Afnormalisering af rygerne
http://www.dary.dk
Afnormalisering af rygerne.
Som ryger har du sikkert undret dig over noget af det der sker omkring din tobak og dine cigaretter. For at forstå hvad der sker, er det nødvendigt at undersøge de underliggende psykologiske mekanismer.
Du må forstå at det der er i gang er en stor kampagne der skal gøre rygere unormale og rygning unormalt. Når man anskuer hvad der sker ud fra det synspunkt, er der mangt og meget der pludseligt bliver forståeligt.
Advarselsmærkaterne.
Tror du på at der er nogen der bliver 'skræmt' fra at ryge på grund af advarselsmærkaterne på cigaret- og tobakspakker? Et eller andet sted har de fleste rygere en intuitiv forståelse for at der er visse ikke-trivielle risici ved at ryge. Så de har gjort op med sig selv at de er villige til at bære risikoen. Det kan nogle advarselsmærkater ikke lave om på.
På denne enkle måde kan man udlede at formålet med advarselsmærkaterne må være noget andet end at 'advare'.
Advarselsmærkaterne er skrevet med meget stor skrift, og kan læses på lang afstand. De virkelige modtagere af budskaberne på cigaretpakkerne er ikke rygerne, helt bogstaveligt – ikke-rygerne. Det er alle dem der omgås rygerne der skal læse advarslerne. De skal få øje på dem. De skal undre sig over at disse rygere ikke holder op med at bruge tobak, når det er så farligt. Det skal få ikke-rygerne til at synes at rygerne er mærkelige – at de er unormale.
Reklameforbud.
Det har siden 2002 været forbudt at reklamere for tobaksprodukter i Danmark. Påskuddet er at det skal bevirke at færre mennesker begynder at ryge.
Tror du på at nogen begynder at ryge tobak eller cigaretter på grund af en cigaretreklame i en avis eller et blad? Nej, vel? Det må være et meget lille antal mennesker der tillægger sig en tobaksvane på grund af nogle reklamer. Så det er en foregivelse at forbud imod cigaretreklamer er til for at beskytte ikke rygere imod at begynde at ryge. Vi må grave lidt dybere for at forstå det virkelige formål med forbuddet.
Hvordan kan det så være at tobaksfabrikanter overhovedet laver reklamer? Det er der to grunde til.
Den første er at der er stærk konkurrence på tobaksprodukter. En reklame er med til at fastholde markedsandele og til at introducere nye mærker. Så langt, så godt.
Den anden grund er meget dybereliggende, rent psykologisk. Nogle af de vigtigste modtagere af budskaber i tobaksreklamer er dem der ikke ryger. Når ikke-rygere ser en tobaksreklame bliver de mindet om at tobak er et produkt, lige som alle andre. Det er et produkt på linje med alle mulige andre produkter som de ser reklamer for, og som de for en stor dels vedkommende ikke selv anvender. Ergo vil ikke-rygere opfatte tobak som et normalt produkt, og rygere som normale. Det er med til at beskytte rygerne imod overgreb fra ikke-rygerne. Tobaksreklamerne er således forretningspropaganda som tobaksfabrikanter bruger til at forsvare rygere.
Forbuddet imod tobaksreklamer tjener altså primært det formål at man ikke skal betragte tobak som et normalt produkt. Det skal få ikke rygerne til at synes at rygerne er unormale.
Passiv rygning.
Et af de mest nedrige foregivelser anti rygerne er kommet på, er påstanden om at man kan blive slået ihjel af lugten af andre menneskers tobaksrøg. Her skal vi ikke komme ind på hvordan man kan fabrikere 'videnskab' der 'beviser' at 'rygere slår ikke rygere ihjel'. Her nøjes vi blot med at konstatere at denne 'videnskab' er baseret på statistikker. Og med statistikker kan man 'bevise' næsten hvad det skal være.
Begrebet passiv rygning tjener det formål at dæmonisere rygere. Man vil bruge passiv rygning til at forbyde rygning på steder som man definerer som 'det offentlige rum'. Udover at udstille rygere som massemordere, tjener dette forbud endnu et psykologisk formål.
Konsekvensen af et rygeforbud i såkaldte 'lukkede offentlige rum' er at rygerne vil bevæge sig udenfor for at ryge. Her vil de samles udenfor værtshuse, restauranter og diskoteker i små grupper. De vil være udenfor, som foreskrevet af loven, og virke meget sårbare. Her kan alle de der ikke bruger tobak så betragte rygerne. Når de står udenfor, på gader og stræder, vil det være meget nemt at udstille rygerne som unormale.
Andre forbud.
Der er mange andre, lignende forbud og reguleringer som er på vej. Jeg kan nævne indførelse af 'brandsikre' cigaretter, og 'børnesikre' engangslightere. Alle disse forbud og reguleringer foregives at være til for at beskytte ikke-rygerne mod rygerne. Men det er en falsk foregivelse. Alle disse nidkære forordninger tjener kun et formål - at optrappe heksejagten på rygere, ved at udstille dem som unormale og farlige.
Tænk over det, næste gang du hører om endnu en regulering eller et forbud der har noget med tobak at gøre. Anti ryge kampagnen er en snedigt tilrettelagt psykologisk kampagne, der hviler på de mørkeste dele af menneskets natur. Den er meget mere svinagtig end du umiddelbart forestiller dig.
