, af to forbandede mænd, en sen aften da jeg stod af bussen på vej hjem efter endt aftenvagt.
En læges fejltjek, resulterede i, at jeg 4 uger efter blev konstateret gravid.
Hvordan kan du på nogen måde mene, med hånden på hjertet, at jeg skulle leve vider, og se barnet som fremtidens lys for mig?
Hvordan kan en sådan graviditet bringe lykke og kærlighed ind til barnet? Hvis jeg konstant skulle forklare mig for folk, og mindes den frygtelige oplevelse.
Og hvad når barnet ønsker sin far og kontakten hertil? Skulle jeg have kørt en faderskabssag på mine to overfaldsmænds, for at finde faren til mit kommende barn? Og senere finde ud af samværsaftaler med ham?
Mit mareridt ville aldrig få ende, og tror fortsat på, at det valg var det bedste...
Jeg havde ingen partner på det tidspunkt, som kunne have overtaget rollen som far, og helt ærlig, -ville en mand i det hele taget være i stand til og ønske det, når han ved hvordan fostret i maven blev til?

Om det er godt gået eller noget...men det er mit/vores valg....
Hvad andre vælger kan eller vil jeg ikke slå ned på eller kritisere.
Er også afhænger af det frie valg..og kan godt forstå hvis nogle vælger abort...er sikker på folk vælger hvad der er bedst for dem/barnet.
Jeg ved ikke hvilke tanker eller hvad der ligger til grund herfor...og skal ikke dømme dem....
Ligesom jeg ville ønske folk ikke ville dømme mig fordi jeg har valgt at få mange børn.
Børn er for mig meningen med selve livet, og er hverken abort modstander eller katolik.
Nu er abort ikke et valg for mig/har aldrig været.
Har stået i situationen engang hvor jeg ikke viste hvad jeg skulle vælge.....men valgte barnet...
Og er sikker på dem som vælger barnet fra, har haft mange og svære overvejelser....er ikke bare noget man bare lige gør....

Jeg medgiver dig, at det er en meget svær situation.
Men det lille barn har altså ingen andel i det.
Tror heller ikke nogen "slog hånden af dig" efter den ugerning.
Må gud tilgive os.
Enoch.

Jeg har ikke brug for guds tilgivels, -er ikke længere medlem af hans hus.
Han var værken ved min side eller bar mig, den aften jeg stod af bussen, og ej heller i den sværre tid efterfølgende.
Måske han havde for travlt med at tilgive de to mænd, eller med at dømme mine tanker.
Jeg har derfor valgt at finde tro og ro ad andre veje. Kristendommens gud fandt jeg desværre ingen hvile hos. Jeg følte mig dybt svigtet, at "han" ku lade sådan noget ske.

Jeg vil bare sige til dig at du har nogle gode indlæg ind imellem, men hvis du ønsker at råbe befolkningen op omkring din holdning imod abort, tror jeg du er du nød til at slå på flere og bredere argumenter.
F.eks. at finde oplysninger frem om hvordan man kan forberede sig på at blive forældre og på den måde argumentere at det ikke behøver at blive så uoverskueligt.

citat:
Min agenda er at forsvare disse uskyldige dødsdømte børn, hvis mødre skider på dem. Disse børn kan ikke svare for sig selv, de kan ikke forsvare sig selv, så nogen må gøre det og det gør jeg så.
citat slut.
Hvorfor giver du alene mødrene skylden?
Du må indse at manden i de fleste tilfælde bærer en stor del af skylden. Jeg vil anbefale at du også råber nogle mænd op, hvis du vil opnå noget. Og prøv med så mange forskellige argumenter som muligt.
Bare et råd.

Ja, det er typisk.
1) først give Gud skylden
2) derefter, forhærde sit hjerte
3) og så tro sig, som hersker over liv og død præcis som de 2 ugerningsmænd.
Enoch

tak ellers for dit råd.
Kvinden besidder alene magten til at afgøre liv og død.
Enoch

forslag.
Men det er andre der skal gøre den side af sagen, måske dig.
Enoch

...problemet er at kvinden også hænger på hele ansvaret for barnet og det kan få hende til at få en abort.

Hvordan lyder: "Foreningen imod abort"
Jeg har ikke overskud til at opstarte sådan noget, men jeg tror det er det der skal til.
Man skal stå sammen og være mange med forskellige indgangsvinkler til samme holdning, for at blive hørt.

