Dybt forelsket, og dybt fortabt..!
Der er den her pige i min klasse, hun er fantastisk, har aldrig følt for nogen som jeg har følt for hende.. Vi snakker sammen, men det er lidt akavet nogengange, fordi jeg tror også hun er lidt genert over for mig, men jeg får hende da til at grine nogengange. Normalt har jeg ikke problemer med at snakke med piger, men hende her er helt anderledes. Vi har været til fester sammen, hvor hun har ført min hånd omkring hende så jeg holdte om hende, og hun lænte sig ind til mig, men tror også at hun gør det ved andre drenge. Det er igen det med at lave undskyldninger som nævnt forneden..
Jeg vil ikke sige noget dumt eller latterligt foran hende, og det at jeg driller/snakker til andre piger og får dem til at le tror jeg på en måde gør hende lidt trist. Men kærligheden gør jo en blind over for det at hun ikke skal kunne lide en, det ved jeg godt, men synes bare at jeg kommer selv med for mange undskyldninger for at hun kan lide mig, men de virker så også fornuftige efter egen mening. Jeg synes bare at jeg prøver og prøver, uden RIGTIGT at få det gengældt, jeg opfinder altid en undskyldning.
Det skal lige siges at jeg er næsten lige kommet ud af et forhold, som muligvis kan få hende til at tvivle?
Det er f.eks. altid mig der skriver til hende, men når vi skriver virker hun interesseret og spørger ind til mig. Vi har haft det rigtigt sjovt sammen, jeg er vild med hende, ved ikke hvad jeg skulle gøre uden hende, men af frygt for at miste det vi har tør jeg simpelthen ikke at ligge an osv. Jeg mangler simpelthen klare tegn på at hun også er interesseret i mig.
Der var på et tidspunkt hvor hendes veninde ikke var i skole en hel uge, og hun (altså hende jeg er vild med) satte sig ved mig hver dag, vi fulgtes ad og lavede opgaver sammen og snakkede. Det var der jeg forelskede mig, og det har nok vist sig at være en fejl at gøre det.. Jeg har været i biffen med hende og nogle venner, vi kom desværre ikke til at sidde sammen (jeg prøvede men en anden tog pladsen) men der var nogle "tegn" på at hun var interesseret i at sidde ved mig (som at stoppe kort op en plads inden den plads der var optaget, inden vores ven sagde ryk lige en plads så der er plads til mig(altså mig der skriver nu)), og også at hun ville sige ordentligt farvel med et kram efter filmen (ved at vi stillede os sammen og ventede lidt med at gå fra hinanden, efter de andre var gået?) men jeg var simpelthen for nervøs til at tage initiativet.
Ved også godt at piger kan spille kostbare, men burde hun ikke have skrevet efter et par dage eller 3? Er bare bange for at jeg er fortabt.
Jeg er et fjols jeg ved det, men er der nogen der ved hvordan jeg kan finde ud af det, uden at sætte det hele i fare, for vil virkelig ikke have at det skal være akavet, når vi skal gå i klasse sammen i nogle år..?
Evt. hvad ville i have gjort? please hjælp!!
Jeg vil ikke sige noget dumt eller latterligt foran hende, og det at jeg driller/snakker til andre piger og får dem til at le tror jeg på en måde gør hende lidt trist. Men kærligheden gør jo en blind over for det at hun ikke skal kunne lide en, det ved jeg godt, men synes bare at jeg kommer selv med for mange undskyldninger for at hun kan lide mig, men de virker så også fornuftige efter egen mening. Jeg synes bare at jeg prøver og prøver, uden RIGTIGT at få det gengældt, jeg opfinder altid en undskyldning.
Det skal lige siges at jeg er næsten lige kommet ud af et forhold, som muligvis kan få hende til at tvivle?
Det er f.eks. altid mig der skriver til hende, men når vi skriver virker hun interesseret og spørger ind til mig. Vi har haft det rigtigt sjovt sammen, jeg er vild med hende, ved ikke hvad jeg skulle gøre uden hende, men af frygt for at miste det vi har tør jeg simpelthen ikke at ligge an osv. Jeg mangler simpelthen klare tegn på at hun også er interesseret i mig.
Der var på et tidspunkt hvor hendes veninde ikke var i skole en hel uge, og hun (altså hende jeg er vild med) satte sig ved mig hver dag, vi fulgtes ad og lavede opgaver sammen og snakkede. Det var der jeg forelskede mig, og det har nok vist sig at være en fejl at gøre det.. Jeg har været i biffen med hende og nogle venner, vi kom desværre ikke til at sidde sammen (jeg prøvede men en anden tog pladsen) men der var nogle "tegn" på at hun var interesseret i at sidde ved mig (som at stoppe kort op en plads inden den plads der var optaget, inden vores ven sagde ryk lige en plads så der er plads til mig(altså mig der skriver nu)), og også at hun ville sige ordentligt farvel med et kram efter filmen (ved at vi stillede os sammen og ventede lidt med at gå fra hinanden, efter de andre var gået?) men jeg var simpelthen for nervøs til at tage initiativet.
Ved også godt at piger kan spille kostbare, men burde hun ikke have skrevet efter et par dage eller 3? Er bare bange for at jeg er fortabt.
Jeg er et fjols jeg ved det, men er der nogen der ved hvordan jeg kan finde ud af det, uden at sætte det hele i fare, for vil virkelig ikke have at det skal være akavet, når vi skal gå i klasse sammen i nogle år..?
Evt. hvad ville i have gjort? please hjælp!!