Tillidssvigt! Genopbygning

Vil nogen af Jer som er kommet videre efter utroskab dele nogen af Jeres erfaringer med mig? Hvad gør/gjorde I når følelsen af at blive svigtet blev for stor? Hvordan genopbyggede -i tilliden? Jeg står selv midt i et vadested..nu er der gået flere måneder og stadig dukker de grimme følelser op.Han gider snart ikke høre på de samme følesler igen og igen...det ripper op i hans dårlige samvittighed! Ja og det andet ripper op i min store sorg.Så seriøse råd modtages.

han trænger til et lille put i ny og næ.....

... Det er ikke nemt at komme videre!
Men hvor der er vilje er der også en vej. Min måde at komme videre på, er måske ikke den rigtige for dig.
For mit vedkommende er min kærlighed til min hustru meget stor (hun har altid været den eneste ene, for mig!)Så da hun brød tilliden ved at blive forelsket i en anden, så knustes min verden. Vi talte meget længe og inderligt om vore følelser, tog endog på en rigtig elskovs weekend, som ikke ubetinget var en succes, da der røg nogle finker af panden.
Det skal nævnes at når man er såret, som jeg var, så er man ekstra følsom overfor kritik og man bliver nemt såret yderligere. den anden part er jo "oven på", da denne part jo har haft en anden beundre, som man jo kan blive høj af og har mærket den brusende forelskelse.
Kærlighed skal der til for at komme videre og den skal være gengældt hvilket det viste sig at være i vores tilfælde. Man glemmer nemt hinanden når man har karriere, børn, hus og have. Man skal være der for hinanden og give sig tid til hinanden. Det er det vi har lært.
Men først og fremmest skal man lytte til hinanden og huske kærtegnene og kyssene i hverdagen. Følelsen af nærhed er vigtig, både for mand og for kvinde. så hvis kærligheden er der hos jer begge, så kan der arbejdes på forholdet, men er en af parterne "gået kold" på forholdet, så bliver det meget, meget svært at redde.
For vores vedkommende har det taget 2 år indtil nu, men hverdag er en sejr og gør vores forhold stærkere og stærkere.
Håber det gav dig lidt mening, dette her. så held og lykke.
Stort Qnuz herfra.

Jeg har været i samme situation som dig. Min mand blev også træt af at høre på mig og til sidst holdt jeg op med at snakke om det, men stadig mange år efter, sidder der en lille orm og gnaver, næsten dagligt, til trods for at jeg ved at han ikke er mig utro. Jeg kommer aldrig over det. Der er visse ting i livet man må lære at LEVE med. Havde det været i dag havde jeg nok ladet mig skille, men der var børn, hus etc., og jeg elskede jo min mand, så jeg blev i forholdet. Troede bare at jeg kunne glemme. Det lykkes måske for nogle. Jeg håber at det vil lykkes for dig. Knus.

Min erfaring er at det tager rigtig lang tid, jeg fik det råd, du er nød til at glemme det, jo tak, men hvad var det lige de lavede....for mig er det et halvt år siden.....hun er langt videre men det gnaver stadig i mig, men trods alt ikke hver dag mere...hun har bonde anger og jeg kan ikke bringe det på banen mere selv om det stadig er 1000vis af spørgsmål der gnaver, jeg tror som en skriver at man må leve med det, som en psygolog en gang sagde...sorgen ved at miste forsvinder aldrig men man lærer at leve med den...held og lykke og tanker til dig..

jeg har en lille tese;
at utroskab kan forebygges ved at netop, som du skriver er opmærksom på hinanden i hverdagen... så fokuset bliver holdt på sin partner. I disse tider hvor tilgangen til utroskaben bl.a via nettet er så nem, da kan folk hurtigt blive fristet og grænserne til hvad der anses som utroskab og ikke overskrides.

for svarene. Der er gode guldkorn imellem som jeg med taknemmelighed tager til mig.
Og så igen undres jeg. På trods af at jeg udtrykkeligt skriver: " nogen som har været i samme båd - og seriøse råd ønskes" så kommer der aldeles ubrugelig indlæg om " han mangler et put etc. ( det har han altid kunnet få!) ( og sådan forebygges utroskab)...hallo! det er ikke det jeg ber om. Jeg kan ikke forstå at man på disse sider ikke kan tage hinanden lidt mere seriøse!
Men 1000 tak til Jer der prøver at hjælpe. Jo vi har gået i parterapi og det hjalp. Glemme kan jeg nok ikke og gå fra ham måske heller ikke. Et eller andet sted er kærligheden ikke slået ihjel men skuffelsen og sorgen er tung at bære. Og jeg ved godt jeg ikke kan drage det frem i tide og utide herhjemme.....så hellere her. Knus

Det er nok ikke opmundrende at høre min historie, hvor min utroskab blev en kile i vores kommunikation. Jeg gad ikke høre om det efter 6 mdr, og min kone brugte det hver gang vi skændtes i 6 år - Inden hun selv gik ud og blev utro!
Problemet var efter hvad de kloge siger (psykologer/parterapeuter):
1) HVIS man er blevet bedraget skal man arbejde med at tilgive - det skal være en mave-tilgivelse og ikke en mund-tilgivelse.
2) I tilgivelsesprocessen skal man have lov til at spørge om ALT - og alt hvad der spørges om skal man have svar på. Uanset hvor smertefuldt det er.
3) EFTER denne tur i trædemøllen, der godt kan tage lang tid, der skal det aldrig nævnes mere. Det skal være 100% uddebatteret og slut med at nævne utroskaben.
Så kommer man videre siger de kloge.
MEN vejen fra 1-3 den er lang og hård! Og jeg kunne ikke have klaret den selv hvis jeg havde fået valget - uden parterapi mener jeg. Jeg lærte på den hårde måde - jeg fik min egen medicin!

