hun snakker fanden et øre af

en nærmere bekendt til mig.
Hun snakker og snakker og snakker hurtigt og hele tiden. Jeg får sjældent et ord indført og sker det, så lytter hun højest 5 sekunder ad gangen og det er virkelig rigtigt.
Jeg har prøvet på, bare at snakke videre, når hun afbryder, men hun fortsætter sit snakken løs.
Når jeg lige er begyndt, at fortælle noget, så afbryder hun og skal lige fortælle noget.
Hun er meget selvcentreret og gider tilsyneladende kun høre på sig selv...selvom hun af og til spørger mig, hvordan det går osv, så kommer jeg kun til ord i 5 sekunder og så kører hun løs igen..
Selvom hun kun er en bekendt, og vi ikke snakker så ofte sammen og ses en sjældent gang, så irriterer hun mig grænseløs, med alt hendes snakken..
Jeg har efterhånden tænkt på mange gange, at stoppe alt kontakt med hende, men det er trods alt svært, da hun altid har behandlet mig ordentligt og virket som om, hun har empati overfor mig....men på den anden side, hvad kan jeg bruge det til, når hun 95 % af tiden, holder enesamtale....
Det klogeste, ville måske være, at tage en snak med hende om, at hun irriterer mig, når hun snakker så meget og hun kun giver en lille smule plads til mig, for så har jeg da givet hende en chance, til at ændre adfærd, inden jeg siger farvel til hende...
Men på den anden side, så tænker jeg, at sådan er hun bare, det er en del af hendes personlighed ( ved jeg, fra en selvhjælpsgruppe jeg engang var i, sammen med hende og manden, der styrede gruppen, sagde flere gange til hende, at nu var det en andens tur til at fortælle - hun havde svært ved at stoppe sin snakken, da den går i selvsving )
Jeg orker næsten ikke, at tage kampen op med hende og skal være hendes "læremester" mht at stoppe hendes snak, når det bliver for meget, for det er da anstrengende og jeg har ikke lyst til, at diktere hende, når hun snakker for meget, det er ikke særlig ligeværdigt...
Er der nogen, som umiddelbart ser tingende fra en anden synsvinkel end jeg, så spyt ud, for jeg savner svar..

søreme også sådan en ;O)
Faktisk gjorde jeg sådan her : STOP! og lad nu mig tale færdig, FOR FANDEN! - Så blev der sgu ro ;O) jeg mente at vi måske skulle begynde at skrive sammen, i stedet for at mødes. Hun blev ikke sur nærmere lidt forlegen. MEN det hjalp. Hun skal bare stoppes med et højt STOP!!

uuuuuh hvor jeg kender det... blev også VIRKELIG irriteret over det... jeg gjorde det at når jeg havde ordet og blev afbrudt lod personen tale men svarede ikke tilbage men kiggede blot på hende/ham... bagefter blev der så spurgt... nå du var ved at sige noget må jeg høre... jeg sagde så nej det var ikke noget... hvorefter hun/han blev lidt småsur over ikke at måtte høre det for så havde hun/han jo ikke muligheden for at afbryde i det jeg ville fortælle og komme med sin egen "øj ja det har jeg også prøvet og bla bla bla.." f.eks.... efter nogle gange blev der ikke afbrudt mere...
om det virker i din situation tør jeg ikke love men du kan da forsøge... jeg tror faktisk ikke de gør det med vilje tror faktisk slet ikke de tænker over det når de gør det... men jo det er p.... irriterende...

så sidder de der og hopper og danser på stolen fordi de har altså liiiige noget de SKAL fortælle så når jeg er færdig med mit har de egentlig ikke hørt efter OVERHOVEDET siger bare ja og skynder sig at fortælle det de nu skulle... kan næsten se på dem hvor lettede de er fordi de nåede jo lige at fortælle det...

det er der desværre mange der glemmer , og der må jo være en grund til at vi er skabt således.. Men desværre glemmer alt for mange at bruge de to ører.

