21tilføjet af

InJiva behandling har gjort mig glad for livet igen

Jeg står uforstående overfor den kritik, som andre retter mod de behandlere, der arbejder med InJiva behandling rundt omkring i hele landet. Jeg har besøgt og deltaget i en lang række spøjse tiltag i den såkaldte alternative verden, og det mest alternative var som regel, at man ikke fik noget konkret at vide om noget som helst. Ved at tage kontakt til en InJiva behandler for nogle år siden, fik jeg ikke kun ren besked om de fodfejl jeg hidtil havde begået i livet som sådan (og de var mange), jeg fik også krystalklare anvisninger på hvordan jeg kunne finde mit helt eget indhold i livet igen, og dette vil jeg altid være denne behandler dybt taknemmelig for. Prisen var ikke værd at nævne i forhold til de varige resultater jeg har oplevet på min egen krop. Denne behandler er at finde på www.injiva.dk sammen med mange andre rundt omkring i landet. Rigtig god vind og en stor tak fra en mand, der igen er blevet glad for livet.
tilføjet af

Negativt?

hvad er det for negative ting der skrives?
tilføjet af

Pris og kvalitet følges ad

Pris og kvalitet følges som regel ad, og sådan er det naturligvis også, når det gælder enhver form for behandling. Jeg kender en dame, der hele livet har lidt under følgevirkningerne af cerebral parese og efter nogle ugers behandling var hun såmænd ude at gå en tur på 26 km. Hendes egen familie troede hun løj da hun fortalte om det, men jeg var der selv, og selvom hun var træt på de sidte fem km, klarede hun denne tur, der for hende var et lille mirakel og for mig en oplevelse jeg vil tage med mig i graven. Når gnavne mennesker klager over prisen på en ydelse, dækker det som regel over en modvilje mod at erkende, at det at flytte sig eller opnå noget som helst her i livet, kræver klingende mønt og en god portion vilje til forandring. Vi kan alle lære noget af historien om damen fra før, og hun er en af grundene til, at jeg i dag tror på at alt er muligt, blot du VIL og ikke vil lade andres surhed stå i vejen for dine drømme. Et fornuftigt sted at begynde på sine drømmes udlevelse, er naturligvis at rette op på den skude, der måske har fået en lille slagside, og det kan InJiva behandlingen hjælpe hvem som helst med. God fornøjelse!
tilføjet af

Har ikke hørt så meget om behandlingen

Vil man også kunne behandle panikangst? Hvilken prisklasse taler vi om og, hvor mange behandlinger skal der typisk til?
tilføjet af

Panikangst kan også afhjælpes på få uger eller måneder

Kære Nynne,
Jeg kender én af InJiva behandlerne i København (hun hedder Dorthe), som en dag fortalte mig, at hun fik besøg af en dame med alvorlige svede- og rysteture. Denne dame turde nærmest ikke komme uden for en dør, siden et overfald nogle måneder tilbage. Hendes forløb varede vist over nogle uger, men allerede efter én behandling havde hun det så meget bedre, at hun så helt anderledes ud, og slet ikke havde noget imod at færdes på Strøget i København.
Jeg har selv oplevet angstens tag i mig, men det at få afdækket angstens egentlige årsag gjorde, at den faldt helt væk fra det ene øjeblik til det næste.
Prisen for et forløb for en voksen kan koste alt mellem 3-10.000, men så slipper man for at være invalideret af sin lidelse resten af sine dage.
Held og lykke og husk, at det ikke koster noget at spørge...
tilføjet af

Tak for oplysningerne

Synes godt nok det er dyrt...., men virker det resten af livet, kan de jo være givet godt ud. Jeg vil prøve at kontakte hende i min by.
tilføjet af

Minder om en sekt...

