Danske piger er også utroligt snobbede, tangerende til højrøvethed. De tror de er prinsesser og skal behandles som gude-væsener, og er utroligt nedladende over for mænd.
Mit sammenligningsgrundlag er resten af verden, østeuropa, U.S.A, østen, sydamerika m.m.
Hvorfor er de Danske piger sådan, har det noget at gøre med fødselsbalancen ?
At der fødes flere mænd end kvinder i DK❓- eller er der andre årsager ?
Danske kvinder er desværre nødt til at klare ALT selv. At kalde os prinsesser er noget af det mest latterlige jeg nogensinde har hørt - for er der noget danske kvinder sjældent behandles som, så er det som prinsessen eller dronningen i deres mands liv.
Rigtig mange kvinder bliver forladt af deres skvattede mænd som ikke lige har lyst til at blive voksen, selvom de er langt over 30. I eksempelvis USA er det langt mere normalt at gifte sig og stifte familie i 20´erne. Og selvom man også bliver skilt derovre, så er dog meget bedre til at blive voksne og tage ansvar end danske mænd. Mange danske kvinder oplever at måtte jonglere job, hjem, børn og en barnlig mand der ikke gider at løfte en finger derhjemme. Det er heldigvis ikke alle der er sådan, men der er godt nok langt imellem mænd der ikke skal pusse-nusse-roses for at tage støvsugeren, men i stedet ser det som en normal del af det at dele en husholdning. Der er også langt mellem dem der som noget naturligt tager barsel.
SFI har i flere år opereret med begrebet "BØV´er" eller børnevoksne. Dvs. mænd der ikke vil være voksne, men forventer at gå igennem livet uden at tage ansvar; de gider ikke at tage uddannelse, for det er for besværligt. Det kræver for meget og de vil hellere tjene penge - selvom de ikke kan få jobs uden uddannelse. Resultatet bliver en generation af mænd som bliver tabere; uden uddannelse, med dårligere sociale kompetencer, større risiko for misbrug, større andel af usund adfærd (røg, druk, stof og overvægt) samt en alt for tidlig dødelighed. Selvsamme mænd har som regel svært ved at tiltrække en kæreste og er generelt dårligere til at skabe og fastholde sociale forhold til andre mennesker. De vælger oftere ikke at betale regninger, bliver smidt ud af boligen mv. og havner oftere i vanskelige sociale situationer. De opfører sig med andre ord som forvoksede børn eller teenagere. Deraf betegnelsen "Børnevoksen".
Det har vel noget at gøre med at mange danske mænd er nogle ynkelige skvat der ikke vil tage ansvar for sig selv eller deres familie. At 75% er kvinder på de højere læreranstalter, mens mændene sakker bagud med manglende uddannelse og en tendens til en u-attraktiv livsstil indebærende for meget druk, røg og dovenskab.
Ja det er sat på spidsen, men i udlandet oplever man en noget højere grad af galanteri og mandighed. Uanset uddannelsesniveau er det som om de sætter en ære i at behandle deres kvinder ordentligt. Som om fædre opdrager deres børn til at man behandler sin kone eller kæreste ordentligt; at man sætter pris på og respekterer hende.
Èn af mine veninder er blevet kæreste med en englænder med afrikansk baggrund. Han synes at hun er "dronningen" i hans liv og viser hende en omsorg der er sjældent set. Det havde hun svært ved at tage imod i starten og det kalder han "white girl disease" - de hvide pigers sygdom. Han og andre i hans vennekreds oplever nemlig ofte at deres danske kvindelige venner har en decideret angst for at tage imod deres omsorg og forkælelse fordi de er så vandt til at danske mænd er for dovne og ugidelige til at gøre det. I hans kultur er det mandens job at være god ved den han deler sit liv med. Det er hans job at være en god kæreste og ægtemand for det er der ingen andre der kan være for hende. Noget danske mænd virkelig kunne lære meget af.
I mange dele af udlandet er mændene ikke er bange for at give komplimenter, trække stole ud, åbne døre mv. Herhjemme er ridderligheden så stendød at man mere bliver mistænkelig hvis nogen åbner en dør end man bliver glad; for hvad vil han egentlig opnå med det?
Det samme gælder sociale sammenhænge: hvorfor er det at så mange mænd tror at deres frivillige tilbud om en drink, øl eller middag skal resultere i en modydelse? Man(d) kan jo bare lade være, i stedet for at brokke sig over at "nu lagde jeg 500 og så gad hun sgu ikke engang noget". Så lad dog være! Hvis de nu lærte at opføre sig som gentlemen og enten acceptere at de måske punger ud uden "resultat" eller simpelthen vælger at lade være, så så tingene måske anderledes ud.
Jeg får personligt mere lyst til at være "kvindelig" og blød sammen med mænd der er sådan. Man slipper for at blive set på som en luder og tiltalt på en ækel måde, bare fordi man har en lille sexet kjole på. I stedet bliver man komplementeret for at gøre noget ud af sig selv. Det er rarere at vise sine bløde sider når man bliver mødt af én der lytter og rent faktisk interesserer sig for det man siger, frem for at blive affærdiget eller opleve et tomt blik og en "jaja, kom nu videre-attitude". Der er simpelthen mangel på respekt hos mange mænd.
Læg dertil at danske mænd elsker at kritisere, være grove og sarkastiske over for og om deres kvinder; ubehøvlede og møgforkælede af deres mødre kan mange slet ikke opføre sig ordentligt. Sarkastiske bemærkninger om at "jaaah, hun er sgu lidt bred over røven derhjemme" frem for at sige "jeg er sgu stolt af min kvinde" er jo helt almindeligt herhjemme.
Det rager mig en papand hvad en mand tjener eller hvad han laver, hvis han ellers kan finde ud af at bruge sin hjerne når han har fri. Dvs. interesserer sig for andet end sofaen, er opmærksom og engageret i det han foretager sig. Hvis han kan finde ud af at behandle mig med respekt og finde ud af at opføre sig som en rigtig mand, dvs. én der vil sin kvinde det bedste og ser hende som "sin" uden at være undertrykkende, så er det virkelig dejligt.
Men det er en disciplin meget få danske mænd mestrer, måske fordi de er bange for ikke at være drengerøve hvis andre overhører dem. Man(d) skal jo nødig fremstå som én der faktisk kan lide sin kæreste, holder af sine børn og synes de fortjener det bedste. Man kunne risikere at miste ansigt over for de svagpissere man omgås.
Alt det her er sat på spidsen. Jeg hader ikke mænd og gud ske lov findes der faktisk mange gode mænd derude. Men ovennævnte BØV´ede og slatne typer findes der også rigtig mange af. Og måske skal man se i øjnene at kvinder der må stå med ALT ansvar og kvinder der bliver forladt af deres partnere når der er børn inde i billedet, måske ikke har overskud til at rende rundt og stryge mændene med hårene og fortælle dem at de er iiih så dygtige, hvis de ikke vil yde noget. Det handler ikke om uddannelsesniveau, penge eller lignende hvis der ellers er lidt omgang i den øverste etage og engagement i forholdet. En ægte interesse, omsorg og lyst til at være god ved kæresten. Men det kræver selvfølgelig at "man(d)" tør tænke ud af boksen for den gennemsnitlige danske mand.