Drengebørn i en kvindeverden

Mange drenge børn, bliver i dag opdraget uden særligt meget mandlig kontakt – enlige mødre, vuggestuer, børnehaver og skoler, alle steder bliver de presset ind i den kvindelige forstillelses verden – de er for vilde, kan ikke koncentrere sig – med andre ord …. de er besværlige.
Har nogle venner, som har sådan en dejlig vild dreng – de kvindelige pædagoger, foreslog i fuldt alvor, at han skulle tilbringe mindre tid med hans far og mere med hans mor !!!
Jamen hallo han har en mor, pædagogerne er kvinder – når han er på ferie, er det hos hans mormor.
Hvornår mon de bliver tilfredse❓- når han sidder på sin røv, uden at sige et ord og kæmmer en barbie dukke ??
Der burde lovgives på området, så der altid var personer af begge køn tilstede i institutionerne.
Desuden er weekend far 2 dage pr. 14 dage alt for lidt – minimum 4 dage pr. 14 dage, hos den forælder barnet ikke har adresse hos.

Drenge får alt for lidt lov til at være drenge!
De skal have lov at være vilde, have lov til at udvikle deres maskuline sider!
Især drenge har rigtig godt af at have mandlige rollemodeller at leve op til, og det skal de sgu have lov til!

Det er faktisk ret enkelt, mange drenge som vokser op kun med deres mødre er i 90% af tilfældene vildere end dem som vokser op med deres fædre. For alle mænd har fra helt små en beskyttende natur, og uden en fader figur, udvikler dette sig ofte til et voldligt adfærsmønster, fordi man som barn ikke kan skelne mellem beskytter og voldsmand. Når man har en fader så vil denne trang til at beskytte være dæmpet fordi der allerede er én beskytter i familien, og så har drengen længere tid til at udvikle sine instinkter.
Dette er ikke noget man kan læse nogle steder, men hvis man bryder problemet helt ned i atomer så er det sole klart. Der er så også nogle få undtagelser, som man også skal tage højde for

Carsten

Jeg synes du overreagere lidt. Lige som de pædogoer. jeg tror verden at piger har mere brug for den ene forældre end den anden og det samme med drenge. Jeg synes det er noget lort at verdenen i dag er indrettet efter de få 4-5 ægtepar med børn vi har og så resten består af enlige mødre, men hvis det absolut skal være sådan så lad da børene selv bestemme! Mine forældre er også skilt og jeg har bestemt ikke at se min far. Og det har jeg det fint med. Hvis røvhulet vil forlade familien så lad ham men han skal ikke tro han kan få han børn. Og det er tydeligt at se du ikke er på min alder. Voksene mennesker levede i en tid hvor hvis der var enlige mødre eller fædre var det fordi at en af dem var døde. I ved ikke hvordan det at havde 2 adresser, 2 navene, 2 mødre, 2 fædre, 2 identiter, 2 liv, og hvordan det er at blive smidt rundt på og hører ens forældre skændes om hvem der igen skal hænge på dig og din søster!
Men igen synes jeg egentlig også at det er sødt ar pødagoerne at hjælpe men at de bare skal holde deres lange næser fra andres liv. De passer jo bare børnene og lad det være det.
MVH
*Cecer*

jeg synes i bare skal lade dem være i fred! hvis din søn pludselig for en lyst til at være mor som 5 årig eller låne dit sminke og tøj så lad ham. Lad dem være i fred og lad være med at sige verden at de skal være mere femi eller maskulin. Lad dem være!
MVH
*Cecer*

Det skal nok passe men igen... Lad dem dog være sig selv.
MVH
*Cecer*

Piger skal da også have lov til at være vilde, iøvrigt syntes jeg ikke, man kan sige, vild dreng=maskulin mand. Er hells angels toppen af maskulinitet? Syntes bare både piger og drenge skal have lov til at være vilde og prøve hvad kroppen kan, men pædagoger har altså ansvaret for mange børn, som alle har lige ret til at have det godt, og hvis den vilde dreng for femte gang kører mooncaren ind i et andet barn, ja så kan man jo ikke bare snakke om HANS ret til at være vild, men også om de andre børns ret til at være trygge.....:)

Kvinder der opdrager drengebørn alene, kan sagtens støtte drengene i at udvikle deres maskulinitet, hvis de er opmærksomme på dette behov.
Hvis der ligefrem skulle lovgives på området ville lesbiske ikke kunne være selvstændige forældre, hvilket er et problem.

