2tilføjet af

Opskrift vegetarburger??

Hej.
Er der nogen der har opskriften på en vegetarburger med kikærter og røde linser?? Jeg så opskriften i programmet "Olsen - den skaldede kok" på dk4, men nåede desværre ik at skrive det ned.
tilføjet af

Olsens vegetarburger

Hej.
Jeg var så sød ;o), at jeg fandt opskriften til dig på DK4's hjemmeside - så hermed:
Vegetar burger
250 g røde linser
425 g kikærter
2-3 dl. rasp
1-2 stk. æg
3 spsk koriander
2 stk. løg
3-4 fed hvidløg
1 1/2 - 2 spsk tandorimix
6-7 spsk persille
1 spsk ingefær
tomatskiver, agurkeskiver og evt. romaine salat til pynt
Kog de røde linser i ca. 10. minutter. Hvis du bruger tørrede kikærter, vand dem ud helst dagen før. Kog dem til de er møre. Pil løg og hvidløg. Hak hvidløg og skær det almindelige løg i skiver. Sauter begge dele i varm olie og tilsæt tandorimix. Blend det sammen med kikærterne, halvdelen af de røde linser og æg. Kom massen op i en skål og tilsæt hakket persille, koriander, salt, peber, ingefær, olie, rasp og de sidste linser (dem der ikke er blendet). Hvis farsen er lidt for våd tilsæt evt. mere rasp, mel eller kikærtemel. Hæld olie på en pande og lad det blive meget varmt. Form dine bøffer og steg dem med sprød skorpe på begge sider.
Dressing
1250 g crème fraiche 18%
4 spsk persille
1-2 spsk koriander
1-2 fed hvidløg
3/4 dl piskefløde
salt og peber
Bland crème fraiche og piskefløde med hakket persille, hakket koriander, presset eller skåret hvidløg og salt og peber.
tilføjet af

tak!!

Tusind tak!!! Jeg havde ellers forsøgt at finde den på hjemmesiden, men det lykkedes mig ikke. Mange tak.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.