DF er virkelig langt ude nu

[->] [:X]

[->] [ide]

Skatteyderne risikerer at hænge på regningen, hvis danskere, der i en kommende rapport bliver sat i forbindelse med den tidligere sovjetiske efterretningstjeneste KGB, anlægger injuriesag.
- Det er ikke muligt på forhånd at svare på spørgsmålet om, hvem der i givet fald vil skulle afholde udgifterne, såfremt en injuriesag måtte blive anlagt. Det vil bero på indholdet og udfaldet af den konkrete sag, skriver forsvarsminister Gitte Lillelund Bech i en række svar til Folketingets forsvarsudvalg.
- Såfremt der i forbindelse med et eventuelt injuriesøgsmål måtte være udgifter, der skal afholdes af staten, vil der i givet fald i bevillingsmæssig sammenhæng kunne være tale om udgifter, som staten er blevet pålagt ved dom, skriver ministeren.
Bebuder navne på flere Center for Koldkrigsforskning med historikeren Bent Jensen i spidsen har bebudet, at der i rapporten bliver sat navne på et større antal danskere, som havde tæt kontakt til KGB og andre østeuropæiske efterretningstjenester.
Offentliggørelsen sker i centrets længe ventede rapport om indre og ydre trusler mod Danmark under Den Kolde Krig.
Centret har bedt Politiets Efterretningstjeneste (PET) om at få afklassificeret dokumenter, hvor navnene optræder, men Bent Jensen har allerede vakt opsigt ved at nævne nu afdøde, tidligere journalist, SF'er og chefredaktør for Information, Torben Krogh.
Dømt i Byretten
Efter at Bent Jensen i 2007 omtalte journalisten Jørgen Dragsdahl som KGB-agent, blev historikeren i byretten idømt 20 dagbøder á 2000 kroner, en tortgodtgørelse til journalisten på 200.000 kroner samt at skulle betale sagens omkostninger på godt 300.000 kroner.
Bent Jensen har anket injuriedommen til Landsretten.
Center for Koldkrigsforskning har gennem årene i alt fået 10,5 millioner kroner fra VK-regeringen og Dansk Folkeparti til opgaven med rapporten.
Bjarne Riis håber, Alberto Contador har benene til et sidste angreb mod Andy Schleck og de andre favoritter.
Alberto Contador viste træthedstegn på Col du Galibier på torsdagens etape, som blev suverænt vundet af Andy Schleck.
Saxo Bank-Sungard-kaptajnen tabte flere minutter til sin luxembourgske rival, og spanieren måtte også se gruppen med de resterende favoritter køre fra sig på den sidste del af etapen.
Men selvom det ligner en umulig kamp, så blæser holdejer Bjarne Riis til et sidste desperat angreb på fredagens etape.
- Han vil forsøge på Alpe d'Huez, men nu må vi se, hvordan det går. Der er mange, der er trætte, så vi må se, hvor langt det rækker. Det ville være fedt, hvis han kunne angribe i dag, siger Bjarne Riis.
Den danske holdejer erkender dog, at det bliver meget svært at hale afgørende ind på Andy Schleck, der på klassementets andenplads er fire minutter og 29 sekunder hurtigere end Alberto Contador.
Den gule førertrøje indehaves forud for fredagens etape af franske Thomas Voeckler, som er 15 sekunder foran Andy Schleck.
- Et håb har vi altid, og vi må op på hesten igen. Det var et stort slag i går og ikke, hvad vi havde håbet på, siger Bjarne Riis. Benene må vise, om de kan. Folk er jo også trætte, siger han.
Inden fredagens etape, der slutter på toppen af Alpe d'Huez, regnes australske Cadel Evans som Andy Schlecks største rival i kampen om den samlede Tour-sejr. Evans er 57 sekunder efter Schleck.
38-årige Manolis Volyrais langer iskaffe over disken på sin kaffebar i centrum. Det har han gjort siden 2000, men der er sket meget med forretningen siden da.
- Siden krisen begyndte, er vi gået 70 procent ned i omsætning, det er blevet værre år for år, siger Manolis Volyrakis.
For tre år siden havde han otte medarbejdere til at servicere de mange tørstige grækere på vej til arbejde - nu har han kun tre.
Men efter gårsdagens topmøde i Bruxelles ser han mere optimistisk om fremtiden.
- Jeg synes, at resultaterne fra mødet er gode. Det lykkedes os at få en udsættelse af vores gæld og bedre renter.
Hjælpepakken er redningsplanke
Selvom solen skinner fra en skyfri himmel, så er det først nu, at grækerne ser lys for enden af tunnelen.
Det siger den danske ambassadør i Grækenland, Tom Nørring.
- De almindelige borgere, der har siddet og set det ene skræmmebillede efter det andet i fjernsynet, de ånder lettet op. De håber nu på, at der er en redningsplanke, som kan hjælpe Grækenland ind på et mere solidt grundfæste, siger Tom Nørring.
Håbet svinger
På et gadehjørne driver 62-årige Eleftherios Koromplis sin mobile bagel butik. Han har haft sin butik i 20 år.
- Det er en meget hård tid. Jeg har mistet 80 procent af min omsætning, og jeg skal betale 1500 euro (næsten 12000 kr., red.) om måneden i leje, siger Eleftherios Koromplis. Han har helt mistet håbet.
Pensionist Panagiotis Panagopoulos har ikke mistet håbet. Han tror på, at hjælpepakken nok skal komme Grækenland til undsætning:
- Det er et positivt skridt, lad os kalde det det. Grækenland er i en svær situation, og man kan ikke bebrejde andre for det. Det græske folk bærer skylden, siger Panagiotis Panagopoulos.
Ændret indstilling
Fra ambassaden i Athen har Tom Nørring fulgt den græske krise tæt - og han har set grækernes indstilling ændre sig.
- For et par år siden trak man lidt på skulderen, når man blev kritiseret for overforbrug. I dag er der en forståelse af, at Grækenland er ude i virkelig store vanskeligheder, og alle skal bidrage til at finde en løsning.
Og det skal først og fremmest ske ved, at borgerne begynder at betale skat.
- Vi har en sort økonomi på helt op til 40 procent. Det, som de almindelige lønmodtagere går og venter på er, at de store skattesnydere bliver stillet til ansvar. Bliver de det, så føler grækerne, at det er mere retfærdigt, at de selv skal bidrage til gildet - og det skal alle, for at økonomien kommer på fode igen.
Skatteyderne risikerer at hænge på regningen, hvis danskere, der i en kommende rapport bliver sat i forbindelse med den tidligere sovjetiske efterretningstjeneste KGB, anlægger injuriesag.
- Det er ikke muligt på forhånd at svare på spørgsmålet om, hvem der i givet fald vil skulle afholde udgifterne, såfremt en injuriesag måtte blive anlagt. Det vil bero på indholdet og udfaldet af den konkrete sag, skriver forsvarsminister Gitte Lillelund Bech i en række svar til Folketingets forsvarsudvalg.
- Såfremt der i forbindelse med et eventuelt injuriesøgsmål måtte være udgifter, der skal afholdes af staten, vil der i givet fald i bevillingsmæssig sammenhæng kunne være tale om udgifter, som staten er blevet pålagt ved dom, skriver ministeren.
Bebuder navne på flere Center for Koldkrigsforskning med historikeren Bent Jensen i spidsen har bebudet, at der i rapporten bliver sat navne på et større antal danskere, som havde tæt kontakt til KGB og andre østeuropæiske efterretningstjenester.
Offentliggørelsen sker i centrets længe ventede rapport om indre og ydre trusler mod Danmark under Den Kolde Krig.
Centret har bedt Politiets Efterretningstjeneste (PET) om at få afklassificeret dokumenter, hvor navnene optræder, men Bent Jensen har allerede vakt opsigt ved at nævne nu afdøde, tidligere journalist, SF'er og chefredaktør for Information, Torben Krogh.