Altså jeg er helt enig med alt det bøsse og lesbiske. Har 2 meget gode veninder der begge er lesbiske og min onkel er bøsse og vist nok gift med en anden mand. Men synes altså at hele den seksualitet ting er noget folk skal lade ligge! Det er da barnet selv der bestemmer om de vil opfører sig på den ene eller anden måde og så kan de da bag efter selv finde ud af om de er homo eller hetero. Det kan være det samme alligevel.
Cecer

Man taler naturligvis udfra egne erfaringer, og eget liv.
Du taler ud fra dine egne oplevelser, som ikke lyder så rare - jeg taler ud fra egne oplevelser, som naturligvis er flere end dine - da jeg har levet længere.
Folk blev også skilt da jeg var ung, er selv gift med et skilsmissebarn - som i en lang periode ikke så sin far.
Der findes naturligvis ikke nogen lov som kan tage hensyn til alle forhold i livet, der er altid nogen som kommer i klemme.
Min oplevelse er at mange fædre idag, gerne vil deres børn, men der er ikke lighed for loven i dette tilfælde.
Lad børnene bestemme siger du - denne udtalelse viser at du er teenager med høje tanker om egne evner (præcis som de fleste andre teenagere), men du har altså meget at lære endnu - dermed ikke sagt at du ikke kan lære en gammel idiot som mig noget.
Der findes jo skilsmissebørn på 1,2,3 osv. år - skal de selv bestemme før de kan tale og gå ?? - hvis ikke hvor skal grænsen så gå ??? - og hvem skal bestemme hvor grænsen skal gå ????
Jeg boede engang sammen med en pige, som var fraskilt og havde en dreng på 5 år - han ville gerne bo hos sin far, det blev aftalt, da faderen på det tidspunkt havde styr på sit liv - efter adskillige besøg hos statsamtet og et hav af papir arbejde lykkedes det - da han havde boet 14 dage hos sin far ville han gerne flytte hjem til mor igen - men her fangede bordet, det kunne ikke lade sig gøre før han blev 12.
Som tilskuer på sidelinien til ovennævnte, kom jeg frem til den konklusion, at man aldrig måttet pålægge et barn det ansvar at skulle vælge mellem sine forældre. Barnet vil komme til at leve med konstant dårlig samvittighed overfor den fravalgte forælder.
Forældrene har sammen valgt at få et barn, det er deres ansvar, at en skilsmisse bliver så skånsom som muligt for barnet - det er der desværre forældre, som ikke kan finde ud af.
Held og lykke med dit liv - højst sandsynligt vil du på et tidspunkt få lyst til at se din far igen.