Ja, det er faktisk en god ide`, men det findes.
Dersom man tilslutter sig f.eks. en kirke, f.eks. Pinsekirken vil man der finde et netværk og støtte dersom man skulle komme ud for forskellige vanskelige beslutninger så som abortspørgsmålet.
Enoch

Ja, det har du da ret i, men der vil altid være situationer i livet hvor vi synes, at nogen burde dele ansvaret med os og ikke gør det.
Hvad gør vi så? Så tager vi ansvaret selv.
Jeg kan ikke give nogen garantier, men dersom man dræber et foster begår man et mord.
Enoch

når det handler om et helt barn. Nogle kvinder får f.eks. bækkenløsning og er meget afhængig af en mand til at købe ind, gøre rent osv. Det er meget ydmygende hele tiden at skulle gå og bede alle mulige andre om hjælp.

Du må indse at nogle har en holdning via en kristen tro. Andre har en holdning af andre grunde. Der kan være masser af mennesker der er imod abort uden at være religiøse.

Du skriver:
"....sådan kan man ikke bare stille det op når det handler om et helt barn". Citat slut.
Svar: Jo, det kan man. Man kan hvad man vil. Jeg siger ikke det er problemløst, men har man sagt A må man vedgå sig B.
Ellers må man finde en anden måde at leve sit liv på.
Jeg er glad for din indledning: "...........når det handler om et helt barn".
Du har da i det mindste forstået hvad det handler om.
Enoch

jeg da godlt.
Jeg taler om et netværk.
Enoch

Mener du virkelig at kvinden skal tage ansvar for hele mandens halvdel af ansvaret?
Jeg tror ikke du opnår ret meget med den holdning -det må du indse.
Du må ud og tale med nogle politikere om hvorvidt svigtende fædre måske skulle betale et meget højere underhold til moderen og barnet. Og hvorvidt barnets farmor og farfar måske burde indrages i ansvaret, når manden svigter. Jeg er ked af at sige det, men det er altså vejen frem.

er ikke nok. Hvis du vil kæmpe imod abort må du og andre tænke lidt længere. Bare til din information.

det indlæg som ligger under kategorien "børn" og som hedder "mindre rabat til fædre til fordel for børn"

Du skriver, at Gud ikke var ved din side eller bar dig, da du blev voldtaget!
Jeg kunne få lyst til at spørge dig, om du havde bedt Ham om at være ved din side på det tidspunkt, da det skete - om du virkelig af hjertet har søgt Ham også i den svære tid?
Ikke fordi jeg fordømmer dig - hvilket Gud heller ikke gør, men fordi jeg kender til mange mennesker, der har været i vanskelige situationer som din, og som så har erfaret, at Gud var der og bar dem. Men de ønskede det også af hjertet!
Jeg indrømmer, at det, du har oplevet er fuldstændig uforståeligt hårdt, men det var ikke Gud, der voldtog dig, for han er nemlig kærlighed og kærligheden kan ikke tvinge.
Han tillod, at det skete, og det går også over min forstand, men jeg ved, at det kan han vende til noget godt.
Jeg hørte om en pige, som du, der var blevet voldtaget på samme måde, og som valgte at få barnet, og som senere fik en dejlig mand, der ville være far til det barn, og som oplevede en stor glæde netop ved det barn.
Jeg har selv skreget til Gud, da jeg følte, at Gud ramte mig med det at få et handicappet barn,men blev klar over, at han tillod det, og vendte det til noget , som ikke var let, men alligevel blev til noget godt, og jeg hat oplevet, at det ikke var tomme ord, Han siger i bibelen! Det har holdt nu i mere end 23 år.
Måske du skulle give ham en chance mere?!

Jeg fik for 11 år siden foretaget en abort. Jeg er stadig utrolig glad for at leve i et land, hvor jeg (og min mand), kunne tage eget valg omkring "smutteren", som var skabt til trods for p-piller, og derfor ej heller var et ønskebarn. Vi valgte barnet fra, da vi havde på daværende tidspunkt 2 ønskebørn på 12 og 15 år, og vi vidste, at vi ikke ønskede at skulle starte forfra med barngråd igen. Barnet var ikke ønsket, og for aldrig at komme i situationen igen, så blev jeg ved indgrebet steriliseret, og hele beslutningen har vi aldrig været i tvivl om.

Tak for dit smukke indlæg og den opmuntring du forsøger at gi` Nila.
Ofte kan en kvinde bedre støtte en anden kvinde.
Enoch

Sørgeligt at dræbe et levende barn.
Enoch

Hvorfor "plucker" du dig ikke ind? Er din konto lukket?

Jeg er stadig glad for min frivillige abort......