Dømt i Byretten
Efter at Bent Jensen i 2007 omtalte journalisten Jørgen Dragsdahl som KGB-agent, blev historikeren i byretten idømt 20 dagbøder á 2000 kroner, en tortgodtgørelse til journalisten på 200.000 kroner samt at skulle betale sagens omkostninger på godt 300.000 kroner.
Bent Jensen har anket injuriedommen til Landsretten.
Center for Koldkrigsforskning har gennem årene i alt fået 10,5 millioner kroner fra VK-regeringen og Dansk Folkeparti til opgaven med rapporten.
Bjarne Riis håber, Alberto Contador har benene til et sidste angreb mod Andy Schleck og de andre favoritter.
Alberto Contador viste træthedstegn på Col du Galibier på torsdagens etape, som blev suverænt vundet af Andy Schleck.
Saxo Bank-Sungard-kaptajnen tabte flere minutter til sin luxembourgske rival, og spanieren måtte også se gruppen med de resterende favoritter køre fra sig på den sidste del af etapen.
Men selvom det ligner en umulig kamp, så blæser holdejer Bjarne Riis til et sidste desperat angreb på fredagens etape.
- Han vil forsøge på Alpe d'Huez, men nu må vi se, hvordan det går. Der er mange, der er trætte, så vi må se, hvor langt det rækker. Det ville være fedt, hvis han kunne angribe i dag, siger Bjarne Riis.
Den danske holdejer erkender dog, at det bliver meget svært at hale afgørende ind på Andy Schleck, der på klassementets andenplads er fire minutter og 29 sekunder hurtigere end Alberto Contador.
Den gule førertrøje indehaves forud for fredagens etape af franske Thomas Voeckler, som er 15 sekunder foran Andy Schleck.
- Et håb har vi altid, og vi må op på hesten igen. Det var et stort slag i går og ikke, hvad vi havde håbet på, siger Bjarne Riis. Benene må vise, om de kan. Folk er jo også trætte, siger han.
Inden fredagens etape, der slutter på toppen af Alpe d'Huez, regnes australske Cadel Evans som Andy Schlecks største rival i kampen om den samlede Tour-sejr. Evans er 57 sekunder efter Schleck.
38-årige Manolis Volyrais langer iskaffe over disken på sin kaffebar i centrum. Det har han gjort siden 2000, men der er sket meget med forretningen siden da.
- Siden krisen begyndte, er vi gået 70 procent ned i omsætning, det er blevet værre år for år, siger Manolis Volyrakis.
For tre år siden havde han otte medarbejdere til at servicere de mange tørstige grækere på vej til arbejde - nu har han kun tre.
Men efter gårsdagens topmøde i Bruxelles ser han mere optimistisk om fremtiden.
- Jeg synes, at resultaterne fra mødet er gode. Det lykkedes os at få en udsættelse af vores gæld og bedre renter.
Hjælpepakken er redningsplanke
Selvom solen skinner fra en skyfri himmel, så er det først nu, at grækerne ser lys for enden af tunnelen.
Det siger den danske ambassadør i Grækenland, Tom Nørring.
- De almindelige borgere, der har siddet og set det ene skræmmebillede efter det andet i fjernsynet, de ånder lettet op. De håber nu på, at der er en redningsplanke, som kan hjælpe Grækenland ind på et mere solidt grundfæste, siger Tom Nørring.
Håbet svinger
På et gadehjørne driver 62-årige Eleftherios Koromplis sin mobile bagel butik. Han har haft sin butik i 20 år.
- Det er en meget hård tid. Jeg har mistet 80 procent af min omsætning, og jeg skal betale 1500 euro (næsten 12000 kr., red.) om måneden i leje, siger Eleftherios Koromplis. Han har helt mistet håbet.
Pensionist Panagiotis Panagopoulos har ikke mistet håbet. Han tror på, at hjælpepakken nok skal komme Grækenland til undsætning:
- Det er et positivt skridt, lad os kalde det det. Grækenland er i en svær situation, og man kan ikke bebrejde andre for det. Det græske folk bærer skylden, siger Panagiotis Panagopoulos.
Ændret indstilling
Fra ambassaden i Athen har Tom Nørring fulgt den græske krise tæt - og han har set grækernes indstilling ændre sig.
- For et par år siden trak man lidt på skulderen, når man blev kritiseret for overforbrug. I dag er der en forståelse af, at Grækenland er ude i virkelig store vanskeligheder, og alle skal bidrage til at finde en løsning.
Og det skal først og fremmest ske ved, at borgerne begynder at betale skat.
- Vi har en sort økonomi på helt op til 40 procent. Det, som de almindelige lønmodtagere går og venter på er, at de store skattesnydere bliver stillet til ansvar. Bliver de det, så føler grækerne, at det er mere retfærdigt, at de selv skal bidrage til gildet - og det skal alle, for at økonomien kommer på fode igen.
Skatteyderne risikerer at hænge på regningen, hvis danskere, der i en kommende rapport bliver sat i forbindelse med den tidligere sovjetiske efterretningstjeneste KGB, anlægger injuriesag.
- Det er ikke muligt på forhånd at svare på spørgsmålet om, hvem der i givet fald vil skulle afholde udgifterne, såfremt en injuriesag måtte blive anlagt. Det vil bero på indholdet og udfaldet af den konkrete sag, skriver forsvarsminister Gitte Lillelund Bech i en række svar til Folketingets forsvarsudvalg.
- Såfremt der i forbindelse med et eventuelt injuriesøgsmål måtte være udgifter, der skal afholdes af staten, vil der i givet fald i bevillingsmæssig sammenhæng kunne være tale om udgifter, som staten er blevet pålagt ved dom, skriver ministeren.
Bebuder navne på flere Center for Koldkrigsforskning med historikeren Bent Jensen i spidsen har bebudet, at der i rapporten bliver sat navne på et større antal danskere, som havde tæt kontakt til KGB og andre østeuropæiske efterretningstjenester.
Offentliggørelsen sker i centrets længe ventede rapport om indre og ydre trusler mod Danmark under Den Kolde Krig.
Centret har bedt Politiets Efterretningstjeneste (PET) om at få afklassificeret dokumenter, hvor navnene optræder, men Bent Jensen har allerede vakt opsigt ved at nævne nu afdøde, tidligere journalist, SF'er og chefredaktør for Information, Torben Krogh.
Dømt i Byretten
Efter at Bent Jensen i 2007 omtalte journalisten Jørgen Dragsdahl som KGB-agent, blev historikeren i byretten idømt 20 dagbøder á 2000 kroner, en tortgodtgørelse til journalisten på 200.000 kroner samt at skulle betale sagens omkostninger på godt 300.000 kroner.
Bent Jensen har anket injuriedommen til Landsretten.
Center for Koldkrigsforskning har gennem årene i alt fået 10,5 millioner kroner fra VK-regeringen og Dansk Folkeparti til opgaven med rapporten.
Bjarne Riis håber, Alberto Contador har benene til et sidste angreb mod Andy Schleck og de andre favoritter.
Alberto Contador viste træthedstegn på Col du Galibier på torsdagens etape, som blev suverænt vundet af Andy Schleck.
Saxo Bank-Sungard-kaptajnen tabte flere minutter til sin luxembourgske rival, og spanieren måtte også se gruppen med de resterende favoritter køre fra sig på den sidste del af etapen.
Men selvom det ligner en umulig kamp, så blæser holdejer Bjarne Riis til et sidste desperat angreb på fredagens etape.
- Han vil forsøge på Alpe d'Huez, men nu må vi se, hvordan det går. Der er mange, der er trætte, så vi må se, hvor langt det rækker. Det ville være fedt, hvis han kunne angribe i dag, siger Bjarne Riis.
Den danske holdejer erkender dog, at det bliver meget svært at hale afgørende ind på Andy Schleck, der på klassementets andenplads er fire minutter og 29 sekunder hurtigere end Alberto Contador.