Hvid du gerne vil høre hvordan mit liv startede så værsgo'.
Jeg blev født i 1988 i november måned. Mine for ældre blev gift da min mor var gravid med min lille søster som er ca 2 år yngre end mig. Min far skred kort efter hun blev født. Hun var omkring et halvt år gammel. Det vidste sig han var min mor utro med denne kvinde Lone. (vender tilbage til hende) Min mor stod pludselig med 2 meget små børn alene. Ingen penge, intet hus. Selvfølgelig har hun fået penge fra staten eller sådan noget (I asume). Man lader vel ikke sådan en kvinde klare sig selv. Så har jeg hørt historier min mor har fortalt hendes bedste veninde gange hvor hun troede jeg sov at min har bankede hende en gang i mellem. Men så begyndte jeg at skulle bo oppe ved hende her Lone og min far. Lone havde to drenge. En der var et år ældre end mig og en der var pænt præcist lige så gammel som min søster. Hun slog sine børn hvis de kaldte hende Mor og hun slog og mig om min søster til tider. Lone havde pænt mange penge og de var meget tit ude og rejse til alle mulige steder. De var i world disneyland 3 gange uden mig og min søster. Min far gav og et håndklæde hver. Jah! Når vi var hos Lone måtte vi ikke røre noget overhovedet. Vi skulle i seng klokken 7 h er dag selvom det var weekend. Men hendes egne børn måtte være oppe til klokken 10. Vi måtte først stå op klokken 13 næste morgen. Hendes børn var forfærdelige! De øgelagde nogen af hendes ting med vilje og gav os skylden. Det var nok derfor vi ikke måtte røre noget. Min far var ikke særlig sød selv. Jeg husker jeg græd hver gang jeg skulle derop men jeg indtil for ca et halv år siden huskede jeg ikke hvorfor men det gør jeg nu. For det første sparkede han altid mig og min søster hvis vi skændtes. Og hver nat gav han os altid det er kys på munden. Jeg havde det og prøvede altid at få ham til at lade være men han gjorde det alligevel. Måske lyder det ikke som meget men det var fanme ikke sjovt at ligge der og spræle for at undgå hans kys. Og sådan blev det ved i mange år. Så fandt han nye kærester. Flere på en gang. Nogen var UTROLIGT SØDE! Andre lod os side uden for huset i flere timer fordi de ikke ville "børne-lus" ind i huset.
SÅ er vi tilbage til i dag. Han ringer engang i mellem og prøver at lyde sød. Det er for det meste på vores fødselsdage. Eller de dage han tror vi har fødselsdag. Han ønsker as tillykke med vores 11 og 13 årig fødselsdag. Selv om jeg er 15 om min søster er 13. Så giver han os et par bukser hver som er ret grimme og er 1 til 2 størrelser for små. Og de kan aldrig byttes. Jo engang. For omkring 2 år siden tvang han mig til at se en film om børn på julemærkehjem fordi han synes jeg spiste for meget. Jeg var 13 år og jeg husker hvordan jeg ikke turde spise noget lang tid efter og når jeg gjorde at jeg stak fingeren ned i halsen hver gang jeg var færdig. Det var min konfirmation sidste år og han var med. Han fortalte om den gang han tabte en gryde med extremt varm kødsovs ned i hovedet på mig... Haha meget sjovt far men det var altså min søster du gjorde det ved. Og det var min søsters konfirmation her i maj og han fortalte om den gang mig og min søster skændtes i bilen og han midt ude i Ålborg satte os af og lod os gå hjem. Jeg var 6 og min søster 4. Ja det syntes mig og min søter virkelig også var sjovt da han gjorde det. Han måtte køre ud efter os og lede og det var blevet meget mørkt. Han fandt os dog men min søster græd utroligt meget i de timer vi prøvede at finde hjem. Han var godt nok også den eneste der grinte da han fortalte om det. Engang skældte han også min søster så meget ud at hun skred fra ham. Hun ville hjem til mor. Hun gik ud med hendes bamse og jeg belv bange for hvor hun var så jeg gik ud for at lede efter hende og fandt hende sove i en vogn eller hvad man kalder det i en lastbil hvor motoren var igang.
Jeg ved det er meget at læse men forstår du noget af hvorfor jeg ikke vil op til ham mere?
Og så siger du det med at jeg har mere at lære men at jeg godt kan lære dig noget. Altså.... Det kan du nok godt havde ret i. men jeg tror ikke der er meget jeg kan lære dig men jeg tror stadig at jeg er pænt anderledes end de fleste på min alder. Den yngste af mine venner er 17 resten er ca over 19 år.

