Empati (til Krampen og andre som må have lyst :-)

Til krampen
da jeg har lidt problemer med netforbindelsen, da kan jeg ikke svare på din forespørelsel ang Empati, derfor kommer den her.
dit spørgsmål på baggrund af Kierkegaard
"I sandheden for at kunne hjælpe et andet menneske, da skal man møde mennesket, der hvor mennesket er..." ( ved ikke helt om det er ordret.)
Dit spørgsmål lyder på om det kan lade sig gøre. ???
Ja, det vil jeg vove at påstå og forklaring kommer nu :
Du oversætter ordet Empati med indfølingsevne... men det er ikke korrekt.
Begrebet empati betyder "indlevningsevne uden at være medlignende"
Man kan så diskutere om begrebet empati er en medfødt evne eller en tillært egenskab ???
Kan man lære at være empatisk ??
Vær hilset herfra
dicegirl

Tyv stjålet fra Wikip.
Kopi:
I empatien "føler" man sig ind i den anden, i sympatien føler man med den anden.
Indføling:
Ordet empati stammer fra græsk og kommer af en - ind og patos - følelse. Det var den tyske filosof Theodor Lipps, der knæsatte indfølingen eller empatien som et nøglebegreb i forsøget på at forklare, hvordan vi er i stand til at leve os ind i hinandens følelsesliv. Ifølge Lipps er empatien en følelse, der opleves som om, at den ikke tilhører os selv, men i stedet hører til en person eller et objekt uden for os selv. På denne måde kan vi have særegne oplevelse at have basale følelser som sorg, glæde og vrede, som pludselig hidrører fra en anden. Følelsen er stadig vores egen: vi registrerer den andens følelse og er derefter i stand til selv at indoptage og udtrykke den på en distinkt måde. Igennem evnen til empati kan man få adgang til andre menneskes følelsesliv, hvilket dog ikke er det samme som at føle som dem, men ikke desto mindre er det muligt at nå til en indsigt i, hvordan formen af deres følelser tager sig ud.
Empati og social forståelse:
Den mentale fleksibilitet, der ligger bag kapaciteten til at tage den andens perspektiv er et krævende og delvist kontrolleret proces, man bevidst kan aktivere. Dette er blevet illustreret i et eksperiment (Stotland 1969), hvor den gruppe af personer, der blev bedt om at forestille sig i andres sted, producerede et langt stærkere respons både på fysiologisk og et verbalt niveau, end den gruppe, der kun skulle observere den samme handling. Det viser, at det er nemmere at forestille sig, hvordan en anden person har det, hvis man tager udgangspunkt i, hvordan man selv ville have det i den lignende situation. Derfor er udgangspunktet altid biasen i forhold til et selv-perspektiv. Man tillægger andre sine egne følelser på grund af den egocentriske bias, men netop derved er man i stand til at sætte sig ind i andres følelser. Selv-perspektivet er dog stadig det grundlæggende udgangspunkt: vi er ikke i stand til at slukke for vores eget perspektiv, når vi prøver udlede den andens, og det kræver betragtelige evner og anstrengelser at repræsentere en andens synsvinkel, og muligheden for en egocentrisk forvrængning er altid til stede (Flavell 1977). Sådan bruger vi på et ubevidst niveau vores egne kropslige og emotionelle processer som en målestok for forståelse af andre.
__________________________________________________________________________________________
Samt har jeg slået op i psykologisk/pædagogisk ordbog at: indlevelse: jv empati. -og empati: evne til at føle og opleve som andre, at kunne leve sig ind i andres roller og at opfatte situationer fra andre synspunkter end sit eget.
Og og og så har jeg fået det diskuteret med en veninde *GH* Ooork.🙂
Min veninde kom med denne, citat: ”man kan måske sidestille sympati med indfølingsevne, og empati med indlevelsesevne? Sympati er mere et spørgsmål om man kan li'.. og empati er om man kan sætte sig ud over dette.. og leve sig ind i”.
Men stadigt - hvis jeg skal pille indlev og indføl fra hinanden - bliver det mig en gåde? De må hænge uadskillig sammen. - Hvordan kan man leve sig ind i en andens verden, hvis ikke man drager følelser med i denne indlevning - altså en indfølingsevne? - og omvendt.
Men jeg tror? - at jeg vil vælge at svare ”nej” til mit eget spørgsmål, med mindre man har synske evner. - og lige nu sidder jeg og tænker på i forhold til det at møde mennesket der hvor det er? - egentligt handler om at være lyttende og have overskud. - kan slet ikke slutte den på anden måde lige nu? *GH* - Men min tvivl er der stadigt, alligevel - i forhold til at møde mennesket der hvor det er?
Dine sidste fine spørgsmål må jeg sove på :)
:) Krampen, som alligevel tror, at nogen mere end andre har/får medfødte evner og at nogen lærer bedre end andre. - Hvad tror du?

- ikke desto mindre, tror jeg alligevel på at empati måske mere skal forståes som indlevningsevne... en form for stor forståelse af den andens situation, for det jo selvsagt ganske umuligt at føle præcist det samme som den anden ???
Det kunne også være fordi man tager med sin "store forståelse" tager udgangspunk i den andens følelser og hjælper dem udfra deres forståelsesverden og ikke pålægger dem, at skulle hjælpes ud fra eget værdisæt og måde at opleve tingene/verdnen på (en afkendelse af ikke at have patent på sandheden) ??
Og der det ikke den "store forståelse"(empati) som kunne være grundstenen til at du kan "møde et andet menneske, hvor det er ???"
Ja, de sidste spørgsmål må du gerne tænke over, dem kan jeg ikke helt selv lurer... :-)))) og andre må endelig gerne komme med deres bud !! :-))
Hilsner Dicegirl
Undervisningsdifferentiering tager på sin vis udgangspunkt i at møde eleven, der hvor eleven er :-))))

Så nu er jeg tilbage igen, kigget lidt i de gamle sagen, og dit spørsmål er ubesvarede.
Dette er naturligt mit personlige mening, men Empati, er definitivt medfødt.
Børn, og specielt de små har den egenskab at fornemme ting.
vh
Tom

Debatten er uden.
Det er helt klart, forsvunden, kaput.
Empati er væk.