Den gule førertrøje indehaves forud for fredagens etape af franske Thomas Voeckler, som er 15 sekunder foran Andy Schleck.
- Et håb har vi altid, og vi må op på hesten igen. Det var et stort slag i går og ikke, hvad vi havde håbet på, siger Bjarne Riis. Benene må vise, om de kan. Folk er jo også trætte, siger han.
Inden fredagens etape, der slutter på toppen af Alpe d'Huez, regnes australske Cadel Evans som Andy Schlecks største rival i kampen om den samlede Tour-sejr. Evans er 57 sekunder efter Schleck.
38-årige Manolis Volyrais langer iskaffe over disken på sin kaffebar i centrum. Det har han gjort siden 2000, men der er sket meget med forretningen siden da.
- Siden krisen begyndte, er vi gået 70 procent ned i omsætning, det er blevet værre år for år, siger Manolis Volyrakis.
For tre år siden havde han otte medarbejdere til at servicere de mange tørstige grækere på vej til arbejde - nu har han kun tre.
Men efter gårsdagens topmøde i Bruxelles ser han mere optimistisk om fremtiden.
- Jeg synes, at resultaterne fra mødet er gode. Det lykkedes os at få en udsættelse af vores gæld og bedre renter.
Hjælpepakken er redningsplanke
Selvom solen skinner fra en skyfri himmel, så er det først nu, at grækerne ser lys for enden af tunnelen.
Det siger den danske ambassadør i Grækenland, Tom Nørring.
- De almindelige borgere, der har siddet og set det ene skræmmebillede efter det andet i fjernsynet, de ånder lettet op. De håber nu på, at der er en redningsplanke, som kan hjælpe Grækenland ind på et mere solidt grundfæste, siger Tom Nørring.
Håbet svinger
På et gadehjørne driver 62-årige Eleftherios Koromplis sin mobile bagel butik. Han har haft sin butik i 20 år.
- Det er en meget hård tid. Jeg har mistet 80 procent af min omsætning, og jeg skal betale 1500 euro (næsten 12000 kr., red.) om måneden i leje, siger Eleftherios Koromplis. Han har helt mistet håbet.
Pensionist Panagiotis Panagopoulos har ikke mistet håbet. Han tror på, at hjælpepakken nok skal komme Grækenland til undsætning:
- Det er et positivt skridt, lad os kalde det det. Grækenland er i en svær situation, og man kan ikke bebrejde andre for det. Det græske folk bærer skylden, siger Panagiotis Panagopoulos.
Ændret indstilling
Fra ambassaden i Athen har Tom Nørring fulgt den græske krise tæt - og han har set grækernes indstilling ændre sig.
- For et par år siden trak man lidt på skulderen, når man blev kritiseret for overforbrug. I dag er der en forståelse af, at Grækenland er ude i virkelig store vanskeligheder, og alle skal bidrage til at finde en løsning.
Og det skal først og fremmest ske ved, at borgerne begynder at betale skat.
- Vi har en sort økonomi på helt op til 40 procent. Det, som de almindelige lønmodtagere går og venter på er, at de store skattesnydere bliver stillet til ansvar. Bliver de det, så føler grækerne, at det er mere retfærdigt, at de selv skal bidrage til gildet - og det skal alle, for at økonomien kommer på fode igen.
Skatteyderne risikerer at hænge på regningen, hvis danskere, der i en kommende rapport bliver sat i forbindelse med den tidligere sovjetiske efterretningstjeneste KGB, anlægger injuriesag.
- Det er ikke muligt på forhånd at svare på spørgsmålet om, hvem der i givet fald vil skulle afholde udgifterne, såfremt en injuriesag måtte blive anlagt. Det vil bero på indholdet og udfaldet af den konkrete sag, skriver forsvarsminister Gitte Lillelund Bech i en række svar til Folketingets forsvarsudvalg.
- Såfremt der i forbindelse med et eventuelt injuriesøgsmål måtte være udgifter, der skal afholdes af staten, vil der i givet fald i bevillingsmæssig sammenhæng kunne være tale om udgifter, som staten er blevet pålagt ved dom, skriver ministeren.
Bebuder navne på flere Center for Koldkrigsforskning med historikeren Bent Jensen i spidsen har bebudet, at der i rapporten bliver sat navne på et større antal danskere, som havde tæt kontakt til KGB og andre østeuropæiske efterretningstjenester.
Offentliggørelsen sker i centrets længe ventede rapport om indre og ydre trusler mod Danmark under Den Kolde Krig.
Centret har bedt Politiets Efterretningstjeneste (PET) om at få afklassificeret dokumenter, hvor navnene optræder, men Bent Jensen har allerede vakt opsigt ved at nævne nu afdøde, tidligere journalist, SF'er og chefredaktør for Information, Torben Krogh.
Dømt i Byretten
Efter at Bent Jensen i 2007 omtalte journalisten Jørgen Dragsdahl som KGB-agent, blev historikeren i byretten idømt 20 dagbøder á 2000 kroner, en tortgodtgørelse til journalisten på 200.000 kroner samt at skulle betale sagens omkostninger på godt 300.000 kroner.
Bent Jensen har anket injuriedommen til Landsretten.
Center for Koldkrigsforskning har gennem årene i alt fået 10,5 millioner kroner fra VK-regeringen og Dansk Folkeparti til opgaven med rapporten.
Bjarne Riis håber, Alberto Contador har benene til et sidste angreb mod Andy Schleck og de andre favoritter.
Alberto Contador viste træthedstegn på Col du Galibier på torsdagens etape, som blev suverænt vundet af Andy Schleck.
Saxo Bank-Sungard-kaptajnen tabte flere minutter til sin luxembourgske rival, og spanieren måtte også se gruppen med de resterende favoritter køre fra sig på den sidste del af etapen.
Men selvom det ligner en umulig kamp, så blæser holdejer Bjarne Riis til et sidste desperat angreb på fredagens etape.
- Han vil forsøge på Alpe d'Huez, men nu må vi se, hvordan det går. Der er mange, der er trætte, så vi må se, hvor langt det rækker. Det ville være fedt, hvis han kunne angribe i dag, siger Bjarne Riis.
Den danske holdejer erkender dog, at det bliver meget svært at hale afgørende ind på Andy Schleck, der på klassementets andenplads er fire minutter og 29 sekunder hurtigere end Alberto Contador.
Den gule førertrøje indehaves forud for fredagens etape af franske Thomas Voeckler, som er 15 sekunder foran Andy Schleck.
- Et håb har vi altid, og vi må op på hesten igen. Det var et stort slag i går og ikke, hvad vi havde håbet på, siger Bjarne Riis. Benene må vise, om de kan. Folk er jo også trætte, siger han.
Inden fredagens etape, der slutter på toppen af Alpe d'Huez, regnes australske Cadel Evans som Andy Schlecks største rival i kampen om den samlede Tour-sejr. Evans er 57 sekunder efter Schleck.
38-årige Manolis Volyrais langer iskaffe over disken på sin kaffebar i centrum. Det har han gjort siden 2000, men der er sket meget med forretningen siden da.
- Siden krisen begyndte, er vi gået 70 procent ned i omsætning, det er blevet værre år for år, siger Manolis Volyrakis.
For tre år siden havde han otte medarbejdere til at servicere de mange tørstige grækere på vej til arbejde - nu har han kun tre.
Men efter gårsdagens topmøde i Bruxelles ser han mere optimistisk om fremtiden.
- Jeg synes, at resultaterne fra mødet er gode. Det lykkedes os at få en udsættelse af vores gæld og bedre renter.
Hjælpepakken er redningsplanke
Selvom solen skinner fra en skyfri himmel, så er det først nu, at grækerne ser lys for enden af tunnelen.
Det siger den danske ambassadør i Grækenland, Tom Nørring.
- De almindelige borgere, der har siddet og set det ene skræmmebillede efter det andet i fjernsynet, de ånder lettet op. De håber nu på, at der er en redningsplanke, som kan hjælpe Grækenland ind på et mere solidt grundfæste, siger Tom Nørring.
