hejsa er der nogen der kender en opskrift på en meget tung og fugtig chokoladekage.
Jeg har boet i Australien og der havde de en sådan kage som de kalder for mudcake, det har dog ikke været muligt for mig at finde en opskrift....
hilsen cece
(15-20 personer)
Dej til bunde:
250g smør
150g god hvid chokolade
440g sukker
2½ dl mælk
300g hvedemel
1 tsk. bagepulver
2 tsk. vanillesukker
2 æg
2 spsk. kakaopulver
Creme:
600g god mælkechokolade
4 dl. piskefløde
Fremgangsmåde:
1. Hak den hvide chokolade fint. Rør smør, hvid chokolade, sukker og mælk sammen i en gryde til det er ensartet - det må ikke koge.
Kom blandingen i en stor skål og afkøl det 15-20 min.
2. Rør æggene i et ad gangen. Sigt hvedemelet i sammen med bagepulver og vanillesukker. Smør to springforme på 22 cm i diameter. Læg et udklippet stykke bagepapir i bunden af formen.
3. Fordel halvdelen af dejen i den ene form. Bland kakaopulver i resten af dejen, og kom den i den anden form. Bag kagerne ved 175gr. i ca 40 min. på midterste ovnribbe.
4. Hak mælkechokoladen. Kog piskefløden op i en gryde, kom mælkechokoladen i, og tag gryden fra varmen. Rør til chokoladen er smeltet. Afkøl cremen i køleskabet natten over.
5. Pisk chokoladecremen igennem med en håndmixer, til den bliver lidt luftig. Hvis chokolademassen er meget fast, skal den bare stå ved stuetemperatur til den kan piskes.
6. Skær hver kage i 2 dele. Fordel et lag creme mellem hver kagebund, skift mellem lys og mørk. Smør til sidst resten af cremen over kagen. Lad gerne kagen trække et par timer.
*********************************
Da cremen skal afkøles anbefaler jeg at man laver den dagen i forvejen og så ellers går i gang med bundene i rigtigt god tid så kagen kan trække inden den serveres.
hej tak for hjælpen :O)
jeg villige sige at det er en særlig mudcake der står i mit minde og den var nærmest ikke bagt, alm mudcakes/chokoladekager er nemme nok at finde *S*
jeg fortsætter jagten