Efterløn-En blå sejr med røde stemmer
Et nyt kapitel i en lang politisk saga - og en triumf for den regering, der tabte folketingsvalget i september.
Nå, ja.. Og så en stor forandring i tusinder af danskeres arbejdsliv og mulighed for at forlade samme arbejdsliv.
Der var med andre ord vingesus i luften, da Folketinget onsdag vedtog den gamle VK-regerings tilbagetrækningsreform - fremsat og støttet af den nye S-SF-R-regering.
Vestagers magt demonstreret
Det var for det første en demonstration af radikal magt. En direkte konsekvens af Margrethe Vestagers beslutning i påsken om at gå med i Løkke efterlønsreform - for derefter at gå i regering med to røde partier, der var direkte imod samme reform.
S og SF stemte for efterlønsreduktionen med blandede følelser. Nogle har nok glædet sig over at pengene fra efterlønnen luner i statskassen. En del har været vrede og ærgerlige. Igen andre har glædet sig over at debatten om efterlønnen nu kan glide i baggrunden for en tid.
Den evige efterløn
For efterlønnen har fyldt som intet andet tema i dansk politik de seneste 15 år.
Den var med til at koste Poul Nyrup Rasmussen posten som statsminister - han lovede ikke at ændre ordningen og de betingelser, der er knyttet til den. Men gjorde det alligevel. I 1998. Det gjorde Nyrup så upopulær, at han aldrig kom over det.
Efterlønnen som symbol
Siden fik efterlønnen en rolle som det absolut førende symbol og eksempel på evnen og viljen til at gennemføre økonomiske reformer i Danmark. Det var som om reformvilje blev gjort lig med viljen til at skære i efterløn - sådan endte debatten i hvert tilfælde ofte.
Venstre og Anders Fogh Rasmussen var med i aftalen i 1998, og derfor holdt Fogh Rasmussen sig som landets førende kontraktpolitiker fra efterlønnen, mens han var statsminister - med én undtagelse: Velfærdsreformen i 2005, som var et markant indgreb i efterlønnen - og som Socialdemokratiet også støttede.
Nytårstalen
Derefter fredede VK-regeringen efterlønnen igen - og Claus Hjort Frederiksen (V) slog hårdt, hvis nogle rejste debatten. Lige indtil Lars Løkke Rasmussen (V) holdt nytårstale for et år siden.
Der er en lige linje fra dén nytårstale til Folketingets vedtagelse i dag.
Nu skæres efterlønnen ned igen. Ændringen er fuldt gennemført i 2023 - så længe varer det nok ikke, før den kommer på den politiske dagsorden igen.
Nå, ja.. Og så en stor forandring i tusinder af danskeres arbejdsliv og mulighed for at forlade samme arbejdsliv.
Der var med andre ord vingesus i luften, da Folketinget onsdag vedtog den gamle VK-regerings tilbagetrækningsreform - fremsat og støttet af den nye S-SF-R-regering.
Vestagers magt demonstreret
Det var for det første en demonstration af radikal magt. En direkte konsekvens af Margrethe Vestagers beslutning i påsken om at gå med i Løkke efterlønsreform - for derefter at gå i regering med to røde partier, der var direkte imod samme reform.
S og SF stemte for efterlønsreduktionen med blandede følelser. Nogle har nok glædet sig over at pengene fra efterlønnen luner i statskassen. En del har været vrede og ærgerlige. Igen andre har glædet sig over at debatten om efterlønnen nu kan glide i baggrunden for en tid.
Den evige efterløn
For efterlønnen har fyldt som intet andet tema i dansk politik de seneste 15 år.
Den var med til at koste Poul Nyrup Rasmussen posten som statsminister - han lovede ikke at ændre ordningen og de betingelser, der er knyttet til den. Men gjorde det alligevel. I 1998. Det gjorde Nyrup så upopulær, at han aldrig kom over det.
Efterlønnen som symbol
Siden fik efterlønnen en rolle som det absolut førende symbol og eksempel på evnen og viljen til at gennemføre økonomiske reformer i Danmark. Det var som om reformvilje blev gjort lig med viljen til at skære i efterløn - sådan endte debatten i hvert tilfælde ofte.
Venstre og Anders Fogh Rasmussen var med i aftalen i 1998, og derfor holdt Fogh Rasmussen sig som landets førende kontraktpolitiker fra efterlønnen, mens han var statsminister - med én undtagelse: Velfærdsreformen i 2005, som var et markant indgreb i efterlønnen - og som Socialdemokratiet også støttede.
Nytårstalen
Derefter fredede VK-regeringen efterlønnen igen - og Claus Hjort Frederiksen (V) slog hårdt, hvis nogle rejste debatten. Lige indtil Lars Løkke Rasmussen (V) holdt nytårstale for et år siden.
Der er en lige linje fra dén nytårstale til Folketingets vedtagelse i dag.
Nu skæres efterlønnen ned igen. Ændringen er fuldt gennemført i 2023 - så længe varer det nok ikke, før den kommer på den politiske dagsorden igen.