Redder vi for mange børn.....

...og leger vi Gud for tit? Det er spørgmålet der bliver stillet efter en Svensk undersøgelse om for tidligt fødte børn.
"Vi havde jo nok ikke forudset de mange skader der opstår ved for tidlig fødsel, og de livsvarige mén der hører med".....lyder det fra lægerne der har forestået undersøgelsen.
http://svt.se/2.108068/1.1990312/for_tidigt_fodda_ofta_svart_sjuka?lid=is_search527895&lpos=31&queryArt527895=f%F6r+tidigt+f%F6dda&sortOrder527895=0&doneSearch=true&sd=47225&from=siteSearch&pageArt527895=3
Leger vi Gud.....redder vi liv som ville have haft det bedre af at ikke bliver reddet overhovedet...eller SKAL liv reddes, ligemeget omkostningerne og konsekvenserne....?

hvor lægerne udtalte at hvis forældrene vidste hvor mange smerter den nyfødte går igennem, så ville de ønske at barnet ikke overlever.
hvis et barn bliver født for tidligt, eller som en spontan abort, så er det naturligvis fordi der er noget i vejen med fostret, det kan vi jo se inden for dyreverdenen, og en dyremor lader hellere ungen dø, end at lade det leve.

Kender selv en mor, der ventede tvillinger, men midt i graviditeten måtte den ene fjernes, da de ellers begge var gået til eller have fået alt for store skader.
Jeg er da sikker på, at lægerne gør deres bedste. Men det er meget ofte umuligt at forudse, hvilke skader der vil opstå. Som lægerne selv erkender allerede i overskriften.
Så enten redder man dem, man kan - eller lader helt være!
Ellers er vi virkelig ude på et etisk skråplan!
Hvem skal bestemme? Lægen eller forældrene? Hvad nu hvis en anden læge mener noget andet? Hvad nu hvis forældrene fravælger børn med samme helbredsrisiko, som andre forældre glade tilvælger? Hvad nu hvis prognosen ikke er sikker?
Hvis man vil lege Gud, må man gøre det ordentligt. Eller helt lade være😮

Der er umådelige forskelle. Min bror blev født flere mdr. for tidligt, han har aldrig fejlet noget. Lægen tager fejl, forældre er egoistiske nok til at ønske, at deres børn skal leve næsten uanset hvad. Desuden ser lægen kun børnene, til de er raske nok til at tage hjem. Han ser ikke det liv, de får bagefter, og som sikkert rummer sine glæder!

Deres livsbetingelser er nogle gange fuldstændig groteske. Vi holder også liv i for mange, lad dog folk dø uden alle de dikkedarer. Det er i mange tilfælde så rædselsfuldt at blive holdt liv i, at det er ubærligt. Så for hvis skyld, skal det gøres? Den overlevende? Næppe.

Det har også noget med fødselsvægten at gøre, hvor godt en for tidlig født kommer igennem. Men at redde noget på 625 gram vil du selv mene det er forsvarligt eller minder det mest om russisk roulette?

Hvem skal bestemme? Dem vi sætter vores lid til, dvs lægerne, eller forældrene selv.
Hvem skal have skraldet bagefter, hvis det virkelig går galt? Skal forældrene sidde med den dårlige samvittighed fordi de tog den forkerte beslutning, eller skal skylden lægges på lægen....?

NU - men om få år??
Hvordan skal lægerne opnå erfaring,hvis ikke ved at prøve sig frem?
Undskyld, men sådan fungerer det jo nok også!

Jeg synes også det var rystende, da jeg opdagede at det tog dem 20 år at finde ud af det var overdosering af ilt, der gjorde kuvøsebørn blinde.

jeg er selv for tidligt født, otte uger, fik ikke mad i mors mave og blev operaret ud da hendes moderkage rev sig løs, da jeg blev født ku jeg ikke holde varmen, jeg var på størrelse med en mælk keton og en lille fløde, jeg ku ik holde varmen, og havde problem med at suge og drikke samtidig så jeg fik mad via slange.
lå i kuvøse-
men husk alle i verden gør et eller andet, så måske er du på jorden for at gøre noget, eks vi har alle mindst en gang i livet gjort noget godt for en anden person. smilet trøstet- jeg har ingen skader

alle vil jo helst at alle reddes, stort set, men hvis forældre kunne se ind i fremtiden ville en del børn der er født med skavanker sikkert få lov at dø en naturlig død.
Hvorfor har jeg så den indstilling ?
Jeg har gennem nogle år kørt med handicappede børn, nogle svært handicappede og vid, at det langt fra er alle der får et godt liv, mange holdes der liv i fordi det SKAL man, uanset at barnet lider, barnet kan i mange tilfælde ikke selv fortælle at det lider.
Jeg har kørt med en del hjerneskadede børn, nul hjernefunktion, nogle kan end ikke genkende forældrene, ingen sprog, ingen kontakt med andre, de sidder blot i deres stol og stirrer tomt ud i luften.
Disse børn er langt fra alle til glæde for deres forældre, i de fleste tilfælde bliver de en så voldsom belastning for forældrene, at forældrene går psykisk i opløsning på grund af den belastning.
Jeg ville aldrig kunne få mig selv til at bede lægerne om at slukke for den teknik der holder liv i et skadet barn, og dog, med den erfaring jeg har i dag ville jeg måske kunne gøre det, men jeg skal ikke have flere børn, det er så let at sidde her og mene at man skal gøre sådan og sådan, men beslutningen er vanskelig og de fleste håber på det ender godt, derfor har vi så mange multihandicappede børn.
Lægerne skal under ingen omstændigheder have ansvaret for det ene eller det andet valg, det er urimeligt at lade andre mennesker stå med hele ansvaret, men lægerne kan råde folk og fortælle hvad konsekvensen af et valg kan blive.