Kender en som blev Injiva behandlet og senere selv tog uddannelsen. Hun virker nu til at være fuldstændigt hjernevasket. Bl.a. påstår hun at injiva kan kurrere kræft og andre alvorlige lidelser. Endvider betaler hun hver måned gladeligt store summer til et vis Injiva overhoved. Synes at det lugter kraftigt af sekt!
tilføjet af

En uddannelse for livet

Kære Anonyme,
Det du taler om må være deres uddannelse, som ganske vist ikke er gratis, men som koster langt under det halve af en pilotuddannelse. En pilot kan være en nyttig størrelse, men de resultater en InJiva behandler lægger for dagen, kan slet ikke gøres op, når de igen og igen flytter bjerge i andre menneskers tilværelse. Du skulle undersøge sagen til bunds, før du kaster dig ud i noget her på stedet, da du snart vil få meget mere at vide om InJiva behandlingen alene af den grund, at der tale om en behandlingsform, der vinder stadig mere gehør i såvel ind- som udland.
Når du taler om en veninde der er blevet bims, kan du jo nævne hendes navn, så folk her på stedet kan slå hende op på hjemmesiden www.injiva.dk - for siden at ringe hende op og konstatere ved selvsyn, hvor meget de skal lægge i dine vidtløftige teorier om det ene eller det andet.
At have fremvist forbløffende resultater i forhold til kræft ved jeg alt om, da en ældre dame i Jylland for nogle år siden fortalte mig om et forløb hos en InJiva behandler, som lægerne på Skejby Sygehus ikke fattede et suk af. Men hun var jo også kun et helt almindeligt menneske, der selv havde prøvet hvad det vil sige at blive mødt med forståelse og indsigt - lige præcis der hvor hun befandt sig på det pågældende tidspunkt i sit liv.
PS: Ved kommende blev aldrig medlem af noget som helst!!
tilføjet af

Pas på!

Læs denne tråd inden du tager beslutningen om at modtage behandling af en InJiva-behandler:
http://www.kandu.dk/spg94176.aspx
Vælger du alligevel at gå i behandling, så vær superkritisk, lyt til dine følelser og dine grænser og lad dem ALDRIG overtræde. Ringer dine alarmklokker bare en anelse, så afbryd behandlingen...
De venligste tanker,
Vaxen
tilføjet af

Tak til InJiva

Jeg har for år tilbage været så plaget af pollenallergi at foråret var en meget plagsom tid for mig da jeg dårlig kunne opholde mig ude når sæsonen var på sit højeste. Jeg har været gennem hele behandlingen og synes at det rigelig har været alle pengene værd.
Jeg kan nu færdes ude i højsæsonen for pollen, uden at være afhængig af øjendråber, og desuden kan jeg igen spise frugt som før gav mig hævelser og kløen i mund og svælg.
tilføjet af

Utroligt men sandt

Jeg har aldrig før fortalt om hvordan jeg fik hjælp til at komme af med min angst. Grunden var at jeg oplevede folk kigge mærkeligt på mig når jeg begyndte at nævne alternativ behandling.
Hvordan kan det være at man skal hånes, bare fordi at man selv forsøger alternativ behandling når nu ikke medicinen har nogen effekt på ens lidelse??? Jeg har prøvet injiva mod min angst og det er nu 2 år siden - siden da har jeg været uden både angst og medicin. Utroligt - men sandt...
tilføjet af

Jeg er midtvejs i en behandling

Hej
Jeg er ca midtvejs i en Injiva behandling, da jeg i en årrække har haft psykiske problemer.
Jeg kan (endnu) ikke sige, at behandlingen har gjort underværker, men til gengæld har jeg på ingen måde følt, at behandleren var "sekt agtig", overskred grænser eller lignende. Tværtimod er jeg blevet behandlet 100 % seriøst og forståelsesfuldt, i modsætning til det etablerede godkendte behandlingssystem.
Og ja, jeg kan mærke at behandlingen hjælper. Som sagt endnu ikke som et "mirakel", men der sker ting!
Så langt har jeg kun positive ting at sige om bahndlingen!
Mvh "Janne"
tilføjet af