Håbet svinger
På et gadehjørne driver 62-årige Eleftherios Koromplis sin mobile bagel butik. Han har haft sin butik i 20 år.
- Det er en meget hård tid. Jeg har mistet 80 procent af min omsætning, og jeg skal betale 1500 euro (næsten 12000 kr., red.) om måneden i leje, siger Eleftherios Koromplis. Han har helt mistet håbet.
Pensionist Panagiotis Panagopoulos har ikke mistet håbet. Han tror på, at hjælpepakken nok skal komme Grækenland til undsætning:
- Det er et positivt skridt, lad os kalde det det. Grækenland er i en svær situation, og man kan ikke bebrejde andre for det. Det græske folk bærer skylden, siger Panagiotis Panagopoulos.
Ændret indstilling
Fra ambassaden i Athen har Tom Nørring fulgt den græske krise tæt - og han har set grækernes indstilling ændre sig.
- For et par år siden trak man lidt på skulderen, når man blev kritiseret for overforbrug. I dag er der en forståelse af, at Grækenland er ude i virkelig store vanskeligheder, og alle skal bidrage til at finde en løsning.
Og det skal først og fremmest ske ved, at borgerne begynder at betale skat.
- Vi har en sort økonomi på helt op til 40 procent. Det, som de almindelige lønmodtagere går og venter på er, at de store skattesnydere bliver stillet til ansvar. Bliver de det, så føler grækerne, at det er mere retfærdigt, at de selv skal bidrage til gildet - og det skal alle, for at økonomien kommer på fode igen.
Skatteyderne risikerer at hænge på regningen, hvis danskere, der i en kommende rapport bliver sat i forbindelse med den tidligere sovjetiske efterretningstjeneste KGB, anlægger injuriesag.
- Det er ikke muligt på forhånd at svare på spørgsmålet om, hvem der i givet fald vil skulle afholde udgifterne, såfremt en injuriesag måtte blive anlagt. Det vil bero på indholdet og udfaldet af den konkrete sag, skriver forsvarsminister Gitte Lillelund Bech i en række svar til Folketingets forsvarsudvalg.
- Såfremt der i forbindelse med et eventuelt injuriesøgsmål måtte være udgifter, der skal afholdes af staten, vil der i givet fald i bevillingsmæssig sammenhæng kunne være tale om udgifter, som staten er blevet pålagt ved dom, skriver ministeren.
Bebuder navne på flere Center for Koldkrigsforskning med historikeren Bent Jensen i spidsen har bebudet, at der i rapporten bliver sat navne på et større antal danskere, som havde tæt kontakt til KGB og andre østeuropæiske efterretningstjenester.
Offentliggørelsen sker i centrets længe ventede rapport om indre og ydre trusler mod Danmark under Den Kolde Krig.
Centret har bedt Politiets Efterretningstjeneste (PET) om at få afklassificeret dokumenter, hvor navnene optræder, men Bent Jensen har allerede vakt opsigt ved at nævne nu afdøde, tidligere journalist, SF'er og chefredaktør for Information, Torben Krogh.
Dømt i Byretten
Efter at Bent Jensen i 2007 omtalte journalisten Jørgen Dragsdahl som KGB-agent, blev historikeren i byretten idømt 20 dagbøder á 2000 kroner, en tortgodtgørelse til journalisten på 200.000 kroner samt at skulle betale sagens omkostninger på godt 300.000 kroner.
Bent Jensen har anket injuriedommen til Landsretten.
Center for Koldkrigsforskning har gennem årene i alt fået 10,5 millioner kroner fra VK-regeringen og Dansk Folkeparti til opgaven med rapporten.
Bjarne Riis håber, Alberto Contador har benene til et sidste angreb mod Andy Schleck og de andre favoritter.
Alberto Contador viste træthedstegn på Col du Galibier på torsdagens etape, som blev suverænt vundet af Andy Schleck.
Saxo Bank-Sungard-kaptajnen tabte flere minutter til sin luxembourgske rival, og spanieren måtte også se gruppen med de resterende favoritter køre fra sig på den sidste del af etapen.
Men selvom det ligner en umulig kamp, så blæser holdejer Bjarne Riis til et sidste desperat angreb på fredagens etape.
- Han vil forsøge på Alpe d'Huez, men nu må vi se, hvordan det går. Der er mange, der er trætte, så vi må se, hvor langt det rækker. Det ville være fedt, hvis han kunne angribe i dag, siger Bjarne Riis.
Den danske holdejer erkender dog, at det bliver meget svært at hale afgørende ind på Andy Schleck, der på klassementets andenplads er fire minutter og 29 sekunder hurtigere end Alberto Contador.
Den gule førertrøje indehaves forud for fredagens etape af franske Thomas Voeckler, som er 15 sekunder foran Andy Schleck.
- Et håb har vi altid, og vi må op på hesten igen. Det var et stort slag i går og ikke, hvad vi havde håbet på, siger Bjarne Riis. Benene må vise, om de kan. Folk er jo også trætte, siger han.
Inden fredagens etape, der slutter på toppen af Alpe d'Huez, regnes australske Cadel Evans som Andy Schlecks største rival i kampen om den samlede Tour-sejr. Evans er 57 sekunder efter Schleck.
38-årige Manolis Volyrais langer iskaffe over disken på sin kaffebar i centrum. Det har han gjort siden 2000, men der er sket meget med forretningen siden da.
- Siden krisen begyndte, er vi gået 70 procent ned i omsætning, det er blevet værre år for år, siger Manolis Volyrakis.
For tre år siden havde han otte medarbejdere til at servicere de mange tørstige grækere på vej til arbejde - nu har han kun tre.
Men efter gårsdagens topmøde i Bruxelles ser han mere optimistisk om fremtiden.
- Jeg synes, at resultaterne fra mødet er gode. Det lykkedes os at få en udsættelse af vores gæld og bedre renter.
Hjælpepakken er redningsplanke
Selvom solen skinner fra en skyfri himmel, så er det først nu, at grækerne ser lys for enden af tunnelen.
Det siger den danske ambassadør i Grækenland, Tom Nørring.
- De almindelige borgere, der har siddet og set det ene skræmmebillede efter det andet i fjernsynet, de ånder lettet op. De håber nu på, at der er en redningsplanke, som kan hjælpe Grækenland ind på et mere solidt grundfæste, siger Tom Nørring.
Håbet svinger
På et gadehjørne driver 62-årige Eleftherios Koromplis sin mobile bagel butik. Han har haft sin butik i 20 år.
- Det er en meget hård tid. Jeg har mistet 80 procent af min omsætning, og jeg skal betale 1500 euro (næsten 12000 kr., red.) om måneden i leje, siger Eleftherios Koromplis. Han har helt mistet håbet.
Pensionist Panagiotis Panagopoulos har ikke mistet håbet. Han tror på, at hjælpepakken nok skal komme Grækenland til undsætning:
- Det er et positivt skridt, lad os kalde det det. Grækenland er i en svær situation, og man kan ikke bebrejde andre for det. Det græske folk bærer skylden, siger Panagiotis Panagopoulos.
Ændret indstilling
Fra ambassaden i Athen har Tom Nørring fulgt den græske krise tæt - og han har set grækernes indstilling ændre sig.
- For et par år siden trak man lidt på skulderen, når man blev kritiseret for overforbrug. I dag er der en forståelse af, at Grækenland er ude i virkelig store vanskeligheder, og alle skal bidrage til at finde en løsning.
Og det skal først og fremmest ske ved, at borgerne begynder at betale skat.
- Vi har en sort økonomi på helt op til 40 procent. Det, som de almindelige lønmodtagere går og venter på er, at de store skattesnydere bliver stillet til ansvar. Bliver de det, så føler grækerne, at det er mere retfærdigt, at de selv skal bidrage til gildet - og det skal alle, for at økonomien kommer på fode igen.