Jeg ved ikke om min beretning kan hjælpe dig, da jeg nu endnu engang nstår i de samme omstændigheder som dig, men jeg er kommet over min mands utroskab en gang, og det var en KÆMPE sejr for mig.
Det var meget hårdt, da han ikke ville ha mig igen, men jeg var stadig og knoklede på for at få ham tilbage. Vi startede til noget parterapi, hvilket jeg ikke var så glad for, men jeg tror det hjalp min mand meget. Jeg havde utrolig svært ved at glemme hvad han havde gjort og tænkte meget på alle detaljer, hvor havde de gjort det, hvor ofte, var det godt osv. og det fyldte så meget og gjorde så frygtelig ondt. Min mand var også ved at få et flob over at jeg blev ved med at snakke om det, men han svarede som regel på hvad jeg spurgte om.
tiden læger sår siger man og det gjorde det også delvist for mig. Jeg lærte at leve med det som årene gik, smerten forsvinder aldrig helt, men man kan komme videre. På et tidspunkt vil det ikke fylde så meget inde i dig mere. Men det afhænger meget af jeres forhold, om i har det godt sammen idag, om han viser dig kærlighed og omsorg, det betød alt for mig.
Lav nogle dejlige ting sammen, tag ud og få nye dejlige oplevelser sammen, som i kan glæde jer over sammen. dyrk hindanden, og gør jeres bedste BEGGE TO for at elske hindanden ubetinget.
Og vigtigst af alt ....vær 100 procent ærlige.

Den der med ikke at gide at høre på de samme følelser igen og igen, kan han egentlig ikke tillade sig at komme med. Det er ham, der har kvajet sig og for mange, som er blevet svigtet er en del af tilgivelsesprocessen at gentage sig selv og spørge og spørge og spørge. Du har nogle ting, der skal bearbejdes og snakkes igennem og det kan man ikke bare sætte tid på. Det kan tage årevis. Får du ikke muligheden for at gøre det nu, så tror jeg at du vil have svært ved at komme 100% videre.
Kigger jeg tilbage på mit liv (nu er det ikke fordi jeg er tudsegammel), så er min erfaring at det reddede forhold som oftest ikke er den smertefulde tilgivelsesprocess og genopbygning af tilliden værd. Jovist tror jeg på at man kan komme videre og komme over utroskabet, men til hvilken pris?

Er i samme situation som dig, bortset fra at min mand af sig selv indsaa, at hans utroskab var helt forkert og han meget gerne ville have/beholde mig. Vi vil have det til at fungere; vi har imidlertid stadig problemer over 2 aar efter affaeren. Taenker paa at gaa i terapi. Kan du sige lidt om, hvordan den hjalp jer; du skriver den var bedst for din mand, mindre god for dig?
I mit tilfaelde, fik jeg naermest et chok; - selvfoelgelig var jeg dum og naiv efter saa mange aars aegteskab, men det var et chok, - og saadan lidt galgenhumoristisk - har jeg udtrykt, at jeg lider af post-traumatisk stress syndrom ligesom bombeofre :)

Tilgivelse er en aktiv proces. Det gjorde jeg, da vi besluttede at fortsætte. Delekone frem for delebørn. Jeg har tilgivet min kone. Men jeg kan aldrig glemme det, selv om det er 15 år siden. Man er ikke selv herre over sin hukommelse.
Men hvis der ikke er børn i dit ægteskab, så skrid. Det er du bedst tjent med. Husk på halvdelen er jorden er befolket med det andet køn. Der er nok at vælge imellem.

Flere måneder er ikke nok, til at komme over et tillidsbrud fra sin elskede, du vil erfare, at der vil gå år, og helr over det kommer du nok aldrig!!
Find en god veninde eller ven der vil lægge øre til din historie, som du har brug for at fortælle igen og igen, hvorfor? hvordan kunne han? det vil du sige mange gange endnu.
Der er ingen smart genvej, men du kan være stolt af dig selv, når du er så afklaret, at du kan komme videre, en erfaring rigere!! selv om det var en negativ erfaring, så kan den vække andre resurcer, du kan vokse, vælge at være alene, eller vælge at tilgive, få lyst til at udbygge dit netværk, så du ikke er alene hvis det går galt igen!! opdage, at intet i livet er en selvfølge, man skal gøre sig fortjent hver dag hvis man vil have kærlighed.
Jeg taler af erfaring, ellers skrev jeg nok ikke på denne side, jeg havde aldrig drømt om det skulle ske for mig, vores forhold var unikt!!? åbenbart ikke for ham.
Jeg er i dag afklaret, har grædt, skældt, spurgt, og er kommet videre, med den samme mand!!

gør jeg helt sikkert. Og er allerede nu stærkere end for 6 mr. siden.Og jeg ved jeg kan klare mig og gå videre alene i livet......men det er ikke det jeg helst vil. Er enig i, at det er ret egoistisk fra hans side når han ikke orker høre om det længere.( det ripper i hans dårlige samvittighed)og nej! jeg har ikke ondt af ham. Jeg prøver om tilgivelsen gør mit liv lettere,,,glemme gør jeg aldrig. Men andre og også smertelige livserfaringer kan jo gøre en til mere rummelige og stærke individer- så måske også dette. Men let og smertefrit er det ikke.Jeg går amok med lugejernet i haven når jeg bliver vred på ham og den smerte han har forvoldt mig. Men det biver jo vinter igen og inden da må jeg enten være længere i processen-eller finde en anden metode. Vi elsker hinanden det er der slet ingen tvivl om.....men desto mere ondt gør det at blive svigtet.