InJiva er problematisk

Jeg er en af de slemme, slemme medarbejdere på Dialogcentret som har stillet spørgsmål ved behandlingen og dens forbindelse til hvad må betegnes som guru Stephanie Pagh. Jeg har selv deltaget på en af InJivas informationsmøder, og har i den forbindelse skrevet en artikel som kommer i Dialogcentrets næste medlemsblad ”Den nye Dialog”. Artikel om InJiva i sin nuværende form bliver bragt i DND omkring 1.december. Man kan bestille det pågældende nummer til ca. 35 kr. men er man tålmodig vil artiklen blive lagt ud på Dialogcentrets hjemmeside omkring 1.januar. Man kan i øvrigt allerede nu finde de artikler vi tidligere har skrevet om InJiva og Bakkely på hjemmesiden fx http://www.dci.dk/?artikel=1449&emne=injiva
Behandlerne mener selv de kan helbrede alt mellem himmel og jord, men jeg behøver vel ikke nævne at de INGEN dokumentation har for deres behandlings virkning? På det informationsmøde jeg var til oplyste behandlerne at virkningen ikke kunne bevises, men måtte observeres. Dette er selvfølgelig ikke en naturlig følge af alternative behandlingsformer, men derimod af de mere tvivlsomme af slagsen. Og når man begynder at læse om InJiva-behandlingen, bekræftes dette indtryk. På InJivas egen hjemmeside præsenteres behandlerne, og her afsløres det ved nærmere læsning, at 12 af de 16 behandlere ikke har en egentlig uddannelse inden for pædagogik, psykologi eller lignende. De fremstår som en broget blanding af bl.a. pædagogmedhjælpere, alternative behandlere og endda en enkelt gartner.
Det er altså ikke kompetent fagpersonale, man sætter til at behandle og rådgive om sygdomme, der ellers kræver medicinsk eller lægelig behandling. Dette er yderst problematisk, fordi man vælger at blande sig i medicinsk behandling, som det blev afsløret for os på infomødet. Det vil sige, at de uerfarne behandlere kan risikere at gøre skade på patienterne, og da det er tydeligt, at behandlerne mangler et realistisk syn på deres egne begrænsninger, kan det føre til samme uforsvarlige behandling af mennesker.
Og jo, jeg mener helt klart InJiva behandlingen rummer sekteriske træk, dog skal man være varsom med ud fra dette at kalde det for en decideret sekt.
Mange hilsner,
Susie Bondig Dialogcentret
tilføjet af

min historie

jeg har kun haft positive erfaringer med Injiva. her får i lige min historie:
i 2002 blev jeg rigtig dårlig, svimmel, højt blodtryk, synsforstyrrelser og muskelsmerter. jeg gik til min læge og han tilbød mig blodtryksmedicin og fysioterapi, dette havde desværre igen effekt og jeg følte mig helt på bar bund. så læste jeg en artikel om en kvinde der kunne hjælpe folk af med både fysiske og psykiske lidelser. jeg tog kontakt til hende og da jeg i december 2002 fik min første behandling hos hende fik jeg det bedre og kunne igen sove igennem om natten, for der var ikke længere nogen smerter og jeg kunne igen mærke mig selv. Jeg kunne igen indgå som normalt i arbejds- og familielivet. jeg ved med mig selv at havde jeg ikke fået denne hjælp havde jeg ikke været i live i dag. så det jeg vil fortælle med denne beretning er at kan man ikke få hjælp andre steder fra så er injiva en mulighed der er værd at afprøve.
tilføjet af

Jeg blev medicinfri.

Jeg har haft asmatisk bronkitis i 16 år, hvor jeg har været behandlet med bricanyl, spirocort og serevent. I 2003 gennemgik jeg InJiva behandling.
Et par dage efter første behandling fik jeg indtryk af, at jeg måske ikke havde brug for min medicin længere og tænkte, at jeg altid kunne tage den, hvis jeg fik brug for den. Jeg fik imidlertid ikke brug medicinen mere og lever i dag helt medicinfri.
tilføjet af

Ingen dokumentation?