Skatteyderne risikerer at hænge på regningen, hvis danskere, der i en kommende rapport bliver sat i forbindelse med den tidligere sovjetiske efterretningstjeneste KGB, anlægger injuriesag.
- Det er ikke muligt på forhånd at svare på spørgsmålet om, hvem der i givet fald vil skulle afholde udgifterne, såfremt en injuriesag måtte blive anlagt. Det vil bero på indholdet og udfaldet af den konkrete sag, skriver forsvarsminister Gitte Lillelund Bech i en række svar til Folketingets forsvarsudvalg.
- Såfremt der i forbindelse med et eventuelt injuriesøgsmål måtte være udgifter, der skal afholdes af staten, vil der i givet fald i bevillingsmæssig sammenhæng kunne være tale om udgifter, som staten er blevet pålagt ved dom, skriver ministeren.
Bebuder navne på flere Center for Koldkrigsforskning med historikeren Bent Jensen i spidsen har bebudet, at der i rapporten bliver sat navne på et større antal danskere, som havde tæt kontakt til KGB og andre østeuropæiske efterretningstjenester.
Offentliggørelsen sker i centrets længe ventede rapport om indre og ydre trusler mod Danmark under Den Kolde Krig.
Centret har bedt Politiets Efterretningstjeneste (PET) om at få afklassificeret dokumenter, hvor navnene optræder, men Bent Jensen har allerede vakt opsigt ved at nævne nu afdøde, tidligere journalist, SF'er og chefredaktør for Information, Torben Krogh.
Dømt i Byretten
Efter at Bent Jensen i 2007 omtalte journalisten Jørgen Dragsdahl som KGB-agent, blev historikeren i byretten idømt 20 dagbøder á 2000 kroner, en tortgodtgørelse til journalisten på 200.000 kroner samt at skulle betale sagens omkostninger på godt 300.000 kroner.
Bent Jensen har anket injuriedommen til Landsretten.
Center for Koldkrigsforskning har gennem årene i alt fået 10,5 millioner kroner fra VK-regeringen og Dansk Folkeparti til opgaven med rapporten.
Bjarne Riis håber, Alberto Contador har benene til et sidste angreb mod Andy Schleck og de andre favoritter.
Alberto Contador viste træthedstegn på Col du Galibier på torsdagens etape, som blev suverænt vundet af Andy Schleck.
Saxo Bank-Sungard-kaptajnen tabte flere minutter til sin luxembourgske rival, og spanieren måtte også se gruppen med de resterende favoritter køre fra sig på den sidste del af etapen.
Men selvom det ligner en umulig kamp, så blæser holdejer Bjarne Riis til et sidste desperat angreb på fredagens etape.
- Han vil forsøge på Alpe d'Huez, men nu må vi se, hvordan det går. Der er mange, der er trætte, så vi må se, hvor langt det rækker. Det ville være fedt, hvis han kunne angribe i dag, siger Bjarne Riis.
Den danske holdejer erkender dog, at det bliver meget svært at hale afgørende ind på Andy Schleck, der på klassementets andenplads er fire minutter og 29 sekunder hurtigere end Alberto Contador.
Den gule førertrøje indehaves forud for fredagens etape af franske Thomas Voeckler, som er 15 sekunder foran Andy Schleck.
- Et håb har vi altid, og vi må op på hesten igen. Det var et stort slag i går og ikke, hvad vi havde håbet på, siger Bjarne Riis. Benene må vise, om de kan. Folk er jo også trætte, siger han.
Inden fredagens etape, der slutter på toppen af Alpe d'Huez, regnes australske Cadel Evans som Andy Schlecks største rival i kampen om den samlede Tour-sejr. Evans er 57 sekunder efter Schleck.
38-årige Manolis Volyrais langer iskaffe over disken på sin kaffebar i centrum. Det har han gjort siden 2000, men der er sket meget med forretningen siden da.
- Siden krisen begyndte, er vi gået 70 procent ned i omsætning, det er blevet værre år for år, siger Manolis Volyrakis.
For tre år siden havde han otte medarbejdere til at servicere de mange tørstige grækere på vej til arbejde - nu har han kun tre.
Men efter gårsdagens topmøde i Bruxelles ser han mere optimistisk om fremtiden.
- Jeg synes, at resultaterne fra mødet er gode. Det lykkedes os at få en udsættelse af vores gæld og bedre renter.
Hjælpepakken er redningsplanke
Selvom solen skinner fra en skyfri himmel, så er det først nu, at grækerne ser lys for enden af tunnelen.
Det siger den danske ambassadør i Grækenland, Tom Nørring.
- De almindelige borgere, der har siddet og set det ene skræmmebillede efter det andet i fjernsynet, de ånder lettet op. De håber nu på, at der er en redningsplanke, som kan hjælpe Grækenland ind på et mere solidt grundfæste, siger Tom Nørring.
Håbet svinger
På et gadehjørne driver 62-årige Eleftherios Koromplis sin mobile bagel butik. Han har haft sin butik i 20 år.
- Det er en meget hård tid. Jeg har mistet 80 procent af min omsætning, og jeg skal betale 1500 euro (næsten 12000 kr., red.) om måneden i leje, siger Eleftherios Koromplis. Han har helt mistet håbet.
Pensionist Panagiotis Panagopoulos har ikke mistet håbet. Han tror på, at hjælpepakken nok skal komme Grækenland til undsætning:
- Det er et positivt skridt, lad os kalde det det. Grækenland er i en svær situation, og man kan ikke bebrejde andre for det. Det græske folk bærer skylden, siger Panagiotis Panagopoulos.
Ændret indstilling
Fra ambassaden i Athen har Tom Nørring fulgt den græske krise tæt - og han har set grækernes indstilling ændre sig.
- For et par år siden trak man lidt på skulderen, når man blev kritiseret for overforbrug. I dag er der en forståelse af, at Grækenland er ude i virkelig store vanskeligheder, og alle skal bidrage til at finde en løsning.
Og det skal først og fremmest ske ved, at borgerne begynder at betale skat.
- Vi har en sort økonomi på helt op til 40 procent. Det, som de almindelige lønmodtagere går og venter på er, at de store skattesnydere bliver stillet til ansvar. Bliver de det, så føler grækerne, at det er mere retfærdigt, at de selv skal bidrage til gildet - og det skal alle, for at økonomien kommer på fode igen.
Skatteyderne risikerer at hænge på regningen, hvis danskere, der i en kommende rapport bliver sat i forbindelse med den tidligere sovjetiske efterretningstjeneste KGB, anlægger injuriesag.
- Det er ikke muligt på forhånd at svare på spørgsmålet om, hvem der i givet fald vil skulle afholde udgifterne, såfremt en injuriesag måtte blive anlagt. Det vil bero på indholdet og udfaldet af den konkrete sag, skriver forsvarsminister Gitte Lillelund Bech i en række svar til Folketingets forsvarsudvalg.
- Såfremt der i forbindelse med et eventuelt injuriesøgsmål måtte være udgifter, der skal afholdes af staten, vil der i givet fald i bevillingsmæssig sammenhæng kunne være tale om udgifter, som staten er blevet pålagt ved dom, skriver ministeren.
Bebuder navne på flere Center for Koldkrigsforskning med historikeren Bent Jensen i spidsen har bebudet, at der i rapporten bliver sat navne på et større antal danskere, som havde tæt kontakt til KGB og andre østeuropæiske efterretningstjenester.
Offentliggørelsen sker i centrets længe ventede rapport om indre og ydre trusler mod Danmark under Den Kolde Krig.
Centret har bedt Politiets Efterretningstjeneste (PET) om at få afklassificeret dokumenter, hvor navnene optræder, men Bent Jensen har allerede vakt opsigt ved at nævne nu afdøde, tidligere journalist, SF'er og chefredaktør for Information, Torben Krogh.