I stedet for at betragte det som ikke ligeværdigt (det er relationen jo allerede ikke) at sige stop til hende, så kan du måske betragte det sådan, at du gør hende en tjeneste ved at sige det til hende. Du er meget sandsynligt ikke den eneste der har det sådan med hende, og hun vil også meget sandsynligt få det lettere i hendes relationer (som hun jo udtrætter), hvis hun lærer at gebærde sig på en anden måde.
Du kan eksempelvis fortælle hende, at når hun taler så meget, så føler du dig overset, at du også har brug for at hun lytter til dig, og om hun vil det? Det er girafsprogets 4 faser: observation, følelse, behov og anmodning. En god måde at få sagt de lidt sværere ting på.
God fornøjelse med det.
Hilsen
En psykolog med hat og briller ;o)

Jeg synes også, jeg kender hende.
Prøv at lade være med at svare vedkommende, når hun stopper for at trække vejret, og se hvad det sker. Prøv at hold ud, bare for en kort periode. Start diskret stopuret.
Jeg tror vi alle 'lider' med dig...
Vh jette-

- vi kender hende/ham jo nok allesammen, på den anden side kan jeg ikke lige komme i tanker om nogen, jeg ikke kan lukke munden på, hvis det er det jeg vil, men det er sjældent ulejligheden værd, for det bliver de ikke aktive lyttere af. De bruger blot andres taletid til at koncentrere sig om ikke at tabe tråden, i det de var igang med at sige, da man lukkede munden på dem.
- Det er hvad jeg kalder ufrugtbar kommunikation og det er ikke andet end tidsspilde. Hvis vi ikke "bytter" noget i vores kommunikation med andre mennesker, hvorfor så beskæftige sig med det?
- Man kan selvfølgelig vælge at sige; at man godt vil være den, der lægger ører til, for jeg tror, at de mennesker, der skøjter derud ad som et maskingevær, egentlig bearbejder deres tankerække SAMTIDIG med munden løber på dem. Hvis man er opmærksom på, at det i virkeligheden er det, der foregår, så er man også fri for at sidde og være frustreret over ikke at komme til orde, for det er ikke det situationen handler om, men at snakketræet får "hældt af".

at min "gode" bekendt sikkert bearbejder hendes tankerække, når hun snakker løs, men derfor er jeg alligevel frustreret over hende, for sådan er hun altid....
Jeg har for nylig sagt til hende, at det lyder som om, at hun har brug for at snakke meget og de problemer hun har, om det ik var en ide, at søge råd hos en psykolog eller lign. og i samme åndedræt sagde jeg ( mente det var en hentydning til hende ) at jeg kender en, som ringer til mig hele tiden, da vedkomne har problemer og her har jeg også henvist til en psykolog, for jeg vil ikke længere være den man altid ringer til, når folk har problemer - det er da ok, at snakke med mig om sine problemer, men når de bliver så store og lægger mig til last flere gange hver dag, så siger jeg altså stop..
iøvrigt, så ved jeg godt, at jeg altid har været den gode lyttet og er meget empatisk og kommer med en god feddback på folks problemer og nu hvor jeg vil læse til psykolog, så vil jeg ikke gå rundt og lege lommepsykolog, for jeg vil ikke stå til rådighed 24 timer i døgnet....
Til alt dette sagde bekendten bare ja....
Det var jo også noget af en ordentlig smøre, men jeg blev bare så træt af, at være den hjælpsomme hele tiden... men hun har åbenbart glemt mine ord, for nu er hun gået i selvsving igen...
Jeg tror, at det vil blive en langsommelig proces, at få hende til at stoppe munden bare 20 sek. så det næste spørgsmål kunne være, at hvordan får jeg tingene sagt til hende på en ordentlig måde...? måske skal jeg bare ladet bekendtskabet løbe ud i sandet...? eller
Tja, problemerne er altid mere vanskeligt at håndtere, når det gælder en selv, men når det gælder andre, så ved man altid lige, hvordan folk kan tackle situationerne..

Formulerer jer levende. Jeg kan ikke lade være at grine, men det er ikke ondt, bare den rare følelse af to sjæle én tanke,- og det er selvfølgelig slet ikke sjovt...
Men jeg gemmer disse indlæg (har i forvejen bl.a. et fra 'krampen')til triste tider, hvor humøret skal have et lille pift.
God fornøjelse med psykologistudiet. Der vil nok vente mange spændende oplevelser.
jette-

Forklar hende at du er gået igang med at uddanne dig til psykolog du er jo allerede udnævnt af omgangskredsen. Halleluja, du kan da lige så godt vænne dig til det. Begynd at bede om betaling for "konsultationen" og se om ikke nogen af venskaberne ebber ud.

at du ønsker mig god fornøjelse med psykologistudiet - jeg glæder mig til at starte der.....