P.S. Hilsen Cecer

Hej Cecer
Vi er desværre ikke alle sammen lige heldige med hvem vores forældre er.
Din historie lyder ikke sjov, og jeg kan godt forstå at du har drobbet din far.
Den danske lovgivning på området beskytter desværre ikke i tilstrækkelig grad børnene, men tager først og fremmest hensyn til forældrenes rettigheder.
Nogen voksne bruger børnene i deres kamp mod eks manden/konen - børn er let påvirkelige, og de kan overbevises om, at det man siger til dem, er noget de selv har oplevet (ikke din situation jeg beskriver).
Der er eksempler på mødre som har beskyldt deres eksmand for incest, for at forhindre ham i at se deres fælles børn - der er eksempler på fædre/mødre der begår incest mod deres børn, men truer dem til tavshed.
Dette skriver jeg for at vise hvor svært et område det er at lovgive om - man kommer nemt til at ramme dem man vil beskytte.
Jeg håber at det lykkes dig og din søster, at bryde den sociale arv - hvis I har en rar, stabil og forstående mor, har I en god chance for at få et godt liv.
Jeg tror nu stadig at du når du bliver ældre får behov for at få snakket med din far, om ikke andet så for at høre hvorfor han gjorde som han gjorde.
En dag når du selv har fået børn, vil du måske i en presset situation kunne se din far i dig selv - du har din fars gener i dig, og du får måske behov for at forstå ham, for at kunne forstå dig selv.
Når og hvis tiden kommer, kunne du starte med at spørge til hans egen barndom.
Held og lykke fremover.

Det er ikke så let. Min far ved jeg meget lidt om for han har en tenddens til at blive sur hvis han synes jeg blander mig for meget i hans liv. Min mor kan jeg slet ikke tale med det om fordi hun var adoptivs barn men elskede hendes adoptivs forældre meget meget højt men hendes mor døde da hun var 13 og hendes far da hun var 19 og hvis man prøver at tale med hende om det begynder hun at græde meget og det kan jeg bare ikke holde ud af se på. Og nogen gange håber og tror jeg selv jeg er adoptivs barn fordi jeg ikke ligner min mor overhovedet. Meget langt fra. Men jeg ligner dog min far på nogle punkter selv om jeg er lidt i deny.
Og fordi jeg ikke har børn og kun er 15 så tror jeg heller ikke det er muligt at havde nogen andelse om hvordan det er.

til Kill bill,
Nu har jeg i nogle år været inde for behandler verden som klient, og det har ikke været sjovt at være mand inde for denne verden. Da kvinder ikke kan lege, andet end hvis det har et formål, men så er det bare ikke leg længere. Der for mig at se ikke tvil om at vi har brug for en forandring af vores opdragelses system, da vi tabt alt for mange på gulvet i det danske samfund. Det på tros af vi har brugt rigtige mange penge på at uddannelse af mennesker inde for behandler verden.
Mvh.
Mvh.

Hvis knægten er en bandit - eller en dejlig vild dreng, som du kalder det - vil han sansynligvis være en uromager til gene for resten af eleverne og læreren. Og moderen.
Vist skal han ej sidde og kæmme Barbie-dukker! Men alle - piger og drenge - skal lære at sidde på deres mås og at høre efter. Før er de ikke skoleklare.
Hvis faderen har en uheldig indvirkning på knægten, kan man vel tage problemet på med ham. Altså far'en :-)Og hvis ikke han mener, at det er hans problem, ja, så må knægten vel tilbringe mindst muligt tid med ham!

helt ærligt jeg har boet hos min mor altid og kun set min far hver anden weekend fordi han bor langt væk og jeg er ikk noget umuligt barn, jeg er et normalt barn som alle de andre drenge hvor deres forældre ikk er skilt, hvad er jeres problem❓sprøg dog drengen selv, jeg blev spurgt og valgte min mor , så måske er det ikk så slemt . det med at der skal laves en lov om hvor meget barnet skal se sin far er da latterligt! hvad nu hvis man ikk kan lide sin far❓hvad nu hvis man holder mest af sin mor❓skal man så tvinges til at se sin far hvis man ikk vil❓selvfølgelig skal man se sin far , men tag det dog roligt en gang . der er nok ikk noget galt med drengen vel❓han er nok bare en dreng med meget energi.