Dømt i Byretten
Efter at Bent Jensen i 2007 omtalte journalisten Jørgen Dragsdahl som KGB-agent, blev historikeren i byretten idømt 20 dagbøder á 2000 kroner, en tortgodtgørelse til journalisten på 200.000 kroner samt at skulle betale sagens omkostninger på godt 300.000 kroner.
Bent Jensen har anket injuriedommen til Landsretten.
Center for Koldkrigsforskning har gennem årene i alt fået 10,5 millioner kroner fra VK-regeringen og Dansk Folkeparti til opgaven med rapporten.
Bjarne Riis håber, Alberto Contador har benene til et sidste angreb mod Andy Schleck og de andre favoritter.
Alberto Contador viste træthedstegn på Col du Galibier på torsdagens etape, som blev suverænt vundet af Andy Schleck.
Saxo Bank-Sungard-kaptajnen tabte flere minutter til sin luxembourgske rival, og spanieren måtte også se gruppen med de resterende favoritter køre fra sig på den sidste del af etapen.
Men selvom det ligner en umulig kamp, så blæser holdejer Bjarne Riis til et sidste desperat angreb på fredagens etape.
- Han vil forsøge på Alpe d'Huez, men nu må vi se, hvordan det går. Der er mange, der er trætte, så vi må se, hvor langt det rækker. Det ville være fedt, hvis han kunne angribe i dag, siger Bjarne Riis.
Den danske holdejer erkender dog, at det bliver meget svært at hale afgørende ind på Andy Schleck, der på klassementets andenplads er fire minutter og 29 sekunder hurtigere end Alberto Contador.
Den gule førertrøje indehaves forud for fredagens etape af franske Thomas Voeckler, som er 15 sekunder foran Andy Schleck.
- Et håb har vi altid, og vi må op på hesten igen. Det var et stort slag i går og ikke, hvad vi havde håbet på, siger Bjarne Riis. Benene må vise, om de kan. Folk er jo også trætte, siger han.
Inden fredagens etape, der slutter på toppen af Alpe d'Huez, regnes australske Cadel Evans som Andy Schlecks største rival i kampen om den samlede Tour-sejr. Evans er 57 sekunder efter Schleck.
38-årige Manolis Volyrais langer iskaffe over disken på sin kaffebar i centrum. Det har han gjort siden 2000, men der er sket meget med forretningen siden da.
- Siden krisen begyndte, er vi gået 70 procent ned i omsætning, det er blevet værre år for år, siger Manolis Volyrakis.
For tre år siden havde han otte medarbejdere til at servicere de mange tørstige grækere på vej til arbejde - nu har han kun tre.
Men efter gårsdagens topmøde i Bruxelles ser han mere optimistisk om fremtiden.
- Jeg synes, at resultaterne fra mødet er gode. Det lykkedes os at få en udsættelse af vores gæld og bedre renter.
Hjælpepakken er redningsplanke
Selvom solen skinner fra en skyfri himmel, så er det først nu, at grækerne ser lys for enden af tunnelen.
Det siger den danske ambassadør i Grækenland, Tom Nørring.
- De almindelige borgere, der har siddet og set det ene skræmmebillede efter det andet i fjernsynet, de ånder lettet op. De håber nu på, at der er en redningsplanke, som kan hjælpe Grækenland ind på et mere solidt grundfæste, siger Tom Nørring.
Håbet svinger
På et gadehjørne driver 62-årige Eleftherios Koromplis sin mobile bagel butik. Han har haft sin butik i 20 år.
- Det er en meget hård tid. Jeg har mistet 80 procent af min omsætning, og jeg skal betale 1500 euro (næsten 12000 kr., red.) om måneden i leje, siger Eleftherios Koromplis. Han har helt mistet håbet.
Pensionist Panagiotis Panagopoulos har ikke mistet håbet. Han tror på, at hjælpepakken nok skal komme Grækenland til undsætning:
- Det er et positivt skridt, lad os kalde det det. Grækenland er i en svær situation, og man kan ikke bebrejde andre for det. Det græske folk bærer skylden, siger Panagiotis Panagopoulos.
Ændret indstilling
Fra ambassaden i Athen har Tom Nørring fulgt den græske krise tæt - og han har set grækernes indstilling ændre sig.
- For et par år siden trak man lidt på skulderen, når man blev kritiseret for overforbrug. I dag er der en forståelse af, at Grækenland er ude i virkelig store vanskeligheder, og alle skal bidrage til at finde en løsning.
Og det skal først og fremmest ske ved, at borgerne begynder at betale skat.
- Vi har en sort økonomi på helt op til 40 procent. Det, som de almindelige lønmodtagere går og venter på er, at de store skattesnydere bliver stillet til ansvar. Bliver de det, så føler grækerne, at det er mere retfærdigt, at de selv skal bidrage til gildet - og det skal alle, for at økonomien kommer på fode igen.
Skatteyderne risikerer at hænge på regningen, hvis danskere, der i en kommende rapport bliver sat i forbindelse med den tidligere sovjetiske efterretningstjeneste KGB, anlægger injuriesag.
- Det er ikke muligt på forhånd at svare på spørgsmålet om, hvem der i givet fald vil skulle afholde udgifterne, såfremt en injuriesag måtte blive anlagt. Det vil bero på indholdet og udfaldet af den konkrete sag, skriver forsvarsminister Gitte Lillelund Bech i en række svar til Folketingets forsvarsudvalg.
- Såfremt der i forbindelse med et eventuelt injuriesøgsmål måtte være udgifter, der skal afholdes af staten, vil der i givet fald i bevillingsmæssig sammenhæng kunne være tale om udgifter, som staten er blevet pålagt ved dom, skriver ministeren.
Bebuder navne på flere Center for Koldkrigsforskning med historikeren Bent Jensen i spidsen har bebudet, at der i rapporten bliver sat navne på et større antal danskere, som havde tæt kontakt til KGB og andre østeuropæiske efterretningstjenester.
Offentliggørelsen sker i centrets længe ventede rapport om indre og ydre trusler mod Danmark under Den Kolde Krig.
Centret har bedt Politiets Efterretningstjeneste (PET) om at få afklassificeret dokumenter, hvor navnene optræder, men Bent Jensen har allerede vakt opsigt ved at nævne nu afdøde, tidligere journalist, SF'er og chefredaktør for Information, Torben Krogh.
Dømt i Byretten
Efter at Bent Jensen i 2007 omtalte journalisten Jørgen Dragsdahl som KGB-agent, blev historikeren i byretten idømt 20 dagbøder á 2000 kroner, en tortgodtgørelse til journalisten på 200.000 kroner samt at skulle betale sagens omkostninger på godt 300.000 kroner.
Bent Jensen har anket injuriedommen til Landsretten.
Center for Koldkrigsforskning har gennem årene i alt fået 10,5 millioner kroner fra VK-regeringen og Dansk Folkeparti til opgaven med rapporten.
Bjarne Riis håber, Alberto Contador har benene til et sidste angreb mod Andy Schleck og de andre favoritter.
Alberto Contador viste træthedstegn på Col du Galibier på torsdagens etape, som blev suverænt vundet af Andy Schleck.
Saxo Bank-Sungard-kaptajnen tabte flere minutter til sin luxembourgske rival, og spanieren måtte også se gruppen med de resterende favoritter køre fra sig på den sidste del af etapen.
Men selvom det ligner en umulig kamp, så blæser holdejer Bjarne Riis til et sidste desperat angreb på fredagens etape.
- Han vil forsøge på Alpe d'Huez, men nu må vi se, hvordan det går. Der er mange, der er trætte, så vi må se, hvor langt det rækker. Det ville være fedt, hvis han kunne angribe i dag, siger Bjarne Riis.
Den danske holdejer erkender dog, at det bliver meget svært at hale afgørende ind på Andy Schleck, der på klassementets andenplads er fire minutter og 29 sekunder hurtigere end Alberto Contador.