Hvad mener du med "ingen dokumentation"? Der er da ikke meget andet herinde end positive personlige beretninger om resultaterne af folks InJivaforløb...???
tilføjet af

nej, ingen dokumentation

Nej, der er INGEN dokumentation ud over InJiva-behandlere der beretter om deres eget positive forløb. De glemmer selvfølgelig LIIIGE at oplyse at de rent faktisk ER InJiva-behandlere i den forbindelse. Når man taler om dokumentation menes der videnskabeligt belæg for sine påstande. Det har behandlerne ikke. At behandlingen derudover er ekstremt problematisk er noget andet. Det er min påstand at InJiva er sekterisk!
Susie
tilføjet af

Erfaringer med injiva?

Jeg er en sidsteårs jounaliststuderende, der er i gang med at lave et radioprogram om alternativ behandling her i blandt
Injiva-behandlingen. Hvis nogen har erfaringer med injiva-behandlingen må de meget gerne kontakte mig på nedenstående mail eller telefonnr.
Al information har interesse.
runge@mail.djh.dk
tlf. 30292950
tilføjet af

Jamen, Injiva har opklaret det hele

Det er da morsomt, at de allerfleste alternative behandlinger har som første grundsten i deres "behandlingsbygning" en eller anden antipati mod det professionelle behandlermiljø og de griber hver eneste mulighed til at proppe denne antipati ned i deres nuværende eller kommende patienter.
Den anden grundsten plejer som regel at være, at de påstår sig have løst de fleste af de problemer, som vi professionelle ydmygt må erkende, at vi ikke kan løse eller ikke forstår som nu: årsagerne til allehånde sygdomme og lidelser. Men det har Injiva nu løst, kan jeg forstå på deres hjemmeside hvor de netop som en del af behandlingen går efter at avdække årsagerne for sygdommen/lidelsen.
Løsningen: En blanding af hokus pokus og miskmask, hvor alt hvad der hedder videnskab bliver undgået for alt i verden. Oftes opfindes nogle nye, snørklede begreber eller behandlingstekniker, som skal give det hele et skær af videnskab og troværdighed.
Sjokket man får når man læser hvilke priser de fleste alternative behandlere - som giver udtryk for at handle i ren og skær uegennytte - kræver for en skaldet behandling eller et forløb. Injiva er ikke noget unikum hvad det angår. Ublu priser!
Det professionelle behandlermiljø kan som regel altid garantere patienten, at dennes andel af udgifterne ikke overstiger 40-50% av prisen. Desuden kan vi også tilbyde en vis valgfrihed, indlæggelse i gratis senge incl. mad m.m. Noget vi dog ikke har æren af, men det politiske system.
Når det så går galt i det alternative "system", er der ingen reelle klagemuligheder eller noget sikkerhedsnet som griber de patienter, som bliver snydt eller udnyttet. Dér gælder kun én sikkerhed: Det er på egen risiko, for det gøres frivilligt.
Men, hvor frivilligt handler et menneske, der har en kronisk lidelse som det professionelle system ikke kan handle op med eller kun kan behandle medicinsk som fx en række kroniske smertelidelser? Ikke særlig frivilligt, for den der med lys og lygte leder efter en udvej af smertehelvedet er et meget let offer og er tilbøjelig til at stole på dem, der lytter eller har bare en brøkdel mere tid til at lytte end vi professionelle har.
At man så oveni tillader sig at kræve disse ublu priser krænker alle etiske og moralske normer for hvordan man behandler syge medmennesker.
Bevares, det professionelle system fejler, ok ja, for der hvor mennesker er indblande, der opstår der med garanti fejl.
Men i TV påstår "overheksedoktoren" for Injiva, at de begår IKKE fejl.
Denne påstand er så langt ude, at egentlig burde den kunne stå alene som advarselstegn for, at her er der noget rivende galt.
--
Beskyt dig selv for flere skuffelser og nederlag; beskyt din økonomi og beskyt det trods alt positive i den igangværende behandling - sig nej til Injiva.
Sig ja til dig selv.
tilføjet af

