dit yndlingsdigt?

nu gør jeg det ikke så meget i digte, kan godt skrive et enkelt i ny og næ, men kendskabet er ringe. Hvad er dit yndlingsdigt?

Husk at lege i jorden idag.
få beskidte fingre.
Form den, leg med den.
pil stene ud,
pladser dem smukt omkring blomsterne.
plant eventuelt, et agern eller et frø.
Der kunne vokse op.
Til eventuelt en blomst,
eller et træ. en jordberg plandte.
eller bliv overrasket,
over hvad det er du har plandtet.
For udvalget er hammer dejligt stort.
og eventuelt lave din hverdag,
Lidt smukkere, og dejligere.
som kan være med til at løfte vore alles hverdag,
til noget der er lidt mere rart og kærligt.
dit eget lille fredelige hjørne af verden.
et lille paradis, helt efter dit hovede.
Som former vores verden rundt om din verden,
som er med til at indspirere os alle positivt.
Tak fordi du er til Søde!

Det må vel være Hjemfalden eller Nye Digte, begge af Søren Ulrik Thomsen. Og det er i øvrigt hele samlinger, ikke bare enkeltdigte.

Jeg gør det jeg vil
og du gør det du vil
Jeg er ikke sat i verden,
for at leve op til dine forventninger
Og du er ikke sat i verden,
for at leve op til mine
Skulle det ske, at vi finder hinanden,
er det smukt.
Hvis ikke,
er der ikke noget at gøre ved det.

så er jeg glad

Kahlil Gibran´s meget kendte digt her :
"Jeres børn er ikke jeres børn.
De er sønner og døtre
af livets længsel mod sig selv.
De kommer ved jer,
men ikke af jer.
Og selv om de er hos jer,
tilhører de jer ikke.
Jeres kærlighed kan I give dem, men ikke jeres tanker;
Thi de har deres egne tanker.
Deres legemer kan I yde husly, men ikke deres sjæle;
Thi deres sjæle dvæler af huset af i morgen, som I ikke kan besøge,
end ikke i jeres drømme.
I kan stræbe efter at blive som de;
men søg ikke at danne dem i jeres eget billede.
Thi livet
bevæger sig ikke baglæns
og dvæler ikke ved det forgangne.
I er buerne,
hvorfra jeres børn
udsendes som levende pile.
På uendelighedens bane
har bueskytterne målet for øje, og han spænder jer
med al sin styrke,
at hans pile må bevæge sig
hastigt og langt.
Glæd jer når bueskytten spænder jer i sin hånd;
Thi ligesom han elsker den flugtende pil, således elsker han også buen der bliver tilbage."
Fra KAHLIL GIBRAN. "PROFETEN"

mvh.
guller

Der bor en pastor i Ganløse
Han elsked' en pige fra Vanløse
Men pigen var slem
Hun bed i hans lem
Nu elsker han kun med de tandløse

hehe den var sjov

To som elsker hinanden
kan gøre langt mere ondt
end alle de hære der kæmper
med hianden hele jorden rundt
to som elsker hinanden
de kan meget mere end det
for de ved hvad det koster
koster at være med
to som elsker hinanden
kan læge de værste sår
blot ved at se på hinanden
og glatte hinandens hår

Med venlig hilsen
jalmar
Ps. Kan gennem over 40 år bevidne Sandheden i ovenstående!
J*

Skrevet af Viggo Stuckenberg, til sin hustro Ingeborg :)

Nu brister i alle de Kløfter




Nu brister i alle de Kløfter,
som fured og sprængte mit Sind,
Alverdens fagreste Blomster
for Sommerens sagte Vind.

Thi to, som elsker hinanden,
kan volde hinanden mer' ondt
end alle de argeste Fjender,
som hævner sig Jorden rundt;

og to, som elsker hinanden,
kan læge de ondeste Saar
blot ved at se paa hinanden
og glatte hinandens Haar.

Når jeg ser et rødt flag smælde
på en blank og vårfrisk dag,
kan jeg høre det sælsomt fortælle
om min verden, mit folk og min sag.
Og jeg rejser mig trodsigt i vrimlen,
mens det kogler af kraft i mit mod,
thi det flag, der nu smældende når himlen,
er jo rødt som mit brusende blod.
Jeg har set min fader ranke
ryggen op i flagets brus.
Jeg har lyttet og hørt hjertet banke
i dets stolte, befriende sus.
Jeg har elsket dets farve fra lille,
da min mor tog mig op på sit skød
og fortalte mig manende og stille
om en fane så knitrende rød.
Jeg har anet slægters striden
imod fremtids fjerne mål.
Jeg har set trælletoget i tiden
blive mænd bag ved kampfanens bål.
Jeg har set den i blafrende storme,-
jeg har elsket dens flammer i strid,
og bag den så jeg arbejdshænder forme
verden om til en lysere tid.
Det er sliddets slægters fane
over fronten vid og bred.
Den skal ungdommen ildne og mane,
den skal knuse hvert grænsernes led.
Den var forrest i fredelig færden,
den var forrest i stormklokkens klemt
den er fanen, der favner hele verden -
i dens folder er fremtiden gemt.

... men jeg synes, dette er et rigtigt sødt digt.
Tid er til inde.
Tid er til ude.
Tid tit at trykke næsen flad mod en rude.
Tid er til gråd.
Tid er til latter.
Tid er voksne, der griner og pjatter.
Tid er til kram
Tid er til knus
Tid er til leg med biler og hus.
Tid er til stille
tid er til støj
Tid til at vokse sig stor og høj.