Den gule førertrøje indehaves forud for fredagens etape af franske Thomas Voeckler, som er 15 sekunder foran Andy Schleck.
- Et håb har vi altid, og vi må op på hesten igen. Det var et stort slag i går og ikke, hvad vi havde håbet på, siger Bjarne Riis. Benene må vise, om de kan. Folk er jo også trætte, siger han.
Inden fredagens etape, der slutter på toppen af Alpe d'Huez, regnes australske Cadel Evans som Andy Schlecks største rival i kampen om den samlede Tour-sejr. Evans er 57 sekunder efter Schleck.
38-årige Manolis Volyrais langer iskaffe over disken på sin kaffebar i centrum. Det har han gjort siden 2000, men der er sket meget med forretningen siden da.
- Siden krisen begyndte, er vi gået 70 procent ned i omsætning, det er blevet værre år for år, siger Manolis Volyrakis.
For tre år siden havde han otte medarbejdere til at servicere de mange tørstige grækere på vej til arbejde - nu har han kun tre.
Men efter gårsdagens topmøde i Bruxelles ser han mere optimistisk om fremtiden.
- Jeg synes, at resultaterne fra mødet er gode. Det lykkedes os at få en udsættelse af vores gæld og bedre renter.
Hjælpepakken er redningsplanke
Selvom solen skinner fra en skyfri himmel, så er det først nu, at grækerne ser lys for enden af tunnelen.
Det siger den danske ambassadør i Grækenland, Tom Nørring.
- De almindelige borgere, der har siddet og set det ene skræmmebillede efter det andet i fjernsynet, de ånder lettet op. De håber nu på, at der er en redningsplanke, som kan hjælpe Grækenland ind på et mere solidt grundfæste, siger Tom Nørring.
Håbet svinger
På et gadehjørne driver 62-årige Eleftherios Koromplis sin mobile bagel butik. Han har haft sin butik i 20 år.
- Det er en meget hård tid. Jeg har mistet 80 procent af min omsætning, og jeg skal betale 1500 euro (næsten 12000 kr., red.) om måneden i leje, siger Eleftherios Koromplis. Han har helt mistet håbet.
Pensionist Panagiotis Panagopoulos har ikke mistet håbet. Han tror på, at hjælpepakken nok skal komme Grækenland til undsætning:
- Det er et positivt skridt, lad os kalde det det. Grækenland er i en svær situation, og man kan ikke bebrejde andre for det. Det græske folk bærer skylden, siger Panagiotis Panagopoulos.
Ændret indstilling
Fra ambassaden i Athen har Tom Nørring fulgt den græske krise tæt - og han har set grækernes indstilling ændre sig.
- For et par år siden trak man lidt på skulderen, når man blev kritiseret for overforbrug. I dag er der en forståelse af, at Grækenland er ude i virkelig store vanskeligheder, og alle skal bidrage til at finde en løsning.
Og det skal først og fremmest ske ved, at borgerne begynder at betale skat.
- Vi har en sort økonomi på helt op til 40 procent. Det, som de almindelige lønmodtagere går og venter på er, at de store skattesnydere bliver stillet til ansvar. Bliver de det, så føler grækerne, at det er mere retfærdigt, at de selv skal bidrage til gildet - og det skal alle, for at økonomien kommer på fode igen.
Skatteyderne risikerer at hænge på regningen, hvis danskere, der i en kommende rapport bliver sat i forbindelse med den tidligere sovjetiske efterretningstjeneste KGB, anlægger injuriesag.
- Det er ikke muligt på forhånd at svare på spørgsmålet om, hvem der i givet fald vil skulle afholde udgifterne, såfremt en injuriesag måtte blive anlagt. Det vil bero på indholdet og udfaldet af den konkrete sag, skriver forsvarsminister Gitte Lillelund Bech i en række svar til Folketingets forsvarsudvalg.
- Såfremt der i forbindelse med et eventuelt injuriesøgsmål måtte være udgifter, der skal afholdes af staten, vil der i givet fald i bevillingsmæssig sammenhæng kunne være tale om udgifter, som staten er blevet pålagt ved dom, skriver ministeren.
Bebuder navne på flere Center for Koldkrigsforskning med historikeren Bent Jensen i spidsen har bebudet, at der i rapporten bliver sat navne på et større antal danskere, som havde tæt kontakt til KGB og andre østeuropæiske efterretningstjenester.
Offentliggørelsen sker i centrets længe ventede rapport om indre og ydre trusler mod Danmark under Den Kolde Krig.
Centret har bedt Politiets Efterretningstjeneste (PET) om at få afklassificeret dokumenter, hvor navnene optræder, men Bent Jensen har allerede vakt opsigt ved at nævne nu afdøde, tidligere journalist, SF'er og chefredaktør for Information, Torben Krogh.
Dømt i Byretten
Efter at Bent Jensen i 2007 omtalte journalisten Jørgen Dragsdahl som KGB-agent, blev historikeren i byretten idømt 20 dagbøder á 2000 kroner, en tortgodtgørelse til journalisten på 200.000 kroner samt at skulle betale sagens omkostninger på godt 300.000 kroner.
Bent Jensen har anket injuriedommen til Landsretten.
Center for Koldkrigsforskning har gennem årene i alt fået 10,5 millioner kroner fra VK-regeringen og Dansk Folkeparti til opgaven med rapporten.
Bjarne Riis håber, Alberto Contador har benene til et sidste angreb mod Andy Schleck og de andre favoritter.
Alberto Contador viste træthedstegn på Col du Galibier på torsdagens etape, som blev suverænt vundet af Andy Schleck.
Saxo Bank-Sungard-kaptajnen tabte flere minutter til sin luxembourgske rival, og spanieren måtte også se gruppen med de resterende favoritter køre fra sig på den sidste del af etapen.
Men selvom det ligner en umulig kamp, så blæser holdejer Bjarne Riis til et sidste desperat angreb på fredagens etape.
- Han vil forsøge på Alpe d'Huez, men nu må vi se, hvordan det går. Der er mange, der er trætte, så vi må se, hvor langt det rækker. Det ville være fedt, hvis han kunne angribe i dag, siger Bjarne Riis.
Den danske holdejer erkender dog, at det bliver meget svært at hale afgørende ind på Andy Schleck, der på klassementets andenplads er fire minutter og 29 sekunder hurtigere end Alberto Contador.
Den gule førertrøje indehaves forud for fredagens etape af franske Thomas Voeckler, som er 15 sekunder foran Andy Schleck.
- Et håb har vi altid, og vi må op på hesten igen. Det var et stort slag i går og ikke, hvad vi havde håbet på, siger Bjarne Riis. Benene må vise, om de kan. Folk er jo også trætte, siger han.
Inden fredagens etape, der slutter på toppen af Alpe d'Huez, regnes australske Cadel Evans som Andy Schlecks største rival i kampen om den samlede Tour-sejr. Evans er 57 sekunder efter Schleck.
38-årige Manolis Volyrais langer iskaffe over disken på sin kaffebar i centrum. Det har han gjort siden 2000, men der er sket meget med forretningen siden da.
- Siden krisen begyndte, er vi gået 70 procent ned i omsætning, det er blevet værre år for år, siger Manolis Volyrakis.
For tre år siden havde han otte medarbejdere til at servicere de mange tørstige grækere på vej til arbejde - nu har han kun tre.
Men efter gårsdagens topmøde i Bruxelles ser han mere optimistisk om fremtiden.
- Jeg synes, at resultaterne fra mødet er gode. Det lykkedes os at få en udsættelse af vores gæld og bedre renter.
Hjælpepakken er redningsplanke
Selvom solen skinner fra en skyfri himmel, så er det først nu, at grækerne ser lys for enden af tunnelen.
Det siger den danske ambassadør i Grækenland, Tom Nørring.
- De almindelige borgere, der har siddet og set det ene skræmmebillede efter det andet i fjernsynet, de ånder lettet op. De håber nu på, at der er en redningsplanke, som kan hjælpe Grækenland ind på et mere solidt grundfæste, siger Tom Nørring.
