droppe sin familie

Hvod går dine grænser ang. hvad du vil finde dig i af din familie og s/datter før du siger bye bye...?[f]

For mig er det en utænkelig situation.

Min grænse er, hvis nogen i min familie skriver som "anonym" på sol.😉
Eller synees vejrudsigten på TV2 er et godt program.😃😃😃😃😃
Venlig hilsen
Grøn

Hvis min overvægtige svigerdatter tager af desserten mere end to gange, slår jeg hånden af både hende og min søn.
Spøg.
Du må komme det lidt nærmere.

Kan da ikke komme det nærmere ..læser lidt om familier ..sådan generelt ..og pludselig dukke dette spørgsmål op hos mig ...nærmere kommer jeg det desværre ikke ...det ville da være spændende at se hvor vide grænser man har når det gælder familien...😉

Mine egne unger vil jeg nok finde mig i meget fra.
Jeg droppede min mor da jeg var 16 år, af mange årsager.
Vi er fem søskende, og kun jeg og min ældste søster kommer godt ud af det med hinanden, og har altid gjort det.
De andre er skrottet for længst, eller har skrottet mig. Det skete ved min fars død, hvor man ligesom skulle "vælge side"
Min kones familie er helt ok, og vi har det godt sammen, alle sammen.
Som jeg plejer at sige så, holder jeg mig ikke gode venner med folk bare fordi det er familie, og det behøver de heller ikke gøre med mig.
Jeg er nok lidt a-typisk, hvad familieforhold angår.

Jeg må indrømme..syntes heller ikke man skal finde sig i hvad som helst fra sin familie ...så dejligt at høre du alligevel er glad ...det er jo i sidste ende det man skal ..være glad for sin dagligdag og de mennesker der får en til at føle sig værdsat...😉

Der er ingen grænser for hvad jeg vil finde mig i fra mine børn. Familien er det vigtigste. Der er intet de kan sige eller gøre som vil få mig til at slå hånden af dem. Folk som slår hånden af deres børn er ynkelige i mine øjne. Jeg vil dø for familien, uden familien er man intet....

Det må jeg sige ...🙂

så når en skilsmisse er en realitet??
Så har du ikke familien længere..hvilket i din verden vil sige at man er et nul...kom lige lidt videre og se tingene fra andre sider..

Mister man sin familie ved en skilsmisse? Det er godt nok nyt for mig. Vil du uddybe? Svigerfamilien ryger jo nok, men børnene?

Jeg tror ikke du har fornemmelse for andet end din egen mening om tingene ...og jeg kan ikke forstå at nogen vil finde sig i hvad som helst fra hverken børn el. familien ...jeg har fået forståelsen af at du ...uanset hvad dine børn el. familie by-der dig så er alt ok ..jeg må sige det er i mine øjne meget forkert ...og så siger du faktisk at uden familien er man et nul ..uden sine børn ..er man et nu ..jeg må sige du kun snakker for dig selv ..og det er altså da godt at vide for andre mennesker at du ikke regner dig selv for noget som helst uden dine børn ....det er da afhængighed så det flasker sig ...jeg vil ikke fornærme dig ..men jeg syntes du ser alt -..som ...sort+hvidt ...og sådan er tilværelsen altså ikke indrettet...sorry😉[l][s]

Jeg har ikke skrevet, at uden sine børn er man et nul, kun forholdt mig til påstanden om, at man mister sin familie ved skilsmisse, hvilket absolut er undtagelsen.
En anden skriver, at uden sine børn er hun ingenting - det er da dig, der er sort/hvid, så det gør helt ondt, når du omfortolker det til, at man er et nul uden sine børn.
At man er afhængig af at have kontakt til sine børn er sundt og naturligt. Man skal være mere end hårdhjertet, hvis man ikke lader sig påvirke af ikke at have kontakt til dem. Dit sprog vidner om, at du ikke er gammel nok til selv at have børn og dermed slet ikke har forstået, at det er det største og vigtigste ansvar i livet at følge dem og elske dem ubetinget.
Jeg ville blive bekymret over din holdning, hvis du selv havde børn, men kan kun smile ved tanken om, hvordan du vil ryste på hovedet over dine ytringer her, når du engang selv bliver forælder. Så vil du forstå, at intet i livet er værre og mere forkert end at miste sine børn.

🙂Lige netop omkring børnene..så det var vist noget værre vrøvl du skrev til mig som svar...og jeg har indtryk af at du ikke helt har styr på hvad du svare på...og igen så skal man ikke lade sig byde hvad som helst fra sine børn ....at jeg er koldhjertet 😉kan du godt mene ....det ok for mig ...omkring min alder vil jeg lade dig være i troen ..jeg har netop skrevet til dig om min opfattelse af det du skriver ...og bryder du dig ikke om det er det osse ok for mig ...vi har hver vores forståelse for ting og sager ...men børn det har du nævnt i dit svar ...og at du forlanger en mere dybtegående forklaring ...forstår jeg således at du blot er nysgerrig ....men ingen indlevelse i tingene ...for ellers ville du ikke spørge ...idag er vi så oplyste om ting og sager så noget er gået din opmærksomhed forbi ...🙂