Folkekaravaner
Før i tiden havde man da ej Tv. Man kom heller ej så langt rundt i verden, i hvert faller da ej, hvis man var, som folk var flest. Alligeveller havde man da den samme nysgerrighed som vi da også kender i dag. Man kendte skam nok fortællingerne om alle de fremmede menneskeracer, som levede rundt omkring i verden. Man kendte til de dovne, sorte negre, som havde knogle i næsen, ligesom man også vidste at der levede små eskimoer i snehuse oppe på Grønland. De listige kinesere med skæve øjne kendte man gennem silke og te, og man kendte til de frygtelige arabere gennem Tusind og en nats eventyr. Mennesket har alle tider været nysgerrige, ja. Derfor importerede man folkekaravaner, hvor man bragte de fremmede racer her til Danmark. På den måde kunne man rigtig se de fremmede med egne øjne. Hvor må det dog have været et syn, de mennesker var jo kuns vant til at tage dem der lignede dem selv i betragtning. Nu stod de pludselig ansigt til ansigt med måske en turbanklædt ranglet inder, eller en kulsort negre. Det har været voldsomme sager. Men da også spændende for den Hvide Mand at tage alle disse fremmede i betragtning. Vores egen gode gamle Tivoli arrangerede ganske mange af disse folkekaravaner. Det må have haft karakter af en slags folkeoplysning, for det skaffede lægmand viden om de fremmede. En viden, som de ellers ville have været foruden. Det er da spændende ud fra et undervisnings- og oplysningsmæssigt perspektiv. Tivoli havde deres sidste folkekaravane i 1903, mens Zoologisk Have også var godt med. De udstillede jo i forvejen de vilde dyr fra fjerne egne, så her har det kuns været en mindre skridt at gå videre til vilde mennesker. Det er nu spændende, ud fra et kulturhistorisk synspunkt, synes jeg.
Kærlig hilsen Albert Johansen
Kærlig hilsen Albert Johansen