Afnormalisering af rygerne.
Som ryger har du sikkert undret dig over noget af det der sker omkring din tobak og dine cigaretter. For at forstå hvad der sker, er det nødvendigt at undersøge de underliggende psykologiske mekanismer.
Du må forstå at det der er i gang er en stor kampagne der skal gøre rygere unormale og rygning unormalt. Når man anskuer hvad der sker ud fra det synspunkt, er der mangt og meget der pludseligt bliver forståeligt.
Advarselsmærkaterne.
Tror du på at der er nogen der bliver 'skræmt' fra at ryge på grund af advarselsmærkaterne på cigaret- og tobakspakker? Et eller andet sted har de fleste rygere en intuitiv forståelse for at der er visse ikke-trivielle risici ved at ryge. Så de har gjort op med sig selv at de er villige til at bære risikoen. Det kan nogle advarselsmærkater ikke lave om på.
På denne enkle måde kan man udlede at formålet med advarselsmærkaterne må være noget andet end at 'advare'.
Advarselsmærkaterne er skrevet med meget stor skrift, og kan læses på lang afstand. De virkelige modtagere af budskaberne på cigaretpakkerne er ikke rygerne, helt bogstaveligt – ikke-rygerne. Det er alle dem der omgås rygerne der skal læse advarslerne. De skal få øje på dem. De skal undre sig over at disse rygere ikke holder op med at bruge tobak, når det er så farligt. Det skal få ikke-rygerne til at synes at rygerne er mærkelige – at de er unormale.
Reklameforbud.
Det har siden 2002 været forbudt at reklamere for tobaksprodukter i Danmark. Påskuddet er at det skal bevirke at færre mennesker begynder at ryge.
Tror du på at nogen begynder at ryge tobak eller cigaretter på grund af en cigaretreklame i en avis eller et blad? Nej, vel? Det må være et meget lille antal mennesker der tillægger sig en tobaksvane på grund af nogle reklamer. Så det er en foregivelse at forbud imod cigaretreklamer er til for at beskytte ikke rygere imod at begynde at ryge. Vi må grave lidt dybere for at forstå det virkelige formål med forbuddet.
Hvordan kan det så være at tobaksfabrikanter overhovedet laver reklamer? Det er der to grunde til.
Den første er at der er stærk konkurrence på tobaksprodukter. En reklame er med til at fastholde markedsandele og til at introducere nye mærker. Så langt, så godt.
Den anden grund er meget dybereliggende, rent psykologisk. Nogle af de vigtigste modtagere af budskaber i tobaksreklamer er dem der ikke ryger. Når ikke-rygere ser en tobaksreklame bliver de mindet om at tobak er et produkt, lige som alle andre. Det er et produkt på linje med alle mulige andre produkter som de ser reklamer for, og som de for en stor dels vedkommende ikke selv anvender. Ergo vil ikke-rygere opfatte tobak som et normalt produkt, og rygere som normale. Det er med til at beskytte rygerne imod overgreb fra ikke-rygerne. Tobaksreklamerne er således forretningspropaganda som tobaksfabrikanter bruger til at forsvare rygere.
Forbuddet imod tobaksreklamer tjener altså primært det formål at man ikke skal betragte tobak som et normalt produkt. Det skal få ikke rygerne til at synes at rygerne er unormale.
Passiv rygning.
Et af de mest nedrige foregivelser anti rygerne er kommet på, er påstanden om at man kan blive slået ihjel af lugten af andre menneskers tobaksrøg. Her skal vi ikke komme ind på hvordan man kan fabrikere 'videnskab' der 'beviser' at 'rygere slår ikke rygere ihjel'. Her nøjes vi blot med at konstatere at denne 'videnskab' er baseret på statistikker. Og med statistikker kan man 'bevise' næsten hvad det skal være.
Begrebet passiv rygning tjener det formål at dæmonisere rygere. Man vil bruge passiv rygning til at forbyde rygning på steder som man definerer som 'det offentlige rum'. Udover at udstille rygere som massemordere, tjener dette forbud endnu et psykologisk formål.
Konsekvensen af et rygeforbud i såkaldte 'lukkede offentlige rum' er at rygerne vil bevæge sig udenfor for at ryge. Her vil de samles udenfor værtshuse, restauranter og diskoteker i små grupper. De vil være udenfor, som foreskrevet af loven, og virke meget sårbare. Her kan alle de der ikke bruger tobak så betragte rygerne. Når de står udenfor, på gader og stræder, vil det være meget nemt at udstille rygerne som unormale.
Andre forbud.
Der er mange andre, lignende forbud og reguleringer som er på vej. Jeg kan nævne indførelse af 'brandsikre' cigaretter, og 'børnesikre' engangslightere. Alle disse forbud og reguleringer foregives at være til for at beskytte ikke-rygerne mod rygerne. Men det er en falsk foregivelse. Alle disse nidkære forordninger tjener kun et formål - at optrappe heksejagten på rygere, ved at udstille dem som unormale og farlige.
Tænk over det, næste gang du hører om endnu en regulering eller et forbud der har noget med tobak at gøre. Anti ryge kampagnen er en snedigt tilrettelagt psykologisk kampagne, der hviler på de mørkeste dele af menneskets natur. Den er meget mere svinagtig end du umiddelbart forestiller dig.