Håbet svinger
På et gadehjørne driver 62-årige Eleftherios Koromplis sin mobile bagel butik. Han har haft sin butik i 20 år.
- Det er en meget hård tid. Jeg har mistet 80 procent af min omsætning, og jeg skal betale 1500 euro (næsten 12000 kr., red.) om måneden i leje, siger Eleftherios Koromplis. Han har helt mistet håbet.
Pensionist Panagiotis Panagopoulos har ikke mistet håbet. Han tror på, at hjælpepakken nok skal komme Grækenland til undsætning:
- Det er et positivt skridt, lad os kalde det det. Grækenland er i en svær situation, og man kan ikke bebrejde andre for det. Det græske folk bærer skylden, siger Panagiotis Panagopoulos.
Ændret indstilling
Fra ambassaden i Athen har Tom Nørring fulgt den græske krise tæt - og han har set grækernes indstilling ændre sig.
- For et par år siden trak man lidt på skulderen, når man blev kritiseret for overforbrug. I dag er der en forståelse af, at Grækenland er ude i virkelig store vanskeligheder, og alle skal bidrage til at finde en løsning.
Og det skal først og fremmest ske ved, at borgerne begynder at betale skat.
- Vi har en sort økonomi på helt op til 40 procent. Det, som de almindelige lønmodtagere går og venter på er, at de store skattesnydere bliver stillet til ansvar. Bliver de det, så føler grækerne, at det er mere retfærdigt, at de selv skal bidrage til gildet - og det skal alle, for at økonomien kommer på fode igen.
Skatteyderne risikerer at hænge på regningen, hvis danskere, der i en kommende rapport bliver sat i forbindelse med den tidligere sovjetiske efterretningstjeneste KGB, anlægger injuriesag.
- Det er ikke muligt på forhånd at svare på spørgsmålet om, hvem der i givet fald vil skulle afholde udgifterne, såfremt en injuriesag måtte blive anlagt. Det vil bero på indholdet og udfaldet af den konkrete sag, skriver forsvarsminister Gitte Lillelund Bech i en række svar til Folketingets forsvarsudvalg.
- Såfremt der i forbindelse med et eventuelt injuriesøgsmål måtte være udgifter, der skal afholdes af staten, vil der i givet fald i bevillingsmæssig sammenhæng kunne være tale om udgifter, som staten er blevet pålagt ved dom, skriver ministeren.
Bebuder navne på flere Center for Koldkrigsforskning med historikeren Bent Jensen i spidsen har bebudet, at der i rapporten bliver sat navne på et større antal danskere, som havde tæt kontakt til KGB og andre østeuropæiske efterretningstjenester.
Offentliggørelsen sker i centrets længe ventede rapport om indre og ydre trusler mod Danmark under Den Kolde Krig.
Centret har bedt Politiets Efterretningstjeneste (PET) om at få afklassificeret dokumenter, hvor navnene optræder, men Bent Jensen har allerede vakt opsigt ved at nævne nu afdøde, tidligere journalist, SF'er og chefredaktør for Information, Torben Krogh.
Dømt i Byretten
Efter at Bent Jensen i 2007 omtalte journalisten Jørgen Dragsdahl som KGB-agent, blev historikeren i byretten idømt 20 dagbøder á 2000 kroner, en tortgodtgørelse til journalisten på 200.000 kroner samt at skulle betale sagens omkostninger på godt 300.000 kroner.
Bent Jensen har anket injuriedommen til Landsretten.
Center for Koldkrigsforskning har gennem årene i alt fået 10,5 millioner kroner fra VK-regeringen og Dansk Folkeparti til opgaven med rapporten.
Bjarne Riis håber, Alberto Contador har benene til et sidste angreb mod Andy Schleck og de andre favoritter.
Alberto Contador viste træthedstegn på Col du Galibier på torsdagens etape, som blev suverænt vundet af Andy Schleck.
Saxo Bank-Sungard-kaptajnen tabte flere minutter til sin luxembourgske rival, og spanieren måtte også se gruppen med de resterende favoritter køre fra sig på den sidste del af etapen.
Men selvom det ligner en umulig kamp, så blæser holdejer Bjarne Riis til et sidste desperat angreb på fredagens etape.
- Han vil forsøge på Alpe d'Huez, men nu må vi se, hvordan det går. Der er mange, der er trætte, så vi må se, hvor langt det rækker. Det ville være fedt, hvis han kunne angribe i dag, siger Bjarne Riis.
Den danske holdejer erkender dog, at det bliver meget svært at hale afgørende ind på Andy Schleck, der på klassementets andenplads er fire minutter og 29 sekunder hurtigere end Alberto Contador.
Den gule førertrøje indehaves forud for fredagens etape af franske Thomas Voeckler, som er 15 sekunder foran Andy Schleck.
- Et håb har vi altid, og vi må op på hesten igen. Det var et stort slag i går og ikke, hvad vi havde håbet på, siger Bjarne Riis. Benene må vise, om de kan. Folk er jo også trætte, siger han.
Inden fredagens etape, der slutter på toppen af Alpe d'Huez, regnes australske Cadel Evans som Andy Schlecks største rival i kampen om den samlede Tour-sejr. Evans er 57 sekunder efter Schleck.
38-årige Manolis Volyrais langer iskaffe over disken på sin kaffebar i centrum. Det har han gjort siden 2000, men der er sket meget med forretningen siden da.
- Siden krisen begyndte, er vi gået 70 procent ned i omsætning, det er blevet værre år for år, siger Manolis Volyrakis.
For tre år siden havde han otte medarbejdere til at servicere de mange tørstige grækere på vej til arbejde - nu har han kun tre.
Men efter gårsdagens topmøde i Bruxelles ser han mere optimistisk om fremtiden.
- Jeg synes, at resultaterne fra mødet er gode. Det lykkedes os at få en udsættelse af vores gæld og bedre renter.
Hjælpepakken er redningsplanke
Selvom solen skinner fra en skyfri himmel, så er det først nu, at grækerne ser lys for enden af tunnelen.
Det siger den danske ambassadør i Grækenland, Tom Nørring.
- De almindelige borgere, der har siddet og set det ene skræmmebillede efter det andet i fjernsynet, de ånder lettet op. De håber nu på, at der er en redningsplanke, som kan hjælpe Grækenland ind på et mere solidt grundfæste, siger Tom Nørring.
Håbet svinger
På et gadehjørne driver 62-årige Eleftherios Koromplis sin mobile bagel butik. Han har haft sin butik i 20 år.
- Det er en meget hård tid. Jeg har mistet 80 procent af min omsætning, og jeg skal betale 1500 euro (næsten 12000 kr., red.) om måneden i leje, siger Eleftherios Koromplis. Han har helt mistet håbet.
Pensionist Panagiotis Panagopoulos har ikke mistet håbet. Han tror på, at hjælpepakken nok skal komme Grækenland til undsætning:
- Det er et positivt skridt, lad os kalde det det. Grækenland er i en svær situation, og man kan ikke bebrejde andre for det. Det græske folk bærer skylden, siger Panagiotis Panagopoulos.
Ændret indstilling
Fra ambassaden i Athen har Tom Nørring fulgt den græske krise tæt - og han har set grækernes indstilling ændre sig.
- For et par år siden trak man lidt på skulderen, når man blev kritiseret for overforbrug. I dag er der en forståelse af, at Grækenland er ude i virkelig store vanskeligheder, og alle skal bidrage til at finde en løsning.
Og det skal først og fremmest ske ved, at borgerne begynder at betale skat.
- Vi har en sort økonomi på helt op til 40 procent. Det, som de almindelige lønmodtagere går og venter på er, at de store skattesnydere bliver stillet til ansvar. Bliver de det, så føler grækerne, at det er mere retfærdigt, at de selv skal bidrage til gildet - og det skal alle, for at økonomien kommer på fode igen.