Drømmer kun om, at skride fra det altsammen!!!

Planer...
Jeg er træt af dem, der alligevel aldrig bliver til noget...når det kommer til stykket...
snakkene om, at stikke af sammen...
og skuffelsen, når det alligevel fejler..af den ene, eller anden ligeså dødsyge grund...føler mig fanget her...folk har så travlt med, at dømme hinanden, og sig selv,folk glemmer at leve, og stresser afsted,her, er så gråt, så koldt,dør hvis jeg bliver, og jeg vil nå, at se noget smukt før jeg dør!det kommer jeg næppe til her på den her bare plet,folk er så besatte af døde ting, så besætte af, at lave om på sig selv, og alle omkring sig,haft, et hav af kærester(men den betegnelse, er nok forkert?...det kom aldrig rigtig nært, trængte aldrig rigtig ind, savnede den ægthed, som skal være, der...trives bedst, som single...

vil pakke en rygsæk, lave rejseforsikring,tage mit pas i hånden, og tage tog til lufthavnen finde en billet jeg har råd til...bare stikke af,afsted,ud i den blå luft...intet holder mig tilbage længere...absolut ingenting!
har kæmpet en lang sej kamp, er nu fysisk invalideret efter en ulykke,som jeg kom ud for
da jeg var 19(kronisk øjenskade/angst/smerter)har det elendigt her,og er ensom, og føler mig så tom indvendigt...en væmelig fornemmelse...har ingen...vil væk...meeeget langt væk, lære et nyt sprog, møde mennesker med hjertet på rette sted,varme, og sand interesse for hinanden...overvejede portugal i dag....eller...øerne ud fra marokko...eller byen llanes/spanien...
som min søster har anbefalet en del år tilbage..aldrig selv rejst...må jo, gøre, det...tage springet...mens jeg kan..

En god plan kan være en rigtig god ting, såvel som en dårlig uigennemtænkt plan kan være en rigtig skidt ting, lad mig give dig et eksempel på det sidste da du nok selv vil kunne regne den første ud.
En jeg kender, gjorde den fatale fejltagelse at rejse ud af Danmark, lige præcis af de årsage du beskriver ovenfor, jow - ideen fejlede såmænd ikke noget vel, men det hun ikke havde tænkt på, er at du mister alle sociale ydelser når du har boet i udlandet mere end 3 mnd. Især hvis du har meldt dig ud af folkeregisteret og så vil tilbage til Danmark. Denne tøs havde boet i et andet (ikke EØS) land i mere end 1 år, ikke ret meget mere, men lige over, og så skete der noget fatalt da hun bestemte sig for at komme tilbage til Danmark da hun ikke magtede udlandet...
...hun var blevet invalideret pga. rygproblemer og kræft, men havnede i klemme med systemet da hun havde været væk fra Danmark mere end 1 år, derfor får hun kun ca 2500,- pr. måned i social støtte her hjemme (fatter ikke hvordan...men sådan er hendes hverdag og realitet) ikke engang nok til at dække egenandelen til mediciner, heldigvis har hun en kæreste, men han er også lud-fattig.
Jeg har selv flyttet fra et andet land - og tro mig - græsset er ikke mere grønt end dem der har sået det og passet på det, så hvis du rejser til et andet land, vil dine problemer også forfølge dig der...det er ikke landet du skal gøre op med, du skal dybere ind i dig selv og undersøge hvor problemerne egentlig ligger, tro mig - jeg er en HEL del ældre, og havde selv samme idé (hvilket jeg fuldførte), men opdagede at de problemer jeg havde i mit hjemland - omsider blev de samme ting i det land jeg nu bor i (Danmark), go figure...