Hvor er din garanti

Det er absolut positivt, at du er blevet frigjort fra den astmatiske plage,som kan være en frygtelig lidelse. Jeg har selv lidt av astma, men da jeg var 15 år forsvandt den af sig selv og har kun optrådt enkelte gange i forbindelse med abnorme pollentilstande, hvilket vil sige, 1-2 gange de sidste 18 år.
Og det er netop dette med at astma udmærket kan forsvinde af sig selv, hvilket utallige personer har oplevet. Der er jo nemmelig ingen garanti for, at det just var Injivas behandling, som forårsagede helbredelsen. Den kan ligeså godt være sket før uden at hverken du eller din læge har opdaget det, idet i begge to har fortsat medicinbehandligen uden videre omtanke.
Bare rolig, du beholder din helbredelse hvad enten du tror på Injiva eller ej. Men der er desværre ikke den sikkerhed i din påstand mht Injiva, som både du og de fleste tror, og det netop fordi astmatiske lidelser har det med at kunne forsvinde af sig selv.
tilføjet af

Undersøge en sag til bunds, som ikke vil undersøges??? Spøjst.

Kære Gladforlivet.
Du anbefaler den Anonyme at undersøge sagen til bunds, som du siger, men du viser ikke til nogle steder, hvor sagen KAN undersøges til bunds. Injivas hjemmeside giver ikke noget videre, så jeg står ret uforstående overfor dine "gode råd".
At anbefale et helt folk at hengive sig til Injiva pga en historie om en påstand om en helbredelse fra kræft, det holder langt fra. Ikke engang fra NU til NU, da det kan være behæftet med så utrolig mange mangelfuldheder, at ingen videnskablig instans ville anerkende en sådan påstand. Og desværre nytter det heller ikke at bruge påstanden om, at det etablerede videnskablige system er negativt indstillet osv., da det let kan lade sig gøre at undersøge en sag uden at de personer, der undersøger sagen får oplyst noget som helst, der kan give muligheder for en bedømmelse, der bygger på negativ holdning eller antipati.
Hvis det ikke forholdt sig sådan, ville systemet for længst være blevet smidt ud med badevandet. Og netop derfor er det så foruroligende, at de alternative behandlingssystemer så at sige alle som én trækker sig, når sådanne undersøgelsesmuligheder bliver nævnt. Er det mon, som det jo bliver påstået,netop på grund af, at disse mange påstande/beretninger om mirakler m.m. ikke holder, når de bliver grundigt undersøgt og sat under den videnskablige lup?
Jeg tror, at de beretninger om kræftsyge, der er blevet snydt og udnyttet af alternative behandlersystemer er så mange og i så stort overtal (og veldokumenterede), at én enkelt beretning (udokumenteret) her og der, som intet andet bevismateriale findes om end den påstand, behandlerne selv fremkommer med og så beretteren selv. Mon ikke forholdet mellem "miraklerne" og "snydeforekomsterne" ligner noget i retning av 1/100.000 til 1/1.000.000?
Da står man jo, alt andet lige, meget svagt med sine ihærdige påståender.
tilføjet af

Injiva er en sekt og hiver tusindvis af kroner ud af folk

Bare så I er orienteret: Injiva er en religiøs sekt, der for 1000vis af kroner hævder, at de healer folk med Guds og Jomfru Marias hjælp. Er man ikke enig eller modsiger dem, får man at vide, at man f.eks. blir' forbandet, ikke blir' rask eller "er besat af en mørk sjæl" - en mørk sjæl som kun en Injiva behandler kan se !

På den måde kan Injiva hive penge ud af folk ellerskræmme dem. At der også er folk, der føler sig hjulpet, giver ikke Injiva ret til at blokke folk for penge eller skræmme dem, deres "behandlinger" ikke virker på.

Og når en sekt, der påstår at de healer med guddommelig kraft, behandler folk med så lidt næstkærlighed, som Injiva gør, så går det op for en, at de reelt handler om religiøst vanvid - og penge til sektens leder, Stephanie Pagh, i ret store summer.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.