jeg sejlede med det berømte passagerskib Kununguaq i et par sæsonner, men sidst på året skulle skibet retunere til Danmark for at overvintre på et værft.
vi havde en præst med som passager, fordi et par fra besætningen ønskede at blive gift ombord.
kokkene knoklede hele natten med at lave en flot bryllupskage, og en lækkert svineri af alt muligt mad, samtidig med, at der også skulle laves mad til passagererne.
maskinmestrene havde drejet de flotteste messing lysestager noget bryllupspar havde set, i deres fritid i maskinrummet.
samtidig skulle kokkene øve sig i at synge nogle salmer for brudeparret, og præsten havde sørget for at skaffe en fyr der kunne spille guitar.
man havde lavet et alter af ølkasser og hvide duge samt kunstige blomster, og det hele var så flot og festligt, lige indtil kokkene skulle synge salmerne, for det viste sig at guitarfyren slet ikke kunne spille, så kokkene måtte synge til lyden af den brummende besætning.
overstyrmanden havde forfattet en fantastisk bog og tale til brudeparret, og efter den fine middag i spisesalonnen gik selskabet ind i rygesalonnen hvor man kom lidt tættere på hinanden, hovmesteren havde på forhånd fjernet alle løse ris i kabyssen, for han ville ikke have hele dørken fyldt op med ris, men nogle af besætningsmedlemmerne havde selv købt ris i butikken.
ægteparret måtte jo ikke se hinanden inden det højtidelige ja til gud og hvermand, så gommen måtte sove alene i matrosernes rygesalon.
det var en fest som aldrig vil blive glemt, selv kaptajnen og maskinchefen tørrede støv af og alle hjalp til med at pynte op.
første havn efter bryllupsnatten var Julianehåb, og dengang det lykkelige brudepar gik ned af lejderen blev de overdynget med ris.
i Julianehåb er der nogle frække bænke, med sexualmotiver under sædet, så man må ned og ligge for at se dem, og der er også hugget kunstværker ud i klipperne.
efter et par ædruelige dage i Julianehåb sejlede skibet til Narsaq, som var sidste by på turen inden skibet sejlede til Danmark.
præsten havde fået den skøre ide at han ville gå fra Narsaq til Julianehåb, så jeg fulgte med ham, jeg kunne sagtens undværes ombord, for der var kun besætningen tilbage på skibet, så jeg afmønstrede og gik sammen med præsten.
det var i september måned, så alle lam og gamle får skulle sejles i store pramme til slagteriet i Narsaq.
på vores vej mod Julianehåb mødte vi en gammel enke som var på vej fra skovfjorden til de store pramme med alle hendes lam og gamle moder får, manden var død af sygdom, og hun kunne ikke klare det alene.
heldigvis havde de fået slået noget hø og fået det stakket op i laden, så jeg lovede at jeg ville hjælpe den ældre dame, så hun kunne beholde moder fårene vinteren over.
lammene lom på prammene, og så gik vi ellers med møje og besvær til hendes lille fårefarm langt ude i skovfjorden.
der var ingen el, men hun havde en gammel generator, så engang imellem kunne vi høre lidt radio, og helikopteren kom med proviant hver 14 dag, så alt i alt var det helt fint.
jeg kunne ikke rigtig holde ud bare at fise den af dag efter dag, og desuden var hendes hus frygtelig koldt, hun havde ikke råd til at købe olie fra tankskibet aqipi ittuk, så jeg fandt et arbejde på kokkeskolen i Narsaq, hvor jeg bare skulle stemple eksamensbeviser til alle dem, der aldrig bestod.
senere på vinteren døde enken desværre af tuberkulose, og nu stod jeg pludselig med nogle gamle får og en nedslidt farm.
jeg syntes det var synd at fårene skulle stå i stalden hele tiden, også selvom jorden var dækket af sne, så jeg talte med mit ynglingsfår, og vi blev enige om, at alle fårene gerne ville ned til den varme kilde, der løb året rundt.
pludselig faldt et af fårene ned i en revne i isen, så jeg måtte løbe 20 km. til den nærmeste nabo efter hjælp og et reb så vi kunne få fåret op.
fåret klarede det, men desværre brækkede jeg det ene ben, og benene stak ud igennem skindet, og jeg havde ikke noget smertestillende på farmen, så det endte med at naboen måtte sende røgsignaler til sygehuset i Narsaq, og kort tid efter kom de og hentede mig med en snescooter.
jeg fik et skud morfin, men lægen kunne ikke reparere mit ben, så jeg måtte en tur til Danmark i fuld bedøvelse, jeg nåede lige at se, at naboen gennede alle de gamle moderfår hjem til hans egen farm, da helikopteren fløj op over bjergene.